Den fulde tekst

Fremsat den 30. oktober 2014 af klima-, energi- og bygningsministeren Rasmus Helveg Petersen

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser, biobrændstofloven og lov om fremme af besparelser i energiforbruget

(Erhvervsrettet lempelse af PSO-betaling for elektricitet, afskaffelse af tilskudsordning til ikkekvoteomfattet elproduktion, afskaffelse af PSO-betaling for gas, fravigelse af iblandingsprocent for biobrændstoffer, faktureringsoplysninger m.v. til energiforbrugere med fordelingsmålere, ændring af klageregler m.v.)

§ 1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 633 af 16. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, indsættes efter », medmindre«: »omkostningerne er finansieret af statsmidler, jf. stk. 6, eller

2. I § 8, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 9 b,«.

3. I § 8 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Svarende til en bevilling afsat på finansloven afholder staten en del af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre offentlige forpligtelser omfattet af stk. 1, nr. 1-5. Statsmidler afsat til dækning af omkostninger omfattet af 1. pkt. udbetales til Energinet.dk en gang årligt. Energinet.dk fordeler statsmidlerne ligeligt over året i forbindelse med den opgørelse af omkostninger, der er nævnt i stk. 5.«

4. Overskriften før § 9 b ophæves.

5. § 9 b ophæves.

6. I § 28, stk. 2, nr. 13, udgår »og kompensation for CO2-afgift ifølge § 9 b«.

7. I § 31, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »gælder dog ikke«: »i forhold til en netvirksomhed«.

8. § 89, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Energinet.dk efter § 8, stk. 5, jf. § 8, stk. 1, nr. 4, og § 8, stk. 5, jf. § 9.

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministerens og Energitilsynets afgørelser nævnt i stk. 1 og Energinet.dk’s afgørelser nævnt i stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 4. Energitilsynets afgørelser om certificering, jf. § 19 d, kan alene indbringes for Energiklagenævnet, hvis Energitilsynet afslår certificeringen.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

9. § 89 affattes således:

»§ 89. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren eller af Energitilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven. Med de indskrænkninger, der følger af Europa-Kommissionens beføjelser, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren eller

Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling. Energiklagenævnet behandler ligeledes klager over afgørelser truffet af Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne.

Stk. 2. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Energinet.dk efter § 8, stk. 5, jf. § 8, stk. 1, nr. 4, § 8, stk. 5, jf. § 9, og § 58 c og regler udstedt i henhold til § 58 c.

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministerens og Energitilsynets afgørelser nævnt i stk. 1 og Energinet.dk’s afgørelser nævnt i stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 4. Energitilsynets afgørelser om certificering, jf. § 19 d, kan alene indbringes for Energiklagenævnet, hvis Energitilsynet afslår certificeringen.

Stk. 5. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Stk. 6. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 7. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog fra bekendtgørelsen.«

§ 2

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 25. november 2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 2 i lov nr. 633 af 16. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 4-6, ophæves.

2. I § 35 c indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Staten afholder inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven, udgifterne til pristillæg efter stk. 1-6 og 8 og omkostningerne forbundet med administration heraf.«

§ 3

I lov nr. 607 af 12. juni 2013 om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 5, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5. Tilsagn om tilskud kan betinges af, at ansøgeren får udført et energisyn til brug for dokumentation af, at det ansøgte projekt er energieffektivt, herunder at dette energisyn udarbejdes af en ekspert som defineret i regler udstedt i medfør af kapitel 5 i lov om fremme af besparelser i energiforbruget.

Stk. 6. Støtte til energisyn kan ikke gives til de dele af et energisyn, som er omfattet af lov om fremme af besparelser i energiforbruget.«

Stk. 6-11 bliver herefter stk. 7-12.

2. I § 4, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Ministeren kan desuden fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om tilskudsordningen, herunder oplysninger om tilskudsmodtager og tilskudsbeløb.«

3. I § 6, stk. 1, indsættes efter »afholdt«: »og betalt«.

4. § 16, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af § 5, stk. 3, og § 6, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder reglerne.«

§ 4

I biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 21. juni 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 276 af 27. marts 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »kalenderår«: », jf. dog stk. 5«.

2. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. En virksomhed kan fravige procentsats, der er fastsat i stk. 1, med op til 0,5 procentpoint. En sådan fravigelse vil skulle udlignes det efterfølgende år. I 2020 kan den procentsats, der er fastsat i stk. 1, ikke fraviges.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.

3. I § 3, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

4. I § 3 indsættes efter stk. 8, der bliver stk. 9, som nyt stykke:

»Stk. 10. Klima-, energi- og bygningsministeren kan med mindst 1 års varsel fastsætte regler om, at fravigelse af den procentsats, der er fastsat i stk. 1, jf. stk. 5, ikke kan finde sted i år, hvor Danmark har forpligtelser, der kan relateres til iblanding af biobrændstoffer.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 11.

5. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

6. I § 5, stk. 2, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

§ 5

I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 12. november 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 345 af 8. april 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, indsættes efter »information til forbrugerne om«: »energiforbrug og«.

2. I § 6 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om fakturering og faktureringsoplysninger til forbrugere af el, gas, varmt vand eller varme, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere, og om disse forbrugeres adgang til forbrugsoplysninger.«

§ 6

I lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Støtte til vindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraftvarmeværker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.), som ændret ved § 5 i lov nr. 1390 af 23. december 2012, § 5 i lov nr. 641 af 12. juni 2013 og § 12 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, foretages følgende ændring:

1. § 2, nr. 10 og 11, ophæves.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 5 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 9.

Stk. 4. § 4, nr. 1 og 2, finder anvendelse fra den 1. januar 2014.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 
Indholdsfortegnelse
       
1.
Indledning og baggrund
   
2.
Lovforslagets hovedindhold
   
2.1.
Erhvervsrettet lempelse af betaling til offentlige forpligtelser (PSO) for elektricitet
 
2.1.1.
Gældende ret
 
 
2.1.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 
2.2.
Afskaffelse af tilskudsordning til ikkekvoteomfattet elproduktion
 
 
2.2.1.
Gældende ret
 
 
2.2.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 
2.3.
Afskaffelse af betaling til offentlige forpligtelser (PSO) for gas
 
2.3.1.
Gældende ret
 
 
2.3.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 
2.4.
Justeringer af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser
 
2.4.1.
Gældende ret
 
 
2.4.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 
2.5.
Fravigelse af iblandingsprocent for biobrændstoffer
 
2.5.1.
Gældende ret
 
 
2.5.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 
2.6.
Faktureringsoplysninger m.v. til slutkunder af energi, hvis forbrug måles med fordelingsmålere
 
2.6.1.
Gældende ret
 
 
2.6.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 
2.7.
Udvidelse af klageadgang til Energiklagenævnet efter lov om elforsyning
 
2.7.1.
Gældende ret
 
 
2.7.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1.
Erhvervsrettet lempelse af betaling til PSO for elektricitet, afskaffelse af tilskudsordning til ikkekvoteomfattet elproduktion og forhøjelse af afgiften på elektricitet og elvarme
   
3.2.
Afskaffelse af betaling til PSO for gas
3.3.
Øvrige ændringer
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.
Økonomiske konsekvenser som følge af lempelse af PSO for elektricitet, afskaffelse af tilskudsordning til ikkekvoteomfattet elproduktion og forhøjelse af afgiften på elektricitet og elvarme
   
4.2.
Økonomiske konsekvenser som følge af afskaffelse af PSO for gas
4.3.
Øvrige økonomiske konsekvenser
4.4.
Administrative konsekvenser
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9.
Sammenfattende skema
   

1. Indledning og baggrund

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser, biobrændstofloven og lov om fremme af besparelser i energiforbruget.

Lovforslaget gennemfører dele af den delaftale om vækstpakke 2014, som regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 14. juli 2014 har indgået om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO, herefter benævnt delaftale om lempelser af PSO-betalinger m.v. (PSO står for Public Service Obligations på dansk benævnt offentlige forpligtelser). Dette lovforslag gennemfører de dele af aftalen, der omhandler en generel erhvervsrettet lempelse af betaling til PSO for elektricitet, afskaffelse af tilskudsordningen til ikke-kvoteomfattet elproduktion og afskaffelse af betaling til PSO for gas.

Desuden muliggør lovforslaget gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (herefter benævnt energieffektivitetsdirektivet).

