Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00673

Resumé

Kritik for ikke at rette fejl hurtigt og tydeligt nok

DR bragte dokumentarudsendelsen ”Østarbejdernes Bagmænd” på DR1 og dr.dk. I udsendelsen var der fejl. DR rettede fejlen på en underside på dr.dk, men rettelsen var svær at finde. Fejlen blev først rettet på DR1 to måneder efter rettelsen på dr.dk. Nævnet kritiserer DR.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rigeligt tid til at svare. Hertil kommer, at angreb og svar så vidt muligt bør bringes i sammenhæng og på samme måde. Det følger af punkterne A.1–A.4.

- Kildekritik – anonyme kilder

Udsendelsen er blandt andet baseret på anonyme kilder, deriblandt tidligere medarbejdere, der ikke navngives i programmet. Kildernes ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelserne om forholdene i Atlanco gav DR anledning til at være særlig opmærksom på at tjekke grundlaget og rigtigheden af deres oplysninger.

Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at DR har undladt at udvise den fornødne kildekritik over for de anonyme kilder.

- Database over arbejdere

Parterne har over for Pressenævnet afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt Atlanco står bag databasen ”AHRMS”. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvorvidt databasen tilhører Atlanco.

Pressenævnet finder, at beskyldningerne om, at Atlanco registrerer arbejdere med blandt andet fagforeningsmedlemskab med henblik på at undgå genansættelse, kan være skadelige for Atlanco. Oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad, herunder navnlig ved forelæggelse for Atlanco.

DR spurgte ved e-mail af 12. december 2013 konkret til en database ved navn ”AHRMS” og formålet hermed. Atlanco svarede, at der i databasen blev registreret, hvilke projekter arbejderne havde deltaget i. Den 8. april 2014 – og angiveligt under interviewet den 31. januar 2014 – spurgte DR til, hvorvidt Atlanco registrerede arbejdernes fagforeningsaktiviteter, og hvorvidt medlemskab påvirkede en arbejders chance for genansættelse. Begge spørgsmål er blevet besvaret benægtende af Atlanco.

Pressenævnet finder herefter, at DR i tilstrækkeligt omfang har kontrolleret oplysningerne om eksistensen af databasen og indhentet Atlancos kommentarer hertil. Da DR har medtaget det væsentlige i Atlancos svar nemlig, at selskabet ”ikke diskriminerer medlemmer af fagforeninger”, udtaler nævnet ikke kritik.

- [Arbejder B]

Atlanco sendte den 2. maj 2014 en række mere eller mindre anonymiserede dokumenter, der skulle dokumentere, at der var udbetalt sygeforsikringsbidrag til [Arbejder B]. Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at DR i udsendelsen ikke yderligere uddybede de begrænsede oplysninger i dokumenterne. Det er således oplyst i udsendelsen, at Atlanco hævder at have indbetalt sygesikring på Cypern og forsøgt at hjælpe efter ulykken.

Udsendelsen – og navnlig [Arbejder B]s udtalelser – gav imidlertid fejlagtigt indtryk af, at [Arbejder B] gennem Atlanco havde betalt til en sygesikring, som han aldrig havde fået udbetalt. Det er ikke korrekt.

Efter Atlancos e-mail 2. maj 2014 skrev DR til den cypriotiske sygesikring, der står for udbetalingen. Efter udsendelsen blev vist har de cypriotiske myndigheder svaret og oplyst, at de har udbetalt 3.074 euro over otte måneder til [Arbejder B].

Da [Arbejder B] kunne have en interesse i at udtale sig negativt om Atlanco, og DR samtidig ikke inden udsendelsen kunne være sikre på, hvorvidt hans oplysninger var korrekte, burde DR som minimum havde oplyst i udsendelsen, at hans oplysninger ikke var bekræftet, da DR fortsat ventede svar fra de cypriotiske myndigheder.

Da DR blev bekendt med, at der var udbetalt penge til [Arbejder B], burde DR ligeledes straks have berigtiget forholdet behørigt.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktørens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7.

Udsendelsen var i en periode tilgængelig på dr.dk/tv. DR bragte den 23. juli 2014 en rettelse på dr.dk/Om_DR. For at finde rettelsen skulle man som læser klikke på undersiderne ”Fakta om DR” og ”Fejl, fakta og rettelser”. Pressenævnet udtaler kritik af DR for ikke også at offentliggøre rettelsen i den løbende nyhedsstrøm på hovedsiden dr.dk eller på den side (dr.dk/tv), hvor udsendelsen var tilgængelig. Det kan ikke forventes, at en bruger af siden dr.dk/tv klikker ind på undersider under ”Om DR” for at finde rettelsen Tilføjelser til tv-programmet ’Østarbejdernes Bagmænd’”.

DR berigtigede først den 17. september 2014 forholdet på DR1, hvor udsendelsen også var bragt. Nævnet udtaler kritik af DR for ikke i hvert fald senest samtidig med rettelsen på dr.dk at berigtige forholdet for seerne på DR1.

- Bortførelse af [Arbejder A]

DR gengiver i udsendelsen en række optagelser fra et tv-program på den portugisiske tv-station Rádio Televisão Portugesa. Programmet og klippet i DRs udsendelse indeholdt udtalelser fra [Arbejder A] (oversat til engelsk af [Journalisten]) om, at Atlanco skulle have bortført og tvunget ham til at underskrive dokumenter med anklager mod journalisten [Journalisten].

DR har som dokumentation for rigtigheden af [Arbejder A]s påstand fremlagt en afgørelse fra Kriminalretten i Lissabon af 11. april 2005 vedrørende injurierende udtalelser. I afgørelsen beslutter en portugisisk kriminalret at frafalde en sigtelse mod den portugisiske tv-station og [Journalisten] for injurierende udtalelser og bagvaskelse af Atlanco.

Da der i Pressenævnets uddrag af afgørelsen fra kriminalretten ikke er gengivet præcise udsagn, men alene henvist til irske boligforhold og forsinkede lønudbetalinger, finder Pressenævnet det ikke dokumenteret, at kriminalretten skulle have taget stilling til en bortførelsespåstand.

DR har ikke fremlagt anden dokumentation for, at de meget alvorlige beskyldninger mod Atlanco skulle være rigtige. Det fremgår imidlertid af udsendelsen, at DR alene videregiver arbejderen [Arbejder A]s beskyldninger. Atlanco er citeret for at afvise beskyldningerne. Nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere DR for at viderebringe beskyldningerne. Nævnet har tillagt det betydning, at østarbejdernes arbejdsforhold er af væsentlig samfundsmæssig interesse.

Genmæle

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Under henvisning til det anførte under god presseskik finder Pressenævnet, at det ikke er dokumenteret som utvivlsom korrekt, at Atlanco har ført et register over sine medarbejderes fagforeningsmæssige tilhørsforhold, at [Arbejder B] ikke har fået udbetalt sygedagpenge, samt at [Arbejder A] skulle være blevet bortført af Atlanco eller, at Atlanco skulle have tvunget ham til at underskrive en erklæring vedrørende [Journalisten]. Atlanco er derfor som udgangspunkt berettiget til et genmæle vedrørende disse forhold.

