Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde
Kapitel 2 Tilrettelæggelse og planlægning
Kapitel 3 Adgang til prøve
Kapitel 4 Prøveform m.v.
Kapitel 5 Prøveafholdelse
Kapitel 6 Bedømmere (censorer og eksaminatorer)
Kapitel 7 Bedømmelse og karaktergivning
Kapitel 8 Beviser
Kapitel 9 Fejl og mangler i forbindelse med prøver
Kapitel 10 Klager i forbindelse med prøver
Kapitel 11 Afholdelse af folkeskolens prøver på frie skoler og ungdomsskoler
Kapitel 12 Forsøg m.v.
Kapitel 13 Ikrafttræden
Bilag 1 Folkeskolens prøver
Bilag 2 Folkeskolens 10.
Bilag 3 Beviser
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om folkeskolens prøver

I medfør af § 14, stk. 4 og 5, og § 19 f, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, § 1 i lov nr. 247 af 6. april 2001 om afholdelse af danske prøver og eksaminer i udlandet, § 8 a, stk. 8, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 13. august 2014, § 5 a, stk. 6, i lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse 916 af 13. august 2014, og § 3 a, stk. 2, i lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 375 af 4. april 2014, fastsættes:

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for alle skoleformer, der afholder folkeskolens prøver.

Stk. 2. De nærmere krav i de enkelte fag i folkeskolens prøver er fastsat i bilag 1 og 2.

Kapitel 2

Tilrettelæggelse og planlægning

§ 2. Opgaver til skriftlige prøver stilles af Undervisningsministeriet. Skolens leder har ansvaret for opgaverne til øvrige prøver.

§ 3. Eleverne skal inden prøvernes afholdelse gøres bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne.

Stk. 2. Eleverne skal i god tid forud for afholdelse af prøverne orienteres om følgende praktiske og proceduremæssige forhold:

1) Prøveperiode og prøvetidspunkter.

2) Antal prøver og regler om udtræk af fag.

3) Frister for tilmelding til de frivillige prøver samt prøverne i 10. klasse.

4) Betingelser for deltagelse, herunder regler om aflevering af opgaver, projekter, dispositioner og synopser eller lignende, der er en forudsætning for eller en del af prøven, jf. bilag 1 og 2.

Stk. 3. Eleverne og øvrige medvirkende ved prøverne skal forud for prøvernes afholdelse gøres bekendt med følgende ordens- og prøveregler:

1) Konsekvenserne af sygdom eller udeblivelse af andre grunde, jf. § 25.

2) Anvendelse af hjælpemidler, jf. § 23.

3) Hvornår en prøve er begyndt, jf. § 24.

4) Konsekvenser af at komme for sent til en prøve, jf. § 25.

5) Særlige prøvevilkår, jf. §§ 27-31.

6) Fritagelse for prøveaflæggelse, jf. §§ 32-38.

7) Konsekvenser af at skaffe sig eller yde andre uretmæssig hjælp, jf. § 39.

8) Konsekvenser af at udvise forstyrrende adfærd, jf. § 39, stk. 4.

Stk. 4. Skolens leder skal sikre, at eleverne modtager de i stk. 1-3 nævnte oplysninger.

Stk. 5. Skolens leder skal sikre fornøden identifikation af den enkelte elev ved prøverne.

Kapitel 3

Adgang til prøve

Folkeskolens 9. -klasseprøver

§ 4. Undervisningsministeriet meddeler skolens leder, hvilke prøver der er udtrukket for skolens elever, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 2, medio februar forud for prøveterminen maj-juni og ultimo oktober forud for prøveterminen december-januar.

Stk. 2. Oplysninger om udtrækket er fortrolige, indtil de offentliggøres af skolens leder, jf. stk. 3. Ansatte m.fl., der virker ved skoler, og som modtager oplysninger om prøver til udtræk, er med hensyn til disse oplysninger undergivet tavshedspligt frem til offentliggørelsen af prøverne, jf. straffelovens §§ 152-152 f.

Stk. 3. Skolens leder offentliggør udtræksprøver for lærere og elever fem hverdage før den skriftlige prøvetermin påbegynder.

§ 5. Eleven skal senest den 1. december forud for prøveterminen maj-juni og senest den 1. oktober forud for prøveterminen december-januar meddele skolelederen, hvis eleven ønsker at aflægge prøve i et eller flere valgfag, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 3.

§ 6. De i folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt., nævnte bundne prøver samt de i folkeskolelovens § 14, stk. 3, nævnte frivillige prøver, kan aflægges i prøveterminen december-januar, forudsat at undervisningen i faget afsluttes i denne prøvetermin.

Stk. 2. Prøver til udtræk, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., kan aflægges i prøveterminen december-januar, forudsat at undervisningen i alle prøvefag indenfor fagblokken humanistiske fag eller fagblokken naturfag afsluttes i denne prøvetermin.

Stk. 3. En elev kan kun gennemføre prøve i et fag én gang i et skoleår.

Stk. 4. Skolens leder skal tilmelde elever til prøve inden den 1. oktober forud for prøveterminen december-januar og inden den 1. december forud for prøveterminen maj-juni.

Folkeskolens 10. -klasseprøver

§ 7. En elev i 10. klasse, der i medfør af folkeskolelovens § 19 f indstiller sig til 10. -klasseprøver eller til at aflægge en eller flere af folkeskolens bundne prøver kan vælge at kombinere prøverne således, at eleven vælger at aflægge 10. -klasseprøver i et eller flere fag og bundne 9. -klasseprøver i andre.

Stk. 2. Består 10. -klasseprøven i et fag af både en mundtlig og en skriftlig del, kan eleven vælge at aflægge den ene del og fravælge den anden del.

Stk. 3. Eleven kan vælge at kombinere niveauet i fag, hvori der indgår en skriftlig og en mundtlig prøve, således at hver delprøve aflægges på 9. -klasseniveau eller 10. -klasseniveau.

Stk. 4. § 6, stk. 3-4, gælder tilsvarende for elever, der tilmelder sig folkeskolens 10. -klasseprøver.

Folkeskolens prøver i ungdomsskolen

§ 8. Elever, der undervises i enkelte prøveforberedende fag i ungdomsskolen, jf. ungdomsskolelovens § 3, stk. 1, nr. 2, kan indstille sig til folkeskolens prøver i hvert af de pågældende fag.

§ 9. Elever, der følger ungdomsskolens heltidsundervisning eller undervises i prøveforberedende fag i ungdomsskolen, og som ikke kan aflægge folkeskolens prøver som følge af, at ungdomsskolen ikke afholder folkeskolens prøver, jf. ungdomsskolelovens § 3 a, stk. 1, 1. pkt., kan aflægge prøve som privatister i henhold til §§ 11-13.

Folkeskolens prøver i friskoler og private grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

§ 10. Elever i friskoler og private grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke afholder folkeskolens prøver, jf. friskolelovens § 8 a, stk. 1, og § 5 a, stk. 1, i lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, kan aflægge folkeskolens prøver som privatister i henhold til §§ 11-13.

Stk. 2. Elever på friskoler og private grundskoler, der alene afholder folkeskolens prøver i dansk, jf. friskolelovens § 8 a, stk. 2, kan aflægge øvrige 9. -klasseprøver som privatister i henhold til §§ 11-13. Tilsvarende gælder for elever i friskoler og private grundskoler samt elever i efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke afholder prøve i kristendomskundskab eller historie, jf. friskolelovens § 8 a, stk. 3 og 4, og § 5 a, stk. 2 og 3, i lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Privatister

§ 11. Adgang til at aflægge folkeskolens 9. -klasseprøver som privatist efter folkeskolelovens § 14, stk. 5, er betinget af, at eleven aflægger det antal prøver, som er fastsat i folkeskolelovens § 14, stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen beslutter, ved hvilken skole prøverne skal aflægges, herunder hvilken 9. klasse i kommunen den pågældende skal følge med hensyn til udtræk af prøver.

Stk. 3. Privatister kan aflægge prøve i mundtlig matematik som individuel prøve.

§ 12. Elever, der ønsker at aflægge 10. -klasseprøver som privatister, kan aflægge prøverne enkeltvis eller samlet.

§ 13. Tilmelding til prøve som privatist skal ske inden den 1. september forud for prøveterminen december-januar og inden den 1. februar forud for prøveterminen maj-juni.

Elever, der opfylder undervisningspligten i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, eller § 33, stk. 4-7

§ 14. En elev, der opfylder undervisningspligten i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, eller § 33, stk. 4-7, skal aflægge folkeskolens prøver i de fag, hvori eleven har modtaget undervisning.

Stk. 2. En elev, der fuldt ud opfylder undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 4, er ikke forpligtet til at aflægge folkeskolens prøver, men kan aflægge prøverne som privatist i henhold til §§ 11-13.

Stk. 3. § 6, stk. 3-4, gælder tilsvarende for elever, der opfylder undervisningspligten i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, eller § 33, stk. 4-7.

Sygeprøve m.v.

§ 15. En elev, der har været forhindret i at gennemføre en obligatorisk prøve på grund af sygdom, udeblivelse eller anden uforskyldt grund, eller som har været forhindret på baggrund af en beslutning truffet af skolens leder i medfør af § 25 eller § 39, skal aflægge en ny prøve snarest muligt. Ved sygdom, udeblivelse eller bortvisning fra andre prøver skal eleven have mulighed for at aflægge en ny prøve snarest muligt.

Stk. 2. Skolens leder kan træffe afgørelse om, at en elev, der ved gentagne lejligheder er udeblevet eller bortvist fra en prøve i et fag, herunder de obligatoriske prøver, ikke skal tilbydes en ny prøve i det pågældende fag.

Stk. 3. Består prøven af to eller flere dele, hvori der gives en karakter for hver del, aflægger eleven kun ny prøve i den del, der ikke er gennemført.

§ 16. Sygeprøver afholdes i prøveterminerne december-januar eller maj-juni, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Mundtlige sygeprøver kan afholdes i perioden fra den 20. august til den 10. september.

§ 17. Tilmelding til de skriftlige sygeprøver i prøveterminen december-januar skal ske inden den 1. oktober og prøveterminen maj-juni inden den 1. februar.

§ 18. Skolens leder kan beslutte, at sygeprøve i et fag, der er tilrettelagt som gruppeprøve, i stedet aflægges som individuel prøve.

Kapitel 4

Prøveform m.v.

§ 19. Folkeskolens prøver tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Prøveformerne for de enkelte prøver fremgår af bilag 1 og 2.

Stk. 2. Skolens leder kan i særlige tilfælde beslutte, at en prøve, som er tilrettelagt som gruppeprøve, i stedet tilrettelægges som en individuel prøve for en elev, når det er begrundet i hensyn vedrørende eleven.

§ 20. Materiale til brug for prøven skal være censor i hænde senest 14 kalenderdage inden prøvens afholdelse. Forlæg, der stilles af eksaminator, skal være godkendt af censor.

Stk. 2. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eleverne, medmindre andet er fastsat i bilag 1 og 2. Hver elev skal kunne vælge mellem mindst fire muligheder. Ved lodtrækning skal eksaminator samt censor eller skolens leder være til stede. Udtrukne muligheder kan anvendes op til to gange.

Kapitel 5

Prøveafholdelse

§ 21. Folkeskolens prøver afholdes to gange om året, henholdsvis i prøveterminen maj-juni og i prøveterminen december-januar, jf. § 6.

Stk. 2. Prøveaflæggelse med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 3-6.

Stk. 3. Skolens leder kan fravige bestemmelsen i stk. 2, hvis der foreligger særlige omstændigheder, eller hvis hensynet til eleven taler for det. Skolens leder kan begrænse adgangen til prøvelokalerne af pladsmæssige grunde.

Stk. 4. Når en elev aflægger en individuel mundtlig prøve på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv har aflagt prøve.

Stk. 5. Lyd- og billedoptagelse i prøvelokalet er ikke tilladt. Skolens leder kan tillade, at en elev kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Det er en betingelse for elevens lydoptagelse af egen mundtlig prøve, at censor og eksaminator har givet samtykke hertil.

Stk. 6. Under voteringen ved mundtlige og praktiske prøver må kun censor og eksaminator være til stede. Skolens leder kan tillade, at ikke-erfarne eksaminatorer kan overvære en votering.

§ 22. Skolens leder skal sikre, at eleven har hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøven, og at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eleven kommunikerer utilsigtet.

Stk. 2. Skolens leder kan beslutte, at prøveaflæggelse kan foregå et andet sted end på skolen.

Stk. 3. Skolens leder kan beslutte, at en prøve med mundtlig besvarelse kan afholdes som videokonference mellem elev, eksaminator og censor. Hvis det er eleven, der befinder sig et andet sted end eksaminator eller censor, udpeger og godkender skolens leder en tilsynsførende, der skal være til stede hos eleven under prøven.

