Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde
Kapitel 2 Uddannelsesinstitutionernes formål
Kapitel 3 Uddannelser, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning m.v.
Kapitel 4 International uddannelse
Kapitel 5 Styrelse
Kapitel 6 Økonomiske forhold
Kapitel 7 Klager
Kapitel 8 Forskellige bestemmelser
Kapitel 9 Ændring af anden lovgivning
Kapitel 10 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Den fulde tekst

Fremsat den 8. oktober 2014 af kulturministeren (Marianne Jelved)

Forslag

til

Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Loven gælder for følgende statslige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet: Den Danske Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium.

Stk. 2. Loven gælder også for institutioner, der måtte opstå som følge af

1) spaltning af en eller flere af institutionerne nævnt i stk. 1 eller

2) sammenlægning af to eller flere af institutionerne nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Kulturministeren kan bestemme, at andre statslige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet omfattes af loven.

Kapitel 2

Uddannelsesinstitutionernes formål

§ 2. Den Danske Scenekunstskole har som højere videregående uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i scenekunst indtil det højeste niveau.

Stk. 2. Den Danske Scenekunstskole skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for sine fagområder.

§ 3. Den Danske Filmskole har som videregående uddannelsesinstitution til opgave at give kunstnerisk og teknisk uddannelse i film-, tv- og computerspilsproduktion.

Stk. 2. Den Danske Filmskole kan udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for sine fagområder.

§ 4. Musikkonservatorierne har som højere videregående uddannelsesinstitutioner til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende fagområder indtil det højeste niveau.

Stk. 2. Musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder.

§ 5. Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler har som højere videregående uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i maler-, billedhugger- og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter indtil det højeste niveau.

Stk. 2. Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og skal på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for billedkunsten.

Stk. 3. Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler driver kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot.

§ 6. Uddannelsesinstitutionerne har desuden til opgave at fremme deres kunstområder og det kulturliv, der knytter sig hertil, samt at udbrede kendskabet til arbejdsmetoder og resultater inden for deres fagområder.

Kapitel 3

Uddannelser, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning m.v.

§ 7. Uddannelsesinstitutionerne udbyder videregående heltidsuddannelser, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb, inden for deres fagområder.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde ekstra uddannelsesaktiviteter til særligt talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor- eller kandidatuddannelse.

§ 8. Uddannelsesinstitutionerne og institutionernes udbud af videregående uddannelser skal kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes af kulturministeren i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes.

§ 9. Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde efter- og videreuddannelse inden for deres fagområder.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesinstitutionernes udbud af efter- og videreuddannelse, herunder diplom- og masteruddannelser.

§ 10. Kulturministeren kan fastsætte regler om erhvervelse af ph.d.-graden på uddannelsesinstitutioner, der driver forskning på et højt videnskabeligt niveau.

§ 11. Uddannelsesinstitutioner, der driver kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning, træffer selv beslutning om, hvilken kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning der skal drives på institutionen.

§ 12. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om

1) uddannelsernes niveau, indhold og varighed, herunder om tilmelding af studerende til uddannelseselementer,

2) eksaminer, prøver, bedømmelser, herunder om studerendes tilmelding til og afmelding fra disse,

3) adgang til uddannelserne,

4) titler, som er knyttet til uddannelserne,

5) studieordninger,

6) klager til institutionen fra studerende i forbindelse med eksaminer, prøver og bedømmelser samt procedurer til behandling heraf,

7) omprøve og ombedømmelse i forbindelse med klager over forhold ved prøver m.m., jf. stk. 1, nr. 6, herunder at disse kan resultere i en lavere karakter,

8) institutionernes kriterier for udvælgelse af særligt talentfulde studerende, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 7, stk. 2, samt om udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres udmærkelse og anerkendelse,

9) ansættelse af undervisere og kunstnerisk-videnskabeligt personale og

10) bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger over for studerende.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om, at uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om merit for dele af en uddannelse på baggrund af gennemførte og beståede uddannelseselementer, herunder om at uddannelsesinstitutionen kan indhente oplysninger hos den studerende eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet om gennemførte uddannelseselementer.

Kapitel 4

International uddannelse

§ 13. Uddannelsesinstitutionerne skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.

§ 14. En uddannelsesinstitution kan efter aftale med en eller flere anerkendte udenlandske uddannelsesinstitutioner tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte udenlandske uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannelser i samarbejde med anerkendte udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner.

Kapitel 5

Styrelse

§ 15. Uddannelsesinstitutionerne ledes hver især af en rektor, som har det overordnede ansvar for institutionens virksomhed.

Stk. 2. Rektor træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved lov er henlagt til kulturministeren eller til institutionens kollegiale organer.

Stk. 3. Kulturministeren ansætter og afskediger rektor ved hver enkelt uddannelsesinstitution.

Stk. 4. På uddannelsesinstitutionerne nedsættes et eller flere kollegiale organer. Uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører uddannelsesinstitutionens overordnede interesser som kunstnerisk uddannelsesinstitution, og medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling.

Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrelse af uddannelsesinstitutionerne.

Stk. 6. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf. § 5, stk. 3, herunder om kunsthallens styrelsesforhold.

§ 16. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om aftagerpaneler ved uddannelsesinstitutionerne.

Kapitel 6

Økonomiske forhold

§ 17. Statens bevillinger til uddannelsesinstitutionerne fastsættes på de årlige bevillingslove.

Stk. 2. En uddannelsesinstitution kan opkræve gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med optagelsesprøver, eksaminer for privatister og lignende. Institutionernes biblioteker kan desuden opkræve gebyr i forbindelse med for sen aflevering, bortkomst eller beskadigelse af bøger og andet udlånt materiale.

Stk. 3. Den Danske Scenekunstskole og Den Danske Filmskole har mulighed for at opkræve ikke fuldt omkostningsdækkende gebyrer for studerendes forbrug af fælles materialer.

Stk. 4. Kulturministeren kan bestemme, at en uddannelsesinstitution kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning og eksamen, hvis den giver

1) efter- og videreuddannelse,

2) åben uddannelse,

3) uddannelse af visse udenlandske studerende eller

4) uddannelse af ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler.

§ 18. Uddannelsesinstitutionerne kan afholde udgifter til ulykkesforsikring for de studerende, der er indskrevet ved institutionen. Forsikringen kan dække skader i forbindelse med undervisningen.

§ 19. Uddannelsesinstitutionerne kan afholde udlæg for depositum for udenlandske studerendes, gæstelæreres og forskeres reservation af kollegieværelser eller private værelser.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne kan betale leje for boliger til udenlandske studerende, gæstelærere og forskere i perioder, hvor boligen ikke benyttes, og kan stille garanti for de pågældende lejeres forpligtelser over for udlejeren ved fraflytning.

§ 20. Uddannelsesinstitutionerne kan modtage tilskud fra anden side end fra bevillingslovene. Sådanne tilskud kan holdes adskilt fra statslige bevillinger. Der kan oprettes fonde og legater for sådanne tilskudsmidler.

Kapitel 7

Klager

§ 21. De afgørelser, som uddannelsesinstitutionerne træffer efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov, kan indbringes for kulturministeren, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage over uddannelsesinstitutionernes afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov.

Kapitel 8

Forskellige bestemmelser

§ 22. Kulturministeren kan undtagelsesvis godkende fravigelser fra lovens bestemmelser som led i udviklings- og uddannelsesforsøg.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler for uddannelsesinstitutioner eller dele heraf, der varetager særlige opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det.

Kapitel 9

Ændring af anden lovgivning

§ 23. I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2013 som ændret ved lov nr. 750 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Loven gælder for følgende statslige institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der giver uddannelse på de kunstneriske fagområder:

1) Arkitektskolen Aarhus.

2) Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.«

2. I § 1, stk. 3, udgår »to eller flere af«.

3. §§ 3, 5, 6, 7 og 11 a ophæves.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 24. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 2. Regler fastsat i bekendtgørelser for institutioner omfattet af § 1, der er gældende på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov.

Stk. 3. Regler fastsat i bekendtgørelser for Statens Scenekunstskole og Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, der er gældende på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov.

Stk. 4. Personer, der på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden varetager hverv på institutioner omfattet af § 1 i henhold til regler fastsat i kongelige anordninger og bekendtgørelser, fortsætter i deres hverv, indtil de afløses af personer, der udnævnes eller vælges efter regler fastsat i medfør af denne lov.

§ 25. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om overgangen til udbud af bachelor- og kandidatuddannelser ved Den Danske Scenekunstskole og om de studerendes overgang til den nye uddannelsesstruktur.

Bemærkninger til lovforslaget

         
Almindelige bemærkninger
         
1.
Indledning og baggrund
 
1.1.
Hovedindhold i lovforslaget
 
1.2.
Baggrund
 
1.3.
Baggrund for lovforslaget
   
1.3.1.
Baggrund for ny lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
   
1.3.2.
Ny organisering af det videregående scenekunstuddannelsesområde
     
1.3.2.1.
Udvalgsarbejde vedrørende ny organisering af det videregående scenekunstuddannelsesområde
     
1.3.2.2.
Etablering af en ny statslig scenekunstuddannelsesinstitution
     
1.3.2.3.
Styrelsesregler for den nye scenekunstuddannelsesinstitution
     
1.3.2.4.
Videngrundlag for den nye scenekunstuddannelsesinstitution
     
1.3.2.5.
Ny struktur for scenekunstuddannelserne
     
1.3.2.6.
Stillingsstruktur ved den nye scenekunstuddannelsesinstitution
     
1.3.2.7.
Overgang fra selvejende institution til statsinstitution for visse uddannelsesinstitutioner
     
1.3.2.8.
Finansiering af den nye scenekunstuddannelsesinstitution
 
1.4.
Hovedlinjerne i lovforberedelsen
2.
Lovforslagets enkelte emner
 
2.1.
Lovens anvendelsesområde
   
2.1.1.
Gældende ret
   
2.1.2.
Kulturministeriets overvejelser
   
2.1.3.
Forslag til ny ordning
 
2.2.
Uddannelsesinstitutionernes formål
   
2.2.1.
Gældende ret
     
2.2.1.1.
Gældende formålsbestemmelser for de videregående scenekunstneriske uddannelsesinstitutioner
     
2.2.1.2.
Gældende formålsbestemmelse for Den Danske Filmskole
     
2.2.1.3.
Gældende formålsbestemmelse for musikkonservatorierne
     
2.2.1.4.
Gældende formålsbestemmelse for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler
   
2.2.2.
Kulturministeriets overvejelser
   
2.2.3.
Forslag til ny ordning
 
2.3.
Uddannelser, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning m.v.
   
2.3.1.
Gældende ret
   
2.3.2.
Kulturministeriets overvejelser
   
2.3.3.
Forslag til ny ordning
     
2.3.3.1.
Godkendelse af uddannelser
     
2.3.3.2.
Erhvervelse af doktorgrader
     
2.3.3.3.
Titler og studieordninger
     
2.3.3.4.
Vedrørende omprøve og ombedømmelse
     
2.3.3.5.
Vedrørende uddannelse og efter- og videreuddannelse
     
2.3.3.6.
Frihed til at drive forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed
 
2.4.
Internationalt uddannelsessamarbejde
   
2.4.1.
Gældende ret
   
2.4.2.
Kulturministeriets overvejelser
   
2.4.3.
Forslag til ny ordning
 
2.5.
Styrelse
   
2.5.1.
Gældende ret
   
2.5.2.
Kulturministeriets overvejelser
   
2.5.3.
Forslag til ny ordning
 
2.6.
Økonomiske forhold
   
2.6.1.
Gældende ret
   
2.6.2.
Kulturministeriets overvejelser
   
2.6.3.
Forslag til ny ordning
 
2.7.
Klager
   
2.7.1.
Gældende ret
   
2.7.2.
Kulturministeriets overvejelser
   
2.7.3.
Forslag til ny ordning
 
2.8.
Følgevirkninger for anden lovgivning
 
2.9.
Øvrige bestemmelser
3.
De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4.
De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
De administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9.
Sammenfattende skema
Bilag 1
         

1. Indledning og baggrund

1.1. Hovedindhold i lovforslaget

Hovedformålet med lovforslaget er at skabe lovgivningsmæssigt grundlag for Kulturministeriets videregående scenekunstuddannelsers overgang til en bachelor- og kandidatstruktur og for etableringen af en ny videregående scenekunstuddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Det foreslås konkret, at en række statslige og statsligt støttede scenekunstneriske uddannelsesinstitutioner samles i en ny videregående uddannelsesinstitution, der har en fælles rektor, og som på sigt skal udbyde bachelor- og kandidatuddannelser. Med lovforslaget fastsættes den nye scenekunstuddannelsesinstitutions formål, opgaver, styrelse m.v. på linje med de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Med lovforslaget udskilles reguleringen af Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner endvidere fra reguleringen af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2013 som ændret ved lov nr. 750 af 25. juni 2014, og omfattes i stedet af en selvstændig lov. Lovforslaget er baseret på samme grundlæggende forståelse af formålet med de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, som gælder i dag. Dette omfatter blandt andet, at der er tale om kunstnerisk baserede uddannelser, som hviler på viden fra kunstnerisk praksis, faglig praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning, og at institutionerne optager studerende med udgangspunkt i kunstneriske evner og talent, samt at institutionerne skal virke til gavn for kunst- og kulturlivet.

Med etableringen af en selvstændig lov for de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet har det også været formålet at gennemføre en modernisering af lovgrundlaget for de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Med lovforslaget er der derfor foretaget en række indholdsmæssige og redaktionelle justeringer i forhold til den gældende lov. Disse skal sikre, at loven indeholder en tidssvarende regulering af området, som bidrager til dets fortsatte udvikling.

Blandt de væsentligste indholdsmæssige ændringer kan følgende fremhæves:

Uddannelsesinstitutionerne får reviderede og tidssvarende formålsparagraffer, hvor det er relevant.

Uddannelsesinstitutionernes rolle som kunst- og kulturinstitutioner tydeliggøres.

Den nye akkrediteringspraksis med institutionsakkreditering som primær akkrediteringsform behandles.

Kulturministeren får specifik hjemmel til at fastsætte regler inden for en række nye områder på uddannelserne såsom niveau, adgang, titler m.v.

Friheden til at drive kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed indgår på lige fod med institutionernes forskningsfrihed.

Internationalt uddannelsessamarbejde omfattes af loven, og det bliver obligatorisk, at uddannelserne skal give studerende mulighed for udlandsophold. Kulturministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om internationalt uddannelsessamarbejde.

Uddannelsesinstitutionernes aftagerpaneler behandles i en selvstændig bestemmelse.

Kulturministeren får en specifik hjemmel til at fastsætte nærmere regler om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskolers kunsthalsvirksomhed.

Bedømmelsesudvalg afskaffes i forbindelse med ansættelse af rektorer på musikkonservatorierne, så ansættelsesproceduren bliver ens på alle Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner.

1.2. Baggrund

I medfør af kgl. resolution af 3. oktober 2011 blev ressortansvaret for sager vedrørende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet bortset fra Statens Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler samt musikkonservatorierne overført til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner er derfor i dag omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Dog tilkommer beføjelserne i loven begge ministre, medmindre det specifikt er beskrevet, hvilke institutioner der er omfattet af de enkelte bestemmelser.

Følgende videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet er omfattet af den gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner:

Den Danske Filmskole.

Det Jyske Musikkonservatorium.

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.

Rytmisk Musikkonservatorium.

Statens Scenekunstskole.

Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole.