Pressenævnet finder imidlertid, at klagers genmæle vedrørende disse punkter blot vil være en gentagelse af de synspunkter, som Atlanco er citeret for i udsendelsen eller i DRs rettelser af 23. juli og 17. september 2014. Atlanco er således citeret for at afvise beskyldningerne. Pressenævnet finder derfor ikke, at Atlanco er berettiget til at få offentliggjort et genmæle vedrørende disse forhold, jf. medieansvarsloven § 39.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR at offentliggøre følgende på DR1:

Speak: Pressenævnet har kritiseret DR for en udsendelse og bedt os bringe følgende: I dokumentarprogrammet ”Østarbejdernes Bagmænd”, der blev sendt på DR1 i maj 2014 fortalte en mand om en arbejdsulykke, han var udsat for, mens han var ansat i vikarbureauet, Atlanco. Den polske arbejder fortæller, at han ikke har fået udbetalt sygesikring efter en ulykke. Efter, at udsendelsen var blevet sendt, har det imidlertid vist sig, at han har fået 3.074 euro af den cypriotiske sygesikring. DR rettede fejlen på dr.dk, men ventede to måneder med at rette fejlen over for seerne på DR1.

Pressenævnet kritiserer DR for ikke at rette fejlen hurtigt nok over for seerne på DR1.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk”

Den ansvarshavende redaktør pålægges at bringe følgende på dr.dk:

”[rubrik]

DR får kritik af Pressenævnet

[underrubrik]

Nævnet kritiserer dr.dk for at rette en fejl på en anden underside end der, hvor fejlen fremgik.

[tekst]

I dokumentarprogrammet ”Østarbejdernes Bagmænd”, der blev sendt på DR1 i maj 2014 fortalte en mand om en arbejdsulykke, han var udsat for, mens han var ansat i vikarbureauet, Atlanco.

Den polske arbejder fortæller, at han ikke har fået udbetalt sygesikring efter en ulykke. Efter, at udsendelsen var blevet sendt, har det imidlertid vist sig, at han har fået 3.074 euro af den cypriotiske sygesikring.

Udsendelsen var tilgængelig på dr.dk/tv, men blev taget af, da DR opdagede fejlen.

Da DR blev klar over fejlen, blev der bragt en artikel om fejlen på en underside under ”Om DR” (dr.dk/Om_DR/Fejl+og+Fakta).

Pressenævnet kritiserer DR for at rette fejlen på en underside under ”Om DR”, selvom udsendelsen med fejlen var offentliggjort på siden for tv-udsendelser ”TV”. Seere af udsendelsen på tv-siden kan ikke forventes at lede efter rettelsen på ”Om DR”.

Nævnet har derfor kritiseret DR.

Pressenævnet har pålagt os at bringe denne meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside pressenaevnet.dk”

Selskaberne Atlanco ApS og Atlanco Rimec Ltd. (Atlanco) har ved advokat Morten Bruus klaget til Pressenævnet over en udsendelse på DR1 den 12. maj 2014, idet selskaberne mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

Forløbet forud for tv-programmet

Forud for offentliggørelsen af den påklagede udsendelse henvendte DR sig til Atlanco. Af e-mailkorrespondancen fremgår blandt andet følgende:

Den 12. december 2013 sendte DR en e-mail til Atlanco, hvor der blandt andre forhold blev stillet spørgsmål til en database og arbejdsskader. Af e-mailen fremgår blandt andet følgende:

”The questions I [DRs journalist] have regarding Atlanco Rimec is:

[…]

3) You have a database called AHRMS Database, we have heard it contains around 500.000 different persons in it. What purpose does that database serve in your business?

4) Have you ever tried to subdue or hide work related injuries from national authorities?

5) Do you charge employees for social security without paying it to the relevant national agencies?

[…]”

Atlanco besvarede e-mailen den 10. januar 2014:

”[…]

3) The database is to keep records of individuals who apply for positions with the company and to be aware of what projects individuals have worked on with the companies. Such a database would be normal for any agency to have. We will not comment on the numbers of people on the database as it is a confidential matter.

4) Absolutely not […]

5) Definitely not!

6) […]”

Den 8. april 2014 spurgte DR blandt andet Atlanco om en påstået bortførelse i 2002 af en tidligere medarbejder, [Arbejder A], ligesom der blev anmodet om dokumentation for indbetaling af sociale ydelser til en tidligere medarbejder, [Arbejder B], der var ude for en arbejdsulykke i november 2009. Herudover blev der igen spurgt til registrering af medarbejderes fagforeningsmedlemsskab.

Af e-mailen fremgår følgende:

”[…]

3) Does Atlanco register workers Union-activities – and if so, does Union activity in any way influence the workers’ chance for being reemployed with the company?

[…]”

Den 2. maj 2014 svarede Atlanco. Af svaret fremgår det, at Atlanco afviser, at [Arbejder A] var blevet bortført af ansatte hos Atlanco. Herudover fremgår det, at der ifølge Atlanco er indbetalt [Arbejder B]s sociale ydelser. Til at dokumentere det, var vedhæftet nogle dokumenter, der ifølge Atlanco dokumenterede sygesikringsbetalingerne. Der er over for Pressenævnet fremlagt kopi af dokumenterne.

Det ene dokument er skrevet med det græske alfabet. Der er ikke over for Pressenævnet fremlagt en oversættelse. Ifølge Atlanco er brevet fra Social Insurance Return Cyprus og et eksempel på indbetalingerne (disse for oktober måned 2009). [Arbejder B]s navn fremgår af dokumentet, men kolonnerne i udbetalingsoversigten er ikke udfyldt. Et andet dokument er ligeledes skrevet med det græske alfabet. Det er derfor ikke muligt at læse, hvem det er sendt til eller fra. Brevsiden er blank (det er ikke muligt at vurdere, om det er kopien, der er meget dårlig).

Endvidere var vedhæftet en check udstedt 23. april 2010 til [Arbejder B] (også skrevet med det græske alfabet). [Arbejder B]s navn og navnet ”Central Bank of Cyprus” figurerer. Der fremgår ikke noget beløb af checken, men blot fem stjerner (*****) i beløbsfeltet. Ifølge Atlanco er der tale om en check fra den cypriotiske sygesikring.

I e-mailen til DR var tillige vedhæftet Atlancos brev af 8. marts 2010 til [Arbejder B]. I det engelske brev anføres, at den behandling [Arbejder B] modtog i Frankrig (ulykkesstedet), og at hans hjemtransport til bopælen i Polen var dækket af Atlancos forsikring. Forsikringsselskabet var underrettet og i kontakt med hospitalet. Såfremt [Arbejder B] skulle være berettiget til dækning af andre udgifter, skulle han henvende sig til det cypriotiske Social Insurance. Ifølge brevet vedlagde Atlanco kopi af en formular, [Arbejder B] skulle udfylde og returnere, så Atlanco kunne forestå henvendelsen til de cypriotiske myndigheder.

DR har fremlagt en række postkvitteringer, der ifølge DR viser, at [Arbejder B] har indleveret post til Atlancos afdelinger i Irland, Polen og på Cypern. Det er ikke muligt for Pressenævnet at læse datoerne.

Af e-mailsvaret af 2. maj 2014 til DR fremgår videre følgende:

”[…]

3. Atlanco Rimec has no issue where workers wish to be members of a Union and it absolutely does not influence or impact the workers’ chances of being re-employed by the organization. Union membership is simply a choice of the worker as far as Atlanco Rimec is concerned.

