Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00668

Resumé

Artikel om kræftmedicin var dokumenteret

Berlingske skrev ”Dansk selskab har solgt mafiaens falske kræftmedicin”. Selskabet har klaget over artiklen og den tilhørende grafiske illustration. Pressenævnet siger, at der er hold i de ting, Berlingske skriver, og finder ikke, at grafikken viser nogen forbindelse mellem mafiaen og det danske selskab.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.1, A.3 og A.4.

I artiklen skriver Berlingske, ”parallelimportører, som uden ordentlig kontrol sælger den forfalskede medicin”. Pressenævnet finder, at udsagnet kan henføres til den danske parallelimportør Orifarm, der som eneste parallelimportør er omtalt ved navn i artiklen.

På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Orifarm som parallelimportør købte forfalsket kræftmedicin, Herceptin, fra England. Ifølge European Medicines Agency indeholdt nogle piller, der skulle være i pulverform, væske, og tre ampuller havde været åbnet og efterfølgende lukket med lim i kapslen.

Medicinen blev ompakket af Orifarm i Tjekkiet. Orifarms stikprøvekontrol i Tjekkiet opdagede ikke manipuleringen ved ompakningen, inden medicinen blev videredistribueret til europæiske destinationer. Orifarm har efterfølgende indført 100 procents kontrol – i stedet for stikprøvekontrol – af kræftmedicin, der ompakkes i Tjekkiet.

Sundhedsstyrelsens enhedschef er i artiklen citeret for at sige, at: ”Det er kritisk, at Orifarms modtagekontrol af medicinen i Tjekkiet ikke har opdaget en så oplagt manipulering af hætteglassene med Herceptin.”

På ovennævnte baggrund finder Pressenævnet, at udsagnene om, at importørerne har videresolgt medicinen ”uden ordentlig kontrol”, og ”at den forfalskede medicin er sluppet igennem modtagekontrollen hos Orifarm er lidt af en gåde” fremstår som Berlingskes vurderinger på baggrund af ovennævnte oplysninger.

Nævnet finder, at Berlingske kunne havde præciseret, at kvalitetskontrollen i Tjekkiet ifølge Orifarm lever op til den danske Sundhedsstyrelses krav og i øvrigt overholder lovgivningen. Da Berlingskes vurderinger ikke er uden faktisk grundlag, og Orifarms kommentar om, at selskabet efterfølgende har indført 100 procents kontrol for at imødegå gentagelsestilfælde, er gengivet, udtaler nævnet ikke kritik af Berlingske for ikke at kontrollere oplysningerne yderligere. Nævnet bemærker, at der ikke i artiklen er oplysninger om, at Orifarm ikke har overholdt reglerne.

Det forhold, at Berlingske kontaktede en menig medarbejder og alene gav Orifarm en 5-timers svarfrist til at besvare to skriftlige spørgsmål, giver heller ikke anledning til kritik i det konkrete tilfælde. Nævnet har lagt vægt på, at Orifarm efterfølgende var i videre dialog med Berlingske, inden Orifarm godkendte citaterne i avisen, ligesom Orifarm heller ikke udbad sig yderligere svartid.

Berlingskes grafik

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6.

Berlingske bringer til artiklen et billede af en åbnet hætteflaske. Billedet kan give indtryk af, at de piller, Orifarm videredistribuerede, var manipuleret på samme måde. Manipuleringen er beskrevet i artiklen, og nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for kritik.

I grafikken ”Den danske forbindelse” bringer Berlingske en grafik, som illustrerer kræftmedicinens vej fra Italien til Norden. Pressenævnet finder det uheldigt, at Berlingske ikke kontrollerede forbindelsen til England yderligere ved forelæggelse for Orifarm, men da den forfalskede medicin oprindeligt blev solgt fra Italien, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Berlingske for ikke at kontrollere forholdet yderligere. Pressenævnet finder ikke, at grafikken giver indtryk af, at der er en sammenhæng mellem den italienske mafia og Orifarm.

Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Under henvisning til det anførte under god presseskik finder Pressenævnet ikke, at Berlingske har bragt forkerte oplysninger, der kan påføre Orifarm skade af betydning. Orifarm er derfor ikke berettiget til at få bragt genmæleteksten af 18. juni 2014.