Kulturministeriet har således ressortansvaret for 7 statslige videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, som udbyder videregående uddannelse inden for en bred vifte af kunstneriske fagområder: klassisk og rytmisk musik, film, scenekunst og billedkunst. Til forskel fra størstedelen af de øvrige videregående uddannelser i Danmark er Kulturministeriets videregående uddannelser kendetegnet ved, at der er et stærkt begrænset optag til uddannelserne, og at antallet af studerende på institutionerne er politisk fastsat. Endvidere optager uddannelsesinstitutionerne studerende på baggrund af ansøgernes kunstneriske evner og talent, og der er som altovervejende hovedregel ikke krav om adgangsgivende gymnasial eksamen. Endelig modtager de studerende praksisbaseret og kunstnerisk baseret uddannelse og inden for enkelte fagområder forskningsbaseret uddannelse indtil det højeste niveau.

De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet er endvidere kendetegnet ved at indgå i større kunstneriske læringsmiljøer på tværs af institutionerne, der samtidig er tæt koblet til det øvrige praksisudøvende kunstfelt, samt at have en udstrakt grad af uddannelses- og vidensamarbejde med andre danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner.

Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner er også kunst- og kulturinstitutioner, der danner ramme om skabelse af kunstværker, udførelse af kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed, forskning og forskellige former for formidlingsvirksomhed. Derfor spiller disse uddannelsesinstitutioner og den viden, der opbygges her, en vigtig rolle i kunst- og kulturlivet på både lokalt, regionalt og nationalt niveau.

Kulturministeriets rammestyring af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner sker på de årlige finanslove samt gennem rammeaftaler, som Kulturministeriet indgår med hver enkelt uddannelsesinstitution for en fireårig periode. Endvidere fastsættes antallet af ressourceudløsende studerende på institutionernes uddannelser for en fireårig periode.

Herudover yder Kulturministeriet tilskud til en række mindre videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, hovedsagelig på scenekunstområdet, som ikke er omfattet af gældende lov.

1.3. Baggrund for lovforslaget

1.3.1. Baggrund for ny lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

I medfør af kgl. resolution af 3. oktober 2011 blev ressortansvaret for sager vedrørende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet bortset fra Statens Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler samt musikkonservatorierne overført til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner er derfor i dag omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Med lovforslaget omfattes Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner af en selvstændig lov. Herved kan Kulturministeriet sikre den mest hensigtsmæssige regulering og udvikling af institutionerne til gavn for området som helhed og det omgivende samfund. I store træk er lovforslaget udtryk for en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lov og er baseret på samme udgangspunkt og forståelse af det kunstneriske uddannelsesområde, som gælder i dag.

1.3.2. Ny organisering af det videregående scenekunstuddannelsesområde

1.3.2.1. Udvalgsarbejde vedrørende ny organisering af det videregående scenekunstuddannelsesområde

Af den politiske aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 fremgår det, at der skal iværksættes »en udredning af uddannelsesstrukturen og arbejdsdelingen mellem uddannelsesinstitutionerne på hele det scenekunstneriske uddannelsesområde«.

Kulturministeren nedsatte i februar 2012 et udvalg, som skulle komme med anbefalinger til en fremtidig organisering af det videregående scenekunstneriske uddannelsesområde. Udvalget bestod af en række ledere fra de videregående scenekunstuddannelsesinstitutioner, repræsentanter fra scenekunstbranchen og interesseorganisationer samt repræsentanter fra Kulturministeriet. I september 2013 offentliggjorde udvalget »Udredning om de videregående uddannelser på scenekunstområdet«.

Udvalget fandt, at scenekunstuddannelsesområdet ved at blive tilpasset den generelle gradsstruktur (bachelor- og kandidatstruktur) for de videregående uddannelser vil kunne etablere den fleksibilitet, kompatibilitet og mobilitet såvel nationalt som internationalt, der bedst kan løfte de udfordringer, uddannelserne står over for.

Udvalget fandt også, at scenekunstuddannelserne vil være tjent med en større variation i uddannelsesprofilerne samt en højere fleksibilitet og mobilitet mellem uddannelserne. Det blev anbefalet, at dette skulle ske gennem etableringen af en ny samlet institution med veldefinerede fagkompetencer i profilerede fagmiljøer, der igen burde indgå i større læringsmiljøer. Udvalget kom derfor med følgende hovedanbefalinger:

De scenekunstneriske uddannelser udvikles til bachelor- og kandidatuddannelser.

Der etableres en ny institution, der består af følgende institutioner: Statens Scenekunstskole, Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Skuespilleruddannelsen ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Det Danske Musicalakademi Fredericia og Odsherred Teaterskole.

Der etableres en ledelsesstruktur med en fælles rektor for institutionen og med lokale ledere på de enkelte geografiske lokaliteter.

Kravet til videngrundlaget for de scenekunstneriske uddannelser formaliseres i lovgivningen med kunstnerisk praksis som det fortsatte hovedgrundlag og kunstnerisk udviklingsvirksomhed og/eller forskning som grundlag, hvor det er relevant for de enkelte fag/uddannelser.

1.3.2.2. Etablering af en ny statslig scenekunstuddannelsesinstitution

Udvalget fokuserede i sit arbejde med en fremtidig organisering af scenekunstuddannelserne på en helhedsløsning, hvor praksisviden, viden fra kunstnerisk udviklingsvirksomhed fra hele området og de vigtigste internationale erfaringer på området kunne bringes aktivt i spil over for alle uddannelserne. Udvalget fokuserede også på, at den fremtidige organisering af scenekunstuddannelserne ikke bør indebære en centralisering af uddannelserne, men en styrkelse af dem såvel lokalt som samlet. Der blev derfor foreslået en løsning, der skal skabe et på en gang fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem med levende og bæredygtige læringsmiljøer.

I dette lovforslag følges udvalgets anbefaling om etablering af en ny samlet højere videregående scenekunstuddannelsesinstitution i Danmark, Den Danske Scenekunstskole. Følgende uddannelsesinstitutioner foreslås derfor lagt sammen i en ny højere videregående uddannelsesinstitution: Statens Scenekunstskole, Odsherred Teaterskole, Det Danske Musicalakademi Fredericia, Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater samt Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater.

Etableringen af en samlet scenekunstuddannelsesinstitution har til formål at sikre større læringsmiljøer, så de krav, der stilles til moderne videregående kunstneriske uddannelser på højeste niveau, kan honoreres. Med større læringsmiljøer vil der blive skabt bedre rammer for faglig udvikling og kunstnerisk samarbejde og for at løfte vidensniveauet til at kunne udbyde uddannelser på kandidatniveau. En samlet organisation vil i langt højere grad kunne sikre en bæredygtig og udviklingsorienteret institutionsstruktur på det faglige, administrative og ledelsesmæssige plan. Samlingen af de nuværende institutioner i en enkelt institution vil også være parallel med udviklingen i de øvrige nordiske lande, hvor en række mindre videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i dag er indgået i eller er på vej til at indgå i større faglige miljøer.

Det foreslås, at den nye scenekunstuddannelsesinstitution, Den Danske Scenekunstskole, får status som statsinstitution, og at den samlede institutions virksomhed omfattes af samme overordnede rammer som de øvrige kulturministerielle statslige uddannelsesinstitutioners virksomhed, for så vidt angår spørgsmål om opgaver, uddannelser, videngrundlag, styrelse og økonomiske forhold m.v.

Etableringen af den nye uddannelsesinstitution indebærer konkret

at Odsherred Teaterskole og Det Danske Musicalakademi Fredericia omdannes fra selvejende institutioner til at blive del af den nye statsinstitution,

at Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater og Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater udskilles fra den selvejende institution Aarhus Teater og bliver del af den nye statsinstitution,

at statsinstitutionen Statens Scenekunstskole bliver del af den nye statsinstitution, og

at Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole udskilles fra statsinstitutionen Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole og bliver del af den nye statsinstitution.

Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole vil herefter hedde Syddansk Musikkonservatorium.

Kulturministeren vil i forbindelse med etableringen af den nye scenekunstuddannelsesinstitution lægge vægt på, at der skal udbydes uddannelse på alle de lokaliteter, der eksisterer i dag, så aktivitetsniveauet på de nuværende lokaliteter fastholdes.

Kulturministeren vil endvidere lægge vægt på, at allerede eksisterende eller påtænkte samarbejder mellem de nuværende uddannelsesinstitutioner og andre uddannelses- og kulturinstitutioner videreføres og styrkes til gavn for den nye samlede institution og for de lokale dele af denne. Dette gælder samarbejder på både lokalt, nationalt og internationalt niveau.

Endelig vil kulturministeren lægge vægt på, at den nye institution skal have stærke, lokale fagmiljøer og kunstfaglige profiler, og at den udnytter de nuværende institutioners forskellige styrkepositioner til gavn for uddannelserne, kunst- og kulturlivet samt arbejdsmarkedet og det omgivende samfund.

1.3.2.3. Styrelsesregler for den nye scenekunstuddannelsesinstitution

Med lovforslaget følges udvalgets anbefaling om etableringen af en ledelsesstruktur med en fælles rektor for den nye scenekunstuddannelsesinstitution.

Med lovforslaget foreslås det, at den nye scenekunstuddannelsesinstitution underlægges samme styrelsesregler, der gælder for de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Det vil blandt andet sige, at institutionen ledes af en rektor, der ansættes af kulturministeren, og som er ansvarlig for institutionens samlede virksomhed, samt at der fastsættes nærmere regler om nedsættelse af kollegiale organer ved institutionen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til bestemmelserne i § 15.

Forventningen til den nye scenekunstuddannelsesinstitution er, at den sikrer stærke læringsmiljøer til gavn for hele institutionen, stærke lokale kunstfaglige profiler og forskelligartede aktiviteter inden for en bæredygtig og udviklingsorienteret ramme. Kulturministeren vil derfor fastlægge nærmere regler for den nye scenekunstuddannelsesinstitutions styrelse, som sikrer de enkelte uddannelsessteder faglig og organisatorisk medbestemmelse til at udvikle den lokale afdeling mest hensigtsmæssigt inden for rammerne af den samlede institution. Samtidig skal reglerne sikre, at der opbygges tværgående læringsmiljøer, samarbejde og kvalitetssikring til gavn for alle institutionens uddannelser. Ligeledes vil der blive sikret en struktur for kollegiale organer, studienævn m.v., som sikrer lokal repræsentation og lokal beslutningskraft, hvor det giver bedst faglig og administrativ mening.

1.3.2.4. Videngrundlag for den nye scenekunstuddannelsesinstitution

Med lovforslaget følges udvalgets anbefaling om, at kravet til videngrundlaget for de scenekunstneriske uddannelser formaliseres i lovgivningen med kunstnerisk praksis som det fortsatte hovedgrundlag for de enkelte uddannelser og kunstnerisk udviklingsvirksomhed som grundlag, hvor det er relevant for de enkelte uddannelser. Det foreslås endvidere, at forskning, hvor det er relevant, kan tjene som videngrundlag. Forskning vil dog kun i særlige tilfælde og inden for afgrænsede områder kunne udgøre videngrundlaget for scenekunstuddannelserne. Dette er samme videngrundlag som ved musikkonservatorierne og sikrer, at der kan uddannes udøvende kunstnere indtil det højeste niveau på et hovedgrundlag af praksis fra scenekunst. Med lovforslaget foreslås det, at den nye scenekunstuddannelsesinstitutions status som højere videregående uddannelsesinstitution lovfæstes, samt at det formaliseres, at institutionen udbyder uddannelse på kunstnerisk grundlag indtil det højeste niveau.

Med afsæt i gældende lov har Statens Scenekunstskole og Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole begge status som videregående uddannelsesinstitutioner. De øvrige scenekunstuddannelsesinstitutioner har med undtagelse af Odsherred Teaterskole også status som videregående uddannelsesinstitutioner, men disse institutioner er som selvejende institutioner i dag ikke omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, da loven kun omfatter statsinstitutioner.

Af lovforslaget fremgår det endvidere, at den nye scenekunstuddannelsesinstitution som videregående uddannelsesinstitution skal give uddannelse indtil det højeste niveau inden for institutionens fagområder. Det er i denne sammenhæng kendetegnende for videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at undervisningen er baseret på en løbende udvikling af uddannelserne, som er baseret på kunstnerisk praksis, faglig praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og som i særlige tilfælde vil kunne være baseret på forskning.

I lovforslaget fastsættes det, at den nye scenekunstuddannelsesinstitution som led i den fortsatte kvalitetssikring og udvikling af sit kunstneriske videngrundlag skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Hermed præciseres det, at institutionens uddannelser bygger på et kunstnerisk grundlag, og at udviklingen af uddannelserne sker på grundlag af praksisbaseret viden og viden fra kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på enkelte mindre områder, hvor det kan være relevant, forskning. Da det væsentligste videngrundlag er praksis, skal underviserne deltage i eller have aktiv kontakt med relevante kunstneriske praksis- og udviklingsmiljøer, jf. kriterierne fastsat af Kulturministeriet i henhold til § 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

1.3.2.5. Ny struktur for scenekunstuddannelserne

Kulturministeren vil fastsætte nærmere regler om, at uddannelsesstrukturen ved den nye scenekunstuddannelsesinstitution inden for en nærmere fastsat overgangsperiode skal overgå til en bachelor- og kandidatstruktur. Kulturministeren følger dermed udvalgets anbefaling om, at de scenekunstneriske uddannelser skal udvikles til bachelor- og kandidatuddannelser.

De videregående scenekunstneriske uddannelsesinstitutioner udbyder aktuelt 3-4-årige videregående uddannelser samt enkelte 2-årige overbygningsuddannelser inden for en række scenekunstneriske fagområder såsom skuespil, sceneinstruktion, scenografi, lysteknik/lysdesign, lydteknik/lyddesign, sceneproduktion og forestillingsledelse og rekvisit, moderne dans, koreografi, musikakkompagnement til dans, danseformidling, dramatik og musicalperformance. Scenekunstuddannelserne er således ikke harmoniseret med bachelor- og kandidatstrukturen, der eksisterer på langt hovedparten af det videregående uddannelsesområde i Danmark og Europa. Den manglende harmonisering er en barriere for både udviklingen af institutionssamarbejde med andre videregående uddannelser i Danmark og udlandet og for den enkelte studerendes mulighed for at sammensætte sin uddannelse og tage en videreuddannelse. Ved at blive tilpasset den generelle gradsstruktur for de videregående uddannelser vil scenekunstuddannelsesområdet kunne etablere den fleksibilitet, kompatibilitet og mobilitet såvel nationalt som internationalt, der bedst kan udvikle scenekunstuddannelserne til gavn for den enkelte studerende, for scenekunstmiljøet og for det omgivende samfund.

Endvidere vil overgangen til en bachelor- og kandidatstruktur være parallel med udviklingen inden for det videregående kunstneriske uddannelsesområde både nationalt og i nordisk og europæisk sammenhæng. Inden for det seneste årti er der således blevet etableret bachelor- og kandidatuddannelser på de danske musikkonservatorier og på de videregående designuddannelser, der tidligere lå under Kulturministeriet. I nordisk sammenhæng har størstedelen af de videregående scenekunstuddannelser i løbet af de seneste år fået status som bachelor- og kandidatuddannelser.

Kulturministeriet vil lægge vægt på, at overgangen til en bachelor- og kandidatstruktur ikke vil medføre en teoretisering og akademisering af scenekunstuddannelserne på bekostning af deres praksisnære og kunstneriske elementer, men at overgangen derimod vil muliggøre udviklingen og styrkelsen af uddannelsernes kunstneriske grundlag. Blandt andet vil uddannelserne blive omfattet af gradstypebeskrivelsen for de videregående kunstneriske uddannelser i den danske kvalifikationsramme med den præcisering af kunstnerisk grundlag, som fremgår af denne. Det er de eksisterende 3- og 4-årige videregående uddannelser, der får bachelorstatus. Dette sker ved, at alle de nuværende grunduddannelser – skuespil, sceneinstruktion, musicalperformance, moderne dans, sceneteknik, scenografi og dramatik – skal optage til 3-årige bacheloruddannelser og have fastsat læringsmål, der harmonerer med den kunstneriske bachelorgrad. Det forventes, at der kan ske optag på bacheloruddannelserne fra august 2016.