[…]”

Den påklagede udsendelse

DR1 sendte den 12. maj 2014 kl. 20.30 dokumentarudsendelsen ”Østarbejdernes Bagmænd”. I udsendelsen udtaler nogle polakker sig. Nedenstående afskrift af udsendelsen baseret på DRs danske undertekster af de polske udtalelser.

Af udsendelsen fremgik blandt andet følgende:

”[…]

Speak: [Arbejder B] kom slemt til skade, mens han var ansat hos Atlanco Rimec.

[Arbejder B], tidl. ansat hos Atlanco Rimec Ltd. (viser sit arrede ben): Sådan ser det ud.

[Arbejder B]: En bjælke faldt ned og ramte benet her. Der brækkede ikke noget, men på grund af det store tryk kunne blodet ikke komme væk, så foden eksploderede. Her var der kun knogler.

Speak: Atlanco Rimec sender ham hjem til Polen. Her bliver han nødt til at betale for sin egen behandling, og han kan oveni købet ikke få nogen erstatning for ulykken.

[Arbejder B]: Jeg mistede alt, hvad jeg havde på grund af ulykken. Jeg har fået stor gæld – og min familie har også lånt penge til min behandling. Jeg har konstant underskud, og benet gør stadig ondt. Jeg ærgrer mig over, at jeg tog af sted. Jeg troede, jeg ville tjene gode penge, men i stedet fik jeg gæld. Man skal ikke arbejde for dem. De er fuskere.

[…]”

Udsendelsen fortsætter med, at journalisten [Journalisten] fortæller om sin historie med Atlanco. Han interviewer den portugisiske arbejder [Arbejder A]. [Journalisten] fortæller: ”[…] Dengang var jeg ikke klar over, at jeg havde med folk at gøre, der var parat til at gå meget langt for at gøre alvor af deres trusler.”

Udsendelsen fortsætter med klip med [Arbejder B]:

[Arbejder B] forklarer, at han boede og blev ansat i Polen til at arbejde for Atlanco i Frankrig. Hans kontrakt er på cypriotisk, fordi han bliver ansat via Atlancos cypriotiske afdeling.

Speak: Han [Arbejder B] forsøger at finde frem til, hvor den sygesikring, som Atlanco Rimec har trukket fra hans løn, er blevet af. For først efter arbejdsulykken opdager han nemlig, at han ikke har ret til behandling i Polen, selvom alle papirer og betalinger synes at være i orden.

[Arbejder B] (gennemgår dokumenter): Det er bekræftelser på lønudbetalinger fra firmaet. Der står, at de trækker penge fra lønnen til forsikring, sygesikring og det hele. Det står sort på hvidt. Men sandheden var en anden. Hvis man blev syg, var der ingen penge at få. Man fik heller ikke feriepenge. Atlanco fik pengene. Jeg bad dem om hjælp. De efterlod mig uden nogen form for hjælp. Jeg skrev til Atlancos polske adresse, men fik ingen svar. Jeg skrev til Atlancos kontor i Dublin. Heller ingen svar. Det samme på Cypern. Ingen svar. Alt det her er breve, som jeg ikke har fået svar på.

Speak: I et skriftligt svar til os oplyser Atlanco Rimec, at firmaet har indbetalt sygesikring på Cypern. Og det hævder at have gjort alt, hvad det kunne for at hjælpe [Arbejder B] efter hans ulykke.

[…]”

Udsendelsen fortsætter med et klip med journalisten [Journalisten], der oplyser, at han ikke kan opspore [Arbejder A]. Han havde derfor henvendt sig til Atlanco, som overdrog et dokument til ham. [Journalisten] optog mødet med Atlanco med skjult mikrofon.

”Speak: Han [Journalisten] får et dokument, der er underskrevet af den forsvundne mand [Arbejder A]. Efter to dage i selskab med Atlanco Rimec, trækker [Arbejder A] nemlig al kritik af firmaet tilbage. Den var, siger han nu, fremtvunget af journalisten.

[…]

Speak: Der tegner sig et dystert billede af Atlanco Rimec, og vi [DR] vil gerne tale med manden bag firmaet, [Person C], men han viser sig ikke ved hovedkvarteret. Så vi kontakter derfor tidligere højtplacerede medarbejdere i håb om at kaste lys over firmaets metoder.

[I udsendelsen ses flere personer afvise at tale med journalisten. Det fremgår ikke, hvilke stillinger de har i selskabet.]

[…]

Speak: To måneder efter affæren i Nordirland, dukker [Arbejder A] uventet op på journalistens kontor i Bruxelles.

[Journalisten]: Jeg spurgte, om han ville fortælle til kamera, hvad han havde oplevet.

[Arbejder A] fortæller i videoen om oplevelsen på portugisisk, mens [Journalisten] samtidig taler ind over fortællingen med en engelsk oversættelse af fortællingen.]

[Arbejder A] (oversat af [Journalisten], følgende er DRs undertekster): Jeg blev bortført. Jeg opfordrer alle portugisere, der arbejder for Atlanco til at lade være. Tro ikke på deres historier. I skal ikke opleve det, jeg har været udsat for.

Speak: I et skriftligt svar til os afviser Atlanco Rimec enhver beskyldning om, at man har bortført eller afpresset [Arbejder A], og kalder det en falsk påstand. […]

Speak: Samtidig med, at [Person C] forsvinder ud ad døren til Atlancos hovedkvarter, så bliver vi kontaktet af en tidligere ledende medarbejder. Efter lange overvejelser er han nu parat til at fortælle om firmaet, hvis vi lover fuld anonymitet og forvrænger hans stemme.

Anonym, angiveligt tidligere leder (taler engelsk, DRs undertekster er gengivet): Jeg er bange. Alle er bange for [Person C]. [Person C] har masser af penge, som han kan bruge til at skade folk med, økonomisk eller fysisk. Folk er bange for ham. De ved, hvad han er i stand til at gøre.

Speak: Ifølge ham undgår [Person C]s firma systematisk overenskomster og fagforeninger i de nordiske lande.

Tidligere leder: En arbejder, der vil inddrage fagforeningen, er ikke en arbejder, Atlanco ønsker.

[Lederens engelske udtalelse er: ”If a worker wants to get the union involved, it’s not a worker Atlanco would want.”]

Speak: Og nu modtager vi et USB-stik fra en anden anonym kilde. Angiveligt er det her den database, Atlanco bruger, når firmaet beslutter sig for, om man vil ansætte en given arbejder fra Østeuropa. Det er en slags karakterbog, hvor titusindvis af arbejdere bliver målt og vejet, og nogle bliver sat på en slags sort liste. De arbejdere, som har været i kontakt med danske eller svenske fagforeninger, bliver systematisk registreret som folk, man aldrig skal ansætte igen.

[Der vises billeder af en database på en computerskærm, hvor blandt andet ”troublemaker”, ”good”, ”Excellent”, ”Average” og ”He joined union”, ”involved in unions struggles”]

Anonym mand: I Atlanco Rimec kan vi ikke have arbejdere, der står i fagforening. Det er simpelthen forbudt i firmaet. Hvis fagforeningen får fat i visse oplysninger, vil det give problemer.

