Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 17. september 2014 i sag 40.2014

A

v/forhandlingssekretær Bo Christensen, 3F Privat Service, Hotel & Restauration

mod

B

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), chefkonsulent Simon Neergaard-Holm (DA) og advokat Martin Juul Christensen (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget direktør Niels-Jørgens Larsen, udpeget af HORESTA Arbejdsgiver, og konsulent Peter Lykke Nielsen, udpeget af 3F.

Mellem klageren, A, født den 21. september 1988, og B, blev den 1. oktober 2012 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som kok med uddannelsesperiode fra den 1. oktober 2012. Der er i uddannelsesaftalen ikke anført nogen slutdato på uddannelsesperioden.

Denne sag drejer sig om krav i anledning af virksomhedens bortvisning af eleven og efterbetaling af løn mv.

A har ved sin organisation, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, ved klageskrift modtaget den 10. juli 2014 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale i alt 67.877,30 kr. til A.

Påstanden udgør 50.000 kr. i godtgørelse for mistet uddannelsesgode, 10.000 kr. for tort og injurier samt 7.877,30 kr. i efterbetaling af feriegodtgørelse for optjent, men ikke afholdt ferie i uddannelsesperioden.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Indklagede har endvidere gjort et krav på 11.007,75 kr. gældende til kompensation. Kravet vedrører udgifter til låsesmed for udskiftning af virksomhedens låse, som angiveligt var nødvendiggjort af elevens meget sene aflevering af nøgler.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 8. september 2014.

Sagsfremstilling

Natten mellem den 24. og 25. juni 2013 var der indbrud i indklagedes virksomhed, hvorunder der blev stjålet chokolade, sodavand og 300 kr. i kontanter. Gerningsmændene blev optaget på overvågningsvideo, der var opsat på virksomhedens kontor og køkken. Billederne fra overvågningsvideoen har været tilgængelige for Tvistighedsnævnets medlemmer.

Den 2. juli 2013 bortviste indklagede A med den begrundelse, at man havde anmeldt ham som gerningsmand til indbruddet. Det fremgår af brevet, at A omgående skulle aflevere sin nøgle til virksomheden.

3F protesterede ved brev af 16. juli 2013 mod bortvisningen.

Den 7. november 2013 traf (bynavn) Politi afgørelse om at opgive sigtelsen mod A for at have begået indbrud hos indklagede, idet man ikke forventede, at han ville blive fundet skyldig.

De i sagen rejste krav blev drøftet på forligsmøde i Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen den 22. april 2014, uden at der kunne opnås enighed herom. Der blev under dette møde fremlagt en opgørelse over et krav på manglende løn for den 1. juni til den 3. juli 2013 med 17.945.95 kr. og manglende betaling af pension for perioden fra den 1. oktober 2012 til ultimo maj 2013 med i alt 13.860,13 kr. eller i alt 31.806,08 kr.

Efter mødet fremkom der en opgørelse fra indklagedes revisor, hvorefter det samlede løn- og pensionstilgodehavende blev beregnet til 23.928,78 kr., hvilket beløb indklagede efterfølgende betalte. Det fremgår af revisorens opgørelse, at der ikke er beregnet feriegodtgørelse af lønnen, idet der er udbetalt løn under afholdelse af ferie i uddannelsesperioden, og alene er beregnet 8 % af lønnen i pensionsbidrag, svarende til arbejdsgiverens pensionsbidrag.

Den 8. maj 2014 blev der meddelt indklagede aktindsigt i størstedelen af politiets dokumenter i straffesagen. Det fremgår heraf bl.a., at tyvene var kommet ind på gerningsstedet ved opbrud af en bagdør, formentlig ved hjælp af en skovl. Overvågningsvideoen blev den 25. juni 2013 fra kl. 02.55 gennemset af en betjent, der i rapport af samme dato noterede bl.a.:

”På overvågningsbillederne fremgik det, at to gerningsmænd indfandt sig foran firmaets bagindgang kl. 0037.

De indfandt sig herefter i køkkenet, hvor de gennemrodede to køkkenskuffer. De indfandt sig herefter ved kasseapparatet der ligeledes var placeret i køkkenet. B1 Fjernede pengeskuffen fra selve kasseapparatet, hvorefter A1 og B1 gik ind på kontoret med pengeskuffen. Pengekassen blev placeret på kontoret og tømt for indhold. På kontoret gik A1 målrettet efter en kasse der var placeret øverst på et reolsystem. A1 gennemrodede kassen, mens B1 gik rundt på kontoret. Efter kort tid forlod A1 og B1 kontoret, hvorfra de medbragte en pakke chokolade der var placeret på skrivebordet.

