Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 18. september 2014 i sag 18.2014

A

v/forhandlingssekretær Morten Fischer-Nielsen, 3F Den Grønne Gruppe

mod

B

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), chefkonsulent Simon Neergaard-Holm (DA) og advokat Martin Juul Christensen (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget advokat Charlotte Strøm Petersen, udpeget af GLS-A, og forhandlingssekretær Vagn Henriksen, udpeget af 3F.

Mellem klageren, A, født den 18. juli 1982, og B, blev den 10. september 2012 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som landmand med speciale inden for husdyr med uddannelsesperiode fra den 2. oktober 2012 til den 31. december 2013.

Denne sag drejer sig om virksomhedens ensidige ophævelse af uddannelsesaftalen.

A har ved sin organisation, 3F Den Grønne Gruppe, ved klageskrift modtaget den 10. april 2014 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede B tilpligtes at betale 60.000 kr.

Påstanden udgør godtgørelse for mistet uddannelsesgode efter erhvervsuddannelseslovens § 65.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 8. september 2014.

Sagsfremstilling

Uddannelsesaftalen blev i henhold til ophævelsesblanket underskrevet den 29. september 2013 ensidigt ophævet af virksomheden med følgende begrundelse:

”Eleven blev bortvist pga. grov forsømmelse vedrørende pasning af kalve – eleven har erkendt at kalvene ikke fik mælk pga. en uoverensstemmelse med arbejdsgiver. ”

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at han hver anden weekend arbejdede fra fredag aften til lørdag morgen og igen fra lørdag aften til søndag morgen. Arbejdet bestod i at fodre kalvene. Der havde i længere tid været diskussion mellem ham og indklagede om betaling af husleje, løn og feriepenge, og han var nervøs og stresset herover. Lørdag den 28. september 2013 erfarede han, at han havde fået løn for langt færre timer, end han havde præsteret i august måned. Han gik på arbejde som aftalt lørdag aften, men da han havde fodret de små kalve, blev det for meget for ham. Han forlod arbejdspladsen efter at have ringet til indklagede og fortalt, at han havde fodret alle kalvene og nu gik hjem lidt før tid. Han sagde ikke noget om, at nogle af kalvene manglede at få mælk, men han nævnte over for en anden rumænsk ansat, at tappehanen var utæt, og at der derfor sivede mælk ud. Han forlod arbejdspladsen, fordi han ikke kunne holde til presset og til den behandling, han fik, hvor han blev trådt på og snydt. Han meldte sig ikke syg.

B har forklaret bl.a., at A havde været hos ham i et år, hvor han havde haft ansvaret for fodring af kalve. De havde indgået aftale om arbejde hver anden weekend under skoleophold, hvilket også var i A's interesse, da han gerne ville tjene penge under sit ophold i Danmark. Det er en helt sædvanlig aftale inden for branchen. Søndag morgen fortalte den medarbejder, der har ansvaret for fordring af kalvene i hverdagene, at kalvene ikke havde fået mælk. Hun havde tidligere sagt til ham, at der var noget galt med fodring af kalvene, men han stolede på A og mente, at hun måtte tage fejl. Hun havde derfor målt mælkepulver op og sat streger, så hun kunne dokumentere over for ham, at kalvene ikke fik nok mælk i weekenden. Det er meget tydeligt, når kalve ikke får mælk nok, men han havde ikke selv observeret det før den pågældende søndag morgen. Han talte med A om problemet, og A indrømmede straks, at han ikke havde givet alle kalvene mælk og angav som grund, at han ikke havde fået det korrekte beløb betalt i feriepenge. Det er rigtigt, at der på et tidspunkt var fejl i feriepengeafregningen for alle medarbejderne, men det blev ordnet via lønkontoret. Han havde ikke tidligere fra A hørt om andre fejl eller om stress eller sygemelding på grund af sådanne forhold.

Procedure

Klager har til støtte for påstanden anført, at elevens weekendarbejde under skoleophold ikke var en del af uddannelsesaftalen, og at eventuel misligholdelse af denne arbejdsforpligtelse derfor ikke kan udgøre en berettiget ophævelse af uddannelsesaftalen. Selvom den manglende fodring måtte udgøre en misligholdelse af uddannelsesaftalen, kan denne misligholdelse under hensyn til det pres, som eleven var under som følge dels af den store arbejdsbyrde, dels af uoverensstemmelserne med virksomheden om løn, feriepenge og husleje, ikke betegnes som grov, og forseelsen burde højest have medført en advarsel. Ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse bør der henses til bl.a., at virksomheden har opnået en besparelse ved ikke at skulle betale eleven løn under det sidste skoleophold.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at elevens manglende opfyldelse af sin arbejdspligt indebar, at de pågældende kalve blev misrøgtet, hvilket udgør et strafbart forhold for virksomheden. Der var ingen forudgående uoverensstemmelser, som kunne berettige eleven til at forlade arbejdspladsen før tid. Det er helt normalt, at rumænske elever ønsker at tjene penge ved weekendarbejde, og eleven havde på intet tidspunkt over for ham tilkendegivet, at arbejdet var blevet for stor en byrde for ham. Han havde intet økonomisk incitament til at ophæve uddannelsesaftalen med en elev, som han var glad for og havde haft til hensigt at tilbyde beskæftigelse efter uddannelsens afslutning.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

3 voterende udtaler:

Eleven havde indgået aftale med indklagede om under sit skoleophold at udføre arbejde hver anden weekend i stalden med fodring af kalve. Selvom eleven ikke i kraft af uddannelsesaftalen var forpligtet til at indgå en sådan aftale, finder vi ikke grundlag for at anse hans weekendarbejde for et ansættelsesforhold, der skal behandles uafhængigt af uddannelsesforholdet.

Vi lægger efter de afgivne forklaringer til grund, at eleven på grund af uoverensstemmelser med arbejdsgiveren forlod arbejdspladsen, selvom han ikke havde givet alle kalvene mælk, uden at give indklagede besked herom. Tværtimod ringede han efter sin egen forklaring til indklagede og gav udtryk for, at han havde fuldført sit arbejde, og han kunne ikke forvente, at hans oplysning til en kollega om, at tappehanen til en mælketank var utæt, ville føre til, at andre den pågældende morgen ville fodre de resterende kalve.

Uanset om eleven måtte have været stresset og presset af det meget arbejde, han havde påtaget sig, finder vi, at eleven under disse omstændigheder væsentligt har misligholdt uddannelsesaftalen, og at virksomhedens ophævelse derfor var berettiget. Vi stemmer herefter for at frifinde indklagede for det rejste krav.

2 voterende udtaler:

Vi tiltræder, at eleven har misligholdt sin uddannelsesaftale ved at forlade arbejdspladsen, inden alle kalvene var fodret. Når imidlertid henses til, at eleven havde påtaget sig arbejdet i weekender under sit skoleophold, det pres han som følge heraf var under samt de forudgående uoverensstemmelser med virksomheden om bl.a. hans lønforhold, finder vi, at misligholdelsen ikke var så grov, at den berettigede indklagede til at bringe uddannelsesaftalen til ophør som sket.

Vi stemmer på denne baggrund for at tage klagerens påstand til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at indklagede frifindes.

T h i b e s t e m m e s:

Indklagede, B, frifindes.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.