Speak: Flere eksperter rejser overfor os spørgsmålstegn ved, om det ifølge dansk og europæisk lovgivning overhovedet er lovligt at registrere folk for medlemskab af en fagforening.

[…]

Anonym mand: Der sker det med arbejderen, at der bliver købt en flybillet. Serviceafdelingen kører ham til lufthavnen, og han bliver sendt hjem. Jo hurtigere problemet bliver løst, og arbejderen sendt hjem, jo færre problemer er der for Atlanco.

Speak: I et skriftligt svar til os afviser Atlanco Rimec, at man diskriminerer medlemmer af fagforeninger.

[…]

Speak: Det er sen aften i Göteborg. Jurister fra det svenske skattevæsen forbereder et afgørende møde i en retssag, som de har kørt mod Atlanco Rimec i over tre år. Atlanco Rimec har opkrævet sociale bidrag for østarbejdere, men de har ikke indbetalt dem til det svenske skattevæsen. Det mener juristerne, de skulle have været. Så firmaet bliver dømt til at betale 12 millioner kroner til den svenske stat. Men Atlanco Rimec har anket dommen. Firmaet påstår nu, at de 134 arbejdere, sagen drejer sig om, slet ikke var ansat i Atlanco Rimec, men i et andet firma nemlig Atlanco Rimec Contracting. Derfor er det ansvarligt. Og det firma er imidlertid nu lukket.

[…]

Speak: I fem lange år har [Arbejder B] forgæves forsøgt at hente erstatning for sin ulykke.

[…]

Speak: I Frankrig har Atlanco Rimec lige tabt en retssag, hvor millioner af kroner skal efterbetales til polske arbejdere. Samtidig med, at den franske anklagemyndighed forbereder en straffesag mod firmaet. Og nu dukker [Person C] pludseligt op ved byretten i København. Han har sagsøgt et andet vikarfirma for at løbe med Atlancos opgaver på byggeriet af Københavns Metro. Vikarfirmaerne er nemlig oppe og slås for at komme ind på vores attraktive byggepladser.

[…]”

DR gjorde udsendelsen tilgængelig på sin hjemmeside under siden ”TV” (dr.dk/tv).

Atlanco klagede den 10. juni 2014 til DR over programmet og anmodede om at få bragt et genmæle med følgende ordlyd:

”DR sendte den 12. maj 2014 udsendelsen ”Østarbejdernes Bagmænd” på DR1 kl. 20.30. I forbindelse med udsendelsen bragte DR en række faktuelt forkerte oplysninger om selskabet Atlanco Rimec, og DR skal således korrigerende oplyse følgende:

- at den i udsendelsen omtalte database over østarbejdere og disses fagforeningstilknytning ikke er den database som Atlanco Rimec benytter sig af, ligesom Atlanco Rimec ikke sortlister arbejdere, der er medlem af en fagforening eller klager til myndighederne,

- at Atlanco Rimec over for DR i forbindelse med sagen om den polske arbejder [Arbejder B] 1) har fremlagt dokumentation for, at Atlanco Ltd. (Cyprus) har indbetalt de lovmæssige sygeforsikringsbidrag for [Arbejder B]; 2) har videregivet Atlancos korrespondance med [Arbejder B], der tydeligt illustrerer, at Atlanco Rimec besvarede [Arbejder B]s henvendelse og bistod [Arbejder B] under og efter ulykken samt i forbindelse med hans ansøgning om sygedagpenge; 3) har fremlagt kopier af [Arbejder B]s checks over sygedagpenge fra de cypriotiske myndigheder, og

- at Atlanco Rimec hverken har bortført eller tvunget den portugisiske arbejder [Arbejder A] til at skrive under på papirer med anklager mod den portugisiske journalist [Journalisten].

DR vil gerne beklage uforbeholdent for de forkerte oplysninger og enhver misforståelse, som disse måtte have medført.”

DR afviste den 8. juli 2014 klagen, men bragte den 23. juli 2014 artiklen Tilføjelser til tv-programmet ’Østarbejdernes Bagmænd’” på dr.dk under fanen ”Om DR”, ”Fakta om DR”, ”Fejl, fakta og rettelser” og fjernede udsendelsen fra dr.dk/tv.

Af artiklen fremgår følgende:

”Efter programmet er blevet sendt, har de cypriotiske myndigheder oplyst, at der rent faktisk er udbetalt et beløb på omkring kr. 14.000 i sygedagpenge på baggrund af indbetalinger som Atlanco Rimecs cypriotiske virksomhed har foretaget.

I tv-programmet 'Østarbejdernes Bagmænd' sendt på DR1 den 12. maj, hævder den polske arbejder, [Arbejder B], at han efter en arbejdsulykke ikke har modtaget hjælp fra sin arbejdsgiver, Atlanco Rimec, og at denne ikke har svaret på breve fra [Arbejder B].

Efter programmet er blevet sendt, har de cypriotiske myndigheder oplyst, at der rent faktisk er udbetalt et beløb på omkring kr. 14.000 i sygedagpenge på baggrund af indbetalinger som Atlanco Rimecs cypriotiske virksomhed har foretaget.

Atlanco Rimec gør også opmærksom på, at de er uenige i, at de ikke har svaret [Arbejder B].”

DR1 bragte den 17. september 2014 kl. 21.29 umiddelbart før TV-Avisen følgende:

”Oplæsning (hvid tekst glider over sort skærm): I tv-programmet Østarbejdernes Bagmænd sendt på DR1 den 12. maj, siger den polske arbejder, [Arbejder B], at han efter en arbejdsulykke ikke har modtaget hjælp fra sin arbejdsgiver, Atlanco Rimec og at denne ikke har svaret på breve fra [Arbejder B].

Efter programmet er blevet sendt, har de cypriotiske myndigheder oplyst, at der er udbetalt et beløb på omkring kr. 22.000 i sygedagpenge på baggrund af indbetalinger, som Atlanco Rimecs cypriotiske afdeling har foretaget.

Atlanco Rimec gør også opmærksom på, at de er uenige i, at de ikke har svaret [Arbejder B].”

Yderligere oplysninger

DR har over for Pressenævnet fremlagt et uddrag fra en afgørelse fra april 2005 fra Kriminalretten i Lissabon. I sagen havde forskellige landeafdelinger af Atlanco påstået, at en tv-station og journalisterne skulle tiltales for injurier og bagvaskelse.

Af DRs 3-siders oversatte uddrag af afgørelsen fremgår det, at kriminalretten i en forundersøgelsessag besluttede ikke at tiltale de sigtede (herunder den portugisiske journalist [Journalisten], og stationen Rádio Televisão Portugesa (RTP). Sagen blev henlagt (der blev ikke rejst tiltale).

De udtalelser, der skulle danne grundlag for en eventuel tiltale, fremgår ikke ordret af DRs udskrift. Det fremgår af udskriftet, at afgørelsen baserer en i hvert fald 678-sider lang undersøgelsesrapport. Af Pressenævnets 3-siders udskrift henvises alene til, at afgørelsen vedrører ”dårlige boligforhold” og ”forsinkede lønudbetalinger”.