Orifarm Group A/S (Orifarm) har klaget til Pressenævnet over en artikel i Berlingske og en identisk artikel på b.dk den 29. maj 2014, idet selskabet mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

Berlingske bragte den 29. maj 2014 forsideartiklen ”Dansk selskab har solgt mafiaens falske kræftmedicin”:

”Europas næststørste parallelimportør af medicin, danske Orifarm, har solgt kræftmedicin stjålet og forfalsket af den italienske mafia. Den gode nyhed er, at medicinen blev tilbagekaldt, før den nåede ud til patienterne. Den dårlige, at det – så vidt vides – for første gang i EU er lykkedes organiserede kriminelle at føre livsfarlig forfalsket kræftmedicin tilbage i den legale forsyningskæde. Sundhedsstyrelsen er gået ind i sagen.

MAGASIN”

På forsiden af sektionen Magasin fremgår med store typer ”Mafiaens medicin”. Af underrubrikken fremgår følgende:

”Den italienske mafia Camorra har stjålet og forfalsket kostbar medicin, som er blevet solgt via lyssky mellemmænd. Det danske firma Orifarm spiller en nøglerolle i sagen, som Sundhedsstyrelsen nu er gået ind i.”

Af artiklen på side 2-5 fremgår blandt andet følgende under overskriften ”Dansk firma solgte forfalsket kræftmedicin”:

Nordens største parallelimportør og Europas næststørste, danske Orifarm, har solgt kræftmedicin stjålet og forfalsket af den italienske mafia. Sundhedsstyrelsen er gået ind i sagen.

Kostbar kræftmedicin er blevet stjålet og forfalsket af den italienske mafia i samarbejde med netværk i Østeuropa – herunder en russer på Cypern – og solgt af mellemmænd til parallel-importører, som uden ordentlig kontrol sælger den forfalskede medicin tilbage til hospitaler overalt i Europa. Den forfalskede medicin var tiltænkt dødssyge kræftpatienter, som i bedste fald ikke ville have fået effekt af den livgivende medicin, i værste fald kunne den falske medicin have kostet dem livet.

Det viser den foreløbige efterforskning af en europæisk sag, som de italienske myndigheder er ved at trænge til bunds i.

Sagen er historisk og et skrækscenarie for alle ansvarlige myndigheder: Aldrig tidligere skal det være lykkedes organiserede kriminelle at få forfalsket kræftmedicin ind i den legale forsyningskæde til hospitalerne i Europa. Der har været eksempler i Afrika, Mellemøsten og USA, men så vidt vides ikke i EU.

Det bedste man kan sige, er, at den forfalskede medicin ifølge myndighederne næppe er givet til patienterne – og helt sikkert ikke herhjemme, hvor medicinen lykkeligvis ikke er solgt til danske hospitaler.

Det værste er, at partier mistænkt for at rumme forfalsket medicin faktisk er nået helt ud på kræftafdelingerne i bl.a. Sverige, før de europæiske myndigheder fik kaldt dem tilbage.

Opsigtsvækkende nok er det lykkedes den danske Sundhedsstyrelse og parallelimportørerne herhjemme at holde sagen helt under offentlighedens radar, ikke mindst fordi Sundhedsstyrelsen har udsendt en pressemeddelelse, som slår fast, at den forfalskede kræftmedicin, Herceptin, ikke er distribueret i Danmark.

Hvad pressemeddelelsen ikke nævner er, at danske Orifarm – Nordens største og Europas næststørste parallelimportør af medicin – spiller en kedelig rolle i sagen: Orifarm har købt forfalsket Herceptin i Italien, ompakket medicinen i Tjekkiet og frigivet den i Danmark, hvorfra den er solgt til Finland.

I Finland er et parti fra Orifarm sat i karantæne, før det blev distribueret til de finske hospitaler, da det har vist sig, at den indeholdt tre hætteglas, der var tydeligt manipulerede. Blandt andet var der væske i de tre hætteglas, hvor der kun skal være tørstof.

At den falske medicin er sluppet gennem modtagekontrollen hos Orifarm er lidt af en gåde.

»Det er kritisk, at Orifarms modtagekontrol af medicinen i Tjekkiet ikke har opdaget en så oplagt manipulering af hætteglassene med Herceptin,« siger enhedschef Anne-Marie Vangsted fra Sundhedsstyrelsen.

[…]

Alarmen fra EMA [European Medicines Agency] i april gav genlyd i hele Europa – også i Finland, hvor chefinspektør Sami Paaskoski fra den finske sundhedsstyrelse fik sagen.

De finske kræftafdelinger får deres forsyninger fra den finske afdeling af danske Orifarm.