Kandidatniveauet vil være nyt på scenekunstområdet. Jf. anbefalingerne i scenekunstudredningen etableres kandidatuddannelserne først efter det første optag på bacheloruddannelserne, så kandidatuddannelserne kan etableres på et velfunderet fagligt grundlag. Derfor forventes først optag på kandidatuddannelserne fra studieåret 2019-2020. Den gradvise indfasning af kandidatniveauet vil give den nye samlede institution tid til at forberede institutionsakkreditering, så kvaliteten af uddannelserne sikres, inden institutionen kan udbyde kandidatuddannelser.

Adgangen til scenekunstuddannelserne ved den nye institution vil efter overgangen til en bachelor- og kandidatstruktur være en bestået optagelsesprøve på såvel bachelor- som kandidatniveau, hvor ansøgernes kunstneriske evner og talent vurderes. I lighed med tidligere og med den altovervejende del af de øvrige videregående kunstneriske uddannelser vil der ikke være krav om en forudgående gymnasial uddannelse ved optagelse på de videregående scenekunstneriske uddannelser.

1.3.2.6. Stillingsstruktur ved den nye scenekunstuddannelsesinstitution

Den ændrede status for scenekunstuddannelserne under en ny, samlet institution vil betyde, at det kunstnerisk-videnskabelige personale på institutionen på sigt skal omfattes af en stillingsstruktur. Stillingsstrukturen skal afspejle, at der på højere videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, ud over at drive praksisbaseret undervisning, er pligt til at drive kunstnerisk udviklingsvirksomhed og, hvor det er relevant, forskning for en del af institutionens ansatte. Dette vil give en ændret ressourcefordeling i forhold til den enkelte ansattes tidsforbrug på henholdsvis undervisning og dokumenteret videnproduktion.

1.3.2.7. Overgang fra selvejende institution til statsinstitution for visse uddannelsesinstitutioner

Lovforslaget indebærer, at Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater, Odsherred Teaterskole og Det Danske Musicalakademi Fredericia efter de respektive bestyrelsers godkendelse ophører som selvstændige og selvejende uddannelsesinstitutioner, og at deres uddannelser samles under den nye statslige videregående uddannelsesinstitution. De respektive bestyrelser for de selvejende institutioner opløser disse i henhold til de enkelte institutioners vedtægter.

1.3.2.8. Finansiering af den nye scenekunstuddannelsesinstitution

Statens Scenekunstskole er en statslig institution, som er fuldt statsfinansieret. Skuespillerskolen ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole er en uddannelse under en statslig institution, som er fuldt statsfinansieret. Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater, Odsherred Teaterskole og Det Danske Musicalakademi Fredericia er selvejende institutioner, som i forskelligt omfang er statsligt finansierede.

Ved etableringen af den nye scenekunstuddannelsesinstitution fra 1. januar 2015 vil de statslige bevillinger blive samlet på den hidtidige finanslovskonto for Statens Scenekunstskole. Før etableringen af den nye institution kan gennemføres, vil de respektive bestyrelser for de ovennævnte selvejende institutioner skulle behandle og tiltræde, at den selvejende institutions aktiver og passiver, herunder eventualforpligtelser, overgår til Den Danske Scenekunstskole. Der henvises i øvrigt til afsnit 1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor der kort redegøres for dialogen med de selvejende institutioner forud for lovforslaget.

I 2015 forventes bevillingen til Den Danske Scenekunstskole at omfatte en bruttoudgiftsbevilling på 84,2 mio. kr. Institutionens indtægtsbevilling forventes at udgøre 22,5 mio. kr., heraf 11,8 mio. kr. fra Kulturministeriets udlodningsmidler. Der vil desuden blive optaget bevilling til indtægtsdækket virksomhed med henblik på rekvirerede kurser m.v. udbudt på Den Danske Scenekunstskole.

Bevillinger til statsinstitutioner gives eksklusive udgifter til ikke fradragsberettiget købsmoms. På den baggrund er udgiftsbevillingen ovenfor reduceret med 1,2 mio. kr., som svarer til den forøgede andel ikke fradragsberettiget købsmoms, som Den Danske Scenekunstskole skønnes at kunne opnå refusion for i 2015 i kraft af institutionens status som statsinstitution.

Bevillingsomlægningen optages på forslag til tillægsbevillingslov for 2015 på følgende måde:

     
Mio. kr.
Udgift
Indtægt
§ 21.41.31. Statens Scenekunstskole*
32,9
20,4
§ 21.41.28. Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole**
-8,2
-0,1
§ 21.42.20. Skuespillerskolerne
-8,2
-8,2
§ 21.42.30. Dramatikeruddannelsen
-1,5
-1,4
§ 21.42.40.40. Odsherred Teaterskole
-3,2
-1,5
§ 21.42.40.80. Det Danske Musicalakademi
-4,5
-0,7
Sum
7,3
8,5
*
På finansloven for 2015 betegnes hovedkonto § 21.41.31 fortsat Statens Scenekunstskole. På finansloven for 2016 og fremadrettet vil dette være ændret til § 21.41.31. Den Danske Scenekunstskole.
**
På finansloven for 2015 betegnes hovedkonto § 21.41.28 fortsat Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. På finansloven for 2016 og fremadrettet vil dette være ændret til § 21.41.28. Syddansk Musikkonservatorium.
   

Alle tal er i 2015-priser.

Ved etableringen af den nye statsinstitution optages bevillinger for yderligere 8,5 mio. kr. ved indbudgettering af driftsindtægter fra de tidligere selvejende institutioner.

Udgiftsbevillingen øges med 7,3 mio. kr. svarende til indtægtsbevillingen fratrukket 1,2 mio. kr., der er ikke fradragsberettiget købsmoms.

1.4. Hovedlinjerne i lovforberedelsen

Den politiske aftale for Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner for 2011-2014 fastsatte, at der skulle udarbejdes en udredning om scenekunstuddannelserne, der kom med anbefalinger til en ny organisering af det scenekunstneriske uddannelsesområde. Dele af lovforslaget er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne i »Udredning om de videregående uddannelser på scenekunstområdet« fra september 2013.

Som led i arbejdet med etableringen af en ny videregående scenekunstuddannelsesinstitution har der været nedsat en arbejdsgruppe bestående af lederne af de berørte scenekunstuddannelsesinstitutioner. Disse ledere har som led i den lovforberedende proces drøftet relevante dele af lovforslaget. Også bestyrelserne for de selvejende scenekunstuddannelsesinstitutioner har gennem udvalgsarbejde, møder og ved høring været inddraget i og tilsluttet sig planerne om dannelsen af en samlet scenekunstuddannelsesinstitution.

Udkast til lovforslaget har som led i den lovforberedende proces endvidere været forelagt for og drøftet med de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, som er berørt af forslaget.

2. Lovforslagets enkelte emner

2.1. Lovens anvendelsesområde

2.1.1. Gældende ret

Af § 1, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner fremgår det, at loven gælder for følgende statslige institutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (nu Uddannelses- og Forskningsministeriet), der giver uddannelse på de kunstneriske fagområder: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Arkitektskolen Aarhus, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Rytmisk Musikkonservatorium, Statens Teaterskole (nu Statens Scenekunstskole) og Den Danske Filmskole.

I medfør af kgl. resolution af 3. oktober 2011 blev ressortansvaret for sager vedrørende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet bortset fra Statens Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler samt musikkonservatorierne overført til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner er således i dag omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Dog tilkommer beføjelserne i loven begge ministre, medmindre det specifikt er beskrevet, hvilke institutioner der er omfattet af de enkelte bestemmelser.

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser

Fælles for Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner er, at de udbyder uddannelser inden for kunstneriske fagområder. På Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner danner kunstnerisk udviklingsvirksomhed sammen med viden og erfaring fra kunstnerisk praksis og faglig praksis og i begrænset omfang forskning det væsentligste fundament for faglig og pædagogisk udvikling samt for udvikling af de studerendes færdigheder og kompetencer. Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger vedrørende de enkelte institutioners formålsbestemmelser.

For at sikre den mest hensigtsmæssige regulering og udvikling af Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner til gavn for området som helhed og det omgivende samfund foreslås det, at der etableres en selvstændig lov for de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

2.1.3. Forslag til ny ordning

Med lovforslaget foreslås det, at Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner omfattes af en selvstændig lovgivning, således at reguleringen af disse uddannelsesinstitutioner udskilles fra reguleringen af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

2.2. Uddannelsesinstitutionernes formål

2.2.1. Gældende ret

Formålsbestemmelserne for de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet fremgår af §§ 3-7 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. De gældende formålsbestemmelser fastsætter hver enkelt institutions opgaver som uddannelsesinstitution og fastsætter institutionens status som videregående uddannelsesinstitution, det videngrundlag, institutionens uddannelser bygger på, samt institutionens forpligtelse som kulturinstitution.

I de følgende afsnit gennemgås de gældende formålsbestemmelser for de enkelte videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

2.2.1.1. Gældende formålsbestemmelser for de videregående scenekunstneriske uddannelsesinstitutioner

Den gældende formålsbestemmelse for Statens Scenekunstskole fremgår af § 6 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner: »Statens Teaterskole har til opgave at uddanne skuespillere, instruktører og scenografer. Skolen kan herudover give uddannelse i andre fag inden for scenekunstområdet.«

Den gældende formålsbestemmelse for Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole fremgår af § 5, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner: »Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole har ud over de opgaver, der fremgår af stk. 1, til opgave at uddanne skuespillere. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole kan herudover give uddannelse i andre fag inden for scenekunstområdet.«

Formål og opgaver for de øvrige videregående scenekunstuddannelsesinstitutioner, der samles i en ny institution, og som i dag er selvejende institutioner eller indgår i selvejende institutioner, fremgår af de bestyrelsesvedtagne vedtægter for hver enkelt uddannelsesinstitution. Det drejer sig om følgende uddannelsesinstitutioner: Det Danske Musicalakademi Fredericia, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater samt Odsherred Teaterskole.

Af § 3, stk. 1, i vedtægterne for Det Danske Musicalakademi Fredericia fremgår det: »Det Danske Musicalakademi har til formål at tilbyde videregående undervisning inden for sang, dans og skuespil for herigennem at give akademistuderende indgående kundskaber som solist og ensemblemedlem inden for musikteaterets og musicalens forskellige genrer.«

Af § 4 i Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teaters vedtægter fremgår det: »Dramatikeruddannelsen har til formål at uddanne dramatikere, der vil skrive for scenekunst.«

Af § 6 i Skuespilleruddannelsen Aarhus Teaters vedtægter fremgår det: »Uddannelsen har til formål at uddanne skuespillere til teater, film, radio og tv.«

Af § 2 i Odsherred Teaterskoles vedtægter fremgår det, at Odsherred Teaterskole har til hovedformål at »sikre udbud af efteruddannelse til alle faggrupper inden for teater og dans med særligt fokus på det professionelle børne- og ungdomsteatermiljø.«

2.2.1.2. Gældende formålsbestemmelse for Den Danske Filmskole

Den gældende formålsbestemmelse for Den Danske Filmskole fremgår af § 7 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner: »Den Danske Filmskole har til opgave at give kunstnerisk og teknisk uddannelse i film-, tv- og videoproduktion.«

2.2.1.3. Gældende formålsbestemmelse for musikkonservatorierne

Den gældende formålsbestemmelse for musikkonservatorierne fremgår af § 5, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner: »Musikkonservatorierne har til opgave tilsammen at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Musikkonservatorierne skal endvidere udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder.«

2.2.1.4. Gældende formålsbestemmelse for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Den gældende formålsbestemmelse for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler fremgår af § 3 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner: »Kunstakademiets Billedkunstskoler har som højere uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i maler-, billedhugger- og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter indtil det højeste niveau samt at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag at drive forskning inden for billedkunsten.«

2.2.2. Kulturministeriets overvejelser

De gældende formålsbestemmelser stammer i alt væsentligt fra lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Dog blev formålsbestemmelsen om Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole tilføjet med lov nr. 1268 af 16. december 2009 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Kulturministeriet vurderer, at den gældende lovs formålsbestemmelser ikke i tilstrækkelig grad er dækkende for uddannelsesinstitutionernes aktuelle opgaver og virksomhed. Med en ny lov for Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner vurderes det derfor hensigtsmæssigt at justere på formålsbestemmelserne for at sikre en mere tidssvarende beskrivelse af området. Den udvikling, der er sket siden 1994 på hele det videregående uddannelsesområde med indførelse af sammenlignelige strukturer på tværs af lande (Bologna-processen), akkrediteringssystem og deklaration af uddannelserne, er ikke afspejlet specifikt i den nuværende lovgivning. Det foreslås derfor konkret, at der sker en tydelig lovgivningsmæssig præcisering af de enkelte institutioners videngrundlag og af deres status og placering i uddannelsessystemet, samt at videngrundlaget for enkelte institutioner formelt udvides til at omfatte kunstnerisk udviklingsvirksomhed og i særlige tilfælde mulighed for forskning. I henhold til den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser er videngrundlaget for uddannelser på bachelor- og kandidatniveau ved videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning. Videngrundlaget for de enkelte videregående uddannelser fastlægges i uddannelsernes specifikke formålsbestemmelser.

Endvidere foreslås det, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioners rolle som kunst- og kulturinstitutioner, der skal fremme deres kunstområde og det kulturliv, der knytter sig hertil, mere tydeligt fremgår af loven.

Kulturministeriet anser uddannelsesinstitutionerne for at være kunst- og kulturinstitutioner, der danner ramme om skabelse af kunstværker, udførelse af kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed, forskning og forskellige former for formidlingsvirksomhed. Derfor spiller de kunstneriske uddannelsesinstitutioner og den viden, der opbygges her, en vigtig rolle i kunst- og kulturlivet på både lokalt, regionalt og nationalt niveau. Som kunst- og kulturinstitutioner skal uddannelsesinstitutionerne bidrage til at udbrede kendskabet til deres fagområder lokalt, nationalt og også gerne internationalt. Som kunst- og kulturinstitutioner skal de endvidere arbejde for at styrke deres rolle som betydningsfulde kunstneriske og kulturelle mødesteder, og de bør have ambitionen om derved at bidrage til institutionernes og deres kunstområders placering i kunst- og kulturlivet og i samfundet som betydningsfulde kunstneriske og kulturelle samlingssteder. Denne opgave er i praksis allerede bredt udviklet, da den har været beskrevet i de 4-årige rammeaftaler mellem institutionerne og Kulturministeriet. Kulturministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget derfor fundet anledning til yderligere at fremhæve institutionernes rolle som kunst- og kulturinstitutioner.

Med de moderniserede formålsbestemmelser er der altså tilstræbt en tydeliggørelse og i enkelte tilfælde en formel udvidelse af institutionernes opgaver, videngrundlag, status og deres rolle som kunst- og kulturinstitutioner. Der tilsigtes altså en præcisering og for enkelte institutioner en udvidelse af formålsbestemmelserne.