Af udskriftet fra kriminalretten fremgår bl.a. følgende:

”[…]

De lovmæssige repræsentanter [Atlanco] kan legitimt indgive en privat anklage og de sigtede har den mulighed, at de kan begære en forundersøgelsessag, således at sagen ikke undergives en domfældelse.

[…]

Som en underbyggelse af dette [beskyldningerne] anfører de [Atlanco]:

På baggrund af journalistisk arbejde foretaget af de sigtede [Journalisten] og [Person F], udsendte RTP reportager, hvori der blev gengivet krænkelser af ære, anseelse og anstød af troværdigheden, da de påpegede, at firmaet havde udvalgt og bragt portugisiske arbejdere til Irland under dårlige boligforhold og med forsinket lønudbetaling.

[…]

Under forundersøgelsen blev de sigtedes version bekræftet af vidnesbyrd og dokumentation. Alt dette taget i betragtning er vi [kriminalretten] overbevist om, at hvis vi skulle dømme i sagen, ville de sigtede snarere blive frifundet end dømt.

Det er tydeligt at der mangler animus diffamandi (bagvaskelseshensigt) og der er klare indicier for at de sigtede – som privatpersoner – tiltroede en høj grad af sandhed i det, som de arbejdere, der var anbragt af firmaets repræsentanter i Irland, havde fortalt dem, og som RTP følgelig udsendte.

[…]”

Antageligt under henvisning til den manglende hensigt/vilje til bagvaskelse, besluttede retten at henlægge sagen (og ikke tiltale de sigtede).

Atlanco har fremlagt en udateret programomtale til den svenske udsendelse ”Dokument Innefrån: Den Osvenska Modellen”. I udsendelsen ses samme udtalelse som i ”Østarbejdernes Bagmænd” (ikke anonymiseret):

Mand udtaler: If a worker wants to get the union involved, it’s not a worker Atlanco would want.”

2 Parternes synspunkter

2.1 Atlancos synspunkter

Advokat Morten Bruus har på vegne af Atlanco anført, at god presseskik er tilsidesat, ligesom selskaberne er berettiget til at få bragt et genmæle for de forkerte oplysninger i udsendelsen.

Kilder

Der er anledning til at tro, at de anonyme kilder, som DR refererer til, er personer, der har en særlig personlig interesse i eller skadevoldende hensigt mod Atlanco.

Atlanco er overbevist om, at visse af DRs anonyme kilder er henholdsvis en tidligere driftschef og tidligere salgschef i Skandinavien for Atlanco. Disse to tidligere direktionsmedlemmer har sidenhen startet den konkurrerende virksomhed Ohmnia Services. Atlanco har vundet en retssag i Norge og Danmark mod Ohmnia Services for unfair konkurrence og misbrug af erhvervshemmeligheder.

I DRs udsendelse er den tidligere driftschefsstemme anonymiseret, men det samme lydklip benyttes i en svenske teaser for det lignende program ”Dokument Innefrån: Den Osvenska Modellen”. Her er stemmen ikke anonymiseret.

Herudover er det Atlancos opfattelse, at [Person D] og [Person E] er DRs kilder til [Arbejder B]-sagen. [Person D] er en tidligere Atlanco-ansat. Hun tabte en sag mod Atlanco i Frankrig, og DR har tidligere spurgt til [Person D] i forbindelse med [Arbejder B]. [Person E] har adskillige gange skrevet negative artikler om Atlanco.

Uagtet, hvilke kilder DR har benyttet sig af, har DR ikke kontrolleret sine oplysninger tilstrækkeligt. Overordnet set fremtræder programmet som et produkt af manglende grundig research.

Database over arbejdere

I udsendelsen omtales en database indeholdende oplysninger om arbejdere fra Østeuropa, der skulle tilhøre Atlanco. Den eneste dokumentation for, at databasen tilhører Atlanco er ifølge DR en USB-nøgle fra en anonym kilde.

Oplysningerne i udsendelsen vedrører informationer om arbejdernes egnethed som ansatte i Atlanco samt arbejdernes fagforeningsmæssige tilknytning.

I forbindelse med visningen og omtalen af databasen fremhæves Atlancos firmanavn. Udsendelsen giver seerne det indtryk, at databasen tilhører Atlanco, og at Atlanco registrerer disse oplysninger om deres arbejdere. Udsendelsen giver videre det indtryk, at arbejdere, der er tilknyttet fagforeninger, ikke ansættes af Atlanco, men i stedet sortlistes i forhold til fremtidig beskæftigelse. Udsendelsen adskiller i forbindelse hermed ikke klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

DR har ikke fremlagt databasen for Atlanco for at få be- eller afkræftet, om databasen rent faktisk tilhører Atlanco, ligesom DR ikke har forelagt Atlanco eksistensen af denne type registreringer.

Ved e-mail af 8. april spurgte DR generelt Atlanco, om Atlanco registrerer fagforeningsforhold om sine arbejdere. DR spurgte i samme e-mail til, hvorvidt en arbejders tilknytning til en fagforening influerer på chancerne for ansættelse. Begge spørgsmål har Atlanco besvaret benægtende. Atlancos svar kommer kun til udtryk som en bibemærkning i udsendelsen, hvor det anføres, at Atlanco på skrift har afvist, at Atlanco diskriminerer fagforeningsmedlemmer.

Til at underbygge det, har Atlanco fremlagt uddrag af sin database over medarbejdere. Atlancos database er ikke sammenlignelig med DRs og indeholder ikke oplysninger om arbejderes fagforeningstilknytning.

DR har bragt ukorrekt og skadelig information om Atlanco.

[Arbejder B]

DRs interview med [Arbejder B] og DRs kommentarer under interviewet giver seerne det indtryk, at Atlanco ikke har betalt de lovmæssige bidrag til sygeforsikring. Interviewet giver samtidig det indtryk, at Atlanco bærer skylden for [Arbejder B]s manglende behandling efter hans arbejdsulykke. Udsendelsen adskiller ikke tydeligt, hvad seeren kan lægge til grund som faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

Atlanco har indbetalt sygeforsikring og hjulpet [Arbejder B]. Atlanco har i sit svar af 2. maj 2014 til DR redegjort herfor.

Atlancos svar hverken fremlægges eller behandles på lige fod med [Arbejder B]s udlægning af sagen. Speakeren bemærker blot ganske kortfattet, at Atlanco skriftligt har meddelt DR, at sygeforsikringen er indbetalt. DR påstår, at Atlanco fremsendte dokumentationen for sent, og at det var årsagen til, at oplysningerne om, at Atlanco har indbetalt sygeforsikring og hjulpet [Arbejder B], ikke er medtaget i programmet. DR har kun én enkelt gang, den 8. april 2014, efterspurgte dokumentation for, at Atlanco dels havde indbetalt sygeforsikring, dels havde besvaret [Arbejder B]s henvendelser.

Atlanco besvarede henvendelsen og sendte den efterspurgte dokumentation 2. maj 2014. Det var indenfor den frist, som DR selv havde fastsat for besvarelsen af spørgsmålene. DR oplyste aldrig datoen for, hvornår programmet blev vist. Atlanco havde derfor kun DRs frist at forholde sig til.

DR lægger ukritisk [Arbejder B]s forklaring til grund. DR har ikke gjort sig yderligere anstrengelser end interviewet for at finde ud af, om Atlanco har indbetalt sygeforsikring. DR burde have været kildekritiske over for ham pga. ulykken og hans økonomiske situation og kontrolleret, om oplysningerne var korrekte.