§ 23. Hjælpemidler, herunder elektroniske, kan anvendes under en prøve, i det omfang det fremgår af bilag 1 og 2, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Skolens leder kan undtagelsesvist beslutte at begrænse adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler, herunder medbragte elektroniske hjælpemidler, hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde.

§ 24. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaver er begyndt.

Stk. 2. En mundtlig prøve baseret på forlæg udarbejdet i undervisningen er begyndt, når eleven møder op til prøven.

Stk. 3. En mundtlig prøve med forberedelse umiddelbart forud for prøven er begyndt, når eleven er gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet m.v.

Stk. 4. Prøvetiden ved en prøve med mundtlig eller praktisk besvarelse indeholder tid til votering og karakterfastsættelse.

§ 25. En elev, der udebliver eller kommer for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prøven på det pågældende tidspunkt.

Stk. 2. Ved en skriftlig prøve kan skolens leder tillade eleven at deltage i prøven, hvis det anses for udelukket, at eleven kan have modtaget oplysninger om opgaven, og hvis skolens leder finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed. Skolens leder kan forlænge prøvetiden, hvis forsinkelsen skyldes forhold, som eleven ikke har indflydelse på.

Stk. 3. En elev, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan, hvis skolens leder finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, få tilbud om at komme til prøve på et senere tidspunkt.

§ 26. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Har undervisningen i et fag været gennemført på et af de fremmedsprog, der udbydes i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 5 og § 9, aflægges prøven på dette sprog.

Stk. 3. Elever af svensk eller norsk nationalitet kan aflægge prøverne på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere elevens færdigheder i dansk.

Stk. 4. Skolens leder kan beslutte, at elever, der ikke er af dansk, svensk eller norsk nationalitet, kan aflægge mundtlige prøver på deres modersmål, hvis der er tale om udvekslingsstudenter eller elever i internationale klasser eller klasser, der kan sidestilles hermed. Det er en forudsætning, at skolens leder har sikret, at den foreskrevne bedømmelse kan finde sted, herunder at elev, eksaminator og censor behersker det pågældende sprog i fornødent omfang.

Særlige prøvevilkår

§ 27. Skolens leder skal tilbyde særlige prøvevilkår til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ikke sker en ændring af prøvens faglige niveau.

Stk. 2. Afgørelsen træffes af skolens leder på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og dennes forældre. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Stk. 3. Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri.

Stk. 4. Skolens leder skal sikre, at forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages.

§ 28. Særlige prøvevilkår efter § 27 kan omfatte en særlig tilrettelagt prøve for elever, der på grund af deres psykiske eller fysiske funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder har et særligt behov herfor. Den særlige tilrettelæggelse kan omfatte følgende:

1) Prøvens form og rammer.

2) Brug af hjælpemidler.

3) Tildeling af ekstra tid.

4) Fravigelse af krav om, at en prøve aflægges som en gruppeprøve.

5) Ændring af opgaven.

Stk. 2. Det er en forudsætning for særlig tilrettelæggelse af en prøve, at formålet med prøven fastholdes. Prøverne skal tilrettelægges på samme vilkår, som har været gældende for elevens forudgående undervisning, så prøven afspejler elevens måde at arbejde på.

Stk. 3. En afgørelse om aflæggelse af prøve på særlige vilkår skal være truffet inden den 1. december forud for prøveterminen maj-juni og inden den 1. oktober forud for prøveterminen december-januar.

§ 29. Til brug ved skriftlige prøver kan skolens leder rekvirere særlige prøvesæt, som Undervisningsministeriet har udarbejdet til brug for elever med særlige behov.

Stk. 2. Fristen for anmodning om fremsendelse af prøvesæt efter stk. 1 er senest den 1. december for prøveterminen maj-juni og senest den 1. oktober for prøveterminen december-januar.

§ 30. Bedømmelse af prøvepræstationen for en elev, der er meddelt særlige prøvevilkår efter §§ 27-29, skal ske efter samme kriterier og på samme faglige niveau, som gælder for de øvrige elever, herunder ved anvendelse af samme censor, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Besvarelse af skriftlige opgaver, der er affattet i punktskrift, bedømmes af Undervisningsministeriet.

§ 31. Skolens leder skal registrere og opbevare oplysninger om meddelelse af særlige prøvevilkår, herunder særlig tilrettelæggelse af prøver. Registrering sker på elevniveau med oplysning om årsagen til den særlige tilrettelæggelse, og i hvilke fag der er sket en særlig tilrettelæggelse af prøven.

Fritagelse for aflæggelse af folkeskolens prøver

§ 32. Elever, for hvem prøveaflæggelse på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber ikke skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for at aflægge folkeskolens obligatoriske prøver. Fritagelse kan omfatte en eller flere prøver eller delprøver.

Stk. 2. Beslutningen om fritagelse forudsætter, at der forinden er taget stilling til, om eleven vil kunne aflægge prøve på særlige vilkår, jf. §§ 27-29.

§ 33. Antager klasselæreren i samråd med det øvrige personale, der underviser eleven, at prøveaflæggelse for en elev ikke vil være hensigtsmæssig, orienteres eleven og dennes forældre om muligheden for fritagelse for prøveaflæggelse i en eller flere prøver eller delprøver. Der skal i en sådan orientering indgå et forslag til, hvordan elevens udbytte af undervisningen kan evalueres på anden vis.

Stk. 2. Indstilling om fritagelse for prøveaflæggelse afgives af klasselæreren til skolens leder.

Stk. 3. Skolens leder træffer på baggrund af indstillingen fra klasselæreren og efter samråd med elevens forældre og lærere i de berørte fag afgørelse om fritagelse for prøveaflæggelse. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Stk. 4. Afgørelse efter stk. 1 træffes på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering om, at eleven på grund af sine vanskeligheder ikke på hensigtsmæssig måde kan aflægge prøven, herunder aflægge prøven på særlige vilkår. Andre sagkyndige kan inddrages.

Stk. 5. Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri.

Stk. 6. Skolens leder skal sikre, at forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages.

§ 34. Afgørelse om fritagelse for aflæggelse af prøve skal ledsages af en beslutning om, hvordan elevens udbytte af undervisningen kan evalueres på anden vis. Evalueringen, der skal træde i stedet for prøven, skal finde sted i samme prøvetermin. Er en elev fritaget for prøveaflæggelse i et fag, der ikke bliver udtrukket til prøve, skal der ikke ske en evaluering af elevens udbytte af undervisningen i dette fag.

Stk. 2. En afgørelse om fritagelse for prøveaflæggelse skal være truffet inden den 1. december forud for prøveterminen maj-juni og inden den 1. oktober forud for prøveterminen december-januar.

§ 35. Skolens leder kan beslutte, at en elev, som ankommer til Danmark sent i skoleforløbet, fritages for at aflægge prøve i et eller flere fag, hvis det vurderes, at prøveaflæggelse, herunder prøveaflæggelse på særlige vilkår, jf. §§ 27-29, ikke anses for hensigtsmæssigt på grund af elevens utilstrækkelige danskkundskaber.

Stk. 2. § 33 og § 34 finder tilsvarende anvendelse ved prøvefritagelse som følge af utilstrækkelige danskkundskaber.

§ 36. Elever i en kommunal ungdomsskoles heltidsundervisning, hvor der afholdes folkeskolens 9. -klasseprøver, kan fritages for at aflægge én eller flere af folkeskolens obligatoriske prøver, når prøvedeltagelse ikke skønnes hensigtsmæssig, fordi eleven

1) på grund af omfattende personlige eller sociale vanskeligheder ikke har modtaget alderssvarende undervisning i længere perioder, eller

2) har modtaget eller deltaget i ungdomsskolens heltidsundervisning i en så kort periode, at det ikke har været muligt at bringe elevens faglige udvikling op på et alderssvarende niveau.

Stk. 2. Det er en forudsætning for fritagelse efter stk. 1, at det trods omfattende indsats og særligt tilrettelagt undervisning ikke har været muligt i ungdomsskolens heltidsundervisning at bringe elevens faglige udvikling op på et alderssvarende niveau.

Stk. 3. Afgørelse om fritagelse for prøveaflæggelse træffes af ungdomsskolens leder efter samråd med eleven og dennes forældre. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Stk. 4. § 33 og § 34 finder tilsvarende anvendelse for prøvefritagelse i ungdomsskolens heltidsundervisning.

§ 37. For hver prøve, der er givet fritagelse for, udarbejder skolens leder en kort redegørelse for, på hvilket grundlag elevens udbytte af undervisningen er evalueret.

Stk. 2. I redegørelsen indgår en beskrivelse af elevens standpunkt i det fag eller dele af fag, der er givet fritagelse for, en beskrivelse af evalueringsformen samt resultaterne af denne evaluering.

§ 38. Skolens leder skal registrere og opbevare oplysninger om fritagelse for prøveaflæggelse. Registrering sker på elevniveau med oplysning om årsagen til fritagelse, fra hvilke fag der er sket fritagelse, og hvordan elevens udbytte af undervisningen i stedet skal evalueres.

Bortvisning

§ 39. En elev, som ved en prøve gribes i utvivlsomt at skaffe sig selv eller give en anden elev uretmæssig hjælp eller i et utvivlsomt forsøg herpå, eller som ved en prøve har benyttet ikke-tilladte hjælpemidler, skal af skolens leder straks bortvises fra den pågældende prøve.

Stk. 2. Opstår der før, under eller efter en prøve formodning om, at en elev uretmæssigt har skaffet sig selv eller ydet andre hjælp, som ved en prøve har benyttet ikke-tilladte hjælpemidler, eller har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til skolens leder. Bliver formodningen bekræftet, og har handlingen fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen af prøvebesvarelsen, kan skolens leder

1) bortvise eleven fra prøven,

2) beslutte, at prøvebesvarelsen bortfalder, og

3) beslutte, at eventuelle karakterer bortfalder.

Stk. 3. En elev, der bortvises fra en prøve efter stk. 1 eller stk. 2, skal tilbydes at aflægge prøve på ny, jf. dog § 15, stk. 2. Er eleven bortvist fra en obligatorisk prøve, skal eleven aflægge ny prøve i det pågældende fag.

Stk. 4. En elev, der under prøveforløbet overtræder ordens- og prøvereglerne, jf. § 3, stk. 3, kan af skolens leder bortvises fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde kan skolens leder nøjes med at give en advarsel.

Prøver i udlandet, Færøerne og Grønland

§ 40. Folkeskolens prøver i dansk kan efter Undervisningsministeriets godkendelse afholdes i udlandet, Færøerne og Grønland for unge, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse. Øvrige prøver kan alene afholdes i Danmark.

Stk. 2. Godkendelsen efter stk. 1 kan betinges af, at prøven afholdes på en dansk repræsentation i udlandet eller på et andet sted, hvor Undervisningsministeriet finder, at kravene til en korrekt afvikling af prøven kan opfyldes.

Stk. 3. Ansøgning om godkendelse i henhold til stk. 1 indsendes til Undervisningsministeriet. Ansøgningen indgives af den person, der ønsker at være lokal ansvarlig for prøvernes afholdelse i udlandet, Færøerne eller Grønland. Ansøgningen, der kan omfatte flere elever til den samme prøve, skal indeholde følgende oplysninger:

1) Den prøveansvarliges navn, adresse, telefon- og faxnummer samt e-mailadresse.

2) Oplysning om adressen på stedet, hvor prøven ønskes afholdt, og oplysninger om, hvordan det lokalt sikres, at kravene til korrekt afvikling af prøven kan opfyldes.

3) Antallet af elever, der skal aflægge prøve.

4) Hvilke danskprøver der ønskes aflagt, herunder om der ønskes afholdt såvel mundtlige som skriftlige prøver, ønsket tidspunkt for eventuelle mundtlige prøver samt eksaminators navn.

4) Oplysning om foreløbige tekstopgivelser for den pågældende prøve.

§ 41. Den prøveansvarlige afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvernes afholdelse i udlandet, Færøerne og Grønland, herunder censors og eventuelt eksaminators rejse- og opholdsudgifter i henhold til Finansministeriets regler herom.

Stk. 2. Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten finder anvendelse ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet.

Stk. 3. Den prøveansvarlige kan kræve hel eller delvis betaling fra elevens forældre for de særlige udgifter, som den prøveansvarlige har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Den prøveansvarlige kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales.

Kapitel 6

Bedømmere (censorer og eksaminatorer)

§ 42. Ved bedømmelsen af elevens præstationer medvirker censorer, medmindre andet er fastsat i bilag 1 og 2.

§ 43. Undervisningsministeriet beskikker censorer til prøver med skriftlig besvarelse. Ministeriet kan beskikke censorer til andre prøver.

Stk. 2. Undervisningsministeriet beskikker censorer efter indstilling fra skolernes ledere. Ministeriet kan beskikke andre censorer end de af skolelederne indstillede.

§ 44. Censorerne pålægges censoropgaver af Undervisningsministeriet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved de mundtlige og praktiske prøver i folkeskolen pålægges censoropgaverne af lederen af censors skole. Beskikker Undervisningsministeriet censorer til disse prøver, pålægger ministeriet dem censoropgaverne.