For så vidt angår lovforslaget om lempelse af betaling til PSO for elektricitet fremgår følgende af ovennævnte delaftale om lempelser af PSO-betalinger m.v.:

Der gennemføres fra 2015 en erhvervsrettet lempelse af PSO for el. Der afsættes 960 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, 1.580 mio. kr. i 2017, 1.570 mio. kr. i 2018 samt 1.560 mio. kr. i 2019 og 1.550 mio. kr. i 2020 (2014-niveau) med henblik på at reducere PSO-betalingen for el via en overførsel til Energinet.dk. Der gennemføres en forhøjelse af elafgiften for rumvarme m.v., som neutraliserer effekten af PSO-lempelsen for husholdningerne m.v. (herunder ikke-momspligtige virksomheder). PSO-tariffen skønnes at kunne nedsættes med ca. 3 øre pr. kWh i 2015 og 2016 stigende til ca. 5 øre pr. kWh fra 2017 og frem. Lempelsen for erhvervslivet udgør ca. 530 mio. kr. i 2015 stigende til i størrelsesordenen 860 mio. kr. fra 2017 og frem.

PSO-finansieret tilskudsordning til ikke-kvoteomfattet elproduktion på ca. 100 mio. kr. årligt fra 2015 og frem, der blev afsat og finansieret som led i Energiaftale 2008, omprioriteres. Puljen har til formål at udligne forskellene mellem elproduktion inden for og uden for CO2-kvotesystemet i forbindelse med tildelingen af gratiskvoter til kvoteomfattede el-producenter. Fra 2013 får elproduktion i kvotesektoren ikke længere gratiskvoter. Begrundelsen for kompensationen af de ikke-kvoteomfattede elproducenter er derfor bortfaldet.

Lovforslaget har på dette punkt til formål at udmønte ovennævnte punkter i aftalen, bortset fra forhøjelse af elafgiften, som udmøntes ved lovforslag, som er fremsat af skatteministeren den 8. oktober 2014 (L 4, 2014-2015). Da henholdsvis lempelsen af betaling til PSO for elektricitet og forhøjelsen af elafgiften begge er delelementer i en samlet omfordeling af omkostningerne i PSO-systemet, er det forudsat, at de to ændringer træder i kraft samtidig.

For så vidt angår PSO for gas fremgår følgende af aftalen:

PSO for gas afskaffes fra 2015, således at virksomhedernes produktionsomkostninger og forbrugernes energiudgifter nedbringes. Lempelserne udgør ca. 140 mio. kr. i 2015 stigende til ca. 350 mio. kr. i 2020.

PSO-betaling for gas finansierer pristillæg til henholdsvis opgradering af biogas til levering til naturgasnettet og rensning af biogas til levering til et bygasnet. Disse ordninger vil fremover blive finansieret via statsbudgettet.

Ændringerne i finansieringen af PSO for henholdsvis gas og elektricitet vedrører ordninger, som er statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen. Kommissionen har tilkendegivet, at omlægningen af finansieringen af tilskudsordningen for opgraderet eller renset biogas og den foreslåede generelle PSO lempelse for elektricitet ikke kræver Kommissionens forudgående godkendelse. Derfor foreslås, at disse kan træde i kraft den 1. januar 2015, som forudsat i vækstpakken 2014.

Endvidere indeholder lovforslaget nogle forslag til justeringer af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. EU's nye statsstøtteregler giver anledning til to foreslåede ændringer. Det første vil indebære, at der ikke længere kan gives tilskud til gennemførelse af energisyn, som store virksomheder skal gennemføre efter energieffektivitetsdirektivet. Det andet er et forslag om en bemyndigelse, som forventes anvendt til at fastsætte regler om offentliggørelse af generelle oplysninger om tilskudsordningen, tilskudsmodtagere og -beløb m.v. Derudover foreslås en justering af bestemmelsen om, hvilke eksperter der kan gennemføre ovennævnte energisyn. Dette er hensigtsmæssigt efter gennemførelsen af energieffektivitetsdirektivet i lov om fremme af besparelser i energiforbruget.

Herudover foreslås biobrændstofloven ændret, fordi det kan være problematisk for olieselskaberne at iblande 5,75 pct. biobrændstoffer i alt brændstof til transport, som den gældende lov kræver. Biobrændstof er dyrere end fossilt brændstof, hvorfor en højere iblanding vil medføre øgede omkostninger for forbrugere og olieselskaber, og hvis der iblandes mindre end 5,75 pct. vil olieselskaberne kunne ifalde straf efter loven. Den foreslåede ændring af loven vil medføre, at olieselskaberne vil have lettere ved at iblande præcis 5,75 pct. biobrændstof, hvilket ud fra en økonomisk betragtning vil være en fordel for både forbrugere og olieselskaber.

Desuden stilles forslag om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget. De foreslåede ændringer vil indebære, at klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler, der på området for forbrug af el, gas, varmt vand og varme målt ved såkaldte fordelingsmålere vil være med til at sikre fuld gennemførelse af artikel 10 og 11 i energieffektivitetsdirektivet. De pågældende direktivbestemmelser drejer sig bl.a. om fakturering, faktureringsoplysninger og omkostninger ved adgangen til målings- og faktureringsoplysninger. Bestemmelserne skal i henhold til direktivet finde anvendelse senest den 31. december 2014, og den foreslåede hjemmel vil blive udmøntet i en bekendtgørelse inden for denne frist.

Endeligt er det vurderet hensigtsmæssigt at foreslå enkelte udvidelser af klageadgangen til Energiklagenævnet efter lov om elforsyning. Den foreslåede udvidelse omfatter primært visse afgørelser truffet af Energinet.dk.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Erhvervsrettet lempelse af betaling til offentlige forpligtelser (PSO) for elektricitet

2.1.1. Gældende ret

Som udgangspunkt skal alle elforbrugere i Danmark, jf. de gældende principper i § 8, stk. 1, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013 med senere ændringer (herefter benævnt elforsyningsloven), betale en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre en række nærmere definerede offentlige forpligtelser (betaling af PSO for elektricitet). Det drejer sig hovedsageligt om finansiering af en række tilskud til elproduktion i medfør af lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1330 af 25. november 2013 med senere ændringer (herefter benævnt VE-loven), men også tilskud til elproduktion i decentrale kraft-varme-anlæg, forskning m.v. som finansieres via PSO-midlerne.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Baggrunden for den foreslåede ændring af elforsyningsloven på dette område er den del af delaftale om lempelse af PSO-betalinger m.v., som vedrører en erhvervsrettet lempelse af betaling til PSO for elektricitet. Denne del af vækstpakken foreslås gennemført ved at lempe betaling til PSO for elektricitet generelt og ikke kun for erhvervslivet, men således at virkningerne af PSO-lempelsen for husholdninger m.v. neutraliseres gennem en tilsvarende forhøjelse af afgiften på elektricitet og elvarme for denne gruppe af elforbrugere. Denne forhøjelse gælder alle andre anvendelser af elektricitet end procesformål i virksomheder. Da afgiften på elektricitet anvendt til procesformål ikke forhøjes tilsvarende, vil lempelsen samlet set være målrettet erhvervenes anvendelse af elektricitet til procesformål. Ved procesformål forstås ifølge Skatteministeriets afgiftsvejledning, at energi anvendes i en virksomheds produktion, hvor en vare, der er bestemt for afsætning, undergår en forandring. Ved anvendelse af elektricitet til procesformål forstås dermed virksomheders anvendelse af elektricitet til en produktion, hvor en vare, der er bestemt for afsætning, undergår en forandring.

Lempelsen foretages ved, at der årligt afsættes midler på finansloven til at dække en del af de omkostninger, som hidtil har været betalt af elforbrugerne via PSO-opkrævninger. Herved opnås en lempelse af de samlede PSO-betalinger for elektricitet svarende til de afsatte midler. Statsmidlerne overføres til Energinet.dk til forholdsmæssig dækning af PSO-omkostningerne, hvorved den enkelte elforbrugers betaling til PSO for elektricitet nedsættes tilsvarende. Statsmidlerne udbetales en gang årligt, men fordeles af Energinet.dk ligeligt hen over året i forbindelse med den periodiske opgørelse af omkostninger og fastsættelse af PSO-satser, så der opnås en forholdsmæssig lempelse af PSO-betalingen. Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 1 og 3.

Den foreslåede lempelse af betaling til PSO for elektricitet forventes sat i kraft samtidig med en forhøjelse af elafgiften. Forslag om forhøjelse af elafgiften er fremsat af skatteministeren den 8. oktober 2014 (L 4, 2014-2015).