Bortførelse af [Arbejder A]

I udsendelsen omtales en bortførelse fra 2002 vedrørende den tidligere portugisiske arbejder, [Arbejder A]. Der gengives i den forbindelse en række optagelser fra et ældre program sendt på tv-stationen RTP. [Arbejder A] interviewes af den portugisiske journalist [Journalisten].

DRs udsendelse giver seerne indtryk af, at Atlanco har kidnappet og tvunget [Arbejder A] til at skrive under på papirer med anklager mod den portugisiske journalist.

Atlanco har flere gange afvist beskyldningerne. De påståede hændelser er heller aldrig anmeldt til politiet, og Atlanco er aldrig blevet dømt for sådanne hændelser.

DR har således gengivet ukorrekt information, der i særlig grad er skadeligt for Atlancos navn og anseelse i branchen. DR har valgt stort set udelukkende at lægge vægt på den portugisiske journalists udlægninger og optagelser. DR har ikke på tilstrækkelig vis kontrolleret, om de gengivne oplysninger er korrekte. Det ville have været yderst relevant for DR at oplyse, at hverken [Arbejder A] eller [Journalisten] (eller andre) har anmeldt Atlanco for bortførelse eller tvang.

Genmæle

Atlanco har anført, at genmæleanmodningen af 10. juni 2014 bør offentliggøres. Alternativt et genmæle med en ordlyd bestemt af Pressenævnet.

Genmælet bør offentliggøres på forsiden af dr.dk og på DR1 på samme tidspunkt, som ”Østarbejdernes Bagmænd” blev sendt.

Klagerne har endelig anført, at DR bør tilpligtes at fjerne udsendelsen og enhver omtale af ”Østarbejdernes Bagmænd” fra DRs hjemmeside samt enhver omtale af Atlanco i relation til tv-udsendelsen på DRs hjemmeside.

2.2 DRs synspunkter

DR har foretaget en grundig gennemgang af programmet og er ikke enig i, at det forholder sig, som Atlanco påstår.

Kildekritik

Under henvisning til nedenstående har DR udvist stor omhu i forhold til både kildernes oplysninger og kildernes troværdighed. Ligeledes har DR efter bedste evne og i tilstrækkelig grad efterprøvet de bragte oplysningers rigtighed.

Database over arbejdere

DR har diskuteret databasens eksistens med Atlanco ved e-mail af 12. december 2013. Atlanco anerkendte ved svaret af 10. januar 2014 eksistensen af en database af navnet AHRMS – nøjagtigt som navnet på den database, DR er i besiddelse af.

DR havde den 31. januar 2014 et utraditionelt møde med ejeren af Atlanco, [Person C]. Under mødet måtte DR hverken filme, lave lydoptagelser eller tage notater, ligesom DR kun måtte stille med én medarbejder.

På mødet blev databasen også diskuteret. [Person C] bekræftede i generelle vendinger, at Atlanco har en database med navnet AHRMS. ”A” står ifølge kilder for ”Atlanco”.

Det er ikke DRs opfattelse, at Atlancos skærmprint af HRMS understøtter påstanden om, at de to databaser ikke er identiske. Det materiale, som DR har haft adgang til, er angiveligt informationen, som ligger bag databasen, mens HRMS-skærmprintet er den brugerflade, den enkelte kan se, når der skal udfyldes oplysninger i databasen.

De spørgefelter, som figurerer i denne overflade, passer ord for ord med de spørgefelter, som er i den database, DR har adgang til. DR har fremlagt et skærmprint med rå-information, hvor oplistningen af medarbejderne fremgår.

DR har fået databasens eksistens og principperne for dens opbygning bekræftet fra et antal uafhængige kilder i flere europæiske lande.

DR har været i kontakt med 20 tidligere ansatte hos klager, som alle optræder i databasen med negative bemærkninger. De har alle overfor DR bekræftet de detaljerede data, der for hver af dem er opført i databasen. Det drejer sig om faktuelle forhold som navn, fødselsdato, telefonnummer, adresse, uddannelse/erhverv, projekttilknytning, samt start og slutdato for tilknytning til de forskellige projekter. Kilderne har derudover bekræftet, at de har haft en konflikt, uoverensstemmelse eller adfærd, der sandsynliggør de bemærkninger, der er anført i databasen. Det er således ikke udelukkende USB-nøglen med databasen, der udgør DRs belæg for at påstå, at databasen tilhører Atlanco.

DR har ikke fremlagt selve databasen for klager, da DR har lovet kilden kildebeskyttelse, men databasen stammer ifølge DR fra en troværdig kilde. Databasens eksistens har været forelagt – under hensyntagen til kildebeskyttelsen – for klager på behørig vis.

Atlanco afviser i e-mailen af 2. maj 2014, at arbejdernes fagforeningsforhold udgør et problem for Atlanco. Denne afvisning videregives loyalt i programmet i umiddelbar forlængelse af omtalen af databasen.

[Arbejder B]

DR har flere gange – og navnlig ved e-mail af 8. april 2014 – efterspurgt dokumentation fra Atlanco for, at der er indbetalt sygesikring til [Arbejder B].

Den 25. april 2014 satte DR en frist for besvarelsen, den 2. maj, 2014. Efterfølgende ringede DR til Atlanco for at sikre, at beskeden om deadline var modtaget. Den 2. maj 2014 fremsendte Atlanco, hvad Atlanco anfører er dokumentation for indbetaling af sygesikring.

Den af Atlanco fremlagte dokumentation var efter DRs vurdering mangelfuld. Umiddelbart efter modtagelsen af dokumentationen, kontaktede DR derfor telefonisk Atlanco med spørgsmål til de manglende oplysninger i dokumenterne. Under samtalen lovede Atlancos medarbejder at se på sagen og vende tilbage inden for kort tid, hvilket imidlertid aldrig skete. DR vælger set i lyset af overstående at se den allerede fremsendte dokumentation, som det Atlanco vil bidrage med. Da informationerne heri var mangelfulde og usikre, valgte DR ikke at bringe dokumentationen i programmet.

I relation til Atlancos brev af 8. marts 2010 har DR anført, at [Arbejder B] efterfølgende i en lang periode fremsendte anbefalede breve til Atlanco med henblik på at få Atlanco til at bistå med hjælp i forbindelse med [Arbejder B]s arbejdsulykke. Disse breve har [Arbejder B] aldrig modtaget svar på. [Arbejder B] ville ikke have sendt disse breve, hvis han allerede havde modtaget den fornødne hjælp. Ligeledes har [Arbejder B]s juridiske rådgivere forgæves rykket Atlanco for svar i [Arbejder B]s sag. På baggrund af mailen af 2. maj 2014 kontaktede DR de cypriotiske myndigheder for at høre, om der måske var blevet udbetalt penge til [Arbejder B].