§ 45. Skolens leder er ansvarlig for at påse, at de censorer, der indstilles af denne, er kvalificerede til at gennemføre et undervisningsforløb frem til den pågældende prøve, og at de indstillede censorer har gennemført et fuldt undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve, inden for de sidste tre år.

§ 46. Censorerne må ikke være ansat på den skole, hvor de skal virke som censorer. Når skolens leder fordeler censorarbejdet, skal det tilstræbes, at der ikke forekommer gentagen og gensidig censur indenfor en samlet periode på to år.

Stk. 2. Censorer, der beskikkes af Undervisningsministeriet, skal have gennemført et undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve, inden for de sidste tre år.

Stk. 3. For censor gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet.

§ 47. Får en beskikket censor pludseligt forfald, eller opstår der lignende nødstilfælde ved mundtlige og praktiske prøver, udpeger skolens leder en anden censor, som opfylder kravene i § 45.

§ 48. Censor skal

1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag,

2) medvirke til at påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler og

3) medvirke til at påse, at eleverne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse.

Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eleven.

Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for skolens leders behandling af eventuelle klagesager, jf. § 61. Notaterne skal opbevares i et år.

Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til skolens leder.

Stk. 5. Skolens leder videresender indberetningen til Undervisningsministeriet vedlagt en udtalelse.

Stk. 6. Censor afgiver efter anmodning fra Undervisningsministeriet indberetning om prøveafholdelse og prøveresultater.

§ 49. Den lærer eller en af de lærere, jf. dog stk. 3, der er ansvarlig for den enkelte elevs undervisning, er eksaminator ved de mundtlige og praktiske prøver, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I ganske særlige tilfælde, herunder hvor læreren har forfald på grund af sygdom, eller hvor en elev er blevet hjemmeundervist, kan skolens leder udpege en anden eksaminator.

Stk. 3. Ved prøver, hvor flere lærere har været ansvarlige for undervisningen i et fag, kan der anvendes mere end én eksaminator ved prøverne.

Stk. 4. Ved flerfaglige prøver anvendes mere end én eksaminator, når flere lærere har været ansvarlige for undervisningen i fagene, og det er nødvendigt for at opnå, at de relevante faglige kompetencer er repræsenteret ved eksaminationen.

§ 50. Bedømmelsen foretages af en eksaminator og censor, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved mundtlige prøver, hvor der anvendes mere end én eksaminator, jf. § 49, stk. 3 og 4, kan skolens leder beslutte, at der skal medvirke flere censorer.

Stk. 3. Ved skriftlige prøver foretages bedømmelsen af den relevante faglærer og censor. I forhold til karakterfastsættelsen betragtes faglæreren som eksaminator, jf. karakterbekendtgørelsens § 14, stk. 1 og 2.

Kapitel 7

Bedømmelse og karaktergivning

§ 51. Der foretages ved alle prøver en individuel bedømmelse af elevens præstation.

Stk. 2. Bedømmelse sker efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

§ 52. Når bedømmelsen af en prøve foreligger, meddeles bedømmelsen straks eleven. Ved gruppeprøver skal bedømmelsen meddeles eleven individuelt uden gruppens påhør, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Fremsætter eleverne til en gruppeprøve forud for prøven ønske om, at bedømmelse skal meddeles samtidigt for alle i gruppen, kan bedømmelsen meddeles samlet i hele gruppens påhør. Hvis blot én af eleverne ikke ønsker en bedømmelse i gruppens påhør, skal bedømmelsen meddeles eleverne individuelt i overensstemmelse med stk. 1.

Kapitel 8

Beviser

§ 53. De nærmere regler for, hvilke oplysninger der skal fremgå af 9. - og 10. -klassebeviser, beviser for elever, der udskrives efter 7. klassetrin samt enkeltfagsbeviser, er fastsat i bilag 3.

§ 54. Et bevis må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår meddelt efter §§ 27-29.

Stk. 2. For elever, der er fritaget for at aflægge en eller flere prøver eller delprøver i henhold til §§ 32-36, skal det på beviset anføres, i hvilke fag eleven er fritaget for prøveaflæggelse. Den i § 37 nævnte redegørelse skal medtages på eller vedhæftes beviset.

Stk. 3. Er en elev udeblevet fra en prøve, jf. § 25, anføres dette tillige på beviset.

§ 55. Samtlige karakterer, der skal påføres beviset, jf. bilag 3, skal omregnes til ECTS-skalaen og fremgå af beviset.

Stk. 2. Hvis karaktergivning i et eller flere fag i henhold til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden socialpædagogisk bistand er erstattet af en skriftlig udtalelse om elevens standpunkt, skal denne påføres eller vedhæftes elevens bevis.

Stk. 3. For elever, der udskrives af folkeskolen i løbet af et skoleår, påføres beviset lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt ved udskrivningstidspunktet.

§ 56. Der må kun udstedes ét originalbevis, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Skolens leder udleverer efter anmodning herom kopi af beviset, hvis det originale bevis er bortkommet.

Stk. 3. Skolens leder kan udstede et nyt originalbevis, hvis det første udstedte bevis inddrages og tilintetgøres.

§ 57. Personer, der har aflagt folkeskolens prøver som privatister i henhold til folkeskolelovens § 14, stk. 5, eller § 19 f, stk. 4, jf. §§ 11-13, modtager enkeltfagsbevis eller et af de i § 53 nævnte øvrige beviser.

§ 58. Karakterer for den enkelte elev indberettes elektronisk til Undervisningsministeriet.

Kapitel 9

Fejl og mangler i forbindelse med prøver

§ 59. Ved fejl og mangler forstås forstyrrelser af prøveaflæggelsen, fejl i selve prøven eller fejl ved prøveforløbet.

Stk. 2. Bliver skolens leder i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer skolens leder, eventuelt efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, jf. § 2, beslutning om, hvordan udbedringen skal ske.

Stk. 3. Ved væsentlige fejl og mangler, herunder fejl og mangler der kan have haft betydning for karakterfastsættelsen, tilbyder skolens leder ombedømmelse eller omprøve, jf. dog stk. 4. Hvis en prøve lider af samme mangel for flere elever, skal ombedømmelse foretages for eller omprøve tilbydes alle de berørte elever.

Stk. 4. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan skolens leder træffe afgørelse om, at allerede afholdte prøver annulleres. Skolens leder skal herefter foranstalte en omprøve.

Stk. 5. Ved afgørelse om omprøve efter stk. 3 skal skolens leder sikre, at prøven aflægges snarest muligt.

Stk. 6. Er der tale om fejl eller mangler i prøver stillet af Undervisningsministeriet, skal skolens leder inddrage ministeriet, der herefter varetager de i stk. 2-4 nævnte funktioner.

§ 60. Ombedømmelse eller omprøve efter § 59 kan ikke resultere i en lavere karakter, medmindre omprøven skyldes annullering af den oprindelige prøve, jf. § 59, stk. 4.

Stk. 2. Skolens leder eller Undervisningsministeriet, jf. § 59, stk. 2-5, kan bestemme, at beviser tilbageholdes, indtil omprøve er foretaget eller ombedømmelse har fundet sted.

Kapitel 10

Klager i forbindelse med prøver

§ 61. Klager over forhold ved folkeskolens prøver indgives af eleven eller forældremyndighedens indehaver til skolens leder. Klagen kan vedrøre prøveforløbet, herunder eksaminators og censors dispositioner, og bedømmelse af prøven.

Stk. 2. Skolens leder træffer afgørelse om, hvorvidt klagen skal fremmes eller afvises som åbenbart grundløs. Afvisning af en klage skal være skriftlig og begrundet. Fremmes klagen, og vedrører denne bedømmelsen eller eksaminators og censors dispositioner, forelægger skolens leder klagen for eksaminator og censor eller ved skriftlige prøver for faglærer og censor, der indenfor en frist på 14 dage skal afgive en udtalelse. Lederen kan bestemme, at bedømmerne kan få en længere frist. I beregningen af fristen indgår juli måned ikke.

Stk. 3. Skolens leder skal give klageren lejlighed til at komme med eventuelle bemærkninger til bedømmernes udtalelser indenfor en frist på normalt 1 uge.

Stk. 4. Skolens leder træffer én af følgende afgørelser:

1) Tilbud om ombedømmelse af prøven.

2) Tilbud om omprøve.

3) At klageren ikke får medhold.

Stk. 5. Skolens leder kan kun træffe afgørelse om ombedømmelse eller omprøve, når der foreligger omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen.

Stk. 6. Ved afgørelse om omprøve efter stk. 4, nr. 2, skal skolens leder sikre, at prøven aflægges snarest muligt.

Stk. 7. Ombedømmelse eller omprøve i medfør af stk. 4, nr. 1-2, kan resultere i en lavere karakter.

Stk. 8. Hvis klagen resulterer i en ændret karakter, og hvis der er udstedt bevis, skal skolens leder sørge for, at beviset inddrages, og at der udstedes et nyt bevis.

Kapitel 11

Afholdelse af folkeskolens prøver på frie skoler og ungdomsskoler

§ 62. Friskoler og private grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der underviser elever på 8.-9., henholdsvis 10. klassetrin, samt ungdomsskoler, for så vidt angår ungdomsskolens heltidsundervisning, skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen ikke afholder folkeskolens prøver fra og med det følgende skoleår.

Stk. 2. Skoler, der i medfør af stk. 1 har meddelt Undervisningsministeriet, at de ikke afholder folkeskolens prøver, skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen fra og med det følgende skoleår vil påbegynde at afholde folkeskolens prøver.

Stk. 3. Stk. 1-2 gælder tilsvarende for friskoler og private grundskoler med en afdeling, der er godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk.

§ 63. De i § 62, stk. 3, nævnte skoler og afdelinger, der har meddelt Undervisningsministeriet, at skolen eller afdelingen ikke afholder folkeskolens prøver, skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvilke elever der det følgende år skal deltage i folkeskolens prøver i dansk, jf. § 8 a, stk. 2, i friskoleloven.

§ 64. Friskoler og private grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen på grund af sit værdigrundlag ikke giver undervisning i kristendomskundskab og dermed ikke afholder prøve i dette fag fra og med det følgende skoleår.

Stk. 2. Skoler, der i medfør af stk. 1 har meddelt Undervisningsministeriet, at de ikke giver undervisning og ikke afholder prøve i faget kristendomskundskab, skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen fra og med det følgende skoleår vil påbegynde at give undervisning og afholde prøve i kristendomskundskab.

§ 65. Friskoler og private grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen på grund af sit værdigrundlag ikke afholder prøve i faget historie fra og med det følgende skoleår.

Stk. 2. Skoler, der i medfør af stk. 1 har meddelt Undervisningsministeriet, at de ikke afholder prøve i faget historie, skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen fra og med det følgende skoleår vil påbegynde at afholde prøve i historie.

Stk. 3. Efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der i medfør af stk. 1 har meddelt Undervisningsministeriet, at de ikke afholder prøve i faget historie, skal senest den 5. september indsende dokumentation til Undervisningsministeriet for, at undervisningen i faget historie for det forudgående skoleår er givet på et niveau, der leder frem mod skolens slutmål i historie. Dokumentationen skal indeholde en redegørelse for den gennemførte undervisning i historie med angivelse af undervisningens indhold, tilrettelæggelse og omfang.

Stk. 4. Kravet om indsendelse af dokumentation efter stk. 3 gælder kun for skoler, der i øvrigt afholder folkeskolens prøver.

§ 66. Friskoler og private grundskoler, der ønsker at afholde folkeskolens prøve i faget historie ved afslutningen af 8. klassetrin, skal senest den 15. juni give Undervisningsministeriet meddelelse herom gældende fra og med det følgende skoleår.

Stk. 2. Skoler, der har givet meddelelse til Undervisningsministeriet om, at de ønsker at afholde prøve i historie ved afslutningen af 8. klassetrin, skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen fra og med det følgende skoleår vil ændre prøvetidspunktet til ved afslutningen af 9. klassetrin.

Kapitel 12

Forsøg m.v.

§ 67. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde godkende fravigelser fra bekendtgørelsen.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde, jf. folkeskolelovens § 55, stk. 1, 1. pkt.

Kapitel 13

Ikrafttræden

§ 68. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2014 og finder anvendelse for prøver, der afholdes fra og med skoleåret 2014/2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Elever, der har været forhindret i at aflægge prøve før den 1. oktober 2014 på grund af sygdom, udeblivelse eller bortvisning, skal aflægge prøve efter de regler, der var gældende, da eleven modtog undervisning i de pågældende fag.

Stk. 3. Den i bilag 1, afsnit 3, pkt. 20, nævnte prøve i faget håndværk og design finder anvendelse fra skoleåret 2016/2017. Skoler, der i henhold til § 8, stk. 4, i lov nr. 1640 af 23. december 2013 om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love, har valgt at udbyde faget håndværk og design fra og med skoleåret 2014/2015, kan dog afholde prøve i faget i det pågældende skoleår.

Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 756 af 2. juli 2012 om folkeskolens afsluttende prøver ophæves.

Undervisningsministeriet, den 15. september 2014

Christine Antorini

/ Ole Hvilsom Larsen


Bilag 1

Folkeskolens prøver

Afsnit I

Bundne prøvefag

1. Dansk

1.1. Prøven er skriftlig, jf. pkt. 1.2-1.17, og mundtlig, jf. pkt. 1.18-1.33.

1.2. Den skriftlige del af prøven omfatter en prøve i læsning og retskrivning, jf. pkt. 1.4-1.8, og en prøve i skriftlig fremstilling, jf. pkt. 1.9-1.17. Opgaverne stilles af Undervisningsministeriet.

1.3. Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske ordbøger, der er i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn.

1.4. Prøven i læsning og retskrivning (dansk sprog og sprogbrug) består af en diktatdel, som oplæses for eleverne, og en opgavedel, som eleverne selv skal læse og løse. Opgavedelen indeholder forskellige opgaver i sprog og sprogbrug, korrektur og tegnsætning og en selvstændig del i læseforståelse.

1.5. Prøven varer 1½ time. Heraf afsættes 1 time til retskrivningsdelen med lærerens diktering og elevens selvstændige arbejde med ordbøger og opgaver i dansk sprog og sprogbrug. ½ time afsættes dernæst til elevens selvstændige arbejde med læsedelen. Der udleveres kladdepapir. Besvarelsen anføres på opgaveark.

1.6. Tidligst 15 minutter inden prøven åbner skolens leder eller dennes stedfortræder konvolutten med lærerark, således at den/de, der skal diktere, kan gennemse instruktionen og teksten på lærerarket. Lederen af skolen bestemmer, hvem der skal diktere. Det bør normalt være læreren i faget. Den, der dikterer, er ikke tilsynsførende og skal forlade lokalet, når dikteringen er færdig. En af de tilsynsførende kontrollerer, at prøven afvikles i overensstemmelse med anvisningerne på lærerarket. Efter 1 time indsamles retskrivningsdelen, og læsedelen uddeles herefter.

1.7. Der prøves i at

beherske et sikkert sprog med korrekt stavning,

kunne læse korrektur på egne og andres tekster,

erhverve sig viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik,

kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget,

anvende de vigtigste regler for sprogrigtighed,

læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse,

beherske forskellige læseteknikker,

afpasse læsemåde efter formål, genre og medie,

fastholde det væsentligste af det læste i skriftlig form og

udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden.

1.8. Der gives én karakter for læsning og én karakter for retskrivning.

1.9. Til besvarelse af opgaven i skriftlig fremstilling gives der 3½ time.

1.10. Besvarelsen i skriftlig fremstilling kan udfærdiges ved skrivning på computer eller i hånden. Ved skrivning på computer må der anvendes tekstbehandling og stave- og grammatikkontrol. Der må anvendes elektroniske og trykte ordbøger, der er i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn.

1.11. Umiddelbart efter at opgavesættene er udleveret til eleverne, læses opgavernes overskrifter op for eleverne.

1.12. Prøven kan indledes med en samtalerunde af maksimalt 30 minutters varighed af den samlede prøvetid på 3½ time. Samtalerunden foregår i på forhånd aftalte grupper på 2-4 elever. Under samtalen kan eleverne drøfte opgavernes ordlyd, krav, genrer, forståelse af tekst, særlige ord og udtryk, idéer til layout m.v. Eleverne må tage notater, som kan anvendes i den efterfølgende individuelle skrivning.

1.13. Efter gruppesamtalen går eleverne til deres individuelle arbejdspladser og udfærdiger deres besvarelser.

1.14. Skolen skal på forhånd fastlægge samtalerundens varighed, som skal være fælles for alle deltagende elever.

1.15. Eleverne vælger senest en uge inden første skriftlige prøvedag, om de ønsker at deltage i samtalerunden. Samtalerunden er valgfri for den enkelte elev.

1.16. Der prøves i at

Forholde sig analytisk og reflekterende til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier,

styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst,

udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form,

skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation,

udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden,

vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer,

beherske et sikkert sprog med korrekt stavning,

kunne læse korrektur på egne tekster,

anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed,

anvende forskellige fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler, og

layoute tekster, så det fremmer kommunikationen og vidner om æstetisk bevidsthed.

1.17. Der gives én karakter.

1.18. Ved afholdelse af den mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt. 1.20-1.24, eller prøveform B, jf. pkt. 1.25-1.33.

1.19. Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder bestemmelse om prøveformen.

Prøveform A

1.20. Der opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi (og evt. drama) samt sagprosa. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der indenfor andre udtryksformer forskellige eksempler på anden fiktion og forskellige eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin.

1.21. Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder indenfor det opgivne stof, både de kortere tekster, de større værker og de andre udtryksformer. Det enkelte prøveoplæg er en tekst eller et eksempel på en anden udtryksform. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. Sproglige udtryk i prøveoplæg skal være på dansk. Eleven udvælger et stykke fra prøveoplægget til oplæsning. Hvis prøveoplægget er en anden udtryksform, vælger læreren et tekststykke af ½ sides omfang med sammenhæng til oplægget, som eleven skal læse op. Eleven får 40 minutters forberedelsestid, og prøvetiden er 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

1.22. Eleven må i forberedelsestiden benytte ordbøger og egne optegnelser samt tage notater til brug for eksaminationen.

1.23. Der prøves i at

fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse,

gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation,

demonstrere analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer,

gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler,

gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer,

forholde sig analytisk og vurderende til sagprosa og andre udtryksformer,

tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen,

anvende et nuanceret og sikkert begrebs- og ordforråd,

udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form,

læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste og

lytte aktivt i samtale.

1.24. Der gives én karakter.

Prøveform B

1.25. Der opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi (og evt. drama) samt sagprosa. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der indenfor andre udtryksformer forskellige eksempler på anden fiktion og forskellige eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin.

1.26. Ud fra de danskfaglige forløb i opgivelserne sammensætter læreren i samarbejde med eleverne et antal fordybelsesområder, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleverne trækker lod imellem disse fordybelsesområder. Indenfor det lodtrukne fordybelsesområde udvælger eleven i samråd med læreren et prøveoplæg, som er grundlaget for elevens mundtlige prøve. Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Eksaminationen ved den mundtlige prøve gennemføres individuelt.

1.27. Prøveoplægget består af en tekst eller en anden udtryksform. Sproglige udtryk i prøveoplægget skal være på dansk. Er prøveoplægget en anden udtryksform, skal eleven vælge en kort tekst, der har sammenhæng med prøveoplægget, til oplæsning.

1.28. Efter lodtrækningen af fordybelsesområdet, som finder sted tidligst 10 skoledage inden, de skriftlige prøver påbegyndes, har eleven 10 undervisningslektioner til sit arbejde med fordybelsesområde, prøveoplæg og synopse.

1.29. Eleven udarbejder før prøven og med vejledning af dansklæreren en synopse. Eleverne kan udarbejde synopsen enkeltvis eller i mindre grupper. Synopsen skal indeholde

en præsentation af prøveoplægget,

en præsentation af prøveoplæggets sammenhæng med fordybelsesområdet,

en oversigt over, hvad eleven vil præsentere ved den mundtlige prøve,

en oversigt over, hvad der perspektiveres til,

en præcisering af det udvalgte oplæsningsstykke,

elevens eller klassens opgivelser og

en oversigt over anvendte kilder.

1.30. Synopsen underskrives af elev og lærer og afleveres sammen med det valgte prøveoplæg til læreren i to eksemplarer.

1.31. Prøven består i elevens præsentation af sit fordybelsesarbejde, en kort oplæsning af et udvalgt tekststykke samt en efterfølgende samtale om fordybelsesområdet og relevant danskfagligt stof – med udgangspunkt i opgivelserne. Præsentationen af prøveoplægget varer ca. 10 minutter. Prøven varer 25 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

1.32. Der prøves i at

fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse,

gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation,

demonstrere analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer,

gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler,

gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer,

forholde sig analytisk og vurderende til sagprosa og andre udtryksformer,

vise indsigt i fordybelsesområdet,

tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen,

anvende et nuanceret og sikkert begrebs- og ordforråd,

udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form,

læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste og

lytte aktivt i samtale.

1.33. Der gives én karakter.

2. Matematik

2.1. Prøven er skriftlig.

2.2. Den skriftlige prøve består af en færdighedsdel, jf. pkt. 2.3-2.6, og en problemløsningsdel, jf. pkt. 2.7-2.11. Opgaverne stilles af Undervisningsministeriet.

2.3. Til besvarelsen af prøven i matematiske færdigheder gives der 1 time.

2.4. Der prøves i de matematiske emner:

Tal og algebra,

geometri,

statistik og sandsynlighed samt

enkel anvendelse af matematik.

2.5. Som hjælpemidler må der alene benyttes skrive- og tegneredskaber, dog ikke elektroniske.

2.6. Der gives én karakter.

2.7. Til besvarelsen af prøven i matematisk problemløsning gives der 3 timer.

2.8. Der prøves i

anvendelse af matematik til behandling af problemer fra dagligliv, samfundsliv og naturforhold og

behandling af matematiske problemstillinger.

2.9. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på elevens brug af faglige begrundelser, herunder anvendelse af matematiske modeller, samt elevens anvendelse af forklarende tekst, algebraiske udtryk, tegninger og grafer. Ligeledes indgår det i bedømmelsen, hvorledes eleven på grundlag af de foreliggende oplysninger og data kan vurdere problemer, beskrive løsningsstrategier og udarbejde løsninger ved hjælp af matematikken.

2.10. Til prøven må anvendes alle de hjælpemidler, som eleven har anvendt i den daglige undervisning, samt den af Undervisningsministeriet udgivne formelsamling.

2.11. Der gives én karakter.

3. Engelsk

3.1. Prøven er mundtlig og omfatter

valg af emne,

lærerens godkendelse af elevens emne og valg af kilder,

elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af redegørelse samt

eksamination.

3.2. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne inddeles i et passende antal temaer og skal omfatte 30-40 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, f.eks. lyd- og billedmedier. Flere engelsktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin redegørelse på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne.

3.3. Eleven udarbejder før prøvens begyndelse og med vejledning fra engelsklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Eleverne kan udarbejde dispositionen enkeltvis eller i mindre grupper. Dispositionen skal indeholde

stikord til, hvad eleven vil redegøre for ved eksaminationen,

en oversigt over anvendte kilder samt

elevens og lærerens underskrifter.

3.4. Prøvens første del består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin godkendte disposition. Prøvens anden del består af en samtale ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et tema fra tekstopgivelserne.

3.5. Prøven foregår på engelsk.

3.6. Der prøves i at

deltage i en samtale,

redegøre for og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne,

udtale engelsk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner en af de anerkendte, indfødte udtalevarianter,

udtrykke sig med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog og

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.

3.7. Redegørelsen varer ca. 5 minutter. Hele eksaminationen varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

3.8. Der gives én karakter.

4. Fysik/kemi

4.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

4.2. Ved afholdelse af den praktisk/mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt. 4.4-4.9, eller prøveform B, jf. 4.10-4.15.

4.3. Den valgte prøveform er fælles for alle elever i samme klasse. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder beslutning om prøveformen.

Prøveform A

4.4. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi.

4.5. Eleven trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer indenfor fysik og/eller kemi.

4.6. Prøven tilrettelægges således, at ca. 5 elever i løbet af en 2-timersperiode, inkl. karakterfastsættelse, aflægger prøven samtidigt, men individuelt, og med forskellige prøveoplæg.

4.7. Der prøves i

viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold,

at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter,

at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og eksperiment,

at redegøre for og begrunde valg af praktisk arbejde,

at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og

at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed.

4.8. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes.

4.9. Der gives én karakter.

Prøveform B

4.10. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi.

4.11. Eleven trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer indenfor fysik og/eller kemi.

4.12. Prøven tilrettelægges således, at ca. 5 elever forbereder sig i ½ time og efterfølgende eksamineres i 1½ time, inkl. karakterfastsættelse. Den enkelte elev afgør selv, om han/hun vil forberede sig alene eller sammen med andre elever. Afgørelsen foretages af eleven umiddelbart inden første skriftlige prøvedag. Uanset om eleven forbereder sig alene eller sammen med andre, vil forberedelsestiden være den samme. Selve eksaminationen vil være individuel.

4.13. Der prøves i

viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold,

at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter,

at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og eksperiment,

at redegøre for og begrunde valg af praktisk arbejde,

at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og

at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed.

4.14. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes.

