Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Afgørelse af klage - Enkeltbetaling, lysåbne arealer, sagsoplysning, administrativ kontrol m.m.

Resumé

NaturErhvervstyrelsens havde meddelt afslag til en ansøger, der havde søgt om støtte til et græsareal i henhold til enkeltbetalingsordningen, da det ansøgte areal var lysåbent.

Fødevareministeriets Klagecenter stadfæstede afgørelsen. Klagecentret fandt, at der var tale om et lysåbent areal i forbindelse med skov og tog ligeledes stilling til, om sagen var tilstrækkeligt oplyst ved den administrative kontrol, hvor afgørelsen var truffet på baggrund af ortofotos (luftfotos).

Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
Den 19. februar 2014
Sagsnr. : 21528
Ref. : MORA/MIBS
Tlf. : 33 95 14 30

Afgørelse om enkeltbetaling 2012

Fødevareministeriets Klagecenter fastholder NaturErhvervstyrelsens afgørelse af 1. maj 2013. Det betyder, at I får afslag på ansøgningen om direkte støtte efter enkeltbetalingsordningen (enkeltbetaling).

I klager på vegne af NN i brev af 14. maj 2013 over styrelsens afgørelse om Ansøgning om støtte i Fællesskema 2012 - Arealafvigelse.

Begrundelse

Mark nr. 7 og 8 er ikke støtteberettigede i 2012, da arealerne er lysåbne arealer som en del af skovrejsningsprojektet. Der foregår derfor ingen landbrugsmæssig aktivitet på NN’s bedrift, hvorfor han ikke er støtteberettiget.

Uddybet begrundelse for afgørelse

Klagecentret har gennemgået sagen og finder, at mark nr. 7 (markbloknummer X) og mark nr. 8 (markbloknummer XX), som NN har anmeldt og søgt støtte til i år 2012, ikke er støtteberettigede, da markerne er lysåbne arealer, der anses som en del af skovrejsningsprojektet. Lysåbne arealer i skov er ikke støtteberettigede, idet sådanne arealer ikke fortrinsvist anvendes til landbrug1). Der er tale om en konkret helhedsvurdering af forholdene ved de pågældende arealer.

Vi har ved denne vurdering lagt særlig vægt på arealernes udformning og beliggenhed i forhold til skovrejsningsprojektet, hvor arealerne i høj grad omkranses heraf, samt den rekreative karakter som medfører, at arealernes fortrinsvise anvendelse ikke er landbrug.

Lysåbne arealer i en skov betragtes som naturarealer, og er derfor ikke støtteberettigede under enkeltbetalingsordningen. Det er et krav efter enkeltbetalingsordningen, at et areal, der anmeldes til støtte, skal være et landbrugsareal2) og derved fortrinsvist anvendes til landbrugsmæssige formål. Den nærmere fortolkning af og praksis for dette kriterium fremgår af NaturErhvervstyrelsens vejledninger om enkeltbetalingsordningen3). Heraf fremgår bl.a., at det alene er arealer, hvor hovedformålet og den primære aktivitet er landbrug, der er støtteberettigede. Efter gældende praksis er lysåbne arealer i skov ikke støtteberettigede, da arealerne ikke har landbrugsdrift som hovedformål4). Lysåbne arealer i skov sidestilles med naturområder, der ikke er støtteberettigede. Dette gælder uanset eventuel landbrugsmæssig anvendelse, f.eks. at der afgræsses eller tages slæt på arealet, og uanset om der er lyst fredskovspligt på et areal eller ej.

Ikke landbruger

Af ovenstående følger, at NN ikke er landbruger i forordningens forstand, da der ikke foregår landbrugsmæssig aktivitet på nogen af markerne på hans bedrift. Det er et krav, at der foreligger mindst én landbrugsaktivitet5) på mindst 0,30 ha6) for at kunne modtage støtte efter enkeltbetalingsordningen.