Det har efter udsendelsen vist sig, at [Arbejder B] har fået udbetalt et mindre beløb i sygedagpenge fra de Cypriotiske Social Insurance Services (3.074 euro udbetalt over otte måneder, 380 euro om måneden i gennemsnit). DR har på baggrund af denne oplysning forsøgt at få afklaret med de cypriotiske myndigheder, hvorfor beløbet er så lavt, når det i princippet skulle dække godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste i otte måneder. DR har fremlagt Atlancos kritik for [Arbejder B] og videregivet den centrale del af Atlancos svar i programmet. I programmet oplyses, at Atlanco siger, at de har indbetalt sygeforsikring, og at der er gjort, hvad Atlanco kunne for at hjælpe [Arbejder B].

Trods tilbud herom har Atlanco ikke ønsket at stille op til et interview. Atlanco er derfor blevet tilbudt mulighed for at fremlægge sin udlægning af sagen på lige fod med [Arbejder B], men har afvist at benytte denne mulighed.

[Arbejder B]s historie underbygges af, at et stort antal tidligere ansatte overfor DR har fortalt lignende historier om, at urimeligt høje beløb til transport, kost og logi og lignende er fratrukket deres løn. Flere har oplevet, at Atlanco har undladt at tage ansvar for arbejdsrelateret sygdom og arbejdsskader. Udsagn fra to tidligere medarbejdere hos Atlanco bekræfter DRs fremstilling af [Arbejder B]s sag.

Flere kilder har bekræftet hændelsesforløbet omkring [Arbejder B] eller har berettet om lignende oplevelser. På denne baggrund er det derfor DRs opfattelse, at der er udvist tilstrækkelig kildekritik, og at oplysningerne er kontrolleret i tilstrækkelig grad.

På baggrund af udbetalingen reagerede DR den 23. juli 2014 med følgende tiltag:

- Programmet er indtil videre ikke tilgængeligt for DRs brugere og genudsendes ikke, før de nye oplysninger er medtaget i programmet.

- DR har bragt de nye oplysninger på dr.dk under siden ”Fejl og fakta om programmer og indslag fra DR”.

DR har ved brev af 19. august 2014 anført, at man afventede svar fra de cypriotiske myndigheder angående beløbets størrelse. Rettelsen er bragt på tv-stationen DR1 den 17. september 2014.

Bortførelse af [Arbejder A]

Oplysningerne om, at Atlanco skulle have presset [Arbejder A] til at underskrive en erklæring mod [Journalisten] afgives af [Journalisten] selv og af [Arbejder A].

[Journalisten] er en erfaren, velanset journalist ved den portugisiske public service kanal RTP, hvis udsagn DR ikke har grund til at betvivle. Atlanco har tidligere lagt sag an mod RTP om netop dette spørgsmål uden at få medhold.

Efter at [Journalisten]’ kritiske indslag om Atlanco blev bragt på den portugisiske public service kanal RTP, sagsøgte Atlanco [Journalisten] og RTP for ”injurier og bagvaskelse” ved kriminalretten i Lissabon. Påstanden om ”bagvaskelse” skulle blandt andet understøttes af det dokument, [Arbejder A] påstår, at han blev tvunget til at underskrive, mens han angiveligt ufrivilligt blev tilbageholdt.

Der blev i den forbindelse indledt en grundig forundersøgelse af politiet i Portugal til brug for sagen ved kriminalretten i Lissabon, hvor [Journalisten] og RTPs repræsentanter blev afhørt med en sigtets rettigheder. DR har i den forbindelse henvist til Kriminalretten i Lissabons afgørelse fra april 2005:

”Under forundersøgelsen blev de sigtedes version bekræftet af vidnesbyrd og dokumentation. Alt dette taget i betragtning er vi overbevist om, at hvis vi skulle dømme i sagen, ville de sigtede snarere blive frifundet end dømt.”

Den dokumentation som Kriminalretten i Lissabon henviser til i afgørelsen er blandt andet det råmateriale, der blev optaget i forbindelse med [Journalisten] reportage, herunder interviewet med [Arbejder A]. Det er netop det materiale, som DR har viderebragt i programmet. Det er blandt andet på baggrund af denne dokumentation, at retten i afgørelsen i forundersøgelsessagen finder det:

”[…] evident, at der ikke er forudsætninger til at dømme for de anførte lovovertrædelser vedrørende bagvaskelse og vanære af et offentligt kendt firma jf. Straffelovens §§ 180 og 187.”

Kriminalretten udtaler omkring afgørelsen af forundersøgelsessagen og udtalen om, at ”de sigtede snarere ville blive frifundet end dømt”:

”Det er tydeligt, at der mangler animus diffamandi (bagvaskelseshensigt), og der er klare indicier for at de sigtede som privatpersoner tiltroede en høj grad af sandhed i det, som de arbejdere, der var anbragt af firmaets repræsentanter i Irland, havde fortalt dem, og som RTP følgelig udsendte. Derfor kan vi konkludere, at de sigtede kun har ageret med den hensigt at give informationer, hvilket de mener at have gjort på en sand og objektiv måde under fuld respekt for de deontologiske principper, der findes i informations- og journalistmetierne.”

Atlancos afvisning af oplysningerne er loyalt medtaget i programmet. Da DR ikke har grund til at betvivle rigtigheden af de fremkomne oplysninger, afviser DR at have givet ukorrekte oplysninger.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Dorthe Carlsen, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rigeligt tid til at svare. Hertil kommer, at angreb og svar så vidt muligt bør bringes i sammenhæng og på samme måde. Det følger af punkterne A.1–A.4.

- Kildekritik – anonyme kilder

Udsendelsen er blandt andet baseret på anonyme kilder, deriblandt tidligere medarbejdere, der ikke navngives i programmet. Kildernes ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelserne om forholdene i Atlanco gav DR anledning til at være særlig opmærksom på at tjekke grundlaget og rigtigheden af deres oplysninger.

Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at DR har undladt at udvise den fornødne kildekritik over for de anonyme kilder.

- Database over arbejdere

Parterne har over for Pressenævnet afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt Atlanco står bag databasen ”AHRMS”. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvorvidt databasen tilhører Atlanco.

Pressenævnet finder, at beskyldningerne om, at Atlanco registrerer arbejdere med blandt andet fagforeningsmedlemskab med henblik på at undgå genansættelse, kan være skadelige for Atlanco. Oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad, herunder navnlig ved forelæggelse for Atlanco.

DR spurgte ved e-mail af 12. december 2013 konkret til en database ved navn ”AHRMS” og formålet hermed. Atlanco svarede, at der i databasen blev registreret, hvilke projekter arbejderne havde deltaget i. Den 8. april 2014 – og angiveligt under interviewet den 31. januar 2014 – spurgte DR til, hvorvidt Atlanco registrerede arbejdernes fagforeningsaktiviteter, og hvorvidt medlemskab påvirkede en arbejders chance for genansættelse. Begge spørgsmål er blevet besvaret benægtende af Atlanco.

Pressenævnet finder herefter, at DR i tilstrækkeligt omfang har kontrolleret oplysningerne om eksistensen af databasen og indhentet Atlancos kommentarer hertil. Da DR har medtaget det væsentlige i Atlancos svar nemlig, at selskabet ”ikke diskriminerer medlemmer af fagforeninger”, udtaler nævnet ikke kritik.

- [Arbejder B]

Atlanco sendte den 2. maj 2014 en række mere eller mindre anonymiserede dokumenter, der skulle dokumentere, at der var udbetalt sygeforsikringsbidrag til [Arbejder B]. Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at DR i udsendelsen ikke yderligere uddybede de begrænsede oplysninger i dokumenterne. Det er således oplyst i udsendelsen, at Atlanco hævder at have indbetalt sygesikring på Cypern og forsøgt at hjælpe efter ulykken.