Virksomheden ligger i Odense og skriver på sin hjemmeside, at den er Europas næststørste parallelimportør af medicin og den største i Norden. Orifarm skriver også, at man lever op til de strengeste standarder i medicinalindustrien, og at man kan være helt sikker på, at indholdet af Orifarms produkter svarer 100 procent til det fra producenterne. Orifarm er bare billigere, fordi de benytter samme fidus som mange andre parallelimportører: De køber dyr medicin billigt i lavindkomstlande og sælger den til højindkomstlande. Men kvaliteten skal man ikke være i tvivl om. Ikke hvis man skal tro Orifarm på deres hjemmeside. Indholdet svarer 100 procent til originalen.

Den finske sundhedsstyrelse bad Orifarm tjekke deres partier efter alarmen fra EMA.

»Undersøgelserne viste, at kræftmedicin, der skulle være i pulverform, indeholdt væske. Vi kunne også se, at i alt tre ampuller havde været åbnet og efterfølgende lukket med lim i kapslen,« siger Sami Paaskoski:

[…]

Orifarm har ikke kun leveret partier mistænkt for at være forfalsket til Finland – også i Tyskland og Sverige har Orifarm måttet hjemkalde medicin.

Dele af partiet hjemkaldt fra Sverige nåede at blive brugt på patienterne, oplyser den svenske lægemiddelstyrelse. Men formodningen er, at der ikke har været forfalsket medicin blandt den medicin, patienterne har fået, fordi det specialuddannede sundhedspersonale på afdelinger ville have opdaget, at indholdet i hætteglassene så forkert ud.

[…]

Men den danske sundhedsstyrelse har efterhånden fået stykket et klart billede sammen af, hvad der er sket i sagen med Orifarm. Enhedschef Anne-Marie Vangsted fra Sundhedsstyrelsen siger:

»Der er stjålet medicin i Italien. Noget af denne medicin har vist sig i den lovlige forsyningskæde, hvilket er meget bekymrende. Den stjålne medicin betragter vi som forfalsket. På den baggrund kører der en international efterforskning for at spore de forfalskede lægemidler.«

Orifarm selv har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at de har ompakket et parti af Herceptin til det finske marked. Ompakningen foregik i Tjekkiet, hvor virksomheden har en tilladelse som lægemiddelvirksomhed fra de tjekkiske myndigheder, der også er ansvarlig for at kontrollere, at virksomheden overholder reglerne. Medicinen frigives teknisk i Danmark.

Men Herceptinen tjekkes kun ved stikprøver i Tjekkiet.

Det forhold har Sundhedsstyrelsen bidt sig fast i. En medarbejder hos styrelsen spørger i en af sagens akter Orifarm:

»Hvordan forklarer I, at hætteflasker med væske i stedet for tørstof har fået ny label, er ompakket og frigivet som kvalitetskontrolleret?,« skriver sagsbehandleren.

Enhedschef Anne-Marie Vangsted supplerer:

»Sundhedsstyrelsen har derfor bedt Orifarm om straks at ændre på deres procedurer for modtagekontrol for at sikre sig mod, at det kan ske igen.«

Adm. direktør Erik Sandberg fra Orifarm skriver i en udtalelse til Berlingske: »Det er naturligvis meget alvorligt, at lægemidler stjæles, forfalskes og efterfølgende dukker op igen i den lovlige forsyningskæde. Lad mig derfor begynde med at slå helt fast, at ingen af de forfalskede produkter, der var havnet hos os, er nået ud til forbrugerne.« Ifølge Sandberg viser sagen, at parallelimportørerne er »et ekstra sikkerhedsfilter, der hjælper med at stoppe problemer, før de rammer forbrugerne«. Orifarm har gennemført en audit af sine leverandører i Italien for at finde ud af, hvad der er gået galt. En række partier af Herceptin er hjemkaldt. Samtidig er der indført 100 procent kontrol af al kræftmedicin, der ompakkes i Tjekkiet – ikke bare stikprøvekontrol.

»Når vi har det endelige overblik, må alle i kæden selvfølgelig kigge på, om der er noget, vi skal gøre anderledes. Alt tyder på, at sagen drejer sig om grov kriminalitet. Så det vigtigste er, at vi bidrager til, at myndighederne kan spore og stoppe de kriminelle bagmænd. Det gør vi ved at stille vores viden til rådighed,« siger Erik Sandberg.”

På side 4 er der et billede af et åbnet hætteglas med følgende tekst:

”Et eksemplar af den forfalskede kræftmedicin Herceptin, offentliggjort af medicinalfirmaet Roche. Hætten viser klare tegn på at være blevet åbnet. Et enkelt hætteglas Herceptin, som benyttes på kræftafdelinger til alvorligt syge patienter med cancer i bryst eller mave, koster ca. 6.000 kr. i Danmark.”