2.2. Afskaffelse af tilskudsordning til ikkekvoteomfattet elproduktion

2.2.1. Gældende ret

Elproducenter, som er omfattet af lov om CO2-kvoter, har pligt til at købe kvoter, der svarer til deres udledning af CO2. En kvote er et bevis for retten til at udlede den mængde drivhusgas, der har samme effekt på den globale opvarmning som 1 t CO2 i en nærmere angivet periode. Der er imidlertid en række elproducenter, der ikke er omfattet af lov om CO2-kvoter. Disse elproducenter betaler i stedet såkaldt CO2-afgift og har i dag ret til kompensation for denne afgift i henhold til bestemmelsen i elforsyningslovens § 9 b. Det skønnes, at ca. 90 pct. af tilskudsmodtagerne er decentrale kraftvarmeværker (heraf primært større værker, men også mindre barmarksværker får tilskud). De restende 10 pct. er hovedsageligt industrielle elproduktionsanlæg. Tilskud til gartnerier skønnes at vedrøre mindre end 5 pct. af det samlede tilskud. Formålet med ordningen er at sidestille ikkekvoteomfattede elproducenter med de kvoteomfattede elproducenter. Kvoteomfattede elproducenter fik ved ordningens indførelse og frem til 1. januar 2013 tildelt gratiskvoter, mens de ikkekvoteomfattede elproducenter fik kompensation for CO2-afgiften. Ordningen omfatter værker, som er sat i drift senest den 31. december 2007, og kompensationen er fastsat ud fra CO2-afgiftssatsen hvert år og brændselsforbruget i et af basisårene 2005-2007. Ordningen stammer fra Energiaftale 2008 og blev sat i kraft den 1. januar 2010. Der blev i 2013 udbetalt ca. 102 mio. kr. i tilskud på ordningen.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at tilskudsordningen til ikkekvoteomfattet elproduktion (CO2-kompensationsordningen) ophæves. Da der ikke længere tildeles gratiskvoter, er begrundelsen for denne tilskudsordning tilsvarende bortfaldet. På denne baggrund blev det i delaftale om lempelser af PSO-betalinger m.v. aftalt at afskaffe CO2-kompensationsordningen. CO2-kompensationsordningen finansieres af PSO-midler og den foreslåede ophævelse af ordningen vil derfor medføre en direkte reduktion af elforbrugeres betaling til PSO for elektricitet. Denne reduktion er indregnet i den samlede forudsatte lempelse, som fremgår af aftalen. Ophævelsen af CO2-kompensationsordningen fremgår derfor af finansieringsafsnittet i aftalen, om end der reelt er tale om, at en del af PSO-omkostningerne bortfalder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 4-6.

2.3. Afskaffelse af betaling til offentlige forpligtelser (PSO) for gas

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af gældende ret, at pristillæg til opgradering af biogas til levering til naturgasnettet og til rensning af biogas til levering til et bygasnet finansieres af alle gasforbrugere gennem en PSO-betaling for gas. Det er Energinet.dk, der står for administrationen af støtteordningen, herunder beregning og udbetaling af pristillæg. Energinet.dk’s administrationsomkostninger herfor opkræves efter gældende ret igennem Energinet.dk’s tariffer.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med forslaget udmøntes den del af delaftale om lempelser af PSO-betalinger m.v., hvorefter PSO-betaling for gas skal afskaffes. Forslaget vil indebære, at pristillæg til henholdsvis opgraderet og renset biogas samt omkostninger for administrationen af disse ordninger fremover finansieres via statsbudgettet i stedet.

Der henvises til lovforslagets § 2.

2.4. Justeringer af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser

2.4.1. Gældende ret

Loven administreres i overensstemmelse med de hidtil gældende statsstøtteregler fra EU (Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88, offentliggjort den 9. august 2008 i EU-Tidende, nr. L 214, side 3, og EF-retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse, offentliggjort den 1. april 2008 i EU-Tidende, nr. C 82, side 1). Efter loven er det muligt at give tilskud til gennemførelse af energisyn for alle typer af ansøgere (små, mellemstore eller store virksomheder), som ansøger om at konvertere fra fossile brændsler til vedvarende energikilder og eventuelle energieffektiviseringer. Derudover skal energisynet gennemføres af en registreret energisynskonsulent. Endvidere er praksis, at ansøger ved anmodning om udbetaling af tilskuddet dokumenterer, at projektomkostningerne er afholdt.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at loven ændres, således at loven tilpasses EU’s nye statsstøtteregler. Det drejer sig om den generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014, og miljø- og energirammebestemmelserne, jf. Kommissionens meddelelse af 28. juni 2014. Den generelle gruppefritagelsesforordning er offentliggjort den 26. juni 2014 i EU-Tidende, nr. L 187, side 1. Miljø- og energirammebestemmelserne er offentliggjort den 28. juni 2014 i EU-Tidende, nr. C 200, side 1. De ny statsstøtteregler giver anledning til to ændringsforslag. For det første foreslås, at der ikke længere kan gives tilskud til energisyn, som store virksomheder skal gennemføre ifølge energieffektivitetsdirektivet. For det andet foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om tilskudsordningen, herunder om tilskudsmodtagere og tilskudsbeløb. Herudover foreslås det at ændre i kravet om, hvilke eksperter der kan gennemføre et energisyn, hvilket er hensigtsmæssigt efter gennemførelsen af energieffektivitetsdirektivet i lov om fremme af besparelser i energiforbruget. Endvidere foreslås, at det udtrykkelig fremgår, at projektomkostningerne skal være betalt, før der ansøges om udbetaling af tilskud. Endelig foreslås en konkretisering af bemyndigelsen for klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte bødestraf for overtrædelse af regler udstedt i medfør af loven.

Der henvises til lovforslagets § 3.

2.5. Fravigelse af iblandingsprocent for biobrændstoffer

2.5.1. Gældende ret

Den gældende biobrændstoflov blev vedtaget i juni 2009 og gennemførte dele af VE-direktivet fra april 2009 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF), samtidigt med at den udmøntede den energipolitiske aftale fra 21. februar 2008, hvori det var aftalt, at der i Danmark skal være iblandet 5,75 pct. bæredygtige biobrændstoffer.

Efter den gældende lovs § 3, stk. 1, har de virksomheder, der er forpligtet af loven, typisk olieselskaber, pligt til at sikre, at bæredygtige biobrændstoffer udgør mindst 5,75 pct. (målt efter energi) af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport.

Klima-, energi- og bygningsministeren, ved Energistyrelsen, fører tilsyn med, at loven overholdes. De virksomheder, der er omfattet af loven, skal årligt indsende en dokumenteret rapport til Energistyrelsen, der bl.a. skal indeholde oplysninger om, hvor meget biobrændstof der har været iblandet de brændstoffer, der er solgt til landtransport i det forløbne år. Endvidere skal der vedlægges dokumentation for, at de pågældende biobrændstoffer er bæredygtige.

En manglende opfyldelse af iblandingsforpligtelsen vil være en overtrædelse af loven og kan medføre straf i henhold til denne.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter den gældende lovs § 3, stk. 1, har de virksomheder, der er forpligtet af loven, typisk olieselskaber, pligt til at sikre, at bæredygtige biobrændstoffer udgør mindst 5,75 pct. (målt efter energi) af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport. Med henblik på opfyldelsen iblander virksomhederne cirka 5 pct. (målt efter volumen) bioethanol i al benzin og tillige cirka 7 pct. (målt efter volumen) biodiesel i al diesel til vejtransport.

Energiindholdet i bioethanol er cirka 2/3 af energiindholdet i benzin, og energiindholdet i biodiesel er kun få procent lavere end energiindholdet i diesel. På tankstationer er den solgte benzin som nævnt iblandet 5 pct. bioethanol, hvilket svarer til et energiindhold på cirka 3,5 pct. Den solgte diesel er iblandet 7 pct. biodiesel, hvilket svarer til et energiindhold på cirka 6,4 pct. I forhold til målet på 5,75 pct. får olieselskaberne derfor et mindre overskud af biobrændstof ved iblanding af 7 pct. biodiesel og et betydeligt underskud ved iblanding af 5 pct. bioethanol i benzin.

Cirka 35 pct. af det samlede brændstofforbrug til transport dækkes af benzin og cirka 65 pct. af diesel. Med den tilladte iblanding af bioethanol og biodiesel betyder det, at olieselskaberne samlet opnår en iblanding på omkring 5,25 pct. Mankoen på cirka 0,5 procentpoint op til lovens krav på 5,75 pct. opfylder olieselskaberne typisk ved at erstatte en del af de 7 pct. biodiesel med 2. generations biodiesel, der i henhold til loven tæller dobbelt, hvorved en iblanding på eksempelvis 2 pct. vil svare til en iblanding på 4 procent.