Sagen er tilstrækkelig oplyst

I skriver i jeres klage, at arealernes karakter ikke kan fastslås ud fra ortofotos, hvorfor der ikke er indhentet tilstrækkelige oplysninger i den konkrete sag.

Officialmaksimen indebærer, at en offentlig myndighed (ex officio) på tilstrækkelig og nødvendig vis skal oplyse en sag, inden der træffes afgørelse. En sag skal ikke undersøges yderligere, når de nødvendige oplysninger foreligger, og det er samtidig et krav, at en sag skal behandles så enkelt, hurtigt og økonomisk som muligt7).

Af artikel 35, stk. 1, litra a, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30. november 2009, fremgår, at en medlemsstats myndigheder bl.a. kan kontrollere og bestemme plantedække på arealer ved at foretage billedfortolkning af satellitbilleder eller luftfotos, herunder ortofotos. Af forordningens artikel 33, stk. 2, følger ligeledes, at ovenstående gør sig gældende i det omfang, det er muligt. Dette betyder, at NaturErhvervstyrelsen kan anvende ortofotos i forbindelse med kontrol af bl.a. lysåbne arealer.

I har ikke indsendt oplysninger der dokumenterer, at den fortrinsvise anvendelse af markerne er landbrugsmæssig. Oplysningerne i sagen giver os ikke grund til at betvivle NaturErhvervstyrelsens faglige vurdering af markernes beskaffenhed.

Fysisk kontrol

I forlængelse af ovenstående henviser I til, at der er foretaget konkret fysisk vurdering af arealerne, som er ikke er inddraget i vurderingen af sagen.

Kontrollør KK mente ved kontrol den 31. oktober 2012, at mark nr. 7 og 8 ikke var lysåbne arealer. Det fremgår af telefonnotat af 24. juni 2013, at KK lagde vægt på, at begge arealerne var over 0,30 ha og havde græs som plantedække. Kontrollørens mening ændrer imidlertid ikke vores vurdering af sagen. Det afgørende i vurderingen af om der er tale om lysåbne arealer er hvorvidt den fortrinsvise anvendelse heraf er landbrugsmæssig. En vurdering af størrelsen og plantedækket medfører, i dette tilfælde, ikke i sig selv at arealerne er støtteberettigede.

Hovedformål

I skriver endvidere i jeres klage, at hovedformålet med driften er uden betydning for støtteberettigelsen, hvor I henviser til reglerne på området. I skriver også, at EU-Domstolens dom C-61/09 af 14. oktober 2010, Landkreis Bad Dürkheim, understøtter dette.

Klagecentret er ikke enig heri. Vi finder, at forordningen indeholder et krav om, at hovedformålet med driften skal være landbrugsmæssige aktiviteter, jf. art. 34, stk. 2 i Rådets forordning nr. 73/2009 af 19. januar 2009: ”ved støtteberettiget hektar forstås ethvert af bedriftens landbrugsarealer……eller, hvis arealet også anvendes til andre formål, som fortrinsvis anvendes til landbrugsaktivitet…”.

Vi finder, at de underkendte arealer fortrinsvist anvendes til ikke landbrugsmæssige aktiviteter, idet arealerne udgør en integreret del af skovrejsningsprojektet og har et rekreativt formål. Af dommens præmis 38-40 fremgår:

"38 . . . . den omstændighed, at arealer, der faktisk anvendes som agerjord eller permanente græsarealer, overvejende tjener til naturbeskyttelse og landskabspleje, ikke er til hinder for, at sådanne arealer kvalificeres som landbrugsarealer i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, nr. l) og 2), i forordning nr. 796/2004.

39. For fuldstændighedens skyld bemærkes, at som det fremgår af betragtning 3, 21 og 24 til forordning 1782/2003, er miljøbeskyttelse et af formålene med enkeltbetalingsordningen . . .