Udsendelsen – og navnlig [Arbejder B]s udtalelser – gav imidlertid fejlagtigt indtryk af, at [Arbejder B] gennem Atlanco havde betalt til en sygesikring, som han aldrig havde fået udbetalt. Det er ikke korrekt.

Efter Atlancos e-mail 2. maj 2014 skrev DR til den cypriotiske sygesikring, der står for udbetalingen. Efter udsendelsen blev vist har de cypriotiske myndigheder svaret og oplyst, at de har udbetalt 3.074 euro over otte måneder til [Arbejder B].

Da [Arbejder B] kunne have en interesse i at udtale sig negativt om Atlanco, og DR samtidig ikke inden udsendelsen kunne være sikre på, hvorvidt hans oplysninger var korrekte, burde DR som minimum havde oplyst i udsendelsen, at hans oplysninger ikke var bekræftet, da DR fortsat ventede svar fra de cypriotiske myndigheder.

Da DR blev bekendt med, at der var udbetalt penge til [Arbejder B], burde DR ligeledes straks have berigtiget forholdet behørigt.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktørens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7.

Udsendelsen var i en periode tilgængelig på dr.dk/tv. DR bragte den 23. juli 2014 en rettelse på dr.dk/Om_DR. For at finde rettelsen skulle man som læser klikke på undersiderne ”Fakta om DR” og ”Fejl, fakta og rettelser”. Pressenævnet udtaler kritik af DR for ikke også at offentliggøre rettelsen i den løbende nyhedsstrøm på hovedsiden dr.dk eller på den side (dr.dk/tv), hvor udsendelsen var tilgængelig. Det kan ikke forventes, at en bruger af siden dr.dk/tv klikker ind på undersider under ”Om DR” for at finde rettelsen Tilføjelser til tv-programmet ’Østarbejdernes Bagmænd’”.

DR berigtigede først den 17. september 2014 forholdet på DR1, hvor udsendelsen også var bragt. Nævnet udtaler kritik af DR for ikke i hvert fald senest samtidig med rettelsen på dr.dk at berigtige forholdet for seerne på DR1.

- Bortførelse af [Arbejder A]

DR gengiver i udsendelsen en række optagelser fra et tv-program på den portugisiske tv-station Rádio Televisão Portugesa. Programmet og klippet i DRs udsendelse indeholdt udtalelser fra [Arbejder A] (oversat til engelsk af [Journalisten])om, at Atlanco skulle have bortført og tvunget ham til at underskrive dokumenter med anklager mod journalisten [Journalisten].

DR har som dokumentation for rigtigheden af [Arbejder A]s påstand fremlagt en afgørelse fra Kriminalretten i Lissabon af 11. april 2005 vedrørende injurierende udtalelser. I afgørelsen beslutter en portugisisk kriminalret at frafalde en sigtelse mod den portugisiske tv-station og [Journalisten] for injurierende udtalelser og bagvaskelse af Atlanco.

Da der i Pressenævnets uddrag af afgørelsen fra kriminalretten ikke er gengivet præcise udsagn, men alene henvist til irske boligforhold og forsinkede lønudbetalinger, finder Pressenævnet det ikke dokumenteret, at kriminalretten skulle have taget stilling til en bortførelsespåstand.

DR har ikke fremlagt anden dokumentation for, at de meget alvorlige beskyldninger mod Atlanco skulle være rigtige. Det fremgår imidlertid af udsendelsen, at DR alene videregiver arbejderen [Arbejder A]s beskyldninger. Atlanco er citeret for at afvise beskyldningerne. Nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere DR for at viderebringe beskyldningerne. Nævnet har tillagt det betydning, at østarbejdernes arbejdsforhold er af væsentlig samfundsmæssig interesse.

Genmæle

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Under henvisning til det anførte under god presseskik finder Pressenævnet, at det ikke er dokumenteret som utvivlsom korrekt, at Atlanco har ført et register over sine medarbejderes fagforeningsmæssige tilhørsforhold, at [Arbejder B] ikke har fået udbetalt sygedagpenge, samt at [Arbejder A] skulle være blevet bortført af Atlanco eller, at Atlanco skulle have tvunget ham til at underskrive en erklæring vedrørende [Journalisten]. Atlanco er derfor som udgangspunkt berettiget til et genmæle vedrørende disse forhold.

Pressenævnet finder imidlertid, at klagers genmæle vedrørende disse punkter blot vil være en gentagelse af de synspunkter, som Atlanco er citeret for i udsendelsen eller i DRs rettelser af 23. juli og 17. september 2014. Atlanco er således citeret for at afvise beskyldningerne. Pressenævnet finder derfor ikke, at Atlanco er berettiget til at få offentliggjort et genmæle vedrørende disse forhold, jf. medieansvarsloven § 39.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR at offentliggøre følgende på DR1:

Speak: Pressenævnet har kritiseret DR for en udsendelse og bedt os bringe følgende: I dokumentarprogrammet ”Østarbejdernes Bagmænd”, der blev sendt på DR1 i maj 2014 fortalte en mand om en arbejdsulykke, han var udsat for, mens han var ansat i vikarbureauet, Atlanco. Den polske arbejder fortæller, at han ikke har fået udbetalt sygesikring efter en ulykke. Efter, at udsendelsen var blevet sendt, har det imidlertid vist sig, at han har fået 3.074 euro af den cypriotiske sygesikring. DR rettede fejlen på dr.dk, men ventede to måneder med at rette fejlen over for seerne på DR1.

Pressenævnet kritiserer DR for ikke at rette fejlen hurtigt nok over for seerne på DR1.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk”

Den ansvarshavende redaktør pålægges at bringe følgende på dr.dk:

”[rubrik]

DR får kritik af Pressenævnet

[underrubrik]

Nævnet kritiserer dr.dk for at rette en fejl på en anden underside end der, hvor fejlen fremgik.

[tekst]

I dokumentarprogrammet ”Østarbejdernes Bagmænd”, der blev sendt på DR1 i maj 2014 fortalte en mand om en arbejdsulykke, han var udsat for, mens han var ansat i vikarbureauet, Atlanco.

Den polske arbejder fortæller, at han ikke har fået udbetalt sygesikring efter en ulykke. Efter, at udsendelsen var blevet sendt, har det imidlertid vist sig, at han har fået 3.074 euro af den cypriotiske sygesikring.

Udsendelsen var tilgængelig på dr.dk/tv, men blev taget af, da DR opdagede fejlen.

Da DR blev klar over fejlen, blev der bragt en artikel om fejlen på en underside under ”Om DR” (dr.dk/Om_DR/Fejl+og+Fakta).

Pressenævnet kritiserer DR for at rette fejlen på en underside under ”Om DR”, selvom udsendelsen med fejlen var offentliggjort på siden for tv-udsendelser ”TV”. Seere af udsendelsen på tv-siden kan ikke forventes at lede efter rettelsen på ”Om DR”.

Nævnet har derfor kritiseret DR.

Pressenævnet har pålagt os at bringe denne meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside pressenaevnet.dk”

Afgjort den 26. september 2014