Herefter indfandt de sig i lagerrummet, hvor A1 tog en kasse sodavand. A1 og B1 forlod kl. 0040 stedet via den opbrudte dør. ”

Det fremgår af politiets akter endvidere, at B, samme nat som indbruddet blev begået, over for politiet oplyste, at han ikke med 100 % sikkerhed kunne sige, at A1 var identisk med A, men at han ville kigge mere videoovervågning igennem i løbet af dagen, at V1 og V2 under afhøringer hos politiet den 17. september 2013 begge forklarede, at de var 100 % sikre på, at A var identisk med A1 på grund af den måde, han bevægede sig rundt på i køkkenet, på hans kropsholdning og ved genkendelse af hans ansigt, da han på et tidspunkt kigger op på et af kameraerne. Samme dag blev der gennemført en afhøring af A, som nægtede sig skyldig. Der blev endvidere foretaget en ransagning af hans bopæl med henblik på at søge efter den trøje, som gerningsmanden A1 sås iført på overvågningsvideoen, men den blev ikke fundet.

Der har under sagen været fremlagt en faktura af 19. april 2013 vedrørende låsearbejde den 18. og 21. marts samt den 25. april 2013 på i alt 11.007,75 kr.

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at han i slutningen af uddannelsesperioden var sygemeldt i 2-3 uger. Under sin sygemelding fik han at vide, at der havde været indbrud i virksomheden, og at han var blevet anmeldt for det. Han havde forinden skrevet til virksomheden, fordi lønnen var udeblevet. Han fik at vide, at han skulle komme ned på virksomheden, og så ville de ordne det. Da han kom, fik han en bortvisning. Det var ikke ham, der havde begået indbrud, og det var ikke første gang, at der var indbrud i virksomheden, og det havde en måneds tid tidligere foranlediget opsætning af videoovervågning. Han har nogle gange lukket forretningen og optalt dagens omsætning, men han vidste ikke, hvor omsætningen blev opbevaret, da han bare lagde den på bordet. Der var som regel 500 kr. i byttepenge og 2-300 kr. fra dagens omsætning i kontanter.

B har forklaret bl.a., at han om natten havde forladt virksomheden uden at sætte alarmen til. Da han kom tilbage og så, at der havde været indbrud, kontaktede han politiet, som kom hurtigt. Over for politiet udpegede han med stor sikkerhed A som en af gerningsmændene på grundlag af overvågningsbillederne. Han kunne se det på et af billederne af ansigtet og på gerningsmandens kropsholdning og gang. Hertil kom, at der blev rodet i A's egen skuffe. Det virkede som et chikanøst indbrud, idet der var mange genstande, som var meget mere værd i virksomheden end de småpenge, der blev stjålet. Næste morgen indkaldte han V1, som kiggede overvågningsvideoen igennem, og hun sagde, at hun regnede med, at den ene gerningsmand var A. Han havde ikke på forhånd nævnt noget om sin egen mistanke til A. Senere på dagen indkaldte han V2, som på samme grundlag udpegede A som gerningsmand. Han anmeldte herefter A til politiet for indbruddet. Han kunne se, at det var A ud fra ét billede af ansigtet og ud fra hans gang. Han besluttede også at bortvise A. Han kontaktede ikke A, som dengang var sygemeldt, inden bortvisningen. Han kontaktede skolen, der oplyste ham om, at A på trods af bortvisningen sagtens kunne fortsætte sit skoleforløb, men A mødte ikke op. Han ved ikke, hvorfor der er fremlagt en regning fra låsesmeden, som vedrører arbejde udført før indbruddet.

V1 har forklaret bl.a., at da hun mødte om morgenen den 25. juni 2013, var køkkenskuffer revet op, ting var taget ud, og det sted, hvor dagens omsætning blev opbevaret, var blevet gennemrodet. Hun blev af B bedt om at kigge videoovervågningen igennem, og på den så hun to mænd gå rundt i køkkenet, tage penge fra kasseapparatet og rode i køkkenskufferne, inden de gik ud i kaffekøkkenet, åbnede døren til toilettet, hvor der ikke var noget at stjæle, for derefter at gå ind på kontoret og række direkte op på den øverste hylde, hvor omsætningen lå. Der ligger sjældent mere end 1.000 kr. i kontanter. Hun mente, at A var den ene af gerningsmændene navnlig ud fra hans kropsholdning. B havde ikke på forhånd fortalt hende om sin mistanke til A.

V2 har forklaret bl.a., at han tidligere har været ansat hos indklagede og er ven med A. Efter indbruddet blev han kaldt op til forretningen og gennemså videoovervågningen. Han genkendte med 99 % sikkerhed A som værende en af gerningsmændene. Han talte bagefter med A om det og opfordrede ham til at indrømme sin deltagelse i indbruddet, men det gjorde A ikke, hverken over for ham eller over for B.

V3 har forklaret bl.a., at han er køkkenchef i X, der siden 1. januar 2014 har haft A i lære. Han var ved ansættelsen bekendt med beskyldningerne mod A om indbrud, men han havde ingen grund til at tvivle på A. A er en meget dedikeret elev, der passer sit arbejde og aldrig har opført sig mistænkeligt.