Artiklen er på side 4-5 ledsaget af en grafik med overskriften ”Den danske forbindelse”. Af grafikken fremgår følgende tekst:

”1. Camorraen – et italiensk forbrydersyndikat med base i Napoli – bestilte tyverier af kræftmedicin. 32 partier – såkaldte batches– afHerceptiner blevet stjålet fra bl.a. italienske hospitaler. Medicinen, tiltænkt patienter alvorligt syge af mave- eller brystkræft, blev herefter fortyndet. En enkelt ampul i ren form sælges af Roche i Danmark for 6.000 kr.

2. En italiensk grossist, Farmaceutica Internazionale, solgte den forfalskede medicin til parallelimportører, som forsyner hospitaler i hele Europa med billig medicin fra Sydeuropa. Blandt køberne af det forfalskede medicin er danske Orifarm,der fik ompakket medicinen i Tjekkiet. Orifarm er Europas næststørste parallelimportør af medicin.

3. Det Odense-baserede firma Orifarm frigav medicinen i Danmark og solgte partier, der er mistænkt for at indeholde forfalskede produkter, videre til Tyskland, Finlandog Sverigeså sent som i februar. Hidtil er det kun Finland, som beviseligt har modtaget forfalsket medicin. Den forfalskede medicin er ifølge Sundhedsstyrelsen ikke solgt til danske hospitaler.

Hvordan blev det opdaget?

En engelsk grossist opdagede uregelmæssigheder i nogle Herceptin-pakker, som var købt hos den italienske grossist Farmaceutica Internazionale. Uregelmæssighederne bestod i en forskel på pakningen af medicinen. Det såkaldte batchnummer, altså en identifikationskode på medicinen.

[…]”

Teksten er ledsaget af et Europa-kort, hvor man kan følge medicinens vej fra Milano til Napoli i Italien. Fra Italien til Tjekkiet og videre til Odense i Danmark, hvorfra medicinen distribueres til Finland, Sverige og Tyskland. Derudover er der en tegning af en mand i England med et spørgsmålstegn over hovedet.

Artiklen blev ligeledes bragt på b.dk.

Orifarm sendte ved brev af 18. juni 2014 følgende ”Udkast til genmæle” til Berlingske:

”Berlingske bragte Kr. Himmelfartsdag den 29. maj 2014 en forside- og magasinartikel om mafiaens falske kræftmedicin, hvori der blev rejst uberettiget kritik af parallelimportøren Orifarms kvalitetskontrol i Tjekkiet.

Det fremgik bl.a. af artiklen, at de omtalte forfalskede lægemidler var solgt af mellemmænd til parallelimportører, som uden ordentlig kontrol solgte den forfalskede medicin tilbage til hospitaler overalt i Europa. I artiklen citeres endvidere en ledende medarbejder i Sundhedsstyrelsen for at sige, at det er kritisk, at Orifarms modtagekontrol af medicinen i Tjekkiet ikke havde opdaget en manipulering af de pågældende produkter. Af sammenhængen kunne dette give indtryk af, at Orifarms kvalitetskontrol i Tjekkiet ikke overholdt gældende regler, og at Sundhedsstyrelsen havde tilstrækkeligt kendskab hertil. Dette er ikke korrekt.

Orifarms tjekkiske ompakningsfacilitet arbejder efter gældende EU-regler og procedurer på grundlag af lovpligtige godkendelser og tilladelser udstedt af lægemiddelmyndighederne i Tjekkiet, og de har ikke rejst kritik af eller krævet ændringer til Orifarms procedurer, selv om der de seneste par år er foretaget adskillige inspektioner – også efter den konkrete hændelse.

I artiklen var indsat et farvefoto af et hætteglas Herceptin med angivelse af, at hætten viser klare tegn på at være blevet åbnet. Det fremgik ikke, at der var tale om et modelfoto, som ikke var retvisende for de produkter, som Orifarm havde håndteret. De forfalskede produkter, som Orifarm var udsat for, havde andre vanskeligt synbare tegn på forfalskning.

Artiklen indeholdt en markant grafik med overskriften ”Den danske forbindelse”, der med store pile og anden grafik giver læseren det indtryk, at der går en lige linje fra den italienske mafia til Orifarm. Det er ikke korrekt, at Orifarm har købt produkterne i Italien, og der er ingen forbindelse mellem Orifarm og mafiaen.”

Berlingske afviste ved brev af 1. juli 2014 at bringe genmælet.