4.15. Der gives én karakter.

Afsnit II

Prøvefag til udtræk

5. Engelsk

5.1. Prøven er skriftlig.

5.2. Den skriftlige prøve består af en opgave i lytte- og læsefærdighed og en friere skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling. Opgaverne stilles af Undervisningsministeriet.

5.3. Til besvarelsen af opgaven i lytte- og læsefærdighed gives der 1 time, og til den friere skriftlige opgave gives der 2 timer.

5.4. Der prøves i at

læse og forstå indholdet af forskellige typer af tekster,

lytte og læse efter hovedindhold,

lytte og læse efter specifik information,

anvende viden om centrale grammatiske områder,

udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog,

afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre,

anvende et tilstrækkeligt og forholdsvist præcist ordforråd,

stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes og

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.

5.5. Ved prøven i lytte- og læsefærdigheder må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved prøven i den friere skriftlige opgave må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger.

5.6. Der gives én karakter.

6. Tysk

6.1. Prøven er skriftlig, jf. pkt. 6.2-6.6, eller mundtlig, jf. pkt. 6.7-6.14.

6.2. Den skriftlige prøve består af en opgave i lytte- og læsefærdighed og en friere skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling. Opgaverne stilles af Undervisningsministeriet.

6.3. Til besvarelsen af opgaven i lytte- og læsefærdighed gives der 1 time, og til den friere skriftlige opgave gives der 2 timer.

6.4. Der prøves i at

læse og forstå indholdet af forskellige typer af tekster,

lytte og læse efter hovedindhold,

lytte og læse efter specifik information,

anvende viden om centrale grammatiske områder,

udtrykke sig i en sammenhængende, skriftlig form,

afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren,

anvende et centralt ordforråd og

anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.

6.5. Ved prøven i lytte- og læsefærdighed må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved prøven i den friere skriftlige opgave må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger.

6.6. Der gives én karakter.

6.7. Den mundtlige prøve omfatter

valg af emne,

lærerens godkendelse af elevens valg af emne og kilder,

elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af redegørelse samt

eksamination.

6.8. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne inddeles i et passende antal temaer og skal omfatte 30-40 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, fx fra lyd- og billedmedier. Flere tysktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin redegørelse på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne.

6.9. Eleven udarbejder før prøvens begyndelse og med vejledning fra tysklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Eleverne kan udarbejde dispositionen enkeltvis eller i mindre grupper. Dispositionen skal indeholde

stikord til, hvad eleven vil redegøre for ved eksaminationen,

en oversigt over anvendte kilder samt

elevens og lærerens underskrifter.

6.10. Prøvens første del består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin godkendte disposition. Prøvens anden del består af en samtale ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et tema fra tekstopgivelserne.

6.11. Prøven foregår på tysk.

6.12. Der prøves i at

deltage i en samtale,

redegøre for og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne,

udtale tysk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner tysk sprogtone,

udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt sprog og

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande.

6.13. Redegørelsen varer ca. 5 minutter. Hele eksaminationen varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

6.14. Der gives én karakter.

7. Fransk

7.1. Prøven er skriftlig, jf. pkt. 7.2-7.6, eller mundtlig, jf. pkt. 7.7-7.14.

7.2. Den skriftlige prøve består af en opgave i lytte- og læsefærdighed og en friere skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling. Opgaverne stilles af Undervisningsministeriet.

7.3. Til besvarelsen af opgaven i lytte- og læsefærdighed gives der 1 time, og til den friere skriftlige opgave gives der 2 timer.

7.4. Der prøves i at

læse og forstå indholdet af forskellige typer af tekster,

lytte og læse efter hovedindhold,

lytte og læse efter specifik information,

anvende viden om centrale grammatiske områder,

udtrykke sig i en sammenhængende, skriftlig form,

afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren,

anvende et centralt ordforråd og

anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.

7.5. Ved prøven i lytte- og læsefærdighed må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved prøven i den friere skriftlige opgave må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger.

7.6. Der gives én karakter.

7.7. Den mundtlige prøve omfatter

valg af emne,

lærerens godkendelse af elevens valg af emne og kilder,

elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af redegørelse samt

eksamination.

7.8. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne inddeles i et passende antal temaer og skal omfatte 30-40 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, fx fra lyd- og billedmedier. Flere fransktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin redegørelse på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne.

7.9. Eleven udarbejder før prøvens begyndelse og med vejledning fra fransklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Eleverne kan udarbejde dispositionen enkeltvis eller i mindre grupper. Dispositionen skal indeholde

stikord til, hvad eleven vil redegøre for ved eksaminationen,

en oversigt over anvendte kilder samt

elevens og lærerens underskrifter.

7.10. Prøvens første del består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin godkendte disposition. Prøvens anden del består af en samtale ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et tema fra tekstopgivelserne.

7.11. Prøven foregår på fransk.

7.12. Der prøves i at

deltage i en samtale,

redegøre for og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne,

udtale fransk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner fransk sprogtone,

udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt sprog og

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande.

7.13. Redegørelsen varer ca. 5 minutter. Hele eksaminationen varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

7.14. Der gives én karakter.

8. Biologi

8.1. Prøven er skriftlig.

8.2. Den skriftlige prøve består af ét opgavesæt. Opgaven stilles af Undervisningsministeriet.

8.3. Til besvarelsen gives der ½ time.

8.4. Der prøves i forståelse og anvendelse af faglige begreber indenfor fagets slut- og trinmål.

8.5. Der må ikke benyttes medbragte hjælpemidler.

8.6. Der gives én karakter.

8.7. Ved bedømmelsen medvirker ikke censorer.

9. Geografi

9.1. Prøven er skriftlig.

9.2. Den skriftlige prøve består af ét opgavesæt. Opgaven stilles af Undervisningsministeriet.

9.3. Til besvarelsen gives der ½ time.

9.4. Der prøves i forståelse og anvendelse af faglige begreber indenfor fagets slut- og trinmål.

9.5. Der må ikke benyttes medbragte hjælpemidler.

9.6. Der gives én karakter.

9.7. Ved bedømmelsen medvirker ikke censorer.

10. Matematik

10.1. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Desuden opgives eventuelle temaer og projekter, som klassen har arbejdet med. Endvidere oplyses om de it-værktøjer, der er benyttet i undervisningen.

10.2. Prøven foregår i grupper bestående af to-tre elever. Prøven tilrettelægges, så højst seks elever, der arbejder samtidigt, gennemfører prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted indenfor samme tidsrum ved bedømmelsens afslutning. Skolens leder kan beslutte et andet antal af elever i grupperne.

10.3. Prøven tager udgangspunkt i et oplæg med tydelige problemstillinger, som giver eleverne mulighed for at vise matematiske kompetencer, viden og kunnen. Oplægget, prøveforløbet og de materialer, der er til stede i prøvelokalet, skal give eleverne mulighed for at benytte matematiske arbejdsmåder i prøvesituationen. Det samlede antal prøveoplæg skal alsidigt repræsentere samtlige områder indenfor det opgivne stof.

10.4. Ved prøven må alle hjælpemidler anvendes. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer.

10.5. Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor med grupperne og den enkelte elev om de faglige begreber, metoder, overvejelser og konklusioner, som prøveoplægget har givet anledning til. Der afsluttes med en uddybende samtale.

10.6. Der prøves i elevens matematiske kompetencer, som de kommer til udtryk gennem elevens handlinger i matematikholdige situationer. Ved bedømmelsen lægges hovedvægten på en eller flere af følgende matematiske kompetencer hos eleven:

problembehandlingskompetence,

modelleringskompetence,

ræsonnementskompetence,

kommunikationskompetence

hjælpemiddelkompetence og

anvendelse af faglige begreber, metoder og arbejdsmåder.

10.7. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev.

11. Historie

11.1. Prøven er mundtlig.

11.2. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof, der dækker fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne organiseres i emner eller temaer med problemstillinger og omfatter tekst og andre udtryksformer. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin. Opgivelserne skal være på dansk.

11.3. Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder indenfor det opgivne stof. Et prøveoplæg baserer sig på kilder med tilhørende spørgsmål formuleret af læreren. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne. Oplæggene skal være på dansk. Eleven får 40 minutters forberedelsestid, og prøvetiden er 20 minutter inkl. karakterfastsættelse.

11.4. Eleven må i forberedelsestiden benytte opslagsværker og egne optegnelser samt tage notater til brug for eksaminationen.

11.5. Der prøves i at

inddrage relevant viden om historie, kronologisk forståelse og

analysere, fortolke og anvende kilder.

11.6. Der gives én karakter.

12. Samfundsfag

12.1. Prøven er mundtlig.

12.2. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof, der dækker fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne organiseres i emner med problemstillinger og omfatter tekst og andre udtryksformer. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin. Opgivelserne skal være på dansk.

12.3. Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder indenfor det opgivne stof. Et prøveoplæg baserer sig på kilder med tilhørende spørgsmål formuleret af læreren. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne. Oplæggene skal være på dansk. Eleven får 40 minutters forberedelsestid, og prøvetiden er 20 minutter inkl. karakterfastsættelse.

12.4. Eleven må i forberedelsestiden benytte opslagsværker og egne optegnelser samt tage notater til brug for eksaminationen.

12.5. Der prøves i at

inddrage relevant viden om samfundsforhold,

analysere, fortolke og anvende kilder og

anvende faglige begreber.

12.6. Der gives én karakter.

13. Kristendomskundskab

13.1. Prøven er mundtlig.

13.2. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof, der dækker fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne organiseres i emner og omfatter tekst og andre udtryksformer. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 7., 8. og 9. klassetrin. Opgivelserne skal være på dansk.

13.3. Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder indenfor det opgivne stof. Et prøveoplæg baserer sig på kilder med tilhørende spørgsmål formuleret af læreren. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne. Oplæggene skal være på dansk. Eleven får 40 minutters forberedelsestid, og prøvetiden er 20 minutter inkl. karakterfastsættelse.

13.4. Eleven må i forberedelsestiden benytte opslagsværker og egne optegnelser samt tage notater til brug for eksaminationen.

13.5. Der prøves i at

forholde sig til et eller flere udtryk, som knytter sig til religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål samt spørgsmål vedrørende forhold mellem religion og samfund,

relatere prøveoplægget til elevens hverdag og/eller til en større sammenhæng og

anvende det faglige stof.

13.6. Der gives én karakter.

14. Idræt

14.1. Prøven er en praktisk/mundtlig prøve.

14.2. Prøven foregår i grupper bestående af to - fem elever.

14.3. Læreren vælger i samråd med eleverne minimum tre temaer med udgangspunkt i Fælles Mål, som har været genstand for undervisning i faget på 9. klassetrin. Temaer fra 8. klasse kan inddrages.

14.4. Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, hvoraf de tre temaer fremgår. Undervisningsbeskrivelsen omfatter endvidere oplysninger om undervisningens form og indhold indenfor hvert af fagets kompetenceområder. Det fremgår af undervisningsbeskrivelsen, hvilke tekster og andre udtryksformer, der har været anvendt i undervisningen. Der opgives mellem 15-20 normalsider. Eleverne får udleveret undervisningsbeskrivelsen snarest muligt efter faget er udtrukket.

14.5. Eleverne trækker gruppevis to indholdsområder angivet i henholdsvis pulje A og pulje B. Hver gruppe har således trukket ét indholdsområde fra hver pulje. Grupperne vælger derefter et af de overordnede temaer. Tema og indholdsområder skal danne udgangspunkt for udarbejdelsen af et praksisprogram og den efterfølgende reflekterende samtale.

Puljerne indeholder følgende indholdsområder:

Pulje A
Pulje B
Redskabsaktiviteter
Boldbasis og boldspil
Dans og udtryk
Løb, spring og kast
Kropsbasis
Fysisk træning

14.6. Eleverne udarbejder gruppevis forud for prøven og med vejledning fra idrætslæreren en disposition for et praksisprogram, som skal fremvises til prøven. Dispositionen skal indeholde:

angivelse af valgt tema samt de to lodtrukne indholdsområder

en kort redegørelse for sammenhæng mellem tema og indholdsområder

en kort oversigt over de praktiske øvelser i praksisprogrammet

angivelse af tekster og andre udtryksformer anvendt under forberedelsen

angivelse af digitale medier, herunder musik og video, der indgår i prøven

elevernes og lærerens underskrifter.

14.7. Dispositionen afleveres i to eksemplarer til idrætslæreren forud for det praktiske arbejde med praksisprogrammet.

14.8. Til hver disposition udarbejder læreren 2-4 uddybende spørgsmål, der har fokus på det valgte tema og sammensætningen af praksisprogrammet, og som prøvens mundtlige del tager udgangspunkt i. Læreren stiller spørgsmålene til eleverne under den mundtlige del af prøven.

14.9. Den praktiske del af prøven består i udarbejdelse og fremvisning af et praksisprogram, der er sammensat med udgangspunkt i det valgte tema og de lodtrukne indholdsområder.