2.2.3. Forslag til ny ordning

For at sikre ensartede formålsbestemmelser for de forskellige uddannelsesinstitutioner foreslås det, at formålsbestemmelserne i højere grad harmoniseres og opbygges ens. Det foreslås endvidere, at de gældende formålsbestemmelser for de enkelte uddannelsesinstitutioner udvides, så det af bestemmelserne tydeligt fremgår, hvilket videngrundlag uddannelserne er baseret på. Hermed tydeliggøres det, at uddannelsesinstitutionerne hviler på et fælles grundlag af kunstnerisk praksis, faglig praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed og i varieret omfang på pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning på relevante områder. Dog forekommer der fortsat enkelte variationer i formålsbestemmelserne mellem de enkelte uddannelser. Dette skyldes forskelle i uddannelsernes status og videngrundlag. Størstedelen af uddannelsesinstitutionerne har status som højere videregående uddannelsesinstitutioner, idet de uddanner indtil det højeste niveau, det vil sige kandidatniveau, mens Den Danske Filmskole har status som videregående uddannelsesinstitution, da institutionen ikke uddanner til kandidatniveau.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til de relevante bestemmelser for en gennemgang af de enkelte institutioners formålsbestemmelser.

I lovforslaget er der også sket en tydeliggørelse af institutionernes rolle som kunst- og kulturinstitutioner. I de gældende bestemmelser er det kun musikkonservatorierne, som i deres fælles formålsbestemmelse har en egentlig forpligtelse til at fremme deres fagområde. De øvrige institutioner skal ifølge den gældende lov bidrage til at udbrede kendskab til arbejdsmetoder og resultater inden for deres fag.

Med lovforslaget indføres der en bestemmelse, som gør det til en opgave for alle institutionerne at fremme deres kunstområder og det kulturliv, der knytter sig hertil, samt at udbrede kendskabet til arbejdsmetoder og resultater inden for deres fagområder.

Med lovforslaget foreslås det, at scenekunstuddannelserne får status af højere videregående uddannelsesinstitution og samles i en ny institution. Den nye formålsbestemmelse for Den Danske Scenekunstskole afspejler institutionens nye status med dertilhørende formål og opgaver. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 1.3.2. om ny organisering af det videregående scenekunstuddannelsesområde.

2.3. Uddannelser, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning m.v.

2.3.1. Gældende ret

Den gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner indeholder i lovens §§ 9-10 de grundlæggende regler for uddannelser og forskning ved uddannelsesinstitutionerne, hvor det bestemmes, at kulturministeren efter samråd med institutionen beslutter, hvilke uddannelser institutionen skal udbyde, samt at en institution, der driver forskning, selv træffer beslutning om den forskning, der skal drives på institutionen.

Det fremgår tillige, at kulturministeren fastsætter regler om uddannelsernes indhold og varighed, eksaminer, prøver og bedømmelser, adgang til uddannelserne, ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere, erhvervelse af doktorgrader og klager til institutionen fra studerende i forbindelse med eksaminer og prøver samt procedurer til behandling heraf.

Kulturministeren fastsætter endvidere regler om, at uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om merit for dele af en uddannelse på baggrund af gennemførte og beståede uddannelseselementer, samt om at uddannelsesinstitutionerne skal offentliggøre en statistik over deres meritpraksis.

Endelig fremgår det, at de institutioner, der er berørt af reglerne, skal have lejlighed til at udtale sig, hvis forslagene ikke hidrører fra disse, samt at institutionen kan fastsætte regler om bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger over for studerende.

For så vidt angår forskning, fremgår det af reglerne i den gældende lovs § 12, at kulturministeren kan fastsætte regler om erhvervelse af ph.d.-graden på institutioner, der driver forskning på et højt videnskabeligt niveau.

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser

De gældende bestemmelser er i vidt omfang fortsat relevante for Kulturministeriets område, hvorfor flertallet af den gældende lovs bestemmelser videreføres i lovforslaget. Kulturministeriet finder dog, at de gældende bestemmelser ikke i tilstrækkelig grad er dækkende for de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Derfor er der tilføjet reviderede bestemmelser om godkendelse af uddannelser og frihed til at bedrive forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed. Der er tilføjet nye bestemmelser om titler, studieordninger, omprøve og ombedømmelse, heltidsuddannelser og efter- og videreuddannelse. Endelig foreslås en enkelt bestemmelse om erhvervelse af doktorgrader ikke videreført.

2.3.3. Forslag til ny ordning

Med lovforslaget videreføres flertallet af de gældende bestemmelser. Enkelte bestemmelser er blevet revideret. Der er tilføjet nye bestemmelser, og enkelte bestemmelser foreslås ikke videreført, jf. gennemgangen af de relevante forhold nedenfor.

2.3.3.1. Godkendelse af uddannelser

Lovforslaget viderefører ikke den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen fastsætter, at kulturministeren efter samråd med institutionen beslutter, hvilke uddannelser institutionen skal udbyde. I stedet foreslås en ny bestemmelse, der sikrer overensstemmelse med gældende lovgivning, som regulerer godkendelse af videregående uddannelser på Kulturministeriets område, jf. lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Det foreslås, at uddannelsesinstitutionerne og institutionernes udbud af videregående uddannelser skal kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes af kulturministeren i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes. Dette afspejler, at kulturministeren med hjemmel i § 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner har fastsat nærmere regler på Kulturministeriets område for institutions- og uddannelsesakkreditering, prækvalifikation og godkendelse af uddannelser samt formuleret kriterierne for institutionsakkreditering, uddannelsesakkreditering og prækvalifikation med fokus på kvalitet og relevans.

2.3.3.2. Erhvervelse af doktorgrader

Lovforslaget viderefører ikke den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, nr. 5, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen omhandler erhvervelse af doktorgrader. Ifølge den gældende bekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 392 af 25. maj 2005 om doktorgrader ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, kan doktorgraden kun tildeles ved en række uddannelser, som i dag hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kulturministeren kan ifølge bekendtgørelsen bestemme, at andre videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet end de i bekendtgørelsen nævnte kan omfattes af bekendtgørelsen. Kulturministeriet har ingen planer om at muliggøre erhvervelsen af doktorgrader på ministeriets uddannelser, og det foreslås derfor, at bestemmelsen ikke videreføres.

2.3.3.3. Titler og studieordninger

Der foreslås en formalisering af gældende praksis, som indebærer, at kulturministeren fastsætter, hvilke titler der er knyttet til de enkelte uddannelser. Titlerne skal afspejle, at der på Kulturministeriets uddannelsesområde er tale om videregående uddannelser, som i udgangspunktet hviler på kunstnerisk praksis og faglig praksis. Kulturministeren vil inden for de relevante uddannelsesområder endvidere fastsætte de godkendte titler, som afspejler uddannelsernes placering på det videregående uddannelsesområde.

Der foreslås ligeledes en formalisering af eksisterende praksis, som indebærer, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af uddannelsesinstitutionernes studieordninger. Studieordningerne for de enkelte uddannelser udgør en overordnet beskrivelse af bindende karakter for den enkelte uddannelse. Studieordningerne skal udarbejdes i henhold til Kulturministeriets regler på området og kan beskrive adgangskrav og uddannelseselementer, deres formål, indhold, normerede varighed og prøve- og bedømmelsesform samt eventuelle bindinger med hensyn til elementernes rækkefølge m.v.

2.3.3.4. Vedrørende omprøve og ombedømmelse

Det foreslås, at kulturministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksaminer, herunder at ministeren kan bestemme, at klager og anker over en faglig bedømmelse kan resultere i en lavere karakter. Med forslaget er det forventningen, at studerende, som klager over en faglig bedømmelse ved en prøve, efterfølgende vil få den materielt korrekte afgørelse af uddannelsesinstitutionen, det vil sige, at klageren vil få en retvisende bedømmelse og derfor en korrekt karakter for præstationen. Forslaget skal således medvirke til at sikre, at bedømmelsen (karakteren) gives i overensstemmelse med de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag.

2.3.3.5. Vedrørende uddannelse og efter- og videreuddannelse

Det foreslås præciseret, at de uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af loven, udbyder videregående heltidsuddannelser. Som udgangspunkt anvender uddannelsesinstitutionerne ECTS-point i forbindelse med fastsættelsen af heltidsuddannelse, hvor arbejdsmængden ved et års heltidsuddannelse svarer til 60 ECTS-point, og et semesters studium svarer til 30 ECTS-point. Kulturministeriet kan fastsætte undtagelser fra anvendelsen af ECTS-systemet på uddannelsesinstitutionerne.

Det foreslås ligeledes præciseret, at de uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af loven, kan udbyde efter- og videreuddannelse inden for deres fagområder. Muligheden for at udbyde videreuddannelse i form af diplom- og masteruddannelser forudsætter dog, at uddannelsesinstitutionen er omfattet af den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Efteruddannelse betegner korterevarende, fagspecifikke kurser, som retter sig mod personer, der har uddannelse eller beskæftigelse inden for det faglige område, som kurserne dækker. Efteruddannelse kan bruges til at vedligeholde og opdatere eksisterende faglige kompetencer og kvalifikationer. Videreuddannelse betegner en formelt kompetencegivende uddannelsesaktivitet, som retter sig mod personer, der ønsker at udvikle nye eller forbedre deres eksisterende faglige kompetencer og kvalifikationer. Videreuddannelse omfatter diplom- og masteruddannelser.

2.3.3.6. Frihed til at drive forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed

Friheden til at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning er central for at fastholde og udvikle kvaliteten i uddannelserne, da uddannelseskvalitet styrkes af uafhængig, engageret og kritisk videnfrembringelse.

Det foreslås at udstrække den gældende bestemmelse vedrørende uddannelsesinstitutionernes forskningsfrihed til også at omfatte kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed, og det foreslås, at uddannelsesinstitutionerne selv træffer beslutning om, hvilken kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning institutionerne vil drive. Som det fremgår af de foreslåede formålsbestemmelser for uddannelsesinstitutionerne, indgår kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning i varieret omfang og med varieret vægtning i uddannelsesinstitutionernes lovbestemte videngrundlag. Fordi et flertal af institutionerne har pligt til at drive andre former for videnproducerende aktiviteter end forskning, foreslås det, at den gældende bestemmelse i § 9, stk. 2, udvides til også at omfatte disser former, dvs. kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed.

2.4. Internationalt uddannelsessamarbejde

2.4.1. Gældende ret

Der er ikke i den gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner fastsat specifikke bestemmelser om internationale forhold og internationalt uddannelsessamarbejde. Det følger dog af den gældende lovs § 9, stk. 1, at kulturministeren efter samråd med institutionen beslutter, hvilke uddannelser institutionen skal udbyde. I medfør af denne bestemmelse har kulturministeren tidligere efter ansøgning fra uddannelsesinstitutionerne godkendt udbud af fælles forløb mellem en dansk uddannelsesinstitution og udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner. Disse forløb har alene givet adgang til et nationalt eksamensbevis, da der på nuværende tidspunkt ikke er fastsat nærmere regler på Kulturministeriets område om fælles eksamensbeviser ved internationale fælles uddannelser. Kulturministeriet har dog meddelt uddannelsesinstitutionerne, at udenlandske uddannelsesinstitutioner kan påføre det nationale eksamensbevis en påtegning om, at dele af uddannelsen er gennemført i udlandet.

2.4.2. Kulturministeriets overvejelser

For at sikre kunstnerisk og kulturel kvalitet og mangfoldighed har de videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet tradition for åbent at søge kilder til inspiration og fornyelse på tværs af nationale, kulturelle og sproglige skel. Internationalt udsyn og en fortsat omverdensorientering er således en integreret del af disse uddannelser.

Den øgede internationalisering på det videregående uddannelsesområde generelt har gennem de seneste år også haft stor betydning for Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, og institutionerne har i stigende grad styrket deres samarbejde om uddannelse, studenterudveksling, forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed med udenlandske uddannelsesinstitutioner.

Internationaliseringen har dog også mødt institutionerne med nye udfordringer. Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner indgår således i en skærpet global konkurrence om at tiltrække de bedste studerende, undervisere og forskere. Dette stiller krav til institutionerne om en øget international profilering og synliggørelse. Et tæt samspil med fagligt stærke og dynamiske udenlandske aktører er også blevet et vilkår for at få adgang til talent og opnå international kvalitet og konkurrencedygtighed. Ligeledes har en række internationale politiske processer øvet stor indflydelse på uddannelserne. Især har Bologna-processen med sine krav om en harmonisering af uddannelsesstrukturer, indførelse af ECTS, kvalifikationsramme og akkreditering medvirket til at ændre rammevilkårene for institutionernes virksomhed.

I februar 2012 offentliggjorde Kulturministeriet rapporten »Internationalisering ved de kunstneriske og kulturelle videregående uddannelsesinstitutioner«. Af rapporten fremgik det, at de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet indgår i mange og forskelligartede former for samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner, herunder samarbejde om fælles uddannelsesforløb. En af rapportens centrale anbefalinger lød, at flere studerende ved Kulturministeriets videregående uddannelser skulle på et studie- eller praktikophold i udlandet i løbet af deres uddannelse.

Kulturministeriet vil følge op på denne anbefaling ved at gøre såkaldte mobilitetsvinduer, det vil sige muligheden for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet, til en integreret del af de videregående kunstneriske uddannelser.

I forlængelse af regeringens handlingsplan for internationalisering fra juni 2013, »Øget indsigt gennem globalt udsyn«, igangsatte Uddannelses- og Forskningsministeriet en kortlægning, der skulle belyse omfanget af fælles uddannelsesforløb mellem danske og udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner samt afdække eksisterende problemstillinger på området. Rapporten »Fælles uddannelsesforløb: Omfang og muligheder«, der udkom i juli 2014, fastslår, at der ikke er fastsat regler for fællesuddannelser på Kulturministeriets uddannelsesområde, og at sådanne regler efterspørges af uddannelsesinstitutionerne.

Det er derfor Kulturministeriets forslag, at internationalt uddannelsessamarbejde behandles i selvstændige bestemmelser.

2.4.3. Forslag til ny ordning

For at sikre den fortsatte udvikling af internationaliseringen på Kulturministeriets videregående uddannelser, herunder at de studerende får bedre mulighed for at opnå international erfaring i løbet af deres uddannelse, foreslås det, at uddannelsesinstitutionerne skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Uddannelserne skal altså tilrettelægges således, at den studerende har mulighed for at tage på et studie- eller praktikophold i udlandet som led i sin uddannelse.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at uddannelsesinstitutionerne efter aftale med en eller flere anerkendte udenlandske uddannelsesinstitutioner kan tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte udenlandske uddannelsesinstitutioner. Endvidere gives kulturministeren hjemmel til at kunne fastsætte nærmere regler om uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannelse i samarbejde med udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner. Hensigten med lovforslaget er ikke at ændre institutionernes nuværende praksis, men at gøre loven tidssvarende og dermed sikre bedre muligheder for at styrke området.

2.5. Styrelse

2.5.1. Gældende ret

Den gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner indeholder i lovens §§ 11-11 e de grundlæggende regler for styrelse af uddannelsesinstitutionerne. § 11 a behandler specifikt styrelsesreglerne på Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Det fremgår af styrelsesreglerne, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrelse af institutionerne, samt at institutionerne, før kulturministeren fastsætter nye regler, skal have lejlighed til at udtale sig, hvis forslagene ikke hidrører fra disse. Det fremgår endvidere, at de enkelte uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet ledes af en rektor, og at kulturministeren ansætter og afskediger rektor. Rektor træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved lov eller i henhold til regler om styrelse af institutionerne er henlagt til kulturministeren eller til institutionens kollegiale organer.

På hver enkelt uddannelsesinstitution nedsættes et eller flere kollegiale organer. Uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører institutionens overordnede interesser som kunstnerisk uddannelses- og forskningsinstitution, og medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling.

Af lovforarbejderne til lov nr. 549 af 31. maj 2011 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner fremgår det specifikt, at der i forbindelse med kulturministerens ansættelse af rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler skal nedsættes et ansættelsesudvalg, hvor 2 medlemmer udpeget af Billedkunstskolernes skoleråd deltager. Kulturministeren har med hjemmel i bestemmelsen fastsat nærmere regler om dette, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 907 af 6. september 2012 om styrelse af Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.

