Den fulde tekst

Fremsat den 9. oktober 2014 af miljøministeren (Kirsten Brosbøl)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning

(Styrkelse af vildtudbytteindberetning m.v.)

§ 1

I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 14. juni 2013, som ændret ved § 14 i lov nr. 86 af 28. januar 2014 og § 10 i lov nr. 736 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 41, stk. 2, indsættes efter »jagttegn«: »og har indberettet vildtudbytte i henhold til § 43.«

2. § 43, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af og formen samt tidspunktet for indberetningen, herunder at indberetningen skal ske digitalt. Miljøministeren kan fastsætte regler om fravigelse af kravet i stk. 1 i det tilfælde, hvor en jagttegnsberettiget efter et eller flere år uden indløsning af jagttegn vil forny sit jagttegn«.

3. I § 54, stk. 1, nr. 1, udgår »§ 43, stk. 1,«.

4. I § 55, stk. 2, 2. pkt., ændres »borgerlig straffelov« til: »straffelovens«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Lovforslagets indhold

Lovforslagets formål er at skabe et øget incitament til, at jægere fremover foretager den lovpligtige indberetning af deres vildtudbytte, således at datagrundlaget for en vurdering af udviklingen af vildtbestandene i Danmark forbedres. Jægernes vildtudbytteindberetning udgør grundlaget for fastsættelsen af jagttider med henblik på at sikre en fortsat bæredygtig bestandsudvikling.

Lovforslaget indeholder derfor en bestemmelse om, at jægere kun vil kunne få fornyet deres jagttegn, hvis de foretager vildtudbytteindberetning.

Endvidere foreslås en præcisering og en mindre udvidelse af lovens eksisterende bemyndigelsesbestemmelse om fastsættelse af nærmere regler vedrørende indberetning af vildtudbytte.

Det foreslås som en konsekvens af disse ændringer, at henvisningen til lovens § 43, stk. 1, udgår af straffebestemmelsen, således at der ikke længere kan straffes for manglende indberetning af vildtudbytte.

Endelig foreslås den redaktionelle ændring, at lovens henvisning til borgerlig straffelov bringes i overensstemmelse med denne lovs nuværende titel (straffelov).

1.2. Lovforslagets baggrund

Der er blevet udarbejdet årlige statistikker over jægernes vildtudbytte siden 1941. Personer, der har jagttegn, skal årligt indberette deres vildtudbytte til Naturstyrelsen, der videresender de modtagne indberetninger til Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, (DCE), som foretager den videre bearbejdning af de indkomne oplysninger. DCE udarbejder en samlet opgørelse i form af den årlige vildtudbyttestatistik, som danner grundlag for anbefalinger til fastsættelse af jagttider. Den årlige statistik omfatter et såkaldt jagtår, dvs. perioden fra den 1. april til den 31. marts. Indberetningsprocenten var i jagtåret 1. april 2013 til 31. marts 2014 faldet til 67,5 procent, hvilket er i underkanten af, hvad der kræves for at få et solidt datagrundlag for en vurdering af vildtbestandene. Der har været et faldende antal indberetninger over de senere år, og hvis den udvikling fortsætter, vil jagttiderne fremover i mindre grad kunne være baseret på den reelle bestandsudvikling. Lovforslaget skal også ses under henvisning til, at Vildtforvaltningsrådet på sit møde den 22. marts 2013 har anbefalet en lovændring med henblik på at opnå en højere indberetningsprocent, således at der tilvejebringes et mere solidt datagrundlag at fastsætte jagttider på. Vildtforvaltningsrådet var af den opfattelse, at der skal foreligge et statistisk sikkert grundlag for beregningen af vildtudbyttet med henblik på fastsættelsen af jagttiderne, ligesom rådet vurderede, at en kobling af fornyelsen af jagttegn med indberetning af vildtudbytte ville være en hensigtsmæssig og effektiv løsning på, at færre jagttegnsindehavere end tidligere oplyser deres eventuelle vildtudbytte.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Indberetning af vildtudbytte som betingelse for fornyelse af jagttegn