En manglende opfyldelse af iblandingsforpligtelsen vil være en overtrædelse af loven og kan medføre straf i henhold til denne. En manglende opfyldelse kan have forskellige årsager. Der kan eksempelvis være tale om, at en mængde biobrændstoffer, som en virksomhed har regnet som bæredygtigt, ikke anerkendes som sådan af den tilsynsførende myndighed, og indtræffer dette sidst på året, eller opdages fejlen først under den efterfølgende revision af virksomhedens indsendte rapport til myndigheder, kan dette indebære, at virksomheden ikke har opfyldt sin iblandingsforpligtelse. Der kan også være tale om, at uforudsigelige vejrforhold kan have en betydning. Iblandingen af biobrændstoffer planlægges over en længere periode, og en pludselig meget kold december kan medføre problemer for særligt iblanding af biodiesel. Biodiesel er ikke særlig kuldetolerant, så lave frostgrader kan sætte begrænsning for iblanding af biodiesel. Da dieselandelen i Danmark er relativ høj kan dette medføre, at den fastsatte iblandingsprocent ikke kan nås. For at imødegå denne problemstilling kan olieselskaberne bl.a. iblande såkaldt syntetisk biodiesel, der ikke på samme måde er kuldefølsomt. De tekniske specifikationer for diesel tillader iblanding af syntetisk biodiesel udover de 7 pct. almindelig biodiesel, hvorfor iblandingen af denne syntetiske biodiesel kan anvendes til at indhente et eventuelt underskud. Prisen for syntetisk biodiesel er dog noget højere end for almindelig biodiesel, hvilket gør muligheden mindre attraktiv for forbrugerne og olieselskaberne. Ved disse to eksempler, hvor virksomheden relativt uforskyldt ikke overholder sin iblandingsforpligtelse, vil virksomheden som udgangspunkt skulle ifalde straf efter loven.

Som redegjort for ovenfor, kan det være vanskeligt for olieselskaberne at forudsige forbruget af benzin og diesel og dermed behovet for iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel henover året. For at sikre at loven ikke overtrædes på grund af uforudsete begivenheder, f.eks. en meget kold december eller ændringer i bilisternes kørselsmønster i årets sidste måneder, er olieselskaberne derfor nødt til at planlægge med at iblande et overskud af biobrændstof. Da særligt biodiesel er dyrere end diesel, vil dette kunne medføre øgede omkostninger for olieselskaberne og for bilisterne.

Hvis en eventuel underopfyldelse i et år kunne overføres til opfyldelse i det efterfølgende år, ville det kunne reducere olieselskabernes omkostninger og dermed omkostningerne for bilisterne, på grund af den større fleksibilitet olieselskaberne gives i forhold til opfyldelse af deres iblandingsforpligtelse. Ligeså vil en mulighed for at overføre en overopfyldelse fra det ene år til det efterfølgende kunne medvirke til en smidigere administration for olieselskaberne med lavere omkostninger til følge for selskaberne og bilisterne. En overførelse af en overopfyldelse vil kunne sikre olieselskabet et større råderum, da de eventuelle omkostninger, der måtte være ved at have iblandet for meget biobrændstof det ene år, kan spares ved at iblande færre biobrændstoffer det efterfølgende år. Olieselskaberne har oplyst, at muligheden for at kunne afvige med et halvt procentpoint af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til landstransport målt efter energiindhold i høj grad vil kunne medvirke til at give en lettere administration af området.

Det foreslås derfor, at de virksomheder, der er omfattet af loven, får mulighed for at afvige fra iblandingsprocenten i lovens § 3, stk. 1 med op til et halvt procentpoint på betingelse af, at afvigelsen udlignes det efterfølgende kalenderår. Det foreslås endvidere, at muligheden for afvigelse ikke skal være gældende i 2020, da Danmark i det år har forskellige internationale drivhusgasreduktionsforpligtelser og forpligtelser i forhold til andelen af vedvarende energi i transportsektoren, der skal opfyldes. For at kunne opfylde disse forpligtelser er det vigtigt, at bidraget fra transportsektoren på forhånd kendes helt præcist. Af samme årsag foreslås det, at ministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at muligheden for afvigelse ikke skal være gældende i år, hvor Danmark har andre internationale drivhusgasreduktionsforpligtelser, forpligtelser i forhold til andelen af vedvarende energi i transportsektoren eller lignende, der skal opfyldes.

Der foreslås endvidere indsat en overgangsbestemmelse for at sikre, at loven vil kunne få effekt allerede fra kalenderåret 2014. Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at virksomheder allerede fra 1. januar 2014 kan benytte bestemmelsen. Virksomhederne vil således kunne fravige den i § 3, stk. 1, fastsatte iblandingsprocent på 5,75 pct. med op til en halv pct. allerede fra 2014. En fravigelse vil skulle udlignes i 2015, hvor der igen kan fraviges fra iblandingsprocenten og så fremdeles, jf. ovenstående. Lovændringen vurderes at være til gunst for alle, der er omfattet af loven, hvorfor det ikke anses for betænkeligt at lade loven få virkning fra kalenderåret 2014.

Der henvises til lovforslagets § 4 og § 7, stk. 4.

2.6. Faktureringsoplysninger m.v. til slutkunder af energi, hvis forbrug måles med fordelingsmålere

2.6.1. Gældende ret

El-, naturgas- og varmeforsyningslovgivningen indeholder krav til fakturering samt fakturerings- og forbrugsoplysninger i forhold til slutkunder af el, gas, varmt vand og varme med et direkte kundeforhold til energileverandøren, og hvis forbrug måles eller afregnes med en såkaldt afregningsmåler. Desuden indeholder byggelovgivningen krav til individuel måling af bl.a. el, gas, varmt vand og varme, som i en vis grad medfører et indirekte krav om, at afregning skal ske efter det faktiske forbrug. Der er i de gældende regler derimod ikke fastsat regler om fakturering samt fakturerings- og forbrugsoplysninger i forhold til slutkunder, der ikke har et direkte kundeforhold til energileverandøren, og hvis forbrug måles med en fordelingsmåler, der er tilknyttet en afregningsmåler.

I forhold til måling og afregning af forbrug af el, gas, varmt vand og varme opereres i Danmark som udgangspunkt med et system af afregningsmålere og fordelingsmålere. Forbrugere med en afregningsmåler har et direkte kundeforhold til energivirksomheden og afregner forbruget direkte med denne. I villaer samt parcel-, række-, kæde- og dobbelthuse vil der typisk alene forekomme afregningsmålere. Fordelingsmålere kan være opsat i bygninger med flere bolig- eller erhvervsenheder, typisk etageboliger og kontorer. Slutkunder med fordelingsmålere har ikke et direkte kundeforhold til energivirksomheden, men vil, ofte via en fordelingsnøgle, betale brugeren af afregningsmåleren, typisk et boligfællesskab eller en bygningsejer, ejerforening eller udlejer, for den del af regningen, der svarer til deres forbrug.

I forhold til en forbruger, der har en afregningsmåler, og som derfor faktureres for sit forbrug direkte fra sin leverandør af energi, vil gennemførelse af energieffektivitetsdirektivets krav i artikel 10 og 11 blive sikret gennem regler, der fastsættes i medfør af el-, naturgas- og varmeforsyningslovene.

Dette gælder imidlertid ikke for slutkunder, der ikke har installeret en afregningsmåler, men i stedet får deres energiforbrug målt med en fordelingsmåler, der er tilknyttet en afregningsmåler. Der er i den gældende lovgivning ikke hjemmel til at fastsætte regler om fakturering samt fakturerings- og forbrugsoplysninger i forhold til denne kategori af slutkunder.

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Energieffektivitetsdirektivets artikel 10 forpligter medlemsstaterne til, at de, i det omfang det er teknisk muligt og økonomisk begrundet, sikrer slutkunder af el, gas, varmt vand, varme og køling en ret til at få fakturaer og nøjagtige faktureringsoplysninger baseret på det faktiske forbrug i et nærmere bestemt omfang, der er afgrænset i direktivets bilag VII. Ved slutkunde forstås i direktivet »en fysisk eller juridisk person, der køber energi til egen slutanvendelse«. Efter direktivets artikel 11 skal det sikres, at slutkunder modtager alle fakturaer og faktureringsoplysninger gratis samt på passende vis har gratis adgang til forbrugsoplysninger. Baggrunden for disse bestemmelser i direktivet er bl.a., at udnyttelse af alt eksisterende potentiale for energibesparelser kræver en integreret tilgang, der også omfatter slutanvendelsessektorerne. Her er det gavnligt, at slutkunderne har mulighed for at kontrollere deres eget forbrug, så de på basis heraf kan regulere dette fremadrettet.