Det fremgår af lovbemærkningerne til den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at kulturministeren i forbindelse med rektoransættelser på musikkonservatorierne nedsætter et bedømmelsesudvalg med et flertal af konservatorierepræsentanter, som afgiver udtalelse til kulturministeren om ansøgernes kvalifikationer, jf. lovbemærkningernes afsnit III. Styrelsesregler i lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

2.5.2. Kulturministeriets overvejelser

Kulturministeriet finder generelt, at den gældende rets angivelse af styrelsesreglerne for de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet er dækkende.

Kulturministeriet finder dog, at den gældende lovs bestemmelse om, at institutionerne skal have lejlighed til at udtale sig, før kulturministeren fastsætter nye regler, hvis forslagene ikke hidrører fra disse, ikke er tidssvarende. Som led i god forvaltningsskik i forbindelse med udfærdigelse af regler på uddannelsesområdet vil Kulturministeriet gennem offentlig høring sikre, at de berørte institutioner og øvrige interessenter vil få lejlighed til at udtale sig. Bestemmelsen foreslås derfor ikke videreført.

Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt at give kulturministeren specifik hjemmel i loven til at fastsætte nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot.

I forbindelse med ansættelsen af rektorer på musikkonservatorierne skal der i henhold til gældende lov i dag nedsættes et bedømmelsesudvalg med et flertal af konservatorierepræsentanter, som afgiver udtalelse til kulturministeren om ansøgernes kvalifikationer. Ved ansættelse af rektorer på de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet nedsættes der ikke et tilsvarende bedømmelsesudvalg. For at sikre en ensartet proces i forbindelse med ansættelse af rektorer på alle Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner vil kulturministeren fastsætte nærmere regler for ansættelse af rektorer på konservatorieområdet, som er identiske med reglerne ved ansættelse af de øvrige rektorer på Kulturministeriets område. Rektorerne på musikkonservatorierne foreslås derfor fremadrettet ansat uden bedømmelsesudvalg.

2.5.3. Forslag til ny ordning

Med lovforslaget videreføres den gældende lovs regler om styrelse af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Med lovforslaget foreslås bestemmelsen om, at uddannelsesinstitutionerne skal have lejlighed til at udtale sig om nye regler fastsat af kulturministeren, ophævet, da dette allerede sker som led i god forvaltningsskik. Endvidere foreslås det, at kulturministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, og endelig foreslås det, at bedømmelsesudvalg afskaffes i forbindelse med ansættelsen af rektorer på musikkonservatorierne.

2.6. Økonomiske forhold

2.6.1. Gældende ret

Den gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner indeholder i lovens §§ 13-14 de grundlæggende regler om økonomiske forhold ved uddannelsesinstitutionerne. Af disse regler fremgår det, at statens bevillinger til institutionerne fastsættes på de årlige bevillingslove. Det fremgår endvidere, at kulturministeren kan bestemme, at en institution, der giver efter- og videreuddannelse, åben uddannelse, uddannelse af visse udenlandske studerende eller uddannelse af ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler, kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning og eksamen. Den gældende lov fastsætter endvidere, at en institution kan opkræve gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med optagelsesprøver, eksaminer for privatister og lignende, samt at institutionerne kan modtage tilskud fra anden side end fra bevillingslovene. Endelig fremgår det, at kulturministeren kan godkende, at institutionerne indgår aftaler af ikke kommerciel karakter med selvejende institutioner og organisationer, der har tilknytning til institutionerne, og hvis hovedformål er knyttet til institutionens formål.

2.6.2. Kulturministeriets overvejelser

Kulturministeriet finder, at de gældende regler om økonomiske forhold på de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner fortsat er dækkende. Kulturministeriet har dog fundet det hensigtsmæssigt at indarbejde enkelte tekstanmærkninger fra finansloven i bestemmelserne vedrørende økonomiske forhold, således at disse tekstanmærkninger hermed overgår til materiel lovgivning.

2.6.3. Forslag til ny ordning

Lovforslaget viderefører den gældende lovs bestemmelser om økonomiske forhold. Dog foreslås det, at der som nye bestemmelser indarbejdes en række tekstanmærkninger fra finansloven, som hermed overgår til materiel lovgivning. Disse bestemmelser omfatter Den Danske Scenekunstskoles og Den Danske Filmskoles mulighed for at opkræve ikke fuldt omkostningsdækkende gebyrer for studerendes forbrug af fælles materialer samt uddannelsesinstitutionernes mulighed for at afholde udgifter til ulykkesforsikring for de studerende, der er indskrevet ved institutionen. Endvidere får uddannelsesinstitutionerne mulighed for at afholde udlæg for depositum for udenlandske studerendes, gæstelæreres og forskeres reservation af kollegieværelser eller private værelser, og endelig kan uddannelsesinstitutionerne betale leje for boliger til udenlandske studerende, gæstelærere og forskere i perioder, hvor boligen ikke benyttes, og stille garanti for de pågældende lejeres forpligtelser over for udlejeren ved fraflytning.

2.7. Klager

2.7.1. Gældende ret

Den gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner indeholder i lovens § 15 bestemmelser om klageadgang på de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. I bestemmelserne fastsættes det, at en institutions afgørelser efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven, for så vidt angår klager over retlige spørgsmål, kan påklages til kulturministeren. Det fremgår endvidere, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage.

2.7.2. Kulturministeriets overvejelser

Kulturministeriet finder, at den gældende rets bestemmelser om klageadgang på de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner er dækkende.

2.7.3. Forslag til ny ordning

Med lovforslaget videreføres de gældende bestemmelser om klageadgang.

2.8. Følgevirkninger for anden lovgivning

Med lovforslaget udskilles reguleringen af Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner fra reguleringen af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

2.9. Øvrige bestemmelser

Eftersom der stilles forslag om fremsættelse af en ny lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, er lovens systematik og opbygning naturligt ændret i forhold til gældende lov, men er forsøgt bibeholdt, hvor det har været muligt. Samtidig er en række bestemmelser sprogligt justeret eller nyaffattet for at lette lovens læsevenlighed. Der er med en række af de sproglige justeringer og nyaffattelser ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Den gældende lov stammer på centrale områder fra 1994, jf. lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Derfor har Kulturministeriet fundet anledning til at modernisere og opdatere lovgrundlaget på en række punkter i forbindelse med udarbejdelsen af et nyt lovforslag.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Omkostningerne forbundet med lovforslaget, herunder etableringen og den fremadrettede drift af en ny uddannelsesinstitution for scenekunst samt overgangen til bachelor- og kandidatstruktur på de videregående scenekunstneriske uddannelser under Kulturministeriet, afholdes inden for rammerne af den eksisterende bevilling til uddannelsesområdet.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for det offentlige.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden 17. juni 2014 til 12. august 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Akademikernes Centralorganisation, Billedkunstnernes Forbund, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Artist Forbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Skuespillerforbund, Danske Dramatikere, Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Sceneinstruktører, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Filmskole, Det Danske Musicalakademi Fredericia, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kgl. Akademi for de Skønne Kunster (Akademiraadet), Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Kommunernes Landsforening, Kulturministeriets Rektorer, Landsorganisationen i Danmark, Odsherred Teaterskole, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rigsrevisionen, Rytmisk Musikkonservatorium, Skuespillerskolen Aarhus Teater, Statens Scenekunstskole, Styrelsen for Videregående Uddannelser, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Teatrenes Interesseorganisation, Uafhængige Scenekunstnere, Unge Kunstnere og Kunstformidlere.

     
9. Sammenfattende skema
     
 
Positive konsekvenser / mindre udgifter
Negative konsekvenser / merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forhold til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
   

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er ændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen indebærer, at reguleringen af Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner udskilles fra reguleringen af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Herved omfattes Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner af en selvstændig lovgivning. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 1.3.1. om baggrunden for ny lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Lovforslaget indebærer, at der oprettes en ny statsinstitution, som består af Statens Scenekunstskole, Odsherred Teaterskole, Det Danske Musicalakademi Fredericia, Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater samt Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 ændres lovens anvendelsesområde endvidere således, at den nye statsinstitution, Den Danske Scenekunstskole, fremgår af bestemmelsen og herefter er omfattet af loven. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 1.3.2.2. om etableringen af en ny statslig scenekunstuddannelsesinstitution.

De videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet omfatter herefter Den Danske Scenekunstskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium og Den Danske Filmskole.

Lovforslaget omfatter de statslige videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Andre videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, for eksempel selvejende institutioner, hvortil staten yder tilskud, er ikke omfattet.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er ændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med bestemmelsen vil fremtidige spaltninger eller sammenlægninger af de i stk. 1 nævnte statsinstitutioner ikke kræve lovændring eller ændring af administrativt udstedte forskrifter, medmindre spaltningen eller sammenlægningen samtidig fører til justering eller udvidelse af de opgaver, som den nye institution skal varetage i forhold til de opgaver, som den eller de tidligere institutioner hver har varetaget.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er videreført uændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med det foreslåede stk. 3 får kulturministeren hjemmel til at bestemme, at statslige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, som ikke er omfattet af stk. 1, omfattes af loven. Bestemmelsen forventes anvendt i tilfælde af, at videregående selvejende uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet overgår til at blive statslige institutioner under Kulturministeriet.

Til § 2

Til stk. 1

Bestemmelsen er ny. Med det foreslåede stk. 1 fastsættes Den Danske Scenekunstskoles status som højere videregående uddannelsesinstitution. Den Danske Scenekunstskole er en ny videregående uddannelsesinstitution under Kulturministeriet og er en sammenlægning af følgende uddannelsesinstitutioner: Statens Scenekunstskole, Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Skuespilleruddannelsen ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Det Danske Musicalakademi Fredericia og Odsherred Teaterskole.

I bestemmelsen foreslås det endvidere, at Den Danske Scenekunstskole udbyder uddannelse på kunstnerisk grundlag indtil det højeste niveau og, hvor det er relevant, kan udbyde uddannelser på videnskabeligt grundlag inden for afgrænsede områder. De videregående uddannelser under Kulturministeriet er i udgangspunktet kunstneriske uddannelser, hvor videngrundlaget er kunstnerisk praksis, faglig praksis og/eller kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Kun i særlige tilfælde kan dele af uddannelserne være baseret på et videnskabeligt grundlag og kun inden for afgrænsede fagområder. Eksempelvis har dramatikeruddannelsen, der uddanner til at skrive dramatik, elementer af forskningsbasering, idet der på enkelte dele af uddannelsens moduler indgår forskningsbaseret undervisning.

Med bestemmelsen underlægges Den Danske Scenekunstskole samme betingelser og krav som de øvrige højere videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet.

De institutioner, der skal indgå i Den Danske Scenekunstskole, udbyder aktuelt 2-4-årige kunstneriske uddannelser inden for en række scenekunstneriske fagområder såsom skuespil, sceneinstruktion, scenografi, lysteknik/lysdesign, lydteknik/lyddesign, sceneproduktion og forestillingsledelse og rekvisit, moderne dans, koreografi, musikakkompagnement til dans, danseformidling, dramatik og musicalperformance. Uddannelserne ved Den Danske Scenekunstskole vil dog på sigt overgå til en 3- og 2-årig bachelor- og kandidatstruktur. Kulturministeren vil fastsætte nærmere regler om overgangen til bachelor- og kandidatuddannelser ved Den Danske Scenekunstskole, jf. § 25.

Til stk. 2

Med det foreslåede stk. 2 fastsættes det, at Den Danske Scenekunstskole som led i den fortsatte kvalitetssikring og udvikling af sit kunstneriske videngrundlag skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og inden for relevante områder kan drive videnskabelig forskning. Bestemmelsen præciserer, at Den Danske Scenekunstskoles uddannelser bygger på et kunstnerisk grundlag, og at udviklingen af uddannelserne sker på grundlag af kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kunstnerisk praksis og faglig praksis og, hvor det er relevant, forskning. Som højere videregående uddannelsesinstitution skal Den Danske Scenekunstskole give uddannelse indtil det højeste niveau inden for institutionens fagområder. Det er kendetegnende for videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at undervisningen er baseret på en løbende udvikling af uddannelserne, som er baseret på kunstnerisk praksis, faglig praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og, hvor det er relevant, forskning.

Hensigten med bestemmelsen er at styrke Den Danske Scenekunstskoles grundlag for at drive kunstnerisk udviklingsvirksomhed og, hvis det er relevant for uddannelserne, forskning, herunder at sikre rammer for samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner og organisationer inden for disse områder.

Med bestemmelsen gøres det til et lovkrav, at Den Danske Scenekunstskole skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Det gøres dog ikke til et lovkrav, at uddannelsesinstitutionen skal drive forskning.

Til § 3

Til stk. 1

Den foreslåede formålsbestemmelse for Den Danske Filmskole er ændret i forhold til den gældende formålsbestemmelse i § 7 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.2. om formålsbestemmelsen for Den Danske Filmskole.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 præciseres det, at Den Danske Filmskole er en videregående uddannelsesinstitution. For at sikre, at bestemmelsen er mere tidssvarende, foreslås det, at ordet »videoproduktion« udgår af bestemmelsen, og at ordet »computerspilsproduktion« indgår som en ny del af Den Danske Filmskoles opgaver. Den reviderede formålsbestemmelse afspejler dermed, at computerspilsproduktion udgør en væsentlig uddannelsesmæssig kerneaktivitet på Den Danske Filmskole.

Filmskolen udbyder aktuelt 2-4½-årige uddannelser på kunstnerisk grundlag inden for en række filmkunstneriske fagområder såsom instruktør, fotograf, tonemester, klipper, producer, animationsinstruktør, manuskriptforfatter, dokumentarinstruktør-/tilrettelægger, flerkamerainstruktør-/studieproducer og computerspilsinstruktør.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er ny. Med bestemmelsen fastsættes det, at Den Danske Filmskole som led i den fortsatte kvalitetssikring og udvikling af sit kunstneriske videngrundlag kan udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag kan drive forskning inden for sine fagområder. Bestemmelsen præciserer, at Den Danske Filmskoles uddannelser bygger på et kunstnerisk grundlag, og at udviklingen af uddannelserne ud over at ske på et kunstnerisk og teknisk grundlag også kan ske på grundlag af kunstnerisk udviklingsvirksomhed og, hvor det er relevant, forskning. Den Danske Filmskole kan således inden for enkelte relevante områder medvirke til at drive videnskabelig forskning sammen med andre institutioner.

Hensigten med bestemmelsen er at styrke Den Danske Filmskoles grundlag for at drive kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning, hvis det er relevant for uddannelserne, herunder at sikre rammer for samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner og organisationer inden for disse områder.

Med bestemmelsen gøres det imidlertid ikke til et lovkrav, at Den Danske Filmskole skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning.

Der tilsigtes med ovenstående en formalisering af eksisterende forhold og ikke en ændring i forhold til gældende praksis.

Til § 4

Til stk. 1

Den foreslåede formålsbestemmelse for musikkonservatorierne er justeret i forhold til den gældende formålsbestemmelse i § 5, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.3. om formålsbestemmelsen for musikkonservatorierne.