2 Parternes synspunkter

2.1 Orifarm Group A/S’ synspunkter

Artiklen behandler et emne af betydelig samfundsmæssig interesse, men på grund af artiklens dramatiske fokus på mafiaen som bagmænd til den kriminelle aktivitet med tyverier af kræftmedicin i Italien og Berlingskes behov for at omtale en konkret virksomhed eksemplificeret ved Orifarm, indeholder artiklen unødigt skadeligt krænkende og agtelsesforringende oplysninger om Orifarm og virksomhedens kvalitetskontrol, selvom denne er foregået fuldstændigt efter reglerne.

Det er Orifarms opfattelse, at Berlingske i hvert fald for de tre følgende citater og de to nævnte grafiske fremstillinger under de givne omstændigheder har overtrådt medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik.

De følgende tre citater giver hver for sig eller tilsammen læseren det klare indtryk, at Orifarms kvalitetskontrol – i strid med de faktiske omstændigheder – ikke levede op til gældende regler.

1. Magasinartiklen, side 2:

”… og solgt af mellemmænd til parallel-importører, som uden ordentlig kontrol sælger den forfalskede medicin tilbage til hospitaler overalt i Europa.”

2. Magasinartiklen, side 3:

”At den falske medicin er sluppet gennem modtagekontrollen hos Orifarm er lidt af en gåde.”

3. Umiddelbart efter andet citat citeres enhedschef Anne-Marie Vangsted fra Sundhedsstyrelsen for følgende:

”Det er kritisk, at Orifarms modtagekontrol af medicinen i Tjekkiet ikke har opdaget en så oplagt manipulering af hætteglassene med Herceptin.”

Bemærkninger til citat 1

Selvom citat 1 omtaler parallelimportører i generelle vendinger, medfører det forhold, at Orifarm er omtalt med store typer på forsiden og magasintillæggets forside, samt er den eneste navngivne parallelimportør i artiklen og dermed den sammenhæng, hvori citatet bringes, at læseren bibringes den opfattelse, at Orifarms håndtering ”uden ordentlig kontrol” skal forstås som i strid med gældende regler eller lignende. Dette er i strid med pkt. A.1 i vejledende regler for god presseskik.

Det er åbenbart, at forhold i Tjekkiet ligger uden for Sundhedsstyrelsens kompetence område, hvorfor Berlingske burde have kontaktet lægemiddelmyndighederne i Tjekkiet, hvor varemodtagelsen og ompakningen er foregået.

Bemærkninger til citat 2 og 3

Citat 2 forekommer at være Berlingskes vurdering på baggrund af det efterfølgende citat 3.

Det fremgår umiddelbart af citat 3, at Sundhedsstyrelsens enhedschef udtaler sig om forhold i Tjekkiet, der helt åbenbart ligger uden for Sundhedsstyrelsens kompetenceområde, der alene er forhold i Danmark. Berlingske burde også her have kontaktet lægemiddelmyndighederne i Tjekkiet for at søge korrekt information, hvorefter artiklen burde have afspejlet dette. Berlingske har endvidere fastholdt og bragt det krænkende og skadelige udsagn i citat 3, uden at Orifarms svar herpå er bragt i sammenhæng og på samme måde. I Berlingskes e-mail af 27. maj 2014 kl. 13.00 blev Orifarm spurgt:

”Lever Orifarms kvalitetskontrol op til Sundhedsstyrelsens krav, når Orifarm tilsyneladende i modsætning til den engelske grossist i sagen ikke opdager den forfalskede medicin ved modtagelsen? Er det ikke stærkt ubetryggende, at ampullerne med væske i stedet for lyophillizate får ny label og ompakkes i Tjekkiet og frigives i Danmark, uden at dette opdages?”

Orifarms direktør svarede samme dag kl. 16.46 således:

”Ja, Orifarm’s kvalitetskontrol lever op til Sundhedsstyrelsens krav, og inspiceres af samme myndighed med jævne mellemrum.

Myndighederne har været på uanmeldt kontrolbesøg og konstateret, at alt er kørt efter godkendte procedurer.”

Denne del af Orifarms besvarelse har Berlingske ikke bragt i artiklen, selvom den åbenbart angår angrebene, som Berlingske og Sundhedsstyrelsens chef retter mod Orifarm i citaterne 2 og 3.

Inden artiklen blev bragt sendte Berlingskes journalist den 27. maj 2014 en e-mail med et citat fra Sundhedsstyrelsens chef, hvor første sætning svarer til citat 3. Under en efterfølgende telefonsamtale med journalisten gjorde Orifarm opmærksom på, at Orifarms tjekkiske ompakningsfacilitet arbejder efter samme regler og procedurer som den tilsvarende danske inden flytningen, og de tjekkiske myndigheder har udstedt de fornødne godkendelser af faciliteten og procedurerne, og at de tjekkiske myndigheder over de seneste to år har foretaget flere inspektioner, uden at modtagekontrollen har været genstand for kritik eller krav om ændringer.

