Den fulde tekst

Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF) og Pia Kjærsgaard (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i offentligt rum

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag om indførelse af forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum.

Bemærkninger til forslaget

Debatten om indførelse af et forbud mod beklædning, der skjuler ansigtet, som f.eks. burka og niqab, er ikke en ny debat, hverken i Folketinget eller medierne. Tilbage i 2009 fremsatte Dansk Folkeparti – i forlængelse af Det Konservative Folkepartis udmeldinger om at forbyde burkaer i det offentlige rum – et lignende forslag herom, jf. beslutningsforslag nr. B 11 (folketingsåret 2009-10).

På det tidspunkt var Justitsministeriet imidlertid mest tilbøjelig til at mene, at et sådant forbud ville være i strid med grundloven, ligesom Justitsministeriet fandt, at det måtte anses for sandsynligt, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ville finde, at indførelse af et forbud mod at bære burka i det offentlige rum vil udgøre et indgreb i den konventionsbeskyttede ret til religionsfrihed, jf. UUI alm. del – svar på spm. 286 (folketingsåret 2008-09).

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har imidlertid i juli 2014 netop godkendt et fransk forbud fra 2010 mod at bære beklædning, der har til formål at skjule ansigtet, i det offentlige rum, jf. Case of S. A. S. v. France. Application no. 43836/11.

På den baggrund er der efter forslagsstillernes opfattelse behov for en fornyet stillingtagen til, hvorvidt et forbud mod i det offentlige rum at maskere sig og bære heldækkende beklædning, der har til formål at skjule ansigtet, ligeledes kan og bør indføres i Danmark, jf. »Danmark har bedre mulighed for at forbyde burka«, Kristeligt Dagblad den 4. juli 2014, hvori juraprofessor Sten Schaumburg-Müller vurderer, at Danmark som konsekvens af dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil få lettere ved at indføre et forbud mod at tildække ansigtet.

Forslagsstillerne anfører, at det i dansk og vestlig kultur er en afgørende del af vores omgang med hinanden, at vi rent faktisk kan se hinandens ansigter. Det er således afgørende for menneskers interaktion og samlivet i Danmark, at man ikke kan skjule sit ansigt eller sin identitet for sine medborgere. Forslagsstillerne finder det derfor afgørende for den sociale samhørighed, at maskering og heldækkende beklædning som f.eks. burka og niqab generelt forbydes i det offentlige rum, jf. »Det er ikke sådan, vi gør i Danmark. Mange gode grunde til burkaforbud«, Kristeligt Dagblad den 10. juli 2014. Forslagsstillerne anerkender dog, at der kan være visse særlige situationer, hvor en heldækkende beklædning kan legitimeres. En nærmere præcisering af sådanne situationer bør ske i forbindelse med det lovforberedende arbejde.

Det bemærkes, at forslaget skal gælde generelt og stille et objektivt krav om, at al form for maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum – med undtagelse af de særlige, legitime tilfælde – skal forbydes med det formål at værne om og sikre den sociale samhørighed i Danmark. Det skal således understreges, at der ikke er tale om et forbud, der specifikt retter sig mod visse former for religiøse beklædningsgenstande, men at der derimod ønskes indført et generelt forbud mod tildækning af ansigtet i det offentlige rum i Danmark.

Sanktionen for overtrædelse af forbuddet foreslås – i lighed med sanktionerne for overtrædelse af det franske forbud – at være en relativt beskeden bøde, eventuelt kombineret med pligtmæssigt kursus i danske værdier.

Det er forslagsstillernes forventning, at forslaget er foreneligt med såvel grundloven og – i lighed med det franske forbud – Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Skriftlig fremsættelse

Martin Henriksen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i offentligt rum.

(Beslutningsforslag nr. B 10)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.