Det foreslåede stk. 1 præciserer, at musikkonservatorierne er højere videregående uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen fastsætter endvidere, at musikkonservatorierne udbyder kunstnerisk baserede uddannelser indtil det højeste niveau og kan udbyde uddannelser på videnskabeligt grundlag. De videregående uddannelser under Kulturministeriet er i udgangspunktet kunstneriske uddannelser, hvor videngrundlaget er kunstnerisk praksis, faglig praksis og/eller kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Kun i særlige tilfælde kan uddannelserne være baseret på et videnskabeligt grundlag og kun inden for afgrænsede fagområder. Et konkret eksempel er music management-uddannelsen ved Rytmisk Musikkonservatorium, der primært er baseret på viden fra faglig praksis og delvist er baseret på forskning inden for afgrænsede områder. Uddannelsen kvalificerer de studerende til at arbejde med forretningsmæssig ledelse, udvikling og drift i musikbranchen og beslægtede brancher. Hensigten med den foreslåede præcisering af bestemmelsen er at bringe lovgivningen på højde med aktuel praksis.

Musikkonservatorierne udbyder 3-årige bacheloruddannelser, 2-årige kandidatuddannelser samt 2-4-årige solistuddannelser, hvor særligt kvalificerede studerende efter afsluttet kandidatuddannelse kan uddanne sig inden for et speciale. Musikkonservatorierne kan tilbyde forskeruddannelse i overensstemmelse med regler fastsat af kulturministeren, jf. § 10.

Til stk. 2

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastsættes det, at musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan drive forskning inden for deres fagområder. Bestemmelsen har til formål at understrege, at musikkonservatorierne som højere videregående uddannelsesinstitutioner skal give uddannelse indtil det højeste niveau inden for institutionernes fagområder. Det er kendetegnende for videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at undervisningen er baseret på en løbende udvikling af uddannelserne, som er baseret på kunstnerisk praksis, faglig praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og for konservatoriernes vedkommende pædagogisk udviklingsvirksomhed samt, hvor det er relevant, forskning.

Der tilsigtes med ovenstående en formalisering af eksisterende forhold og ikke ændringer i forhold til gældende praksis.

Til § 5

Til stk. 1

Den foreslåede formålsbestemmelse for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler er justeret i forhold til den gældende formålsbestemmelse i § 3 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.4. om formålsbestemmelsen for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastslås det, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler er en højere videregående uddannelsesinstitution. Bestemmelsen fastsætter endvidere, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler udbyder kunstnerisk og videnskabeligt baserede uddannelser indtil det højeste niveau. De videregående uddannelser under Kulturministeriet er i udgangspunktet kunstneriske uddannelser, hvor videngrundlaget er kunstnerisk praksis, faglig praksis og/eller kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Kun i særlige tilfælde vil uddannelserne være baseret på et videnskabeligt grundlag og kun inden for afgrænsede fagområder. På Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler er kandidatuddannelsen i billedkunst, kunstteori og formidling en kunstnerisk og videnskabeligt baseret uddannelse.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler udbyder 3-årige bacheloruddannelser og 3-årige kandidatuddannelser inden for sine fagområder og kan tilbyde forskeruddannelse i overensstemmelse med regler fastsat af kulturministeren, jf. § 10.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastsætter, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag skal drive forskning inden for sine fagområder. Bestemmelsen har til formål at understrege, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler som højere videregående uddannelsesinstitution skal give uddannelse indtil det højeste niveau inden for sine fagområder. Det er kendetegnende for højere videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at undervisningen er baseret på en løbende udvikling af uddannelserne, som er baseret på kunstnerisk praksis, faglig praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og, hvor det er relevant, forskning.

Der tilsigtes med ovenstående en formalisering af eksisterende forhold og ikke ændringer i forhold til gældende praksis.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsætter, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler driver kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot. Kulturministeren fastsætter nærmere regler herfor, jf. § 15, stk. 6.

Til § 6

Den foreslåede bestemmelse er udvidet i forhold til den gældende bestemmelse i § 8 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner for at betone uddannelsesinstitutionernes rolle og forpligtelser som kunst- og kulturinstitutioner. Med den udvidede bestemmelse fastsættes det, at uddannelsesinstitutionerne har til opgave at fremme deres kunstområder og det kulturliv, der knytter sig hertil, samt at udbrede kendskabet til arbejdsmetoder og resultater inden for deres fagområder. Dette indebærer, at institutionerne er forpligtet til at være åbne for det omgivende samfund og virke til gavn for kunst- og kulturlivet, samt at de aktivt skal arbejde for at fremme deres fagområder lokalt, regionalt og nationalt. Den nærmere karakter af denne forpligtelse kan blandt andet fastsættes i institutionsstrategier, i Kulturministeriets rammeaftale med den enkelte institution eller i politiske aftaler eller lignende af mere tværgående karakter. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.2. om uddannelsesinstitutionernes formål.

Til § 7

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er ny i forhold til gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med bestemmelsen præciseres det, at de uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af loven, udbyder videregående heltidsuddannelser. Heltidsuddannelser er karakteriseret ved, at studie- og arbejdsmængden knyttet til den enkelte uddannelse svarer til 60 ECTS-point pr. studieår. Med bestemmelsen er der tilsigtet en præcisering og ikke en ændring af praksis.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af bestemmelsen i § 9 a, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med bestemmelsen gives institutionerne mulighed for at kunne udbyde ekstra uddannelsesaktiviteter til særligt talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor- eller en kandidatuddannelse. Ekstra uddannelsesaktiviteter kan omfatte: 1) udmærkelse på eksamensbeviset, 2) anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter på eksamensbeviset og 3) ekstra ECTS-point. Disse aktiviteter har til formål at anerkende de dygtigste og mest motiverede studerende, og samtidig bidrager aktiviteterne til at styrke talentindsatsen på institutionerne.

Til § 8

Den foreslåede bestemmelse er ny i forhold til gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen fastsætter, at uddannelsesinstitutionerne og institutionernes udbud af videregående uddannelser skal kvalitetssikres, og at nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes af kulturministeren i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes. Bestemmelsen afspejler, at uddannelsesinstitutionerne skal gennemgå en ekstern kvalitetssikring i form af akkreditering på institutionsniveau, samt at nye uddannelser skal prækvalificeres og evt. uddannelsesakkrediteres samt godkendes af kulturministeren. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.3.1. om godkendelse af uddannelser.

I forbindelse med etablering af nye uddannelser har Kulturministeriet historisk fulgt en praksis med at etablere mindre uddannelsesforsøg for en begrænset periode. Beslutning om en videreførelse tages på baggrund af en konkret vurdering eller evaluering af forsøget. Med lovforslaget er det ikke hensigten at bryde med uddannelsesinstitutionernes mulighed for at etablere uddannelsesforsøg efter godkendelse af Kulturministeriet, jf. § 22, stk. 1. Hvis et uddannelsesforsøg imidlertid skal overgå til at blive en permanent uddannelse, vil uddannelsesforsøget skulle prækvalificeres, hvis institutionen er institutionsakkrediteret, og prækvalificeres og uddannelsesakkrediteres, hvis institutionen ikke er institutionsakkrediteret.

Til § 9

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er ny i forhold til gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med den foreslåede bestemmelse er der tilsigtet en præcisering og ikke en ændring af praksis i forhold til gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med bestemmelsen præciseres det, at uddannelsesinstitutionerne kan udbyde efter- og videreuddannelse inden for deres fagområder. Dog gælder det, at det kun er de højere videregående uddannelsesinstitutioner, som er omfattet af den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, der kan udbyde videreuddannelse i form af ECTS-givende diplom- og masteruddannelser.

Med sin nye status som højere videregående uddannelsesinstitution får Den Danske Scenekunstskole mulighed for at udbyde videreuddannelse (diplom- og masteruddannelser).

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er ny i forhold til gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med bestemmelsen gives kulturministeren hjemmel til at kunne fastsætte nærmere regler for efter- og videreuddannelse. Kulturministeren vil fastsætte nærmere regler for diplom- og masteruddannelser vedrørende blandt andet formål, struktur, adgang og indhold af diplom- og masteruddannelser samt bedømmelse og studieordning. Med bestemmelsen er der tilsigtet en præcisering og ikke en ændring af praksis.

Til § 10

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 12 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. I henhold til den foreslåede bemyndigelse kan kulturministeren fastsætte regler om erhvervelse af ph.d.-graden på institutioner, der driver forskning på et højt videnskabeligt niveau. Hvis bemyndigelsen anvendes, forventes det, at der blandt andet vil blive fastsat regler om, at uddannelsesinstitutionerne på sigt og efter en konkret vurdering af det faglige niveau kan få mulighed for at tilbyde forskeruddannelse og tildele ph.d.-graden. Såfremt kulturministeren fastsætter regler for forskeruddannelse på Kulturministeriets område, vil disse som følge af uddannelsesinstitutionernes begrænsede størrelse stille krav om, at dette skal ske i formaliseret samarbejde med mindst én anden uddannelsesinstitution, der i forvejen har mulighed for at tildele ph.d.-graden, samt at der skal indgå deltagelse i bredere forskeruddannelseskurser samt om inddragelse af fagkyndige fra mindst én anden uddannelsesinstitution, der i forvejen har mulighed for at tildele ph.d.-graden, i vejlednings- og bedømmelsesarbejdet. Dette sker for at sikre en tilstrækkelig bredde og kvalitet i forskeruddannelsen.

Til § 11

Den foreslåede bestemmelse er ændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 9, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med bestemmelsen udstrækkes uddannelsesinstitutionernes forskningsfrihed til også at omfatte kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed, jf. bemærkningerne til lovforslagets afsnit 2.3.3.6. om frihed til at drive forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed.

Med bestemmelsen foreslås det, at uddannelsesinstitutionerne selv træffer beslutning om, hvilken kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning institutionerne vil drive. Friheden til at fastsætte, inden for hvilke områder den enkelte uddannelsesinstitution skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning, er knyttet til uddannelsesinstitutionen, men udelukker ikke, at der kan være forudsætninger knyttet til midler, som institutionerne modtager til aktiviteter inden for forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed.

Den enkelte kunstnerisk-videnskabeligt ansatte har frihed til at drive forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed inden for sit faglige ansættelsesområde med de forpligtelser, der følger af ansættelsesforholdet. Friheden gælder også til at gennemføre projekter for udefrakommende midler. Uddannelsesinstitutionen skal dog underrettes om og godkende alle projekter, hvis disse griber ind i institutionens virksomhed og dens mulighed for at lede og fordele arbejdet.

Med udvidelsen af bestemmelsen om forskningsfrihed til at omfatte kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed er der tilsigtet en præcisering af praksis.

Til § 12

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen viderefører således den nuværende kompetencefordeling mellem Kulturministeriet og uddannelsesinstitutionerne. Bestemmelsen giver kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for de områder, der er omfattet af de underliggende numre, jf. gennemgangen af de enkelte numre nedenfor.

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse i nr. 1 er lettere justeret i forhold til bestemmelsen i den gældende lovs § 10, stk. 1, nr. 1. I bestemmelsen er det blevet tilføjet, at kulturministeren også kan fastsætte nærmere regler om uddannelsernes niveau, dvs. hvorvidt uddannelserne er på bachelorniveau, kandidatniveau m.v. Dette er tilføjet for at tydeliggøre, at det er kulturministeren, der træffer afgørelse om uddannelsernes niveau.

Med bestemmelsen får kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om uddannelsernes indhold og varighed, herunder om, at institutionen får pligt til at sikre, at den studerende, der er optaget på en uddannelse, hvert studieår bliver tilmeldt/skal følge uddannelseselementer svarende til et studieårs normering, dvs. 60 ECTS-point, eller hvert halve studieår bliver tilmeldt/skal følge uddannelseselementer svarende til 30 ECTS-point, uanset om den studerende mangler at bestå prøver for det foregående studieår. Det følger af uddannelsernes studieordninger, hvilke uddannelseselementer, bedømmelser og prøver den studerende i de enkelte studieår skal deltage i og/eller tilmeldes.

Kulturministeren vil tillige fastsætte regler om, at institutionen kan dispensere fra de fastsatte regler om tilmelding til fag i de tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige forhold, som vedrører den enkelte studerendes egne konkrete forhold. Det kan blandt andet vedrøre dokumenteret sygdom, eliteidrætsudøveres konkurrencedeltagelse eller andre tilsvarende forhold, hvor den studerende ikke vil være i stand til at gennemføre den normerede undervisning og de dertil knyttede prøver i fuldt omfang.

Kulturministeren vil tillige med hjemmel i bestemmelsen fastsætte nærmere regler om mulighederne for tilmelding af bachelorstuderende til uddannelseselementer, bedømmelser og prøver på op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse. Forslaget skal ses i sammenhæng med de ovennævnte forslag om øgede krav til studerende om fremdrift på studierne, idet uddannelseselementer, som en bachelorstuderende er tilmeldt på en kandidatuddannelse, ikke vil indgå i opgørelsen af den studerendes fremdrift på bacheloruddannelsen.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse i nr. 2 er en videreførelse af bestemmelsen i den gældende lovs § 10, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen giver kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om eksaminer, prøver og bedømmelser. Kulturministeren vil herunder fastsætte, at muligheden for at foretage rettidig afmelding fra de enkelte prøver eller bedømmelser afskaffes. Hvis den studerende vælger ikke at deltage i en ordinær prøve, tæller det som et prøveforsøg ud af tre. Kulturministeren vil også fastsætte regler om, at den studerende automatisk er tilmeldt de prøver eller bedømmelser, der hører til de uddannelseselementer, som den pågældende er tilmeldt, jf. nr. 1. Kulturministeren vil endelig fastsætte regler om, at institutionen kan dispensere fra de fastsatte regler om tilmelding til prøver i de tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige forhold. Et usædvanligt forhold kan for eksempel være dokumenteret sygdom, eliteidrætsudøveres konkurrencedeltagelse eller andre tilsvarende forhold, som vedrører den enkelte studerendes egne konkrete forhold.

Til nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 3 svarer til den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, nr. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Kulturministeren vil med hjemmel i bestemmelsen fastsætte nærmere regler om adgang til uddannelserne på bekendtgørelsesniveau. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter selv inden for den relevante bekendtgørelses rammer nærmere regler om adgangskrav og optagelsesprøver i en studieordning. Endvidere vil kulturministeren fastsætte, at konservatorierne i fællesskab udarbejder nærmere regler om optagelsesprocedure til konservatorieuddannelserne, som godkendes af Kulturministeriet.

For Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner vil det gælde, at optagelse på en uddannelse forudsætter en bestået optagelsesprøve, hvor ansøgerens kunstneriske evner og talent vurderes. Som hovedregel er der intet krav om bestået gymnasial eksamen (stx, hf eller tilsvarende) i forbindelse med optag på uddannelserne. Dog kan musikkonservatorierne stille krav om, at ansøgere til lydtekniker-, tonemester- og music management-uddannelsen samt andre lignende uddannelser har en bestået gymnasial eksamen.

Til nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 4 er ny i forhold til gældende lov. Bestemmelsen giver kulturministeren hjemmel til at fastsætte, hvilke titler der er knyttet til de enkelte uddannelser. Kulturministeren vil på bekendtgørelsesniveau fastsætte, hvilke titler der er knyttet til de enkelte uddannelser.

Til nr. 5

Den foreslåede bestemmelse i nr. 5 er ny i forhold til gældende lov. Bestemmelsen giver kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indholdet af uddannelsesinstitutionernes studieordninger. Kulturministeren vil på bekendtgørelsesniveau fastsætte nærmere regler om studieordninger, herunder om indholdet af studieordningerne på uddannelsesinstitutionerne.

Til nr. 6

Den foreslåede bestemmelse i nr. 6 svarer til den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, nr. 6, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Af bestemmelsen fremgår det, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om klager til institutionen fra studerende i forbindelse med eksaminer, prøver og bedømmelser samt procedurer til behandling heraf. Bestemmelsen giver kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om blandt andet klage- og ankemuligheder i forbindelse med en studerendes klage over optagelsesprøver, prøver med intern eller ekstern censur eller andre bedømmelser. Kulturministerens hjemmel vil blive udmøntet i bekendtgørelser på de enkelte fagområder.