Berlingske har viderebragt det skadelige angreb fra en dansk myndighedsperson med betydelig autoritet, uden at Orifarms svar bringes i sammenhæng.

Berlingskes grafik – hætteglasset

I magasinartiklen side 4 er der indsat et farvefoto af et hætteglas Herceptin blandt andet med teksten: ”hætten viser klare tegn på at være blevet åbnet.”

Farvefotoet med tilhørende tekst og omtalen af Orifarm i umiddelbar forbindelse hermed antyder og giver læseren det indtryk, at sådan så de produkter ud, som Orifarm ompakkede. Det er forkert. Tværtimod er der ingen dokumentation for – heller ikke i Orifarms produktionsrapport - at de produkter, Orifarm håndterede, havde tilsvarende løse hættelåg. Det fremgår ikke, at der blot er tale om et modelfoto, som ikke eksemplificerer de faktiske omstændigheder. Dermed opfylder denne grafik ikke kravet om korrekt information.

Berlingskes grafik – den danske forbindelse

Øverste halvdel af magasinartiklen, side 5, er en markant grafik under overskriften ”Den danske forbindelse”, hvor det med store pile og anden grafik giver læseren det indtryk, at der går en lige linje fra mafiaen til Orifarm.

Det burde imidlertid fremgå klart af Berlingskes research, at Orifarm ikke har købt Herceptin-produkterne i Italien. De krænkende oplysninger er ikke korrekte og ikke forelagt Orifarm. Orifarm har købt Herceptin-produkterne i England.

Herudover er det i strid med punkt A.6 i de vejledende regler for god presseskik at bringe overskriften ”Den danske forbindelse”, uden at der er dækning herfor i artiklen.

Forelæggelsen

Den første henvendelse til Orifarm skete ved mail af 27. maj 2014 kl. 13 med svarfrist kl. 18.00. Denne mail indeholdt to spørgsmål og var stilet til en underordnet medarbejder. Af Berlingskes artikel fremgår, at Orifarms hjemmeside er blevet undersøgt, og Berlingske burde derfor have rettet henvendelse til en ledende medarbejder. Navne og kontaktdetaljer på blandt andet direktionsmedlemmerne og den ansvarlige for ”Supply Chain & Quality” fremgår af hjemmesiden.

Berlingske anmodede Sundhedsstyrelsen om aktindsigt ved e-mail af 9. maj 2014. Når det herefter kan lægges til grund, at Berlingskes research i hvert fald blev påbegyndt den 9. maj 2014, og da den påklagede artikel blev bragt den 29. maj 2014, opfylder det ikke kravene til forelæggelse i rimelig tid, at forelæggelse for Orifarm af enkelte spørgsmål af relevans for artiklen først skete den 27. maj 2014 kl. 13 med en svarfrist på fem timer.

For så vidt angår genmælet, har Orifarm anført, at det skal bringes på en af nævnet fastsat fremtrædende måde under hensyntagen til, at den indklagede artikel blev bragt på avis- og magasinforsiden samt over fire sider i magasinet (avisens 2. sektion).

2.2 Berlingskes synspunkter

Berlingske har afvist, at god presseskik er tilsidesat og, at Orifarm har krav på at få bragt et genmæle. Til de enkelte klagepunkter har avisen anført følgende:

Bemærkninger til citat 1

Det er og har ikke været Berlingskes påstand, at Orifarm har handlet i strid med gældende regler. Det står ingen steder i artiklen. Alene af den grund giver det ikke mening at berigtige påstanden.

Artiklens første afsnit, hvorfra Orifarm citerer, indfører læseren i hele den store europæiske sag om forfalsket medicin – ikke specifikt Orifarms rolle i sagen, hvad der udtrykkeligt fremgår af det følgende afsnit:

”Det viser den foreløbige efterforskning af en europæisk sag, som de italienske myndigheder er ved at trænge til bunds i.”

Orifarm er slet ikke introduceret for læserne på dette tidspunkt.

Bemærkninger til citat 2 og 3

Den danske Sundhedsstyrelse har været dybt involveret i optrevlingen af sagen og været i en tæt dialog med både den europæiske myndighed EMA og Orifarm. Det viser akterne i sagen. Ikke mindst fordi medicinen er frigivet i Danmark skønt ompakket i Tjekkiet. Dette er også baggrunden for, at Sundhedsstyrelsens chef udtaler sig, som hun gør i artiklen. Selvfølgelig har chefen kompetence til at udtale sig i sagen – også om forhold uden for Danmark – når styrelsen er en central del af en europæisk udredning. Chefens udtalelse er korrekt gengivet og forelagt Orifarms direktør skriftligt.