Forbrugere med fordelingsmålere er slutkunder i energieffektivitetsdirektivets forstand. For at kunne fastsætte regler, der sikrer gennemførelse af direktivets artikel 10 og 11 for disse slutkunder, stilles forslag om, at der indsættes en hjemmel i lov om fremme af besparelser i energiforbruget således, at klima-, energi- og bygningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler, der sikrer fuld gennemførelse af kravene i artikel 10 og 11, for så vidt angår denne gruppe af slutkunder, og for så vidt kravene er relevante for fordelingsmålere.

Der henvises til lovforslagets § 5.

2.7. Udvidelse af klageadgang til Energiklagenævnet efter lov om elforsyning

2.7.1. Gældende ret

Efter elforsyningloven skal alle elforbrugere, medmindre andet fremgår, betale en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre visse nærmere angivne offentlige forpligtelser (PSO). Det er Energinet.dk, som opgør omkostningerne og fordelingen af disse på elforbrugerne. I den forbindelse træffer Energinet.dk en række afgørelser i forhold til netvirksomheder og elforbrugere med et årligt elforbrug, der overstiger 100 GWh pr. forbrugssted. Disse afgørelser kan ikke påklages administrativt.

Energitilsynet træffer endvidere afgørelser om certificering efter § 19 d i elforsyningsloven. Certificeringen vedrører en transmissionsvirksomheds ejermæssige adskillelse eller anden form for uafhængighed i forhold til elforsyningslovens krav herom. Efter den oprindelige certificering kan der opstå situationer, hvor Energitilsynet på et senere tidspunkt er forpligtet til at indlede en ny procedure, for eksempel når Energitilsynet har en formodning om, at uafhængighedskravene ikke længere er opfyldt, jf. § 19 d, stk. 4, i elforsyningloven. Et afslag om certificering i den oprindelige certificeringsprocedure kan efter gældende ret ikke påklages til Energiklagenævnet. Elforsyningsloven giver alene mulighed for at klage til Energiklagenævnet over Energitilsynets afslag om certificering, når der er tale om en ny procedure efter § 19 d, stk. 4.

Bestemmelserne i §§ 19 a-19 d samt bestemmelsen om, hvorvidt der kan klages over Energitilsynets afgørelser om certificering, blev indsat i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF ad 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (herefter benævnt eldirektivet).

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås klageadgangen til Energiklagenævnet i elforsyningloven udvidet. Lovforslaget indsætter bl.a. mulighed for, at der kan klages til Energiklagenævnet over visse af Energinet.dk’s afgørelser. Det drejer sig om afgørelser om opgørelse af netvirksomhedernes omkostninger til offentlige forpligtelser, herunder omkostninger i forbindelse med tilslutning af vindmøller, og afgørelser om lempelse af elforbrugeres omkostninger til offentlige forpligtelser for et årligt elforbrug, der overstiger 100 GWh pr. forbrugssted.

Der er ikke efter gældende ret mulighed for en administrativ prøvelse af Energinet.dk’s afgørelser over for netvirksomhederne og de nævnte elforbrugere. Da afgørelserne imidlertid kan være af væsentlig økonomisk betydning for de nævnte, vurderes det hensigtsmæssigt, at disse afgørelser bliver undergivet et to-instansprincip med klageadgang til Energiklagenævnet. Dette svarer til, hvad der allerede gælder for afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren. Samtidig foreslås en mindre udvidelse af klageadgangen til Energiklagenævnet i forhold til Energitilsynets eventuelle afgørelser om certificering af transmissionsvirksomheder efter § 19 d, stk. 1, elforsyningloven.

Endelig indeholder lovforslaget af lovtekniske grunde en genindsættelse af klageadgangen til Energiklagenævnet i forhold til afgørelser truffet af Energinet.dk i henhold til § 58 c i elforsyningloven og regler udstedt i henhold hertil. § 58 c vedrører tilskud til elektricitet til industrielle kraft-varme-værker, som er nettilsluttet elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012. § 58 c blev vedtaget ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 og ændret ved lov nr. 903 af 4. juli 2013. Hverken § 58 c eller bestemmelsen om klageadgangen er dog trådt i kraft, da de indeholder elementer af statsstøtte eller berører bestemmelser, som indeholder elementer af statsstøtte, og derfor afventer Europa-Kommissionens afgørelse herom.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 og 9.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Erhvervsrettet lempelse af betaling til PSO for elektricitet, afskaffelse af tilskudsordning til ikke-kvoteomfattet elproduktion og forhøjelse af afgiften på elektricitet og elvarme

Det indgår som en del af delaftale om lempelser af PSO-betalinger m.v., at der fra 2015 skal gennemføres en erhvervsrettet lempelse af betaling til PSO for elektricitet, og at tilskudsordningen til ikkekvoteomfattet elproduktion afskaffes. Ifølge aftalen vil der blive afsat 960 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, 1.580 mio. kr. i 2017, 1.570 mio. kr. i 2018, 1.560 mio. kr. i 2019 og 1.550 mio. kr. i 2020 (2014-niveau) med henblik på at reducere PSO-betalingen for el via en overførsel til Energinet.dk. De angivne beløb udgør de totale årlige nettolempelser og omfatter også omprioritering af midler som følge af afskaffelse af tilskudsordningen til ikkekvoteomfattet elproduktion (CO2-kompensationsordningen). CO2-kompensationsordningen finansieres af PSO-midler og ophævelsen vil derfor medføre en direkte reduktion af elforbrugeres samlede betaling af PSO til elektricitet på 100 mio. kr. årligt. Denne reduktion er indregnet i den samlede forudsatte lempelse, som fremgår af aftalen. Ophævelsen af CO2-kompensationsordningen fremgår derfor af finansieringsafsnittet i aftalen, om end der reelt er tale om, at en del af PSO-omkostningerne bortfalder. Der skal i de årligt afsatte beløb til Energinet.dk, som fremgår af delaftalen, således fratrækkes omprioriterede PSO-finansierede midler, svarende til 100 mio. kr. årligt. Samtidig vil der med forslag fremsat af skatteministeren den 8. oktober 2014 (L 4, 2014-2015) blive gennemført en forhøjelse af afgiften på elektricitet og elvarme, som neutraliserer effekten af PSO-lempelsen for husholdningerne m.v. Denne forhøjelse gælder alle andre anvendelser af elektricitet end procesformål i virksomheder. Da afgiften på elektricitet anvendt til procesformål ikke forhøjes tilsvarende, vil lempelsen samlet set være målrettet erhvervenes anvendelse af elektricitet til procesformål. Ved procesformål forstås ifølge Skatteministeriets afgiftsvejledning, at energi anvendes i en virksomheds produktion, hvor en vare, der er bestemt for afsætning, undergår en forandring. Ved anvendelse af elektricitet til procesformål forstås dermed virksomheders anvendelse af elektricitet til en produktion, hvor en vare, der er bestemt for afsætning, undergår en forandring.

Af aftalen fremgår det, at betaling til PSO for elektricitet skønnes at kunne nedsættes med ca. 3 øre pr. kWh i 2015 og 2016 stigende til ca. 5 øre pr. kWh fra 2017 og frem. Afgiften for både elektricitet og elvarme forhøjes ved skatteministerens lovforslag fremsat den 8. oktober 2014 (L 4, 2014-2015) med 3,1 øre pr. kWh i 2015 og 5,1 øre pr. kWh i 2017 (2015-priser) for husholdninger m.v., mens afgiften på elektricitet anvendt til proces ikke forhøjes. På denne måde giver lempelsen af betaling til PSO for elektricitet og forhøjelsen af afgiften på elektricitet og rumvarme en samlet lempelse for erhverv, der anvender elektricitet til proces, mens ændringen er tæt på neutral for husholdninger m.v.

Det skønnes, at nedsættelse af betaling til PSO for elektricitet med 3,0 øre/kWh i 2015 (2015-priser) stigende til 5,0 øre/kWh i 2020 vil indebære et mindreprovenu ekskl. moms på ca. 1,0 mia. kr. (2014-niveau) i 2015 stigende til ca. 1,6 mia. kr. i 2020. Forhøjelse af elafgiften med 3,1 øre/kWh i 2015 og 2016, stigende til 5,1 øre/kWh i 2017 og frem vil imidlertid indebære et merprovenu på ca. 0,7 mia. kr. i 2020. Den samlede umiddelbare nettolempelse ekskl. moms udgør således ca. 0,9 mia. kr. (2014-niveau) i 2020, jf. tabel 1.