Klage over uddannelsesinstitutionernes afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov vil kunne indbringes for Kulturministeriet, når klagen vedrører retlige forhold, jf. også § 21.

Til nr. 7

Den foreslåede bestemmelse i nr. 7 er ny. Med bestemmelsen får kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksaminer, herunder at klager og anker over en faglig bedømmelse kan resultere i en lavere karakter. Det indebærer, at karakteren både kan sættes op og ned i forbindelse med en klage- eller ankesag. Ved tilbud om ombedømmelse eller omprøve som følge af væsentlige fejl eller mangler ved en prøve, der ikke skyldes eksaminandens forhold, vil hverken ombedømmelse eller omprøve kunne resultere i en lavere karakter. Er der tale om fejl eller mangler af særlig grov karakter, kan den afholdte prøve annulleres og en omprøve foranstaltes. I denne situation kan omprøven resultere i en lavere karakter, jf. også bemærkningerne i lovforslagets afsnit 2.3.3.4. vedrørende omprøve og ombedømmelse.

Til nr. 8

Den foreslåede bestemmelse i nr. 8 svarer til den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, nr. 7, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. I henhold til bestemmelsen vil kulturministeren fastsætte nærmere regler for institutionernes kriterier for udvælgelse af særligt talentfulde studerende. Disse kriterier vil sætte rammerne for, hvordan institutionerne udvælger studerende til talentforløb. Bestemmelsen giver også kulturministeren hjemmel til at fastsætte regler om eksamensbevisernes udformning. Kulturministeren vil fastsætte regler, der giver studerende, der har deltaget i ekstra uddannelsesaktiviteter, mulighed for at få en påtegnelse på deres eksamensbevis. Disse studerende opnår herved et eksamensbevis, som adskiller sig fra de eksamensbeviser, som andre studerende modtager. Det forventes, at det herved bliver tydeligt for aftagerne, at den færdiguddannede har ydet en ekstraordinær indsats i forbindelse med gennemførelsen af sin uddannelse. Kulturministeren vil fastsætte regler om, at de ekstra uddannelsesaktiviteter, herunder ekstra ECTS-point, alene tilbydes en lille gruppe af dygtige og højt motiverede studerende. Formålet hermed er også at sikre, at de studerende gennemfører de ekstra aktiviteter samtidig med, at de også gennemfører deres ordinære uddannelse inden for disse uddannelsers normerede studietid.

Til nr. 9

Den foreslåede bestemmelse i nr. 9 svarer til den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, nr. 4, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Kulturministeren vil med hjemmel i bestemmelsen fastsætte nærmere regler om ansættelse af kunstnerisk-videnskabeligt personale, herunder om for eksempel opslag, bedømmelse og ansættelse af kunstnerisk-videnskabeligt personale samt om udpegning af adjungerede professorer.

Til nr. 10

Den foreslåede bestemmelse i nr. 10 er ændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 10, stk. 5, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Der er tale om en nyaffattelse, men bestemmelsen svarer til den nævnte bestemmelse. I henhold til den foreslåede bestemmelse gives kulturministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om bortvisning af og andre disciplinære foranstaltninger over for de studerende. Bemyndigelsen kan udnyttes til at fastsætte regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende, der groft tilsidesætter almindelige regler om hensynsfuld optræden, for eksempel i tilfælde af hærværk eller i tilfælde, hvor en studerende gentagne gange udebliver fra undervisning, herunder prøver og forestillinger, til skade for medstuderende. Ved udtrykket »andre disciplinære foranstaltninger« tænkes først og fremmest på brug af advarsel som sanktion. Regler herom skal udformes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, hvilket indebærer, at der skal være overensstemmelse mellem den studerendes forseelse og den disciplinære sanktion.

En afgørelse om bortvisning eller anden disciplinær foranstaltning vil kunne påklages til kulturministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. § 21.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 svarer til den gældende bestemmelse i § 10, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med bestemmelsen gives kulturministeren hjemmel til at kunne fastsætte nærmere regler om indmeritering i den samlede uddannelse af forhåndsgodkendte uddannelseselementer, når de er gennemført og bestået.

Studerende, der er i gang med en uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution, har som led i uddannelsen mulighed for at tage SU med til et studieophold i udlandet. For at et studieophold i udlandet kan gennemføres med SU, er det en betingelse, at opholdet på forhånd er godkendt af den danske uddannelsesinstitution som fuldt meritgivende – dvs. erstatter en tilsvarende del af den danske uddannelse (forhåndsmerit). Den endelige merit forudsætter, at den studerende gennemfører og består de prøver, som er forudsat i afgørelsen om forhåndsmerit.

Tilsvarende har studerende som led i uddannelsen ved den danske uddannelsesinstitution mulighed for at tage et studieophold ved et dansk universitet eller anden dansk uddannelsesinstitution eller at gennemføre praktik. Gennemførelse af disse forløb forudsætter også, at de på forhånd er godkendt af den danske uddannelsesinstitution som fuldt meritgivende.

Med bestemmelsen får den danske uddannelsesinstitution og den studerende en gensidig forpligtelse, der indebærer, at forhåndsgodkendte uddannelseselementer skal meriteres ind i uddannelsen, når de er gennemført og bestået. Den studerende vil ikke længere have mulighed for at undlade at få meritoverført gennemførte uddannelseselementer og herved forlænge uddannelsesforløbet.

Det vil fortsat være uddannelsesinstitutionen, der træffer afgørelsen om forhåndsmerit. I særlige tilfælde skal institutionen dog kunne træffe en afgørelse om forhåndsmerit inden for kort tid, hvis en studerende for eksempel oplever, at de forhåndsgodkendte uddannelseselementer ikke er blevet udbudt på værtsinstitutionen. Det er hensigten, at den studerende får ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til andre relevante uddannelseselementer, herunder eventuelt uddannelseselementer, som kan meriteres ind i uddannelsesvalgfagsramme, men således at det sker i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionen for at sikre, at institutionen hurtigt kan give en ny forhåndsgodkendelse.

Til brug for sagsoplysning ved behandlingen af den endelige indmeritering skal uddannelsesinstitutionen have dokumentation for, at de forhåndsgodkendte uddannelseselementer er gennemført og bestået. Det vil være hurtigst og lettest at administrere for de danske hjemuddannelsesinstitutioner, hvis den studerende selv kan fremskaffe disse oplysninger fra værtsinstitutionen.

Efter persondatalovens § 6 er der flere forskellige muligheder for at behandle personoplysninger, herunder stk. 1, nr. 1) at den registrerede har givet sit samtykke hertil, nr. 3) at behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, og nr. 6) at behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt. Det forudsættes, at den foreslåede ordning administreres inden for persondatalovens rammer.

Det er hensigten, at kulturministeren vil fastsætte, at afgørelser om forhåndsmerit i forbindelse med studieophold ved andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet betinges af, at den studerende får pligt til at fremsende den fornødne dokumentation til hjemuddannelsesinstitutionen. Samtidig skal den studerende give samtykke til, at hjemuddannelsesinstitutionen kan indhente dokumentationen, hvis den ikke kan fremskaffes af den studerende. Herved bliver den studerende også opmærksom på konsekvenserne af en ansøgning om forhåndsmerit.

Uddannelsesinstitutionen kan derfor kun give forhåndsmerit, hvis den studerende forinden har godkendt at ville fremskaffe den fornødne dokumentation og samtidig givet sit samtykke til, at dokumentationen kan indhentes af hjemuddannelsesinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen.

Med forslaget får kulturministeren endvidere mulighed for at fastsætte regler om, at studerende, der ansøger om studieskift til en anden uddannelse, og at tidligere studerende, som genoptager tidligere uddannelsesforløb, skal oplyse om beståede uddannelseselementer fra alle tidligere danske og udenlandske uddannelsesforløb på samme niveau, dvs. samme niveau i den danske eller den europæiske kvalifikationsramme eller på et tilsvarende niveau, og at uddannelsesinstitutionen sikrer, at der altid foretages en meritvurdering af disse beståede uddannelseselementer. Studerendes overflytning mellem samme bachelor- eller kandidatuddannelse på forskellige danske kunstneriske uddannelsesinstitutioner berøres ikke af det foreslåede.

Det faglige ansvar for meritvurderingen forbliver hos den enkelte uddannelsesinstitution. Det forudsættes, at uddannelsesinstitutionerne i videst muligt omfang søger at indpasse merit for tidligere beståede uddannelseselementer i den nye uddannelses ramme for valgfag.

Til § 13

Den foreslåede bestemmelse er ny. Det foreslås med bestemmelsen, at institutionerne skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.4. om internationalt uddannelsessamarbejde.

Bestemmelsen indebærer, at institutionen skal tilrettelægge uddannelsen således, at der i uddannelsen skal være tilrettelagt et afgrænset forløb, der i indhold og varighed efter institutionens vurdering kan erstattes af et relevant uddannelses- eller praktikforløb i udlandet. Det betyder, at en del af uddannelsen skal tilrettelægges på en sådan måde, at en studerende, der ønsker at gennemføre forløbet gennem et udlandsophold, ved hjemkomst vil kunne fortsætte uddannelsen på samme trin, som studerende på samme årgang er nået til.

Studerende vil således efter eget valg have mulighed for enten på eget initiativ eller som led i en eventuel udvekslingsaftale at gennemføre en del af uddannelsen i udlandet i form af et relevant uddannelses- eller praktikforløb.

I det omfang en institution har en fast udvekslingsaftale med en udenlandsk uddannelsesinstitution eller praktikvirksomhed, vil kravet om, at uddannelsen skal være tilrettelagt således, at den studerende har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet, almindeligvis være opfyldt. Er uddannelsen tilrettelagt med uddannelsesforløb, som er fælles for den danske og en eller flere udenlandske uddannelsesinstitutioner, jf. § 14, stk. 1, vil kravet ligeledes almindeligvis være opfyldt.

Til § 14

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er ny. Bestemmelsen giver mulighed for, at uddannelserne efter nærmere aftale mellem de pågældende institutioner kan tilrettelægges således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte udenlandske institutioner, så den studerende får mulighed for at erstatte en del af den danske uddannelse med et uddannelsesforløb ved en eller flere uddannelsesinstitutioner i udlandet. Med anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution menes, at uddannelsesinstitutionen er nationalt godkendt og underlagt national kvalitetssikring i det pågældende land.

Såvel den danske som den udenlandske uddannelsesinstitution udbyder sin egen uddannelse i hjemlandet, men den danske institution har en aftale med samarbejdsinstitutionen i udlandet om, på hvilke vilkår dele af uddannelsen kan gennemføres parallelt på den udenlandske uddannelsesinstitution og give ret til eksamensbevis fra den danske uddannelsesinstitution.

For den studerende er der tale om en samlet uddannelse, hvor de planlagte udenlandske uddannelsesdele ikke efterfølgende skal meritbedømmes. Baggrunden er, at det aftalte forløb skal stå mål med det uddannelsesforløb, der gennemføres i Danmark.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er ny. I henhold til den foreslåede bemyndigelse kan kulturministeren fastsætte regler om institutionernes udbud af uddannelser i samarbejde med anerkendte udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner i henhold til stk. 1. Med anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution menes, at uddannelsesinstitutionen er nationalt godkendt og underlagt national kvalitetssikring i det pågældende land.

Hvis bemyndigelsen anvendes, forventes det, at der blandt andet vil blive fastsat regler om, at uddannelsesinstitutionerne i samarbejde med en eller flere anerkendte udenlandske videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner kan udbyde dele af uddannelser i udlandet. Uddannelsens enkelte dele gennemføres ved uddannelsesinstitutionen og ved en eller flere af de udenlandske videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Delene, der gennemføres ved udenlandske videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, kan være obligatoriske eller valgfrie.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at studerende, der er optaget ved den danske uddannelsesinstitution, i perioden, hvor de er indskrevet ved en udenlandsk videregående kunstnerisk uddannelsesinstitution, vil være omfattet af reglerne for den udenlandske institution og ikke af denne lov. Studerende, der er optaget ved en udenlandsk institution, er i den periode, hvor de er indskrevet ved den danske uddannelsesinstitution, omfattet af denne lov. Det forventes således, at det vil blive fastsat, hvilke regler de studerende er omfattet af, når de deltager i internationale uddannelsessamarbejder/uddannelser i udlandet, for så vidt angår de rent retlige forhold, da det er vigtigt for den studerende at vide, hvilken uddannelsesinstitutions regler der finder anvendelse for den studerendes daglige forhold. Det afgørende er her, ved hvilken uddannelsesinstitution den studerende er indskrevet.

Til § 15

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en udvidet og nyaffattet videreførelse af den gældende bestemmelse i § 11 a, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, hvor den tidligere opremsning af de enkelte institutioner, som bestemmelsen omfatter, er udgået, og hvor det præciseres, at rektor har det overordnede ansvar for institutionens samlede virksomhed. Med bestemmelsen fastsættes det, at uddannelsesinstitutionerne hver især ledes af en rektor.

Den Danske Scenekunstskole har hidtil bestået af en række forskellige statslige og statsligt støttede institutioner, som hver især har haft en rektor. Ved de selvejende institutioner har der endvidere været bestyrelser. Med etableringen af en samlet videregående statslig scenekunstuddannelsesinstitution vil der skulle ansættes én rektor for den samlede institution, og i lighed med de øvrige videregående statslige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet vil der ikke være en bestyrelse for den nye scenekunstuddannelsesinstitution.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 om rektors kompetence på de enkelte uddannelsesinstitutioner svarer til bestemmelsen i den gældende lovs § 11 a, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med bestemmelsen gives rektor på den enkelte uddannelsesinstitution kompetence til at træffe beslutning i alle sager vedrørende uddannelsesinstitutionen, der ikke eksplicit er henlagt til kulturministeren eller andre i medfør af denne lov.

Forslaget indebærer, at Den Danske Scenekunstskole får de samme styrelsesregler og den samme kompetencedeling mellem rektor og institutionens øverste kollegiale organ, som i dag er gældende på Kulturministeriets øvrige videregående uddannelsesinstitutioner.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 en nyaffattet videreførelse af den gældende bestemmelse i § 11 a, stk. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen fastsætter, at kulturministeren ansætter og afskediger rektor ved hver enkelt uddannelsesinstitution. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.5. om styrelse.

Til stk. 4

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 svarer til den gældende bestemmelse i § 11 a, stk. 4, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med bestemmelsen fastsættes det, at der på uddannelsesinstitutionerne nedsættes et eller flere kollegiale organer, og at uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører uddannelsesinstitutionens overordnede interesser som kunstnerisk uddannelsesinstitution, og medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling.

Kulturministeren vil i henhold til den foreslåede bemyndigelse i § 15, stk. 5, fastsætte nærmere regler om sammensætningen og størrelsen af de kollegiale organer i de enkelte uddannelsesinstitutioners eller fagområders styrelsesbekendtgørelser. Kulturministeren vil endvidere fastsætte nærmere regler om, at uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører uddannelsesinstitutionens overordnede interesser som uddannelsesinstitution, og medvirker ved fastlæggelse af retningslinjer for uddannelsesinstitutionens langsigtede virksomhed og udvikling. Uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ kan for eksempel afgive udtalelse til rektor om skolens budget, struktur, organisation og langsigtede virksomhed. Det øverste kollegiale organ er således kun rådgivende, mens beslutningsretten og -pligten er placeret hos rektor.

Forslaget indebærer, at Den Danske Scenekunstskole får den samme kompetencedeling mellem rektor og institutionens øverste kollegiale organ, som i dag er gældende på Kulturministeriets øvrige videregående uddannelsesinstitutioner.