Umiddelbart før citat 2 forklares det:

”I Finland er et parti fra Orifarm sat i karantæne, før det blev distribueret til de finske hospitaler, da det har vist sig, at den indeholdt tre hætteglas, der var tydeligt manipulerede. Blandt andet var der væske i de tre hætteglas, hvor der kun skal være tørstof.”

Senere i artiklen forklarer den ansvarlige fra den finske sundhedsstyrelse nærmere om deres fund.

Efter at have forelagt Orifarms direktion kritikken fra Sundhedsstyrelsen om netop modtagekontrollen i Tjekkiet, fremsendte Berlingske et udkast til Orifarms svar. Dette udkast med citater fra Orifarms direktør og supplerende fakta godkendte Orifarm i sin helhed pr. e-mail (den 28. maj 2014 kl. 17.53). Det er det svar, der blev trykt i Berlingske.

Inden godkendelsen gjorde Berlingske telefonisk direktøren opmærksom på, at svaret ikke ville blive bragt i sin helhed og den form, som det var skrevet i. For det første fordi det skriftlige svar var for langt, for det andet fordi svaret ikke adresserede de helt centrale spørgsmål i sagen – f.eks. forholdene omkring Orifarms modtagekontrol i Tjekkiet samt den danske sundhedsstyrelses kritik af Orifarm.

Der er således sket fuld forelæggelse før publicering. Orifarm har haft alle muligheder for at insistere på, at f.eks. oplysningen om, at de tjekkiske myndigheder ifølge Orifarm ikke har fundet kritisable forhold under inspektionerne, var vigtig for oplysningen af sagen. Dette skete ikke. I øvrigt skriver Berlingske på side 5:

”Ompakningen foregik i Tjekkiet, hvor virksomheden har en tilladelse som lægemiddelvirksomhed fra de tjekkiske myndigheder, der også er ansvarlig for at kontrollere, at virksomhederne overholder reglerne. Medicinen frigives i Danmark.”

At virksomheden er godkendt og inspiceres i Tjekkiet er således oplyst i artiklen.

Berlingskes grafik – hætteglasset

Billedet af et hætteglas Herceptin stammer, som anført i billedteksten, fra medicinalfirmaet Roche. Det beskrives alene som ”et eksemplar af den forfalskede kræftmedicin Herceptin”, og så anføres det, at ”hætten viser klare tegn på at være blevet åbnet.”

At de forfalskede produkter, som Orifarm var udsat for, havde andre vanskeligt synbare tegn på forfalskning”, gør ikke Berlingskes anvendelse af Roches foto urigtigt.

Det fremgår af artiklen, at de finske myndigheder fandt, at Orifarms kræftmedicin, der skulle være i pulverform, indeholdt væske, samt at tre ampuller havde været åbnet og efterfølgende ”lukket med lim i kapslen”.

Berlingskes grafik – den danske forbindelse

At der i den ledsagende grafik går en pil fra Italien, hvorfra den forfalskede medicin ubestridt stammer, til Tjekkiet, hvor den forfalskede medicin ubestridt er ompakket, betyder bestemt ikke, at der går en ”lige linje fra den italienske mafia til Orifarm”. Dette er ikke Berlingskes påstand.

Det er en ny oplysning for Berlingske, at Orifarm vedgår at have købt den forfalskede Herceptin i England. Berlingske spurgte flere gange direktøren til leverandørforholdene, også specifikt til en engelsk mellemmand, men som i akterne til Sundhedsstyrelsen nægtede han at svare på dette over for Berlingske. Det er grunden til, at Berlingske ikke anbragte en pil fra Italien til England og derfra til Tjekkiet og videre til Norge. Først nu er forbindelsen til England bekræftet af Orifarm. Grafikken er så dækkende som muligt på baggrund af de oplysninger, Berlingske havde på tidspunktet for publiceringen.

Forelæggelsen i øvrigt

Der er sket fuld og skriftlig forelæggelse. Orifarm anfører, at der ikke er givet nok tid til at svare, samt at Berlingskes henvendelse blev sendt til en underordnet medarbejder i sagen.

Den pågældende medarbejder var den, som ekspederede Orifarms svar til Sundhedsstyrelsen i sagen. Berlingske henvendte sig straks efter afsendelsen af e-mailen til den pågældende medarbejder for at høre, om denne medarbejder ville orientere Orifarms ledelse om Berlingskes henvendelse. Medarbejderen bekræftede, at det ville medarbejderen tage sig af.