Procedure

Klager har til støtte for sine påstande anført, at det mod elevens benægtelse ikke er godtgjort, at han er en af gerningsmændene til indbruddet, hvorfor ophævelsen af uddannelsesaftalen var uberettiget. Der tilkommer derfor eleven en forhøjet godtgørelse for mistet uddannelsesgode under hensyn til de falske beskyldninger, ligesom han har krav på godtgørelse for tort og injurier på grund af indklagedes udbredelse af beskyldninger om tyveri. Hertil kommer, at eleven var uden lønindkomst i et år forud for uddannelsesforholdets begyndelse og derfor havde krav på løn under ferie og feriegodtgørelse ved fratræden samt efter Højesterets dom af 20. august 2014 har krav på betaling af eget pensionsbidrag.

Indklagede har til støtte for påstanden om frifindelse anført, at det fremgår tydeligt af overvågningsvideoen, at det var en person med kendskab til virksomheden, der begik indbruddet, idet gerningsmændene gik målrettet efter kasse- og kontantbeholdning. Eleven er af vidner blevet genkendt som værende den ene af gerningsmændene såvel på hans kropsholdning som på et enkelt billede af hans ansigt. Det var derfor berettiget at bortvise eleven som følge af hans deltagelse i indbruddet. Bortvisningen forhindrede heller ikke eleven i at deltage i det kommende skoleforløb, så også af den grund skal indklagede frifindes for krav om godtgørelse. Med hensyn til lønkravet fastholdes den opgørelse, som indklagedes revisor har lavet, hvorefter der ikke tilkommer eleven yderligere løn mv.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Ad krav om godtgørelse for mistet uddannelsesgode.

3 voterende udtaler:

Vi finder det efter videoovervågningen og de afgivne forklaringer ikke tilstrækkeligt godtgjort, at eleven var en af de to gerningsmænd, som begik indbrud i virksomheden natten mellem den 24. og 25. juni 2013. Bortvisningen af eleven med denne begrundelse var herefter ikke berettiget.

Vi stemmer derfor for at tilkende eleven en godtgørelse for mistet uddannelsesgode, som under hensyn omstændighederne omkring ophævelsen passende kan fastsættes til 50.000 kr. Det bemærkes herved, at det af erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 4, fremgår, at det er en betingelse for gennemførelse af skoleforløb, at eleven er omfattet af en uddannelsesaftale, og at bortvisningen af eleven derfor - uanset hvilken oplysning indklagede må have fået – indebar, at eleven ikke kunne gennemføre sin uddannelse som planlagt.

2 voterende udtaler:

Vi finder det efter bevisførelsen godtgjort, at indklagede på tidspunktet for bortvisningen af eleven var berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen, idet B efter billederne fra overvågningsvideoen og vidnernes genkendelse af eleven havde en velbegrundet mistanke om, at eleven deltog i indbruddet i virksomheden. Vi stemmer derfor for at frifinde indklagede for det rejste krav om godtgørelse for mistet uddannelsesgode.

Ad godtgørelse for tort og injurier

Efter de foreliggende oplysninger findes indklagede ved sine henvendelser til nuværende og tidligere medarbejdere samt en medarbejder ved kommunen ikke at være gået ud over rammerne for berettiget varetagelse af sine interesser i sagen. Der findes herefter ikke grundlag for at tilkende eleven torterstatning i anledning af disse henvendelser.

Ad efterbetaling af løn

Det lægges efter de foreliggende oplysninger til grund, at eleven i optjeningsåret forud for uddannelsesforholdets begyndelse ikke havde optjent ret til feriegodtgørelse til udbetaling i uddannelsesperioden. Herefter, og da elever efter ferielovens § 9 har ret til betalt ferie, selvom der ikke er optjent ret hertil, findes der ikke grundlag for at reducere elevens krav på feriegodtgørelse under hensyn til den løn, der er betalt under afholdelse af ferie i uddannelsesperioden.

Vedrørende pensionsbidrag har Højesteret i dom af 20. august 2014 (sag 337/2012) udtalt, at udgangspunktet er, at en arbejdsgiver ikke med frigørende virkning kan opfylde sin pligt til at indbetale pensionsbidrag ved at udbetale pensionsbidraget til medarbejderen som løn, og at arbejdsgiveren derfor har pligt til at efterbetale manglende bidrag til elevens pensionsordning. Der er ikke i denne sag oplyst omstændigheder, der kan føre til en fravigelse af udgangspunktet, hvorfor elevens krav om efterbetaling af pension tages til følge med den bemærkning, at bidragene skal indbetales til elevens pensionsordning.

Med denne bemærkning tages elevens krav på efterbetaling af løn mv. til følge.

Indklagede har ikke dokumenteret, at der består et modkrav mod eleven for udgifter til låsesmed.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at klager får medhold i sit krav på i alt 57.877,30 kr.

T h i b e s t e m m e s:

Indklagede, B, skal inden 14 dage betale 57.877,30 kr. til A.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.

For udskriftens rigtighed