2.1.1. Gældende ret

I medfør af jagt- og vildtforvaltningslovens § 43, stk.1, skal personer, der har jagttegn, årligt indberette deres vildtudbytte til miljøministeren. Indehaveren af et jagtegn har pligt til at foretage indberetning, også selvom den pågældende ikke har nedlagt vildt. For de personer, der ikke har jagttegn, men er jagttegnsberettigede, dvs. er optaget i Jagttegnsregistret, fordi de har bestået jagtprøven og ikke inden for de seneste 10 år har løst jagttegn, gælder pligten til indberetning ikke, jf. i øvrigt lovens § 43, stk. 1. Baggrunden er, at disse personer, der ikke har indløst jagttegn, ikke må udøve jagt. I henhold til jagt og vildtforvaltningslovens § 43, stk. 2, er der ved bekendtgørelse nr. 1094 af 9. september 2013 om jagttegn (jagttegnsbekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om indholdet af og formen for indberetningen. Af § 44 i bekendtgørelsen fremgår det, at jagttegnsløsere, der har tilladelse til at gå på jagt, senest den 31. marts ved afslutningen af et jagtår skal indberette til Naturstyrelsen, hvor meget vildt vedkommende har nedlagt i det forløbne jagtår. Dette gøres i dag ved, at vildtudbyttet indberettes elektronisk til Naturstyrelsen via »Mit jagttegn« eller ved at udfylde, underskrive og indsende et vildtudbytteskema til Naturstyrelsen. »Mit jagttegn« er Naturstyrelsens digitale jagtportal for personer, der ønsker at gå på jagt i Danmark, hvor jagttegn fornyes, vildtudbytte indberettes, og tilmelding og betaling af prøver sker. Adgang til »Mit jagttegn« sker via NemID.

2.1.2. Miljøministeriets overvejelser

Miljøministeriet har konstateret, at forpligtelsen til at foretage vildtudbytteindberetning i de senere år er blevet efterlevet af færre jagttegnsindehavere end tidligere. Der er risiko for, at denne tendens kan fortsætte med deraf følgende negative konsekvenser for grundlaget for den årlige vildtudbyttestatistik. Det er på den baggrund Miljøministeriets vurdering, at en kobling mellem fornyelse af jagttegn og indberetning af vildtudbytte vil få væsentligt flere til at opfylde den årlige indberetningspligt, der er fastsat i loven. Det vurderes, at en sådan mærkbar konsekvens vil være et væsentligt incitament for den enkelte jagttegnsindehaver til at opfylde sin indberetningspligt. En større indberetningsprocent vil på længere sigt sikre et bedre grundlag for fastsættelsen af bæredygtige jagttider.

2.1.3. Lovforslaget

Det foreslås, at det skal være en betingelse for, at et jagttegn kan fornys, at indehaveren har indberettet vildtudbytte.

Naturstyrelsen vil som følge af lovforslaget foretage en teknisk justering af ”Mit jagttegn”, således at jagttegnet ikke kan fornyes, medmindre der er foretaget indberetning af vildtudbytte i overensstemmelse med reglerne.

2.2. Præcisering og udvidelse af bemyndigelsesbestemmelse om indberetning af vildtudbytte

2.2.1. Gældende ret

Efter lovens § 43, stk. 1, skal personer, der har jagttegn, årligt indberette deres vildtudbytte. Efter bestemmelsens stk. 2 fastsætter miljøministeren nærmere regler om indholdet af og formen for indberetningen, herunder at indberetning skal ske digitalt. Reglerne for indberetning er nærmere fastsat i § 44 i jagttegnsbekendtgørelsen, hvor det bl.a. fremgår, at det skal ske senest pr. 31. marts, og at det kan ske ved indsendelse af et fysisk skema eller via ”Mit jagttegn”.