Berlingske modtog inden den fastsatte tidsfrist kl. 18.00 et skriftligt svar fra Orifarm. Efter fristens udløb fortsatte dialogen om Orifarms svar med et telefoninterview af direktøren, samt, i de følgende dage, clearing af Orifarms svar i Berlingske. På intet tidspunkt udbad Orifarm sig mere tid til at svare eller gjorde på anden måde indsigelser overfor fristen.

Der kan intet lægges i, at Berlingske anmodede om aktindsigt i sagen et par uger tidligere. Orifarms rolle i sagen om mafiaens falske kræftmedicin var Berlingske på det tidspunkt helt ubekendt. Berlingske henvendte sig til Orifarm, kort efter avisen havde modtaget og gennemgået dokumenterne i sagen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Karsten Kolding.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.1, A.3 og A.4.

I artiklen skriver Berlingske, ”parallelimportører, som uden ordentlig kontrol sælger den forfalskede medicin”. Pressenævnet finder, at udsagnet kan henføres til den danske parallelimportør Orifarm, der som eneste parallelimportør er omtalt ved navn i artiklen.

På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Orifarm som parallelimportør købte forfalsket kræftmedicin, Herceptin, fra England. Ifølge European Medicines Agency indeholdt nogle piller, der skulle være i pulverform, væske, og tre ampuller havde været åbnet og efterfølgende lukket med lim i kapslen.

Medicinen blev ompakket af Orifarm i Tjekkiet. Orifarms stikprøvekontrol i Tjekkiet opdagede ikke manipuleringen ved ompakningen, inden medicinen blev videredistribueret til europæiske destinationer. Orifarm har efterfølgende indført 100 procents kontrol – i stedet for stikprøvekontrol – af kræftmedicin, der ompakkes i Tjekkiet.

Sundhedsstyrelsens enhedschef er i artiklen citeret for at sige, at: ”Det er kritisk, at Orifarms modtagekontrol af medicinen i Tjekkiet ikke har opdaget en så oplagt manipulering af hætteglassene med Herceptin.”

På ovennævnte baggrund finder Pressenævnet, at udsagnene om, at importørerne har videresolgt medicinen ”uden ordentlig kontrol”, og ”at den forfalskede medicin er sluppet igennem modtagekontrollen hos Orifarm er lidt af en gåde” fremstår som Berlingskes vurderinger på baggrund af ovennævnte oplysninger.

Nævnet finder, at Berlingske kunne havde præciseret, at kvalitetskontrollen i Tjekkiet ifølge Orifarm lever op til den danske Sundhedsstyrelses krav og i øvrigt overholder lovgivningen. Da Berlingskes vurderinger ikke er uden faktisk grundlag, og Orifarms kommentar om, at selskabet efterfølgende har indført 100 procents kontrol for at imødegå gentagelsestilfælde, er gengivet, udtaler nævnet ikke kritik af Berlingske for ikke at kontrollere oplysningerne yderligere. Nævnet bemærker, at der ikke i artiklen er oplysninger om, at Orifarm ikke har overholdt reglerne.

Det forhold, at Berlingske kontaktede en menig medarbejder og alene gav Orifarm en 5-timers svarfrist til at besvare to skriftlige spørgsmål, giver heller ikke anledning til kritik i det konkrete tilfælde. Nævnet har lagt vægt på, at Orifarm efterfølgende var i videre dialog med Berlingske, inden Orifarm godkendte citaterne i avisen, ligesom Orifarm heller ikke udbad sig yderligere svartid.

Berlingskes grafik

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6.

Berlingske bringer til artiklen et billede af en åbnet hætteflaske. Billedet kan give indtryk af, at de piller, Orifarm videredistribuerede, var manipuleret på samme måde. Manipuleringen er beskrevet i artiklen, og nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for kritik.

I grafikken ”Den danske forbindelse” bringer Berlingske en grafik, som illustrerer kræftmedicinens vej fra Italien til Norden. Pressenævnet finder det uheldigt, at Berlingske ikke kontrollerede forbindelsen til England yderligere ved forelæggelse for Orifarm, men da den forfalskede medicin oprindeligt blev solgt fra Italien, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Berlingske for ikke at kontrollere forholdet yderligere. Pressenævnet finder ikke, at grafikken giver indtryk af, at der er en sammenhæng mellem den italienske mafia og Orifarm.

Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Under henvisning til det anførte under god presseskik finder Pressenævnet ikke, at Berlingske har bragt forkerte oplysninger, der kan påføre Orifarm skade af betydning. Orifarm er derfor ikke berettiget til at få bragt genmæleteksten af 18. juni 2014.

Afgjort den 21. august 2014