14.10. Den mundtlige del af prøven består af en samtale mellem gruppen og eksaminator og eventuelt censor, og forløber som en idrætsfaglig dialog med udgangspunkt i de uddybende spørgsmål samt praksisprogrammet. Samtalen foregår i umiddelbar forlængelse af den praktiske prøve.

14.11. Prøven tilrettelægges, så kun én gruppe aflægger prøve ad gangen. Gruppens samlede prøvetid udregnes som 35 minutter for to elever inklusive tid til votering. Prøven forlænges med 10 minutter for hver ekstra elev.

14.12. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer, musikanlæg og eventuelt projektor.

14.13. Der prøves i

Kropslige færdigheder

at tage kvalificerede valg

at vise kvalitet i bevægelse

Sammensætning af praksisprogram

praksisprogrammets sammenhæng med tema

idrætslige færdigheder

at udvikle idrætslige aktiviteter

samarbejde

Idrætsfaglig viden

i forhold til valgte tema

i forhold til praksisprogrammets to indholdsområder

Indsats

fokus og koncentration

14.14. Bedømmelsen gives på baggrund af en helhedsvurdering ud fra graden af målopfyldelse i faget. Der er tale om en helhedsvurdering, hvor de kompetencer, eleven har demonstreret, vægtes i en helhed.

14.15. Der gives én karakter per elev. Dispositionen indgår ikke i bedømmelsen.

Afsnit III

Frivillige prøvefag (valgfag)

15. Tysk

15.1. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.

15.2. Den skriftlige prøve består af en opgave i lytte- og læsefærdighed og en friere skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling. Opgaverne stilles af Undervisningsministeriet.

15.3. Til besvarelsen af opgaven i lytte- og læsefærdighed gives der 1 time, og til den friere skriftlige opgave gives der 2 timer.

15.4. Der prøves i at

læse og forstå indholdet af forskellige typer af tekster,

lytte og læse efter hovedindhold,

lytte og læse efter specifik information,

anvende viden om centrale grammatiske områder,

udtrykke sig i en sammenhængende, skriftlig form,

afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren,

anvende et centralt ordforråd og

anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.

15.5. Ved prøven i lytte- og læsefærdighed må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved prøven i den friere skriftlige opgave må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger.

15.6. Der gives én karakter.

15.7. Den mundtlige prøve omfatter

valg af emne,

lærerens godkendelse af elevens valg af emne og kilder,

elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af redegørelse samt

eksamination.

15.8. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne inddeles i et passende antal temaer og skal omfatte 30-40 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, fx fra lyd- og billedmedier. Flere tysktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin redegørelse på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne.

15.9. Eleven udarbejder før prøvens begyndelse og med vejledning fra tysklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Eleverne kan udarbejde dispositionen enkeltvis eller i mindre grupper. Dispositionen skal indeholde

stikord til, hvad eleven vil redegøre for ved eksaminationen,

en oversigt over anvendte kilder samt

elevens og lærerens underskrifter.

15.10. Prøvens første del består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin godkendte disposition. Prøvens anden del består af en samtale ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et tema fra tekstopgivelserne.

15.11. Prøven foregår på tysk.

15.12. Der prøves i at

deltage i en samtale,

redegøre for og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne,

udtale tysk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner tysk sprogtone,

udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt sprog og

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande.

15.13. Redegørelsen varer ca. 5 minutter. Hele eksaminationen varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

15.14. Der gives én karakter.

16. Fransk

16.1. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.

16.2. Den skriftlige prøve består af en opgave i lytte- og læsefærdighed og en friere skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling. Opgaverne stilles af Undervisningsministeriet.

16.3. Til besvarelsen af opgaven i lytte- og læsefærdighed gives der 1 time, og til den friere skriftlige opgave gives der 2 timer.

16.4. Der prøves i at

læse og forstå indholdet af forskellige typer af tekster,

lytte og læse efter hovedindhold,

lytte og læse efter specifik information,

anvende viden om centrale grammatiske områder,

udtrykke sig i en sammenhængende, skriftlig form,

afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren,

anvende et centralt ordforråd og

anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.

16.5. Ved prøven i lytte- og læsefærdighed må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved prøven i den friere skriftlige opgave må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger.

16.6. Der gives én karakter.

16.7. Den mundtlige prøve omfatter

valg af emne,

lærerens godkendelse af elevens valg af emne og kilder,

elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af redegørelse samt

eksamination.

16.8. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne skal omfatte 30-40 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, fx fra lyd- og billedmedier. Flere fransktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin redegørelse på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne.

16.9. Eleven udarbejder før prøvens begyndelse og med vejledning fra fransklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Eleverne kan udarbejde dispositionen enkeltvis eller i mindre grupper. Dispositionen skal indeholde

stikord til, hvad eleven vil redegøre for ved eksaminationen,

en oversigt over anvendte kilder samt

elevens og lærerens underskrifter.

16.10. Prøvens første del består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin godkendte disposition. Prøvens anden del består af en samtale ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et tema fra tekstopgivelserne.

16.11. Prøven foregår på fransk.

16.12. Der prøves i at

deltage i en samtale,

redegøre for og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne,

udtale fransk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner fransk sprogtone,

udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt sprog og

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande.

16.13. Redegørelsen varer ca. 5 minutter. Hele eksaminationen varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

16.14. Der gives én karakter.

17. Håndarbejde

17.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

17.2. Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, der omfatter oplysninger om undervisningen indenfor hvert af de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Desuden anføres oplysninger om organisationsform, og hvor mange timer det i alt er besluttet at anvende til prøveafviklingen.

17.3. For hvert hold stilles der en opgave med individuelle løsningsmuligheder. Til udførelse af opgaven gives - afhængigt af opgavens indhold - indtil 8 af de sidste undervisningstimer, hvor eleven påbegynder opgaven, samt 4 timer i den mundtlige prøvetermin, hvor censor er til stede.

17.4. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes.

17.5. I bedømmelsen indgår elevens begrundede valg af fremgangsmåde og produkt.

17.6. Der prøves i at kunne

fremstille et konkret produkt i en designproces, hvor eleven planlægger og gennemfører et arbejdsforløb fra idé til færdigt produkt,

anvende hensigtsmæssige arbejdsgange,

bearbejde materiale i en håndværksmæssig fremstilling med fagets almindelige redskaber, værktøj og maskiner og

formgive og fremstille et produkt, der har æstetisk og funktionel værdi.

17.7. Der gives én karakter.

18. Sløjd

18.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

18.2. Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, der omfatter oplysninger om undervisningen indenfor hvert af de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Desuden anføres oplysninger om organisationsform, og hvor mange timer det i alt er besluttet at anvende til prøveafviklingen.

18.3. For hvert hold stilles der en opgave med individuelle løsningsmuligheder. Til udførelse af opgaven gives - afhængig af opgavens indhold - indtil 8 timer af de sidste undervisningstimer, hvor eleven påbegynder opgaven, samt 4 timer i den mundtlige prøvetermin, hvor censor er til stede.

18.4. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes.

18.5. I bedømmelsen indgår elevens begrundede valg af fremgangsmåde og produkt.

18.6. Der prøves i at kunne

fremstille et konkret produkt i en designproces, hvor eleven planlægger og gennemfører et arbejdsforløb fra idé til færdigt produkt

anvende hensigtsmæssige arbejdsgange

bearbejde materiale i en håndværksmæssig fremstilling med fagets almindelige redskaber, værktøj og maskiner og

formgive og fremstille et produkt, der har æstetisk og/eller funktionel værdi.

18.7. Der gives én karakter.

19. Madkundskab

19.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

19.2. Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, der omfatter oplysninger om undervisningen indenfor hvert af de fire kompetenceområder. Desuden anføres oplysninger om organisationsform.

19.3. Prøven består i planlægning og udførelse af en praktisk opgave med en efterfølgende fremlæggelse og en samtale om opgavens løsning.

19.4. Eleverne kan vælge enten at gå til prøve individuelt eller i grupper bestående af 2-3 elever. Til den praktiske udførelse af opgaven gives ca. 2 timer (120 minutter). Fremlæggelse og samtale om opgavens løsning sker efterfølgende. Har eleven valgt at gå til prøve i en gruppe, tilrettelægges samtalen således, at alle gruppens medlemmer tilgodeses i forhold til tid og mulighed for at kunne præstere i forhold til prøvekravene. Der gives individuelle karakterer.

19.5. Eleven eller gruppen trækker en opgave indenfor de sidste 5 hverdage, før det praktiske arbejde skal udføres. Der gives 1 time (60 minutter) til planlægning af det praktiske arbejde, herunder udarbejdelse af indkøbsliste og skitsering af arbejdsgang. Herefter foretager læreren indkøbene.

19.6. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes.

19.7. Censor er til stede ved udførelsen af den praktiske opgave og den efterfølgende fremlæggelse og samtale. Samtalen om opgavens løsning varer ca. 10 min. pr. elev, inkl. karakterfastsættelse.

19.8. Der prøves i at

tilrettelægge det praktiske arbejde, så det afspejler faglig indsigt og overblik, herunder kritisk begrundelse af madvalg, madlavning og måltider i relation til sundhed, trivsel og bæredygtighed,

planlægge og tilberede varieret, indbydende og velsmagende mad. Dette inkluderer refleksion over miljø og ressourcer, forståelse for værdier bundet til madkulturer samt for konsekvenserne af madforbrug og madspild,

håndtere hygiejneprincipper ved tilberedning og opbevaring af fødevarer og

sætte smagserfaringer i relation til fødevarers tilberedningsformer, krydring og servering.

19.9. Der gives én karakter.

20. Håndværk og Design

20.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

20.2. Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, der omfatter oplysninger om undervisningen indenfor hvert af de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Desuden anføres oplysninger om organisationsform, og hvor mange timer/lektioner det i alt er besluttet at anvende til prøveafviklingen.

20.3. For hvert hold stilles der en opgave der skal kunne løses i hårde materialer, bløde materialer og en kombination af hårde og bløde materialer og rumme mulighed for individuelle løsningsmuligheder. Til udførelse af opgaven gives 1 time á 60 min. til planlægning af designforløbet samt én arbejdsdag på indtil 7 undervisningslektioner á 45 min., hvor eleven påbegynder opgaven, samt 4 timer á 60 min. i den mundtlige prøvetermin, hvor censor er til stede.

20.4. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes.

20.5. I bedømmelsen indgår elevens begrundede valg af designproces, fremgangsmåde og produkt.

20.6. Der prøves i at kunne

fremstille et konkret produkt i en designproces, hvor eleven planlægger designprocessen, og i den mundtlige samtale beskrives de valg eleven har truffet undervejs i designprocessen, og gennemfører forarbejdningsforløbet fra idé til færdigt produkt,

anvende hensigtsmæssige arbejdsgange,

bearbejde materiale i en håndværksmæssig fremstilling med fagets almindelige redskaber, værktøj og maskiner og

formgive og fremstille et produkt, med en innovativ og entreprenant tilgang, der har æstetisk og funktionel værdi.

20.7. Der gives én karakter.


Bilag 2

Folkeskolens 10. -klasseprøver

1. Dansk

1.1. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.

1.2. Den skriftlige del af prøven består af 3 dele:

1) Læsning og sprogbrug.

2) Modtagerrettet kommunikation.

3) Skriftlig fremstilling.

Opgaverne stilles af Undervisningsministeriet.

1.3. Der må benyttes computer ved hele prøven. Del a udfærdiges ved skrivning i hånden. Del b og c udfærdiges ved skrivning på computer eller i hånden. Ved skrivning på computer må der anvendes tekstbehandling og stave- og grammatikkontrol. Der må anvendes elektroniske og trykte ordbøger, der er i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn.

1.4. Til besvarelse af de tre dele gives der 4 timer.

1.5. Der prøves i at

læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse,

beherske forskellige, hensigtsmæssige læseteknikker,

afpasse læsemåder efter læseformål, genre og medie,

forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed,

anvende viden om sprog og sprogbrug, bl.a. bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning,

beherske formel sproglig korrekthed,

styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst,

skrive i et sprog, der er afpasset en defineret modtager som f.eks. offentlige myndigheder og private virksomheder,

skrive sammenhængende, sikkert og varieret i en form, der passer til genre og kommunikationssituation,

vise indsigt i samspillet mellem genre, sprog, tekst, indhold og situation samt

kombinere tekster og andre udtryksmidler.

1.6. Der gives én karakter.

1.7. Prøven i mundtlig dansk gennemføres således:

Lodtrækning af fordybelsesområde.

Valg, godkendelse og arbejde med prøveoplæg.

Udarbejdelse af synopse, der sammen med prøveoplægget danner grundlag for den mundtlige prøve.

Mundtlig prøve.

1.8. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa, poesi og sagstekster. Der opgives desuden to større fiktive værker: En dansk roman og en dansk spillefilm. Foruden teksterne opgives der indenfor andre udtryksformer forskellige eksempler på anden fiktion og forskellige eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse, men også tekster oversat fra andre sprog kan indgå.