2.2.2. Miljøministeriets overvejelser

Som følge af lovforslagets kobling mellem fornyelse af jagttegn og indberetning af vildtudbytte vil det være hensigtsmæssigt at forlænge fristen for indberetning af vildtudbytte udover den nuværende frist pr. 31. marts, således at indberetning kan ske i hele det efterfølgende jagtår. Det skyldes, at et jagttegn kan fornyes gennem hele jagtåret, og derfor vurderes det som hensigtsmæssigt, at indberetning af vildtudbytte også kan ske gennem hele jagtåret, når fornyelsen er koblet til indberetningen. Det vil også være hensigtsmæssigt at fastsætte regler om, at manglende indberetning for tidligere jagtår ikke er til hinder for en evt. senere jagttegnsfornyelse efter en pause på et eller flere år. Det skyldes, at vildtudbytte for tidligere år ikke længere er relevante for fastsættelsen af jagtider, og det vil derfor i den situation ikke give mening at kræve indberetning som betingelse for fornyelsen af jagttegn. På den baggrund er der behov for at præcisere, at der kan fastsættes regler om tidspunktet for indberetningen, ligesom der er behov for at udvide bemyndigelsesbestemmelsen, således at lovens regel om, at der årligt skal indberettes vildtudbytte, kan fraviges i det tilfælde, hvor en jagttegnsberettiget efter et eller flere år uden indløsning af jagttegn kan forny sit jagttegn uden at skulle indberette vildtudbytte for et tidligere jagtår.

2.2.3. Lovforslaget

Der foreslås en præcisering og en mindre udvidelse af lovens eksisterende bemyndigelsesbestemmelse om fastsættelse af nærmere regler vedrørende indberetning af vildtudbytte, således at der er mulighed for at ændre tidspunktet for indberetning af vildtudbytte, og således at manglende indberetning for et tidligere jagtår ikke er til hinder for en eventuel senere jagttegnsfornyelse.

2.3. Afskaffelse af muligheden for at kunne straffe for manglende vildtudbytteindberetning

2.3.1. Gældende ret

Manglende efterlevelse af lovens § 43, stk. 1, straffes med bøde, jf. lovens § 54, stk. 1, nr. 1, med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

2.3.2. Miljøministeriets overvejelser

Naturstyrelsen, der modtager indberetningerne om vildtudbytte, har ikke praksis for at politianmelde personer, som undlader at opfylde deres indberetningspligt. Det skal bl.a. ses i lyset af, at der i de seneste år har været ca. 30 procent af jagttegnsindehaverne, som ikke har indberettet vildtudbytte, hvilket svarer til ca. 25.000 personer. Det er uvist, i hvilket omfang de manglende indberetninger skyldes, at vildtudbyttet har været 0. Da selv en indberetning af et vildtudbytte på 0 er af betydning for en vurdering af størrelsen af vildtbestandene, er der også pligt til at foretage indberetning i dette tilfælde. Indtil jagtåret 2013-2014 har det statistiske grundlag herfor i øvrigt været vurderet som tilstrækkeligt for at kunne vurdere bestandsudviklingen. Samlet vurderes det, at lovforslagets kobling af jagttegnsfornyelsen med, om jagttegnsindehaveren har indberettet vildtudbytte, er et mere effektivt incitament i forhold til at få flere jagttegnsindehavere til at foretage indberetningen. I det omfang der fortsat må være personer, der ikke opfylder deres indberetningspligt, uanset den fremadrettede kobling mellem indberetning og fornyelse af jagttegnet, vil der som hidtil være mulighed for at sende disse en påmindelse herom.

2.3.3. Lovforslaget

Det foreslås, at henvisningen til lovens § 43, stk. 1, udgår af straffebestemmelsen, således at der ikke længere kan straffes for manglende vildtudbytteindberetning.

2.4. Ændring af henvisningen til straffeloven

2.4.1. Gældende ret

I henhold til jagt og vildtforvaltningslovens § 55, stk. 2, kan en sag om fortsat frakendelse af retten til jagttegn efter 5 år indbringes for retten efter reglerne i borgerlig straffelov § 78, stk. 3.

2.4.2. Lovforslaget

Det foreslås, at lovens henvisning til borgerlig straffelov bringes i overensstemmelse med denne lovs nuværende titel (straffelov). »Borgerlig straffelov« var titlen på straffeloven indtil 1992. Denne ændring har alene redaktionel karakter.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil betyde, at jagtportalen (»Mit jagttegn«) skal ændres. Det forventes som administrativ konsekvens, at der vil være tale om en engangsudgift til tekniske justeringer i størrelsesordenen 250.000 kr.