 

Tabel 1: Umiddelbare provenuvirkninger ved nedsættelse af betaling til PSO for elektricitet og forhøjelse af elafgift

Mio. kr., 2014-niveau
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Afsat til lempelse, mio. kr.1)
960
960
1.580
1.570
1.560
1.550
             
             
Nedsættelse af betaling til PSO for elektricitet
-960
-960
-1.580
-1.570
-1.560
-1.550
Forhøjelse af elafgift
430
430
700
690
690
690
Umiddelbart provenu
-530
-530
-880
-880
-870
-870
Anm: Afvigelserne mellem de enkelte elementer og summerne skyldes afrundinger.
1) Af de afsatte midler til lempelse udgøres 100 mio. kr. årligt (2014-niveau) af omprioriterede PSO-midler fra ophør af tilskudsordning til ikke-kvoteomfattet elproduktion.
             

Nedsættelse af betaling til PSO for elektricitet vil samlet set indebære, at elforbruget stiger med ca. 54 GWh i 2015 stigende til ca. 586 GWh i 2020 som følge af faldet i elpriserne, når der medregnes både direkte og indirekte effekter.

Samlet skønnes forslaget at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,7 mia. kr. (2014-niveau) i 2020, jf. tabel 2.

 
 

Tabel 2: Provenuvirkninger ved nedsættelse af betaling til PSO for elektricitet og forhøjelse af elafgift

Mio. kr., 2014-niveau
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Umiddelbart provenu
-530
-530
-880
-880
-870
-870
Provenu inkl. virkning på andre konti (moms)
-670
-660
-1.100
-1.100
-1.090
-1.080
Provenu efter tilbageløb
-530
-530
-880
-880
-870
-870
- Ændret adfærd elafgift
0
0
0
10
10
20
- Ændret adfærd arbejdsudbud
70
70
110
120
120
120
Provenu efter tilbageløb og adfærd 1)
-470
-460
-770
-750
-740
-730
1) Adfærdseffekterne er opgjort inkl. arbejdsudbudseffekter.
             

Afskaffelse af tilskudsordningen til ikkekvoteomfattet elproduktion medfører ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige, da der er tale om PSO-midler. PSO-midler indgår ikke i det statslige budget.

Energinet.dk varetager den løbende administration af PSO-systemet og de PSO-finansierede tilskudsordninger, som de foreslåede lempelser vedrører. De ændringer i Energinet.dk’s administration af PSO-systemet, som de foreslåede lempelser medfører, forventes at kunne rummes inden for den eksisterende ramme. De foreslåede PSO-lempelser vil medføre øget administration for Energistyrelsen, herunder kontrol med udbetalinger, opfølgning og tilsyn m.v. De samlede administrative omkostninger forventes at udgøre 0,8 mio. kr. årligt fra 2015, som afholdes af staten inden for bevillingsrammen på finansloven.

3.2. Afskaffelse af betaling til PSO for gas

Det indgår i delaftalen om lempelser af PSO-betalinger m.v., at betaling til PSO for gas afskaffes fra 2015 og frem således, at virksomhedernes produktionsomkostninger og forbrugernes energiudgifter nedbringes. Lempelserne udgør ca. 140 mio. kr. i 2015 stigende til ca. 350 mio. kr. i 2020.

Det skønnes, at afskaffelen af PSO for gas vil indebære et mindreprovenu ekskl. moms på ca. 140 mio. kr. (2014-niveau) i 2015 stigende til ca. 350 mio. kr. i 2020, svarende til den samlede umiddelbare nettolempelse ekskl. moms, jf. tabel 3.

 
 

Tabel 3: Umiddelbare provenuvirkninger ved afskaffelse af betaling til PSO for gas

2014-niveau, mio. kr.
2015
2016
2017
2018
2019
2020
 
Afsat til afskaffelse af PSO for gas
140
210
260
290
320
350
 
Umiddelbar nettolempelse
-140
-210
-260
-290
-320
-350
 
               

Afskaffelsen af PSO på gas vil samlet set indebære, at gasforbruget stiger med ca. 0,46 PJ i 2020 som følge af faldet i gaspriserne.

Samlet skønnes forslaget at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 240 mio. kr. (2014-niveau) i 2020, jf. tabel 4.

 
 

Tabel 4: Provenuvirkninger ved afskaffelse af betaling til PSO for gas

Mio. kr., 2014-niveau
Varig virkning
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Umiddelbart provenu
-240
-140
-210
-260
-290
-320
-350
Provenu inkl. virkning på andre konti (moms)
-290
-180
-260
-320
-360
-410
-440
Provenu efter tilbageløb
-240
-140
-210
-260
-290
-320
-350
- Ændret adfærd
80
20
40
60
80
100
110
Provenu efter tilbageløb og adfærd
-160
-120
-170
-200
-210
-220
-240
               

Den løbende administration af pristillæg til henholdsvis opgraderet og renset biogas, herunder beregning og udbetaling af pristillæg, vil som hidtil blive varetaget af Energinet.dk. Endvidere vil Energistyrelsen have administrationsomkostninger i forbindelse med ordningen, herunder for løbende administration og kontrol i forbindelse med udbetalinger til Energinet.dk. De samlede løbende administrationsomkostninger, der vil blive afholdt af staten inden for bevillingsrammen på finansloven, vil herefter udgøre 1,6 mio. kr. årligt, heraf betaling til Energinet.dk på 0,8 mio. Det svarer til ca. 0,8 pct. af tilskudsbeløbene fra staten til Energinet.dk i perioden 2015-2020.

3.3. Øvrige ændringer

Det forventes, at forslaget til ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget kan medføre begrænsede administrative og økonomiske konsekvenser for statslige, regionale og kommunale brugere af afregningsmålere, typisk bygningsejere eller udlejere, hvortil der er knyttet fordelingsmålere. Det ligger til grund for denne vurdering, at det må antages, at energieffektivitetsdirektivets krav normalt vil kunne blive opfyldt i forhold til slutkunder med fordelingsmålere, uden at der skal ske målinger af forbruget udover dem, som allerede finder sted ifølge de gældende regler. Det skal bemærkes, at intet i lovgivningen forpligter til opretholdelse af et system med fordelingsmålere.

Det skønnes endvidere, at forslaget om udvidelse af klageadgang til Energiklagenævnet efter elforsyningloven kan indebære et yderligere ressourceforbrug for Energiklagenævnet af begrænset karakter, og som vil blive afholdt inden for de eksisterende rammer.

Lovforslaget vurderes ikke herudover at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser som følge af lempelse af PSO for elektricitet, afskaffelse af tilskudsordning til ikkekvoteomfattet elproduktion og forhøjelse af afgiften på elektricitet og elvarme

Da den erhvervsrettede lempelse af betaling til PSO for elektricitet og forhøjelsen af afgiften på elektricitet og elvarme udgør et samlet hele, indgår konsekvenserne af forhøjelse af elafgiften i det følgende i nødvendigt omfang, uanset at selve forhøjelsen af elafgiften ikke indgår i dette lovforslag, men i lovforslag som er fremsat af skatteministeren den 8. oktober 2014 (L 4, 2014-2015). Afskaffelse af tilskud til ikkekvoteomfattet elproduktion medfører en omprioritering af PSO-midler, som årligt udgør 100 mio. kr., og som er indregnet i det følgende.

Det skønnes, at den umiddelbare nettolempelse vedrørende lempelse af PSO og forhøjelse af afgiften på elektricitet og elvarme vil udgøre ca. 0,5 mia. kr. (2014-niveau) i 2015 stigende til ca. 0,9 mia. kr. i 2020, jf. tabel 5.

 
 

Tabel 5: Umiddelbare provenuvirkninger ved nedsættelse af betaling til PSO for elektricitet og forhøjelse af elafgift

2014-niveau, mio. kr.
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Nedsættelse af betaling til PSO for elektricitet
960
960
1.580
1.570
1.560
1.550
Forhøjelse af elafgift
-430
-420
-700
-690
-680
-690
Umiddelbart provenu
530
530
880
880
870
860
Anm: Afvigelserne mellem de enkelte elementer og summerne skyldes afrundinger.
1) Af de afsatte midler til lempelse udgøres 100 mio. kr. årligt (2014-niveau) af omprioriterede PSO-midler fra ophør af tilskudsordning til ikke-kvoteomfattet elproduktion.
 