40. I denne forbindelse ville det være selvmodsigende, hvis et landbrugsareal ophørte med at være støtteberettiget, når det blev anvendt med henblik på landskabspleje og naturbeskyttelse. "

I disse præmisser fastslog Domstolen således, at arealer, der benyttes landbrugsmæssigt (konkret græsning med fårehold for øje), ikke var udelukket fra at være støtteberettigede landbrugsarealer i artikel 44, stk. 2's forstand, blot fordi arealerne overvejende tjente til naturbeskyttelse og landskabspleje. Dommen kan derimod ikke tages som udtryk for, at et areal, hvor det overvejende anvendelsesformål består i andet end landskabspleje og naturbeskyttelse, er støtteberettiget, blot fordi arealet er genstand for en vis landbrugsaktivitet.

Arealerne anvendes ikke fortrinsvist til landbrug

I gør gældende, at arealerne de seneste år har været anvendt til slætgræs til hø og wraphø, samt at der er adgangsvej til alle arealerne. Disse forhold indgår imidlertid i helhedsvurderingen af arealet, og Klagecentret finder, at arealets udformning og beliggenhed med afgørende vægt taler for, at arealerne udgør lysåbne arealer.

Støtten beregnes ud fra det godkendte støtteberettigede areal

Det godkendte støtteberettigede areal efter ordningen Enkeltbetaling 2012 udgør 0,00 ha.

Støtten for det godkendte støtteberettigede areal for 2012 efter ordningen enkeltbetaling bortfalder helt8). NN skal endvidere i op til de 3 kommende år udelukkes for et beløb, der svarer til arealafvigelsen i ansøgningsåret 20129). Beløbet modregnes i eventuel støtte over de tre efterfølgende år. Vi lægger til grund, at NN har søgt om støtte til 8,40 ha mere, end der kan godkendes (arealafvigelsen). Det godkendte støtteberettigede areal udgør 0,00 ha, og arealafvigelsen udgør 100 % heraf. Arealafvigelsen udgør således mere end 50 % af det godkendte støtteberettigede areal.

Det er ansøgers ansvar, at ansøgning om enkeltbetalingsstøtte indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå støtteberettigelsen10). Det gælder også oplysninger om arealernes størrelse, beliggenhed og beskaffenhed. NN skulle derfor selv have foretaget fradrag for de arealer eller de dele af arealer, der ikke opfylder betingelserne for støtte.

Oplysninger i sagen

Afgørelsen er truffet på grundlag af

De oplysninger der lå til grund for NaturErhvervstyrelsens afgørelse af 1. maj 2013 om Ansøgning om støtte i Fællesskema 2012 - Arealafvigelse.

NaturErhvervstyrelsens afgørelse.

Jeres klage af 14. maj 2013.

NaturErhvervstyrelsens bemærkninger til sagen af 2. juli 2013.

***

Vi skal gøre opmærksom på, at I ikke kan klage over Klagecentrets afgørelse til anden administrativ myndighed.

Venlig hilsen

Morten Rathsack

Specialkonsulent, cand.jur.

Officielle noter

1) Artikel 34, stk. 1 og 2, litra a, i Rådets forordning nr. 73/2009 af 19. januar 2009.

2) Artikel 34, stk. 1 og 2, litra a, i Rådets forordning nr. 73/2009 af 19. januar 2009.

3) Vejledning om enkeltbetaling 2012, p. 37-41.

4) Vejledning om enkeltbetaling 2012, p. 92.

5) Artikel 2, litra a, c og h, i Rådets forordning nr. 73/2009 af 19. januar 2009.

6) § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 29 af 18. januar 2012.

7) Forvaltningsret, 2. udgave, 3. oplag, p. 452-453.

8) Artikel 58, 2. afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1122 af 30. november 2009.

9) Artikel 58, 3. afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1122 af 30. november 2009.

10) Artikel 12, stk. 1, litra d, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1122 af 30. november 2009.