Lovforslaget indebærer ikke umiddelbart økonomiske konsekvenser. Der er dog en mindre risiko for, at antallet af jagttegnsløsere vil blive mindre som følge af koblingen mellem fornyelsen af jagttegn med indberetningen af vildtudbytte. Dermed vil indtægterne fra jagttegnsgebyret kunne blive mindre, men det er behæftet med en vis usikkerhed. De årlige indtægter fra jagttegnsgebyret udgør ca. 88 mio. kr.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes at ville medføre, at flere jagttegnsindehavere fremover vil indberette deres vildtudbytte. Det vil give en mere valid vildtudbyttestatistik, hvilket vil betyde et bedre grundlag for at fastsætte bæredygtige jagttider, der tager hensyn til den aktuelle bestandsudvikling. På den måde vil der være bedre muligheder for at fastholde og udvikle sunde og levedygtige vildtbestande.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. juni til den 12. august 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet/Advokatsamfundet, Bæredygtigt Landbrug, Campingrådet, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Land- og Strandjagt, Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, Jagtforbundet af 2014, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrforening, Dansk Skovforening, Danske Advokater, Dansk Falkejagtklub, Danske Falkonerer, De Danske Skovdyrkerforeninger, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Dyrenes Beskyttelse, Friluftsrådet, Greenpeace Danmark, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Niels Elers Koch (Skovrådets formand), NOAH, Peter Pagh, Københavns Universitet, Skovdyrkerforeningerne, Skov & Landskab (Københavns Universitet), Verdensnaturfonden (WWF), Verdens Skove, Vildtforvaltningsrådet, Aalborg Universitet.

     
9. Sammenfattende skema
   
     
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen
Risiko for fald i jagttegnsafgift. Udgifter til ændring af jagtportal (250.000 kr.) for staten.
Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Bedre vildtudbyttestatistik, hvilket vil indebære bedre grundlag for at fastsætte bæredygtige jagttider.
Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
 
 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at et jagttegn efter udløbet af gyldighedstiden kan fornys, hvis indehaveren har indberettet vildtudbytte i henhold til § 43. Det vil sige, at jagttegnet fremover ikke vil kunne fornyes, hvis indehaveren mangler at indberette vildtudbytte, eller hvis en af de andre betingelser, som nævnt i lovens § 40, stk. 1, ikke er opfyldt. Allerede i dag er der således en række betingelser i lovens § 40, stk. 1, som indehaveren skal opfylde, hvis jagttegnet skal fornys. Jagttegn kan udstedes til personer, som 1) har fast bopæl i Danmark, 2) er fyldt 16 år, 3) er i besiddelse af den nødvendige synsevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed og 4) ved en prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til almindeligt forekommende vildtarter, til reglerne om jagt- og vildtforvaltning, herunder de jagtetiske principper samt har vist at have færdighed i betjeningen af glatløbede skydevåben og 5) har fået samtykke hertil fra justitsministeren For de personer, der ikke har jagttegn, men er jagttegnsberettigede, dvs. er optaget i Jagttegnsregistret, fordi de har bestået jagtprøven og ikke inden for de seneste 10 år har løst jagttegn, gælder pligten til indberetning ikke, jf. i øvrigt lovens § 43, stk. 1.