1.9. Ud fra opgivelserne sammensætter læreren i samarbejde med eleverne et antal fordybelsesområder, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleven trækker lod imellem disse fordybelsesområder. Indenfor det lodtrukne fordybelsesområde udvælger eleven i samråd med læreren et prøveoplæg, som er udgangspunktet for elevens synopse og for den mundtlige prøve. Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Eksaminationen ved den mundtlige prøve gennemføres individuelt.

1.10. Prøveoplægget består af en tekst eller en anden udtryksform. Sproglige udtryk i prøveoplægget skal være på dansk. Er prøveoplægget en anden udtryksform, skal der desuden vælges en kort tekst, der har sammenhæng med prøveoplægget, til oplæsning.

1.11. Efter lodtrækningen af fordybelsesområdet, som finder sted tidligst 10 skoledage, inden de skriftlige prøver påbegyndes, har eleverne 10 undervisningslektioner til arbejdet med fordybelsesområde, prøveoplæg og synopse.

1.12. Eleven udarbejder før prøven og med vejledning af dansklæreren en synopse. Eleverne kan udarbejde synopsen enkeltvis eller i mindre grupper. Synopsen skal indeholde

en præsentation af prøveoplægget,

en præsentation af prøveoplæggets sammenhæng med fordybelsesområdet,

en oversigt over, hvad eleven vil præsentere ved den mundtlige prøve,

en oversigt over, hvad der perspektiveres til,

en præcisering af det udvalgte oplæsningsstykke,

elevens eller klassens opgivelser og

en oversigt over anvendte kilder.

1.13. Synopsen underskrives af elev og lærer og afleveres sammen med det valgte prøveoplæg til læreren i to eksemplarer.

1.14. Prøven består af elevens præsentation af sit fordybelsesarbejde, en kort oplæsning af det udvalgte tekststykke samt en efterfølgende samtale om fordybelsesområdet og relevant danskfagligt stof. Præsentation af prøveoplægget varer ca. 10 minutter. Prøven varer 25 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

1.15. Der prøves i at

vise indsigt i samspillet mellem genre, sprog, tekst, indhold og situation,

fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer,

demonstrere et analytisk beredskab over for tekster og andre udtryksformer,

gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler,

vise indsigt i både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg,

anvende viden om litterære og kulturelle traditioner og om sprogets og litteraturens foranderlighed gennem tiderne,

vise indsigt i fordybelsesområdet,

udtrykke sig med personlig sikkerhed og selvstændighed i overensstemmelse med situationen,

fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen,

læse klart og flydende op og udtrykke sig sikkert og personligt om det læste og

lytte aktivt og forholde sig reflekterende i dialog.

1.16. Der gives én karakter.

2. Matematik

2.1. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.

2.2. Den skriftlige del af prøven består af et opgavesæt. Til besvarelsen gives 4 timer. Opgaverne stilles af Undervisningsministeriet.

2.3. Der prøves i

anvendelse af matematik til behandling af problemer af rutinemæssig og af åben karakter fra dagligliv, samfundsliv og naturforhold og

behandling af matematiske problemstillinger i bredden og i dybden.

2.4. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på elevens faglige begrundelser for de fundne resultater, herunder anvendelse af matematiske modeller. Ligeledes indgår det i bedømmelsen, hvordan eleven har anvendt forklarende tekst samt benyttet algebraiske udtryk, tegninger og grafer m.v. ved opgavebesvarelsen. I de mere åbne opgaver vurderes det, hvorledes eleven på grundlag af de foreliggende oplysninger og data kan formulere problemer, beskrive løsningsstrategier og udarbejde løsninger ved hjælp af matematikken.

2.5. Til prøven må anvendes alle de hjælpemidler, som eleven har anvendt i den daglige undervisning, samt den af Undervisningsministeriet udgivne formelsamling.

2.6. Der gives én karakter.

2.7. Ved afholdelse af den mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt. 2.9-2.15, eller prøveform B, jf. pkt. 2.16-2.24.

2.8. Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder bestemmelse om prøveformen.

Prøveform A

2.9. Der opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Desuden opgives evt. temaer og projekter, klassen har arbejdet med. Endvidere oplyses om de it-værktøjer, der er benyttet i den daglige undervisning.

2.10. Prøven foregår i grupper af to-tre elever. Prøven tilrettelægges, så højst seks elever, der arbejder samtidigt, gennemfører prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted indenfor samme tidsrum ved bedømmelsens afslutning. Skolens leder kan beslutte et andet antal elever i grupperne.

2.11. Prøven tager udgangspunkt i et oplæg med tydelige problemstillinger, som giver eleverne mulighed for at vise matematiske kompetencer, viden og kunnen. Oplægget, prøveforløbet og de materialer, der er til stede i prøvelokalet, skal give eleverne mulighed for at benytte matematiske arbejdsmåder i prøvesituationen. Det samlede antal prøveoplæg skal alsidigt repræsentere samtlige områder indenfor det opgivne stof.

2.12. Ved prøven må eleverne anvende alle hjælpemidler. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer.

2.13. Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor med grupperne og den enkelte elev om de faglige begreber, metoder, overvejelser og konklusioner, som prøveoplægget har givet anledning til. Der afsluttes med en uddybende samtale.

2.14. Der prøves i elevens matematiske kompetencer, som de kommer til udtryk gennem elevens handlinger i matematikholdige situationer. Ved bedømmelsen lægges hovedvægten på en eller flere af følgende matematiske kompetencer hos eleven:

problembehandlingskompetence

modelleringskompetence

ræsonnementskompetence

kommunikationskompetence

hjælpemiddelkompetence

anvendelse af faglige begreber, metoder og arbejdsmåder.

Desuden bedømmes elevens faglige fordybelse og forståelse af større sammenhænge.

2.15. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter.

Prøveform B

2.16. Der opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Af opgivelserne skal desuden fremgå, hvilke it-værktøjer, der er benyttet i undervisningen, kravene til de skriftlige redegørelser, jf. pkt. 2.19, og titlerne på de enkelte elevers opgivne skriftlige redegørelser.

2.17. Prøven foregår i grupper bestående af to-tre elever og tilrettelægges, så højst seks elever, der arbejder samtidigt, gennemfører prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted indenfor samme tidsrum. Skolens leder kan beslutte et andet antal elever i grupperne.

2.18. Hver elev samler i årets løb en portfolio fra mindst fire undervisningsforløb, hvoraf et eller flere kan have baggrund i den enkelte elevs brobygning eller praktik. Til hvert undervisningsforløb udarbejder eleven i samarbejde med andre elever eller individuelt en skriftlig redegørelse på 2-5 sider, som indeholder de problemstillinger og faglige områder, der er arbejdet med, eventuelle fotos af konkrete produkter eller situationer samt links og kilde- og litteraturhenvisninger. I starten af skoleåret udarbejder læreren i samarbejde med eleverne faglige og formmæssige krav til de skriftlige redegørelser, som opfylder fagets mål og indhold.

2.19. I passende tid inden den skriftlige prøve sammensættes de grupper, som eleverne aflægger prøve i. Inden de skriftlige prøver udvælger gruppen de fire undervisningsforløb, der skal trækkes lod indenfor. Har gruppen forskellige redegørelser fra et undervisningsforløb, skal den beslutte, om redegørelserne skal sammenskrives til én, eller om hver elev fremlægger sin individuelle redegørelse under prøven. Grupper, som vælger at sammenskrive deres redegørelser, skal gives tid til dette arbejde i undervisningen. Inden den skriftlige prøve trækker gruppen lod mellem de valgte undervisningsforløb og tilhørende redegørelser. Resultatet af lodtrækningen afsløres først ved prøvens begyndelse.

2.20. Læreren udarbejder et kort prøveoplæg til hver gruppe med en problemformulering, der tager udgangspunkt i det lodtrukne undervisningsforløb og tilhørende redegørelser. Prøveoplæggene sendes til censor sammen med de tilhørende elevredegørelser.

2.21. Ved prøven må alle hjælpemidler anvendes. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer.

2.22. Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor med grupperne og den enkelte elev om de faglige begreber, metoder, overvejelser og konklusioner, som prøveoplægget har givet anledning til. I samtalen indgår en kort fremlæggelse af den skriftlige redegørelse. Prøven afsluttes med en uddybende samtale.

2.23. Der prøves i elevens matematiske kompetencer, som de kommer til udtryk gennem elevens handlinger i matematikholdige situationer. Ved bedømmelsen lægges hovedvægten på en eller flere af følgende matematiske kompetencer hos eleven:

problembehandlingskompetence

modelleringskompetence

ræsonnementskompetence

kommunikationskompetence

hjælpemiddelkompetence

anvendelse af faglige begreber, metoder og arbejdsmåder.

Desuden bedømmes elevens faglige fordybelse og forståelse af større sammenhænge samt elevens fremlæggelse af sin skriftlige redegørelse.

2.24. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter.

3. Engelsk

3.1. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.

3.2. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en opgave i skriftlig fremstilling. Opgaverne stilles af Undervisningsministeriet.

3.3. Til besvarelsen af opgaven i sprog og sprogbrug og opgaven i skriftlig fremstilling gives der samlet 3 timer.

3.4. Der prøves i at

udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog,

afpasse udtryksformen efter hensigt, modtager, situation og genre,

udtrykke personlige erfaringer samt anvende informationer og viden indenfor udvalgte genrer,

anvende centrale regler for opbygning af tekster,

anvende et tilstrækkeligt og præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger,

anvende viden om centrale grammatiske områder,

stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes og

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.

3.5. Ved prøven må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger.

3.6. Der gives én karakter.

3.7. Den mundtlige prøve omfatter

lodtrækning af tema,

lærerens godkendelse af elevens valg af emne og kilder,

elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af redegørelse samt

eksamination.

3.8. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne skal omfatte 50-60 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, fx billed- og lydmedier. Flere engelsktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Hertil kommer de kilder, som eleven baserer sin redegørelse på.

3.9. Årets opgivelser inddeles i 4-6 temaer, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleven trækker lod imellem disse temaer. Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Eksaminationen ved den mundtlige prøve foregår enkeltvis. Indenfor det lodtrukne tema vælger eleven i samråd med læreren et emne, som danner grundlag for elevens redegørelse ved den mundtlige prøve.

3.10. Efter lodtrækningen af temaet, der finder sted tidligst 10 skoledage inden de skriftlige prøver påbegyndes, afsættes der undervisningstid til, at eleven kan arbejde med det selvvalgte emne. Eleven udarbejder med vejledning fra engelsklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Dispositionen skal indeholde

stikord til, hvad eleven vil redegøre for ved eksaminationen,

en oversigt over anvendte kilder samt

elevens og lærerens underskrifter.

3.11. Prøven består af elevens redegørelse for det selvvalgte emne samt en samtale på baggrund af elevens redegørelse og det lodtrukne tema. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin godkendte disposition.

3.12. Der prøves i at

redegøre for og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne,

deltage i en samtale på baggrund af det selvvalgte emne,

udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte udtalevarianter,

udtrykke sig med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog samt

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.

3.13. Ved eksaminationen deles tiden ligeligt mellem elevens redegørelse og den efterfølgende samtale. Hele prøven varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelsen.

3.14. Der gives én karakter.

4. Tysk

4.1. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.

4.2. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en opgave i skriftlig fremstilling. Opgaverne stilles af Undervisningsministeriet.

4.3. Til besvarelsen af opgaven i sprog og sprogbrug og opgaven i skriftlig fremstilling gives der samlet 3 timer.

4.4. Der prøves i at

udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog,

udtrykke sig med et centralt ordforråd, herunder faste udtryk og vendinger,

anvende grundlæggende sprogbrugsregler, så kommunikationen lykkes,

stave og sætte tegn, så kommunikation lykkes,

afpasse udtryksformen efter hensigt, modtager, situation og genre samt

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande.

4.5. Ved prøven må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger.

4.6. Der gives én karakter.

4.7. Den mundtlige prøve omfatter

lodtrækning af tema,

lærerens godkendelse af elevens valg af emne og kilder,

elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af redegørelse samt

eksamination.

4.8. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne skal omfatte 40-50 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, fx billed- og lydmedier. Flere tysktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Hertil kommer de kilder, som eleven baserer sin redegørelse på.

4.9. Årets opgivelser inddeles i 4-6 temaer, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleven trækker lod imellem disse temaer. Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Eksaminationen ved den mundtlige prøve foregår enkeltvis. Indenfor det lodtrukne tema vælger eleven i samråd med læreren et emne, som danner grundlag for elevens redegørelse ved den mundtlige prøve.

4.10. Efter lodtrækningen af temaet, der finder sted tidligst 10 skoledage, inden de skriftlige prøver påbegyndes, afsættes der undervisningstid til, at eleven kan arbejde med det selvvalgte emne. Eleven udarbejder med vejledning fra tysklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Dispositionen skal indeholde

stikord til, hvad eleven vil redegøre for ved eksaminationen,

en oversigt over anvendte kilder samt

elevens og lærerens underskrifter.