Netto skønnes det efter adfærdsvirkninger, at erhverv og husholdninger opnår en lempelse på ca. 1,0 mia. kr. (2014-niveau) i 2020 som følge af nedsættelse af betaling til PSO for elektricitet. Hovedparten på ca. 0,9 mia. kr. tilfalder momsregistrerede erhverv, mens elværkerne opnår en lempelse på ca. 0,05 mia. kr. og husholdninger og ikkemomsregistrerede erhverv opnår en lempelse på ca. 0,08 mia. kr., jf. tabel 6.

 
 

Tabel 6: Erhvervsøkonomiske konsekvenser ved nedsættelse af betaling til PSO for elektricitet

2014-niveau, mio. kr.
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Umiddelbar lempelse
530
530
880
880
880
860
Adfærdsændringer
20
30
70
100
130
160
Netto lempelse
550
560
950
970
1.010
1.030
- heraf lempelse erhverv
520
530
870
880
890
890
- heraf lempelse elværker
10
10
20
30
40
50
- heraf lempelse husholdninger m.v.
20
30
60
60
80
80
             

For de værker, som hidtil har modtaget tilskud til ikkekvoteomfattet elproduktion, medfører afskaffelsen en negativ bruttoeffekt på ca. 100 mio. kr. Det skønnes, at ca. 90 pct. af tilskudsmodtagerne er decentrale kraftvarmeværker (heraf primært større værker, men også mindre barmarksværker får tilskud). De restende 10 pct. er hovedsageligt industrielle elproduktionsanlæg. Tilskud til gartnerier skønnes at vedrøre mindre end 5 pct. af det samlede tilskud. De decentrale kraftvarmeværker, som leverer fjernvarme, fastsætter deres varmepriser efter et hvile-i-sig-selv-princip. Da el handles til markedspris, forventes afskaffelsen af tilskuddet at medføre en højere varmepris på de decentrale kraftvarmeværker. Dette skønnes at medføre en gennemsnitlig stigning i varmeprisen på 1.000 kr. årligt for de tilsluttede varmeforbrugere, dog med udsving fra værk til værk.

4.2. Økonomiske konsekvenser som følge af afskaffelse af betaling til PSO for gas

Afskaffelse af betaling til PSO for gas vil indebære, at virksomhedernes produktionsomkostninger og forbrugernes energiudgifter nedbringes. De umiddelbare lempelser, uden indregning af adfærdsændringer vil udgøre ca. 140 mio. kr. i 2015 stigende til ca. 350 mio. kr. i 2020 (2014-niveau) fordelt på erhverv og husholdninger.

Når der er taget højde for de adfærdsændringer, som afskaffelsen af PSO-betalingen forventes at få i erhvervssegmentet, vil lempelsen for erhvervslivet udgøre ca. 80 mio. kr. (2014-niveau) i 2015 stigende til ca. 230 mio. kr. i 2020, jf. tabel 7. En tilsvarende del af lempelsen forventes at tilfalde husholdningerne.

 
 

Tabel 7: Erhvervsøkonomiske konsekvenser ved afskaffelse af betaling til PSO for gas

2014-niveau, mio. kr.
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Umiddelbar lempelse
140
210
260
290
320
350
Adfærdsændringer
20
40
60
80
100
110
Netto lempelse
160
250
320
370
420
460
- heraf lempelse erhverv
80
125
160
185
210
230
- heraf lempelse husholdninger m.v.
80
125
160
185
210
230
             

4.3. Øvrige økonomiske konsekvenser

Da der ikke foretages ændring af iblandingsprocenten for biobrændstoffer, vil der i princippet ikke være økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det må dog antages, at der vil forekomme en omkostningsbesparelse for selskaberne i de tilfælde, hvor de undgår at overopfylde deres iblandingsforpligtelse med dyrere biobrændstoffer.

Det forventes, at forslaget til ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget kan medføre begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervsvirksomheder, der anvender afregningsmålere, hvortil der er knyttet fordelingsmålere. Det vil typisk handle om bygningsejere eller udlejere. Det ligger til grund for denne vurdering, at det må antages, at energieffektivitetsdirektivets krav normalt vil kunne blive opfyldt i forhold til slutkunder med fordelingsmålere, uden at der skal ske målinger af forbruget udover dem, som allerede finder sted ifølge de gældende regler.

Lovforslaget vurderes ikke herudover at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

4.4. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at afskaffelsen af tilskudsordningen til ikke-kvoteomfattet elproduktion, medfører administrative lettelser. De administrative lettelser består i, at virksomheder ikke længere vil bruge tid på at søge om tilskud til ikkekvoteomfattet elproduktion, som følge af, at tilskudsordningen afskaffes.

Det forventes, at forslaget til ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget kan medføre begrænsede administrative konsekvenser for erhvervsvirksomheder, der anvender afregningsmålere, hvortil der er knyttet fordelingsmålere. Det vil typisk handle om bygningsejere eller udlejere. Det ligger til grund for denne vurdering, at det må antages, at energieffektivitetsdirektivets krav normalt vil kunne blive opfyldt i forhold til slutkunder med fordelingsmålere, uden at der skal ske målinger af forbruget udover dem, som allerede finder sted ifølge de gældende regler. Det skal bemærkes, at intet i lovgivningen forpligter til opretholdelse af et system med fordelingsmålere.

Forslaget vurderes ikke herudover at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Med den erhvervsrettede lempelse af PSO og forhøjelse af afgiften på elektricitet og elvarme skønnes elforbruget at stige med ca. 586 GWh eller ca. 2,11 PJ i 2020.

Ændringen i energiforbruget vil medføre ændrede udledninger af CO2. Forslaget indebærer således, at de korrigerede udledninger skønnes at stige med ca. 0,47 mio. ton CO2 i 2020, jf. tabel 8.

 

Tabel 8: Miljømæssige konsekvenser ved nedsættelse af betaling til PSO for elektricitet 1

 
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Ekstra elforbrug, GWh
54
109
276
375
480
586
Ekstra elforbrug, PJ
0,19
0,39
1,00
1,35
1,73
2,11
Ekstra brændselsforbrug, PJ
0,47
0,95
2,41
3,27
4,18
5,11
             
Korrigeret CO2-udledning, mio. ton
0,04
0,09
0,22
0,30
0,38
0,47
1)
Skønnet tager udgangspunkt i de elhandelskorrigerede udledninger, jf. klimamålsætningen.
Virkningen på udledningerne fra danske kraftværker vil afhænge af den øvrige udvikling i elforbrug og elproduktion frem mod 2020.
             

Med afskaffelse af betaling til PSO for gas skønnes gasforbruget at stige med ca. 0,46 PJ i 2020.

Ændringen i energiforbruget vil medføre ændrede udledninger af CO2. Forslaget indebærer således, at CO2-udledningen skønnes at stige med ca. 0,03 mio. ton CO2 i 2020, jf. tabel 9.

 
 

Tabel 9: Miljømæssige konsekvenser ved afskaffelse af betaling til PSO for gas

 
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Ekstra gasforbrug, PJ
0,08
0,15
0,23
0,30
0,38
0,46
CO2 udledning, mio. ton
0,00
0,01
0,01
0,02
0,02
0,03
             

Forslaget om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, der gennemfører dele af energieffektivitetsdirektivet, vil have positive effekter på miljøet, idet det forventes at fremme energibesparelser og effektiv energianvendelse.

Lovforslaget har herudover ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Den foreslåede lempelse af betaling til PSO for elektricitet og samtidig forhøjelse af afgiften på elektricitet og elvarme udgør en ændring af finansieringen af en række statsstøtteordninger, som Europa-Kommissionen tidligere har godkendt. Tilsvarende er tilskudsordningen for opgraderet eller renset biogas, hvor finansieringen også foreslås omlagt, statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen. Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence har tilkendegivet, at den foreslåede omlægning af finansieringen af tilskudsordningen for opgraderet eller renset biogas ikke kræver Kommissionens forudgående godkendelse. Generaldirektoratet for Konkurrence har endvidere tilkendegivet, at der på det foreliggende grundlag ikke er statsstøtteretlige betænkeligheder for så vidt angår den foreslåede omlægning af finansieringen af PSO for elektricitet, hvor betalingen til PSO for elektricitet lempes gennem delfinansiering på finansloven. På denne baggrund vil disse beskrevne ændringer kunne sættes i kraft uden anmeldelse til Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne.