Til nr. 2

Det foreslås, at miljøministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af og formen samt tidspunktet for indberetningen, herunder at indberetningen skal ske digitalt. Endvidere foreslås, at miljøministeren kan fastsætte regler om fravigelse af kravet i stk. 1 i det tilfælde, hvor en jagttegnsberettiget efter et eller flere år uden indløsning af jagttegn vil forny sit jagttegn. Denne bemyndigelsesbestemmelse skal ses som en præcisering og en udvidelse til den eksisterende bestemmelse i lovens § 43, stk. 2, der er en følge af lovforslagets kobling af jagttegnsfornyelsen med indberetning af vildtudbytte. Præciseringen består i, at ministeren kan fastsætte nærmere regler for tidspunktet for indberetningen. Udvidelsen består i, at kravet i kravet i stk. 1 kan fraviges i et bestemt tilfælde. Ved revisionen af jagttegnsbekendtgørelsen vil der derfor blive fastsat regler om, at fristen for indberetningen af vildtudbytte forlænges udover den nuværende frist pr. 31. marts. Ligeledes vil der blive fastsat regler om, at kravet om årlig indberetning af vildtudbytte ikke gælder, hvis en jagttegnsberettiget efter et eller flere år uden indløsning af jagttegn vil forny sit jagttegn. Det skyldes, at indberetninger for tidligere år efterfølgende ikke vil være relevante. Hvert år udarbejdes der således en vildtudbyttestatistik på grundlag af de foretagne indberetninger, som primært anvendes til at fastsætte jagttider, hvilket kan ændres løbende, men i praksis er sket hver 3. år.

Til nr. 3

Det foreslås, at henvisningen til lovens § 3, stk. 1, udgår af straffebestemmelsen i § 54, stk. 1, hvilket indebærer, at der ikke længere vil kunne straffes for manglende indberetning af vildtudbytte. Det vurderes ikke at være nødvendigt at opretholde muligheden for straf i denne situation i lyset af lovforslagets kobling af jagttegnsfornyelsen med, om jagttegnsindehaveren har indberettet vildtudbytte. Det vurderes generelt at ville være et tilstrækkeligt incitament i forhold til opfyldelsen af indberetningspligten.

Til nr. 4.

Det foreslås, at lovens nuværende henvisning til straffeloven bringes i overensstemmelse meddenne lovs nuværende titel (straffelov). Ved en lovrevision i 1992 udgik ”borgerlig” således af straffelovens titel, men det er ikke blevet konsekvensrettet i jagt- og vildtforvaltningsloven efterfølgende. Der er alene tale om en redaktionel ændring, som ikke har indholdsmæssige konsekvenser.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2015. Loven får således praktisk betydning for muligheden for fornyelse af jagttegn for jagtåret 1. april 2015 til 31. marts 2016 på grundlag af indberetning af vildtudbytte for jagtåret 1. april 2014 til 31. marts 2015.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

     
Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
§ 1
     
   
I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 14. juni 2013, som ændret ved § 14 i lov nr. 86 af 28. januar 2014 og § 10 i lov nr. 736 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
     
§ 41…
Stk. 2. Efter udløbet af gyldighedstiden kan jagttegnet fornys, hvis indehaveren stadig opfylder betingelserne for at erhverve jagttegn.
 
1. I § 41, stk. 2, indsættes efter »jagttegn«: »og har indberettet vildtudbytte i henhold til § 43.«
     
   
2. § 43, stk. 2, affattes således:
§ 43…
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af og formen for indberetningen, herunder at indberetningen skal ske digitalt.
 
»Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af og formen samt tidspunktet for indberetningen, herunder at indberetningen skal ske digitalt. Miljøministeren kan fastsætte regler om fravigelse af kravet i stk. 1 i det tilfælde, hvor en jagttegnsberettiget efter et eller flere år uden indløsning af jagttegn vil forny sit jagttegn«.
     
§ 54. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 6 a, § 7, § 8, § 9, § 10, stk. 1, § 13, § 16, stk. 1, § 17, § 18, stk. 1, 2 og 6, 2. pkt., § 19, § 22, § 23, stk. 1-3, § 24, § 25, § 26, § 28, § 30, § 31, § 39, § 43, stk. 1, § 44, stk. 1, § 48, stk.1, eller § 55, stk. 3.
 
3. I § 54, stk. 1, nr. 1, udgår »§ 43, stk. 1,«.
     
§ 55…
Stk. 2. Frakendelse af retten til jagttegn sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre. Hvis retten er frakendt indtil videre, kan sag om fortsat frakendelse efter 5 års forløb indbringes for retten efter reglerne i borgerlig straffelov § 73. stk. 3. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren dog tillade, at indbringelse for retten sker, inden femårsfristen er udløbet.
 
4. I § 55, stk. 2, ændres »borgerlig straffelov« til: »straffelovens«.