Til stk. 5

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 svarer til den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. I henhold til den foreslåede bemyndigelse fastsætter kulturministeren på de enkelte fagområder nærmere regler om styrelse af uddannelsesinstitutionerne, herunder om ansættelse af rektor, rektors beføjelser, om nedsættelse og sammensætning af kollegiale organer m.v. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.5. om styrelse.

Desuden vil kulturministeren fastlægge nærmere regler for Den Danske Scenekunstskoles styrelse, som sikrer de lokale ledere på de enkelte uddannelsessteder faglig og organisatorisk indflydelse til at udvikle den lokale afdeling mest hensigtsmæssigt inden for rammerne af den samlede institution.

Til stk. 6

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 er ny. Kulturministeren vil med hjemmel i bestemmelsen fastsætte nærmere regler om, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler driver kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot og herunder fastsætte nærmere regler for styrelsesforhold vedrørende kunsthalsvirksomheden. Styrelsesforholdene omfatter blandt andet regler for ansættelse af kunsthalsdirektøren samt kunsthalsdirektørens beføjelser og kvalifikationer.

Kulturministeren vil endvidere fastsætte nærmere regler om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskolers kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, herunder kunsthallens formål og aktiviteter, jf. § 5, stk. 3. Dette omfatter blandt andet, at kunsthallen skal tjene som udstillingssted for dansk og international kunst fra nyere tid samt være et mødested for begivenheder og uddannelsesaktiviteter med relation til dansk og international samtidskunst.

Til § 16

Den foreslåede bestemmelse er ny. I henhold til den foreslåede bemyndigelse kan kulturministeren fastsætte nærmere regler om aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner. Af disse regler vil det fremgå, at aftagerpanelets opgave er at rådgive rektor om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om udvikling af nye og eksisterende uddannelser og udvikling af nye undervisnings- og prøveformer, og at rektor skal drøfte alle væsentlige spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling med aftagerpanelet. Det vil endvidere fremgå, at kulturministeren udpeger formanden for aftagerpanelet. Rektor for den relevante uddannelsesinstitution og formanden for aftagerpanelet udpeger herefter sammen de øvrige medlemmer efter drøftelse med Kulturministeriet. Aftagerpanelet skal bestå af 5-7 eksterne medlemmer, som repræsenterer aftagerne af de færdiguddannede. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i den pågældende institutions uddannelsesområde og de ansættelsesområder, som uddannelsesområdet giver adgang til. Medlemmerne udpeges på grundlag af deres erfaring med og viden om det pågældende arbejdsmarked, herunder – hvis det er muligt – det internationale arbejdsmarked.

Til § 17

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Af bestemmelsen fremgår det, at statens bevillinger til uddannelsesinstitutionerne fastsættes på de årlige bevillingslove. Kulturministeren fastsætter i den forbindelse aktivitetsniveauet på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutionerne udarbejder i denne sammenhæng årligt inden for rammer fastsat af Kulturministeriet forslag til budget i forbindelse med udarbejdelsen af ministeriets forslag til finanslov.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil kulturministeren fastsætte nærmere regler om opkrævning af gebyrer på de enkelte institutioner eller fagområder, herunder at uddannelsesinstitutionerne kan opkræve gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med optagelsesprøver, eksaminer for privatister og lignende. Institutionernes biblioteker kan desuden opkræve gebyr i forbindelse med for sen aflevering, bortkomst eller beskadigelse af bøger og andet udlånt materiale.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er ny. Som tekstanmærkning nr. 205 til finanslovens § 21, Kulturministeriet, har der hidtil været optaget en bestemmelse, som hjemler visse uddannelsesinstitutioners mulighed for at opkræve gebyrer for studerendes forbrug af fælles materialer. Med den foreslåede bestemmelse overgår reguleringen af området til den materielle lovgivning. Bestemmelsen giver Den Danske Scenekunstskole og Den Danske Filmskole mulighed for at opkræve ikke fuldt omkostningsdækkende gebyrer for studerendes forbrug af fælles materialer. Gebyret udgør 2.000 kr. pr. studerende pr. semester. Beløbet anvendes til materialer, som medgår på produktioner og i undervisningsforløb, hvor det ikke er muligt at skelne mellem de enkelte studerendes forbrug.

Til stk. 4

Bestemmelsen i stk. 4 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen giver kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at en uddannelsesinstitution kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning og eksamen inden for de områder, der er omfattet af de underliggende numre, jf. gennemgangen nedenfor.

Til nr. 1 og 2

Bestemmelserne er en videreførelse af de gældende bestemmelser i § 13, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Efteruddannelse, videreuddannelse og åben uddannelse kan finansieres af indtægter fra deltagerbetaling, der dækker institutionens udgifter helt eller delvis. Dette indebærer, at undervisningen kan finansieres delvis af statslige midler og delvis af deltagerbetaling.

Til nr. 3

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 2, nr. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. I henhold til den foreslåede bestemmelse får kulturministeren hjemmel til at kunne fastsætte nærmere regler om, at uddannelsesinstitutionerne skal opkræve fuld deltagerbetaling for udenlandske studerende på heltidsuddannelser og deltidsuddannelser, medmindre den studerende

1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,

2) er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller er på studieophold på institutionen formidlet via Fulbright eller Denmark’s International Study program (DIS),

3) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, herunder kulturaftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere eller

4) har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c som medfølgende barn til en udlænding, der har opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse m.v., jf. udlændingelovens § 9 a.

Studerende, der kommer fra lande uden for EU/EØS, og som kommer uden for en udvekslingsaftale, skal betale studieafgift for at læse i Danmark. De videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet skal i dag som minimum opkræve det beløb i studieafgift, som svarer til omkostningerne ved den pågældende uddannelse.

Til nr. 4

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 2, nr. 4, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen fastslår, at ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler, skal betale institutionen for deltagelse i undervisning, vejledning, brug af faciliteter m.v. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 10 om erhvervelse af ph.d.-graden.

Til § 18

Den foreslåede bestemmelse er ny. Som tekstanmærkning nr. 189 til finanslovens § 21, Kulturministeriet, har der hidtil været optaget en bestemmelse, som hjemler uddannelsesinstitutionernes mulighed for at afholde udgifter til en ulykkesforsikring for de studerende. Med den foreslåede bestemmelse overgår reguleringen af området til den materielle lovgivning. Bestemmelsen giver Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner mulighed for inden for de eksisterende bevillinger at afholde udgifter til en ulykkesforsikring for de studerende svarende til de ansattes dækning efter lov om arbejdsskader. Der er ikke hjemmel til, at uddannelsesinstitutionerne kan kræve en delvis egenbetaling fra de studerende. Kulturministeriet foretager sammen med uddannelsesinstitutionerne et samlet udbud, som institutionerne herefter kan deltage i.

Til § 19

Til stk. 1 og 2

De foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2 er nye. Som tekstanmærkning nr. 191 til finanslovens § 21, Kulturministeriet, har der hidtil været optaget bestemmelser, som hjemler uddannelsesinstitutionernes mulighed for at afholde udlæg til depositum for udenlandske studerende, gæsteundervisere m.v. samt til at betale leje for boliger til udvekslingsstuderende, gæstelærere og forskere i perioder, hvor boligen ikke benyttes, og til at stille garanti for de pågældende lejeres forpligtelser over for udlejeren ved fraflytning. Med de foreslåede bestemmelser overgår reguleringen af området til den materielle lovgivning. For at fremme den internationale studentermobilitet og et internationalt forskningsmiljø er der behov for, at uddannelsesinstitutionerne kan være behjælpelige med at skaffe bolig til de udenlandske studerende. For at undgå, at problemer med at skaffe bolig bliver en flaskehals i forbindelse med udvikling af internationale studiemiljøer i Danmark, er det ønskeligt, at uddannelsesinstitutionerne kan hjælpe med at reservere boliger til udenlandske studerende samt afholde udlæg af depositum i forbindelse med reservation af bolig.

Til § 20

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 6, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen giver hjemmel til, at uddannelsesinstitutionerne kan modtage tilskud fra for eksempel det kulturelle udlodningsaktstykke og fra ikke statslige instanser. Den foreslåede bestemmelse giver desuden hjemmel til, at uddannelsesinstitutionerne kan anvende tilskudsmidler, som er givet hertil, til at oprette fonde og legater. Sådanne fonde og legater er typisk rettet mod studerende ved en given kunstnerisk uddannelsesinstitution. Forvaltningen af fonde og legater supplerer institutionens opgave med at give videregående uddannelse på de kunstneriske fagområder, fremme deres kunstområder og det kulturliv, der knytter sig hertil, og til at udbrede kendskabet til arbejdsmetoder og resultater inden for deres fagområder. Midlerne fremgår af institutionens balance, men kan kun anvendes til fonds- eller legatformål.

Til § 21

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Der er tale om en nyaffattelse, men bestemmelsen svarer til den nævnte bestemmelse. Af den foreslåede bestemmelse fremgår det, at de afgørelser, som uddannelsesinstitutionen træffer efter reglerne i loven eller efter regler fastsat i medfør af loven, i henhold til bestemmelsen kan indbringes for kulturministeren, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

I henhold til bestemmelsen kan kun klager over retlige spørgsmål indbringes for kulturministeren. Klager kategoriseres almindeligvis ved en opdeling i klager over retlige spørgsmål og klager over afgørelser, der er truffet på grundlag af et uddannelsesfagligt skøn.

Klager over retlige spørgsmål kan for eksempel vedrøre spørgsmål om, hvorvidt institutionen har fulgt reglerne for uddannelsen, regler i forvaltningsloven eller forvaltningsretlige principper.

Klager over institutionens afgørelser, som er truffet på grundlag af et uddannelsesfagligt skøn, vil typisk være klager over en bedømmelse i forbindelse med karaktergivning eller over undervisningen.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Der er tale om en nyaffattelse, men bestemmelsen svarer til den nævnte bestemmelse og sigter på, at kun klager over retlige forhold skal kunne påklages til kulturministeren. Det vil sige, at klager, der ikke vedrører retlige forhold, ikke kan påklages, og at institutionen dermed kan træffe den endelige afgørelse.

Til § 22

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en materiel videreførelse af den gældende bestemmelse i § 16, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Den foreslåede bemyndigelse, hvorefter kulturministeren kan fravige lovens bestemmelser, giver blandt andet uddannelsesinstitutionerne mulighed for efter kulturministerens godkendelse at afvikle mindre udviklings- og uddannelsesforsøg, der indeholder en fravigelse fra lovens bestemmelser. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 8.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 16, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler for institutioner, der udfører særlige opgaver, der hører under denne lovs bestemmelser, herunder eksempelvis udstillings- eller koncertvirksomhed, regler om Danmarks Kunstbibliotek, Kunsthal Charlottenborg eller uddannelses- og vidensaktiviteter. Der kan også være behov for særlige regler i tilfælde, hvor et samlet uddannelsesforløb gennemføres i samarbejde mellem flere uddannelsesinstitutioner.

Til § 23

Til nr. 1 og 2

Der er tale om sproglige konsekvensændringer som følge af forslaget om en særskilt lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Med lovforslaget udskilles reguleringen af Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner således fra lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2013 som ændret ved lov nr. 750 af 25. juni 2014, hvorfor de angivne bestemmelser foreslås ændret.

Til nr. 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om en særskilt lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Med lovforslaget udskilles reguleringen af Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner fra lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2013 som ændret ved lov nr. 750 af 25. juni 2014, hvorfor de angivne bestemmelser foreslås ophævet.

Til § 24

Til stk. 1

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at loven træder i kraft den 1. januar 2015. Dette betyder, at etableringen af den nye videregående scenekunstuddannelsesinstitution kan finde sted pr. 1. januar 2015.

Til stk. 2 og 3

Det foreslås, at regler fastsat i bekendtgørelser for institutioner omfattet af § 1, der er gældende på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Det foreslås endvidere, at regler fastsat for statslige institutioner eller uddannelser, der indgår i Den Danske Scenekunstskole, og som er gældende på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov.

Til stk. 4

Det foreslås, at personer, der på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden varetager hverv på institutioner omfattet af § 1, i henhold til regler fastsat i kongelige anordninger og bekendtgørelser, fortsætter i deres hverv, indtil de afløses af personer, der udnævnes eller vælges efter regler fastsat i medfør af denne lov. For eksempel fortsætter de lokale skoleråd, indtil regler om styrelse af den nye institution, Den Danske Scenekunstskole, er udstedt, jf. § 15, stk. 5.

Til § 25

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er ny. I henhold til den foreslåede bemyndigelse fastsætter kulturministeren nærmere regler om overgangen til udbud af bachelor- og kandidatuddannelser ved Den Danske Scenekunstskole og de studerendes overgang til den nye uddannelsesstruktur.

Af reglerne vil det blandt andet fremgå, at overgangen til udbud af bachelor- og kandidatuddannelser ved Den Danske Scenekunstskole indfases i etaper med trinvis etablering af bachelor- og kandidatniveau med fuld virkning senest fra studieåret 2019-2020 og med forventet første optag på bacheloruddannelserne fra august 2016. Dette sker for at sikre, at den nye institution har tilstrækkelig tid til at opbygge læringsmiljøer og kvalitetssikring, der er tilpasset kandidatniveauet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 1.3.2.5. om ny struktur for scenekunstuddannelserne.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

     
Kapitel 10
     
Ændring af anden lovgivning
     
Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
§ 25. I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2013, foretages følgende ændringer:
     
§ 1. Loven gælder for følgende statslige institutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, der giver uddannelse på de kunstneriske fagområder: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Arkitektskolen Aarhus, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Rytmisk Musikkonservatorium, Statens Teaterskole og Den Danske Filmskole.
 
1. § 1, stk. 1, affattes således: »Loven gælder for følgende statslige institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der giver uddannelse på de kunstneriske fagområder:
1) Arkitektskolen Aarhus.
2) Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.«
Stk. 3. Loven gælder også for institutioner, der måtte opstå som følge af fusioner mellem to eller flere af institutionerne nævnt i stk. 1.
 
2. I § 1, stk. 3, udgår »to eller flere af«.
     
§ 3. Kunstakademiets Billedkunstskoler har som højere uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i maler-, billedhugger- og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter indtil det højeste niveau samt at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag at drive forskning inden for billedkunsten.
 
3. § 3 ophæves.
     
§ 5. Musikkonservatorierne har til opgave tilsammen at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Musikkonservatorierne skal endvidere udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder.
Stk. 2. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole har ud over de opgaver, der fremgår af stk. 1, til opgave at uddanne skuespillere. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole kan herudover give uddannelse i andre fag inden for scenekunstområdet.
 
4. § 5 ophæves.
     
§ 6. Statens Teaterskole har til opgave at uddanne skuespillere, instruktører og scenografer. Skolen kan herudover give uddannelse i andre fag inden for scenekunstområdet.
 
5. § 6 ophæves.
     
§ 7. Den Danske Filmskole har til opgave at give kunstnerisk og teknisk uddannelse i film-, tv- og videoproduktion.
 
6. § 7 ophæves.
     
§ 11 a. Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Rytmisk Musikkonservatorium, Statens Teaterskole og Den Danske Filmskole ledes af en rektor.
Stk. 2. Rektor på de institutioner, der er nævnt i stk. 1, træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved denne lov eller i henhold til § 11, stk. 1, er henlagt til kulturministeren eller til institutionens kollegiale organer.
Stk. 3. Kulturministeren ansætter og afskediger rektor.
Stk. 4. På de institutioner, der er nævnt i stk. 1, nedsættes et eller flere kollegiale organer. Institutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører institutionens overordnede interesser som kunstnerisk uddannelses- og forskningsinstitution, og medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling.
 
7. § 11 a ophæves.