Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Told- og Skattestyrelsen fandt, at der forelå skatteundgåelse eller skatteunddragelse såfremt der i forlængelse af en skattefri ophørsspaltning af et holdingselskab, jf. fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b, ville ske salg af det ene modtagende selskabs aktier i et underliggende datterselskab, enten ved tilbagesalg til det udstedende selskab, eller ved salg til det andet modtagende selskab.
Den fulde tekst

Skattefri ophørsspaltning af et holdingselskab, efterfulgt af det modtagendeselskabs salg af de i forbindelse med spaltningen overdragnedatterselskabsaktier

 

 

Told- og Skattestyrelsen blev anmodet om tilladelse til skattefri spaltning af et holdingselskab (H) i medfør af fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b.

Holdingselskabet var stiftet i 2000 i forbindelse med en skattefri ombytning af aktierne i det underliggende datterselskab (D).

I forbindelse med spaltningen, som ønskedes gennemført som en ophørsspaltning, skulle aktierne i D overdrages ligeligt til to til formålet nystiftede holdingselskaber H1 og H2. De to modtagende holdingselskaber skulle hver især være helejet af de hidtidige aktionærer, henholdsvis A og B.

Baggrunden for spaltningen var et ønske fra de to aktionærer om opstart af nye aktiviteter uafhængigt af hinanden, samtidig med, at de kunne fortsætte driften i D. Derudover var spaltningen begrundet i hovedaktionær B's fremtidige generationsskifte med sin søn.

Under hensyn til de angivne forretningsmæssige formål, samt det forhold, at den ved spaltningen opnåede struktur agtedes opretholdt i mindst 3 år, blev anmodningen imødekommet uden fastsættelse af særlige vilkår.

Ca. en måned efter Told- og Skattestyrelsen havde fremsendt sin afgørelse - og inden tilladelsen var udnyttet - blev Told- og Skattestyrelsen forespurgt om hvorvidt H1 kunne afhænde de modtagne aktier i D, enten ved tilbagesalg til det udstedende selskab eller ved salg til H2, uden at dette fik indflydelse på den meddelte tilladelse til skattefri spaltning.

Baggrunden for forespørgslen var, at A i mellemtiden var blevet syg og derfor ikke kunne fortsætte i D's drift.

Konsekvensen af det efterfølgende salg af H1's aktier i D var, at A's ellers skattepligtige udtræden af koncernen blev konverteret til en skattefri udtræden. Dette udelukkede imidlertid ikke i sig selv, at spaltningen kunne gennemføres skattefrit, hvis ellers fusionsskattelovens formål - om at imødekomme forretningsmæssigt begrundede omstruktureringer - fortsat var opfyldt.

En sådan forretningsmæssig begrundelse kan - i henhold til art. 11, stk. 1, litra a) i fusionsdirektivet 90/434/EØF og EF-domstolens afgørelse i Leur-Bloem (C-28/95) - være omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i selskabet. Derudover kan det have betydning, om den ved transaktionen opnåede struktur vil opretholdes i kortere eller længere tid.

Som nævnt var spaltningen bl.a. begrundet i parternes ønske om at opstarte nye aktiviteter uafhængigt af hinanden, samtidig med, at de ønskede at fortsætte den fælles drift af D. Det efterfølgende salg af H1's aktier i D, var derimod begrundet i A's pludseligt opståede sygdom, der forhindrede ham i at deltage i D's fremtidige drift.

Under hensyn til de ændrede forudsætninger fandt Told- og Skattestyrelsen det ikke sandsynliggjort, at der reelt ville ske opstart af ny erhvervsvirksomhed i H1. Da det påtænkte salg af H1's aktier i D, samtidig bevirkede, at den ved spaltningen opnåede struktur, kun ville opretholdes i et splitsekund, og ikke som forudsat ved tilladelsen - i mindst 3 år efter spaltningens gennemførelse - havde Told- og Skattestyrelsen svært ved at se hvorfor A's udtræden af koncernen skulle gennemføres via en skattefri spaltning - og ikke som et skattepligtigt salg i medfør af aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, jf. hertil princippet i SKM2003.180.TSS . Det var i den forbindelse taget i betragtning, at B's fortsatte drift i såvel H2 som D var upåvirket af, om spaltningen gennemførtes skattefrit eller skattepligtigtigt, hvilket tilsvarende gjorde sig gældende for så vidt angår det påtænkte generationsskifte mellem B og dennes søn.

Udfra en samlet konkret vurdering af ovennævnte fandt Told- og Skattestyrelsen, at hovedformålet med spaltningen ikke længere var begrundet i forretningsmæssige overvejelser, men derimod i ønsket om at konvertere A's ellers skattepligtige udtræden af koncernen til en skattefri udtræden. Efter Told- og Skattestyrelsens vurdering havde de påtænkte transaktioner således ikke et sådan forretningsmæssigt formål som forudsat i fusionsskattelovens forstand, jf. hertil fusionsdirektivets art. 11 samt EF-domstolens afgørelse i Leur-Bloem, hvorfor et eventuelt efterfølgende salg af H1's aktier i D - enten som tilbagesalg til det udstedende selskab, eller ved salg til H2 - ville bevirke, at en given spaltning af H måtte anses som skattepligtig.