4.11. Prøven består af elevens redegørelse for det selvvalgte emne samt en samtale på baggrund af elevens redegørelse og det lodtrukne tema. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin godkendte disposition.

4.12. Der prøves i at

redegøre for og dokumentere indsigt i et selvvalgt emne indenfor et lodtrukkent tema,

deltage i en samtale på baggrund af det selvvalgte emne og det lodtrukne tema,

tale tysk med en klar og forståelig udtale og intonation,

anvende grundlæggende sprogbrugsregler, så kommunikationen lykkes og

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande.

4.13. Ved eksaminationen deles tiden ligeligt mellem elevens redegørelse og den efterfølgende samtale. Hele prøven varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelsen.

4.14. Der gives én karakter.

5. Fransk

5.1. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.

5.2. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en opgave i skriftlig fremstilling. Opgaverne stilles af Undervisningsministeriet.

5.3. Til besvarelsen af opgaven i sprog og sprogbrug og opgaven i skriftlig fremstilling gives der samlet 3 timer.

5.4. Der prøves i at

udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog,

udtrykke sig med et centralt ordforråd, herunder faste udtryk og vendinger,

anvende grundlæggende sprogbrugsregler, så kommunikationen lykkes,

stave og sætte tegn, så kommunikation lykkes,

afpasse udtryksformen efter hensigt, modtager, situation og genre samt

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande.

5.5. Ved prøven må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger.

5.6. Der gives én karakter.

5.7. Den mundtlige prøve omfatter

lodtrækning af tema,

lærerens godkendelse af elevens valg af emne og kilder,

elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af redegørelse samt

eksamination.

5.8. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne skal omfatte 40-50 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, fx billed- og lydmedier. Flere fransktalende lande skal være repræsenteret i opgivelserne. Hertil kommer de kilder, som eleven baserer sin redegørelse på.

5.9. Årets opgivelser inddeles i 4-6 temaer, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleven trækker lod imellem disse temaer. Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Eksaminationen ved den mundtlige prøve foregår individuelt. Indenfor det lodtrukne tema vælger eleven i samråd med læreren et emne, som danner grundlag for elevens redegørelse ved den mundtlige prøve.

5.10. Efter lodtrækningen af temaet, der finder sted tidligst 10 skoledage, inden de skriftlige prøver påbegyndes, afsættes der undervisningstid til, at eleven kan arbejde med det selvvalgte emne. Eleven udarbejder med vejledning fra fransklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Dispositionen skal indeholde

stikord til, hvad eleven vil redegøre for ved eksaminationen,

en oversigt over anvendte kilder samt

elevens og lærerens underskrifter.

5.11. Prøven består af elevens redegørelse for det selvvalgte emne samt en samtale ud fra elevens redegørelse. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin godkendte disposition.

5.12. Der prøves i at

redegøre for og dokumentere indsigt i et selvvalgt emne indenfor et lodtrukkent tema,

deltage i en samtale på baggrund af det selvvalgte emne og det lodtrukne tema,

tale fransk med en klar og forståelig udtale og intonation,

anvende grundlæggende sprogbrugsregler, så kommunikationen lykkes og

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande.

5.13. Ved eksaminationen deles tiden ligeligt mellem elevens redegørelse og den efterfølgende samtale. Hele prøven varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelsen.

5.14. Der gives én karakter.

6. Fysik/kemi

6.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

6.2. Ved afholdelse af den praktiske/mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt. 6.4-6.10, eller prøveform B, jf. pkt. 6.11-6.17.

6.3. Den valgte prøveform er fælles for alle elever i samme klasse. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder beslutning om prøveformen.

Prøveform A

6.4. Der opgives et alsidigt sammensat stof indenfor hvert af områderne:

1) Fysikkens og kemiens verden.

2) Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.

3) Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund.

4) Arbejdsmåder og tankegange.

Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi.

6.5. Prøven tager udgangspunkt i en opgave, der skal formuleres så bredt, at flere dele af det opgivne stof indgår. Mens eleven arbejder, taler lærer og censor med eleven om opgavens løsning. Der afsluttes med en uddybende samtale om såvel den praktiske udførelse af opgaven som relevant stof i tilknytning til den.

6.6. Prøven varer 2 timer, inkl. karakterfastsættelse, og tilrettelægges således, at op til ca. 5 elever arbejder samtidigt, men individuelt.

6.7. Der prøves i

viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold,

at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter,

at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og eksperiment,

at redegøre for og begrunde valg af praktisk arbejde,

at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr samt

at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed.

6.8. I bedømmelsen lægges der vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge.

6.9. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes.

6.10. Der gives én karakter.

Prøveform B

6.11. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi.

6.12. Eleven trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer indenfor fysik og/eller kemi.

6.13. Prøven tilrettelægges således, at ca. 5 elever forbereder sig i ½ time og efterfølgende eksamineres i 1½ time, inkl. karakterfastsættelse. Den enkelte elev afgør selv, om han/hun vil forberede sig alene eller sammen med andre elever. Afgørelsen foretages af eleven umiddelbart inden første skriftlige prøvedag. Uanset om eleven forbereder sig alene eller sammen med andre, vil forberedelsestiden være den samme. Selve eksaminationen er individuel.

6.14. Der prøves i

viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold,

at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter,

at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og eksperiment,

at redegøre for og begrunde valg af praktisk arbejde,

at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og

at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed.

6.15. I bedømmelsen lægges der vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge.

6.16. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes

6.17. Der gives én karakter.


Bilag 3

Beviser

Skolens leder udsteder bevis for folkeskolens 9. - eller 10. -klasseprøver, bevis for elever, der udskrives efter 7. klassetrin samt enkeltfagsbeviser.

Beviset udfærdiges på hvidt A4-papir af passende kvalitet. Følgende oplysninger skal fremgå af beviset:

1. 9. -klassebevis

1.1. Et bevis skal for elever på 9. klassetrin indeholde følgende oplysninger:

1) Elevens navn og cpr.nr.

2) Fag, som eleven har modtaget undervisning i på 1.- 7. klassetrin.

3) Klassetrin og eventuel klassebetegnelse.

4) Navn og adresse på skolen hvorfra eleven udskrives.

5) Elevens seneste standpunktskarakterer eller eventuelle skriftlige udtalelser, der gives i medfør af § 14 i bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, i de obligatoriske fag dansk, engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi, idræt samt tysk eller fransk.

6) Elevens seneste standpunktskarakterer i valgfagene håndarbejde, sløjd/ håndværk og design og madkundskab med angivelse af, på hvilke klassetrin karaktererne er givet.

7) Karakterer ved folkeskolens 9. -klasseprøver.

8) Udskrivningsdato samt skolelederens underskrift.

1.2. Oplysninger som nævnt i afsnit 1.1., nr. 2, kan udelades, hvis eleven ikke har modtaget undervisning på de pågældende klassetrin på den skole, der udsteder beviset.

1.3. Et bevis kan for elever på 9. klassetrin efter elevens valg indeholde følgende oplysninger:

1) Karakterer for den obligatoriske projektopgave og for den frie selvvalgte opgave på 9. klassetrin.

2) Skriftlige udtalelser for bedømmelse af den obligatoriske projektopgave og for den frie selvvalgte opgave på 9. klassetrin.

3) Skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene.

4) Fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ungdomsskole med angivelse af indhold, tidsmæssigt omfang samt eventuelle karakterer og skriftlige vurderinger.

2. 10. -klassebevis

2.1. Et bevis skal for elever på 10. klassetrin indeholde følgende oplysninger:

1) Elevens navn og cpr.nr.

2) Klassetrin og eventuel klassebetegnelse.

3) Navn og adresse på skolen, hvorfra eleven udskrives.

4) Elevens seneste standpunktskarakterer i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi.

5) Karakterer ved folkeskolens 10. -klasseprøver.

6) Karakterer for aflæggelse af en eller flere af folkeskolens bundne 9. -klasseprøver i 10. klasse.

7) Udskrivningsdato samt skolelederens underskrift.

2.2. Et bevis kan for elever på 10. klassetrin efter elevens valg indeholde følgende oplysninger:

1) Skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene.

2) Skriftlige udtalelser i og/eller karakterer for den obligatoriske selvvalgte opgave.

3) Gennemførte brobygnings- og praktikforløb med angivelse af indhold og tidsmæssigt omfang af forløbene.

4) Fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ungdomsskole med angivelse af indhold, tidsmæssigt omfang samt eventuelle karakterer og skriftlige vurderinger.

3. Bevis for elever, der udskrives efter 7. klassetrin

3.1. Et bevis skal for elever, der udskrives af skolen efter 7. klassetrin, indeholde følgende oplysninger:

1) Elevens navn og cpr.nr.

2) Fag, som eleven har modtaget undervisning i på 1.-7. klassetrin.

3) Klassetrin og eventuel klassebetegnelse.

4) Navn og adresse på skolen hvorfra eleven udskrives.

5) Seneste standpunktskarakterer eller skriftlige udtalelser, der gives i medfør af § 14 i bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, i fagene, dansk, engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi, idræt samt tysk eller fransk.

6) Elevens seneste standpunktskarakterer i valgfagene håndarbejde, sløjd/håndværk og design og madkundskab.

7) Karakterer ved folkeskolen 9. -klasseprøve i historie, håndarbejde, sløjd/håndværk og design og madkundskab.

8) Eventuelle prøvekarakterer opnået på 8. klassetrin efter folkeskolelovens § 14, stk. 3.

9) Udskrivningsdato samt skolelederens underskrift.

3.2. Oplysninger som nævnt i afsnit 3.1., nr. 2, kan udelades, hvis eleven ikke har modtaget undervisning på de pågældende klassetrin på den skole, der udsteder beviset.

4. Enkeltfagsbevis

4.1. Skolens leder kan udstede enkeltfagsbevis eller et af de i § 53 nævnte øvrige beviser til personer, der har aflagt folkeskolens prøver som privatister i henhold til folkeskolelovens § 14, stk. 5 eller § 19 f, stk. 4, jf. §§ 11-13.

4.2. Et enkeltfagsbevis skal indeholde følgende oplysninger:

1) Elevens navn og cpr.nr.

2) Klassetrin.

3) Navn og adresse på den skole, hvor eleven har aflagt prøve.

4) Karakterer opnået ved folkeskolens 9. - eller 10. -klasseprøve.

5) Dato samt skolelederens underskrift.

5. Bevis med engelske oversættelser

5.1. Skolens leder kan udstede enkeltfagsbevis eller bevis for folkeskolens 9. - og 10. -klasseprøver med engelske oversættelser. Ved udfærdigelsen af beviset skal nedenstående oversættelser anvendes.

Dansk
Engelsk
10. -klasseprøve
Examination after 10th form
9. -klasseprøve
Examination after 9th form
Bevis for 10. -klasseprøve
10th form leaving certificate
Bevis for 9. -klasseprøve
9th form leaving certificate
Enkeltfagsbevis
Single-subject examination certificate
Billedkunst
Visual arts
Biologi
Biology
Bundne prøver
Mandatory examinations
Dansk
Danish
Elever har på 1.-7.klassetrin modtaget Undervisning i . . .
Throughout 1st-7th form the pupils have received lessons in . . .
Engelsk
English
Fransk
French
Fri selvvalgt opgave i 9. klasse
Self-selected individual project-assignment 9th form
Frivillige prøvefag (valgfag fra 8. kl.)
Elective examinations (optional subject from 8th form)
Fysik/kemi
Physics/chemistry
Færdigheder
Skills
Gennemførte brobygnings- og praktikforløb med angivelse af indhold og tidsmæssigt omfang af forløbene
Description of participation in vocational and practical project, including coursecontent and used timespan
Geografi
Geograhy
Historie
History
Hjemkundskab
Domestic science
Håndarbejde
Handicrafts
Idræt
Physical Education and Sport
Karakter
Mark
Kristendomskundskab
Christian studies/Religion
Læsning
Reading
Matematik
Mathematics
Mundtlig
Oral
Musik
Music
Obligatorisk projektopgave i 9. klasse
Mandatory project assignment 9th form
Obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse
Mandatory self-selected project 10th form
Obligatoriske fag
Mandatory subjects
Personnummer
Civil registration number
Praktisk/mundtlig
Practical/oral
Problemløsning
Problemsolving
Prøvefag til udtræk
Examinations drawn at random
Retskrivning
Spelling
Samfundsfag
Social science
Skriftlig fremstilling
Written presentation
Skriftlige udtalelser, der erstatter karakter
Written evaluation replacing marks
Skriftlig
Written
Sløjd
Wood and metalwork
Standpunktskarakterer
General proficiency mark
Tilbudsfag
Non-compulsory subjects
Tysk
German
Udtalelse
Evaluation
Ungdomsskolen
Youth school