To af de foreslåede ændringer af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser tjener til at sikre den rette gennemførelse af EU’s nye statsstøtteregler. Det foreslås for det første, at der ikke længere kan gives tilskud til de dele af et energisyn, som store virksomheder skal gennemføre ifølge energieffektivitetsdirektivet. For det andet foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om tilskudsordningen, herunder tilskudsmodtagere og tilskudsbeløb. Med hensyn til energisyn foreslås også at ændre i kravet om, hvilke eksperter der kan gennemføre et energisyn, hvilket er hensigtsmæssigt efter gennemførelsen af energieffektivitetsdirektivet i lov om fremme af besparelser i energiforbruget. De foreslåede ændringer vil blive administreret i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

Det ene forslag til ændring af klageadgangen til Energiklagenævnet indeholder af lovtekniske grunde en tidligere vedtaget, men ikke ikrafttrådt ændring, som vedrører klageadgang i forhold til § 58 c i elforsyningsloven. § 58 c i elforsyningsloven er ikke sat i kraft, da den indeholder elementer af statsstøtte. Ændringen af klagereglen vil derfor først blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter EU’s statsstøtteregler.

Den del af VE-direktivet, der vedrører biobrændstoffer og iblandingsprocent, blev gennemført i dansk ret i juni 2009, og nærværende ændringsforslag ændrer ikke på denne gennemførelse, hvorfor forholdet til EU-retten ikke berøres.

Forslaget til ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget vil muliggøre fastsættelse af regler, der gennemfører dele af energieffektivitetsdirektivet.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til ændring af biobrændstofloven har i perioden fra den 2. juli 2014 til den 18. august 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Altinex Oil Denmark A/S, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Bio-Energipark Tønder, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Cepos, CO-industri, Concito, Dajolka, Daka, Dakofo, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danisco – Genencor, Danish biofuel, Danish Offshore Industry, Danish Operators, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Shell, Dansk Skovforening, Dansk Standard, Danske Regioner, Dansk Transport og Logistik (DLTL), De Danske Bilimportører, De Grønne, Det Økologiske Råd, DONG Energy A/S, Dong E&P, DS Håndværk & Industri, DTU – Afdelingen for myndighedsbetjening, Emmelev Mølle, Energi- og Olieforum, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, Fagligt Fælles Forbund (3F), Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frie Elforbrugere, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk service), Haahr benzin, HMN Naturgas I/S, Håndværksrådet, Inbicon, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), KL (Kommunernes Landsforening), KL - Økonomisk sekretariat, Københavns Kommune, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøbevægelsen NOAH, Mærsk Olie og Gas AS, Nephentes, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Novozymes, Organisationen for Vedvarende Energi, RenoSam, Rigsrevisionen, SDE - Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøforeninger, Statoil Gazelle A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Vattenfall A/S, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden og Østkraft.

Et udkast til ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser og lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk har i perioden fra den 1. september 2014 til den 22. september 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v., ligesom et udkast til ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget har været sendt i supplerende høring i perioden fra den 24. september 2014 til den 1. oktober 2014 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Portland A/S, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Akademisk Arkitektforening, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Bio-Energipark Tønder, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for bygningssagkyndige og energikonsulenter, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde (BIPS), Byggeriets Evaluerings Center, Bygherreforeningen i Danmark, Cepos, CO-industri, Concito, Dajolka, DAKA, Dakofo, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danisco – Genencor, Danish Offshore Industry, Danmarks Naturfredningsforening, Danish Operators, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Energi, Dansk Energibranche forening (DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Shell, Dansk Skovforening, Dansk Solvarmeforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Varme Service, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), Datatilsynet, De Danske Bilimportører, De Grønne, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI ITEK, De frie energiselskaber, DI – Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, Dong E&P, DS Håndværk & Industri, DTU – Afdelingen for myndighedsbetjening, DTU – Afdelingen for vindenergi, Ejendomsforeningen Danmark, Energi- og olieforum, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, E. ON Danmark A/S, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frederiksberg Kommune, Frie Elforbrugere, FSR Danske revisorer, GasTech- Energi A/S, Greenpeace, Grundfos, GTS (Godkendt Teknologisk Service), Haahr Benzin, Hess ApS, HMN Naturgas I/S, HOFOR A/S, Hveiti, Håndværksrådet, Inbicon, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk og Teglværksforeningen, KL (Kommunernes Landsforening), KL – Økonomisk sekretariat, KOOPERATIONEN, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Københavns Kommune, Københavns Kommune –Teknik- og Miljøforvaltning, Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsbyggefonden, LCA Center, Landforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Mellemfolkeligt Samvirke, Mærsk Olie og Gas A/S, Mærsk Drilling, Naturgas Fyn, NEAS Energy A/S, Nephentes, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Novozymes, Olie Gas Danmark, Organisationen for Vedvarende Energi,  Partnerskabet for brint og brændselsceller, RenoSam, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Reel Energi Oplysning (REO), Registreringsordningen for energisynskonsulenter, Rigsrevisionen, Rockwool A/S, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøforeninger, Siemens Wind Power, Statens Byggeforsknings Institut, Statoil A/S, Statoil Gazelle A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Teleindustrien, Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter (FUBE), Varmepumpefabrikantforeningen, Varmepumpeordningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK - VVS og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S,  Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden,  Østkraft og Aalborg Universitet.

     
     
9. Sammenfattende skema
   
     
 
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
De erhvervsrettede lempelser af betaling til PSO for elektricitet indebærer udgifter for staten efter tilbageløb og adfærd på 470 mio. kr. årligt i 2015, 460 mio. kr. i 2016, 750 mio. kr. i 2017 og 2018, 740 mio. kr. i 2019 og 720 mio. kr. i 2020 (2014-niveau) efter forhøjelse af elafgiften. Omkostninger til den løbende administration i forbindelse med de erhvervsrettede lempelser af betaling til PSO for elektricitet udgør 0,8 mio. kr. årligt.
Omlægningen af finansieringen af pristillæg til opgraderet biogas fra PSO til statsbudgettet indebærer udgifter for staten efter tilbageløb og adfærd på 120 mio. kr. i 2015, 170 mio. kr. i 2016, 200 mio. kr. i 2017, 210 mio. kr. i 2018, 220 mio. kr. i 2019 og 240 mio. kr. i 2020 (2014-niveau).
Omkostninger til den løbende administration udgør 1,6 mio. kr. årligt svarende til ca. 0,8 pct. af de samlede tilskudsbeløb i perioden 2015 - 2020.
Udmøntning af den foreslåede hjemmel til gennemførelse af energieffektivitetsdirektivets krav angående faktureringsoplysninger m.v. vurderes at kunne medføre begrænsede økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.
Forslaget om udvidelse af klageadgang til Energiklagenævnet efter lov om elforsyning kan indebære et yderligere ressourceforbrug for Energiklagenævnet af begrænset karakter, og som vil blive afholdt inden for de eksisterende rammer
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
 
Udmøntning af den foreslåede hjemmel til gennemførelse af energieffektivitets-direktivets krav angående faktureringsoplysninger m.v. vurderes at kunne medføre begrænsede administrative konsekvenser for kommuner og regioner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
De erhvervsrettede lempelser af betaling til PSO for elektricitet vil medføre en lempelse for elforbrug til proces. Lempelserne vil udgøre netto ca. 550 mio. kr. i 2015, hvoraf 520 mio. kr. tilfalder proces-erhverv, stigende til 1030 mio. kr. i 2020, hvoraf 890 mio. kr. tilfalder proces-erhverv.
Afskaffelsen af betaling til PSO for gas vil resultere i, at gasforbrugernes energiudgifter vil nedbringes. Lempelserne vil udgøre ca. 80 mio. kr. i 2015 stigende til ca. 230 mio. kr. i 2020.
Da der ikke foretages ændring af iblandingsprocenten for biobrændstoffer, vil der i princippet ikke være økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det må dog antages, at der vil forekomme en omkostningsbesparelse for selskaberne i de tilfælde, hvor de undgår at overopfylde deres iblandingsforpligtelse med dyrere biobrændstoffer.
Elproducenter, der hidtil har modtaget tilskud til ikke-kvoteomfattet elproduktion, vil få forringet deres driftsøkonomi med samlet 100 mio. kr. årligt.
Udmøntning af den foreslåede hjemmel til gennemførelse af
energieffektivitetsdirektivets krav angående faktureringsoplysninger m.v. vurderes at kunne medføre begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhversstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at afskaffelsen af tilskudsordningen til ikke-kvoteomfattet elproduktion, medfører administrative lettelser. De administrative lettelser består i, at virksomheder ikke længere vil bruge tid på at søge om tilskud til ikke-kvoteomfattet elproduktion, som følge af, at tilskudsordningen afskaffes.
Udmøntning af den foreslåede hjemmel til gennemførelse af
energieffektivitetsdirektivets krav angående faktureringsoplysninger m.v. vurderes at kunne medføre begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, der gennemfører dele af energieffektivitetsdirektivet, vil have positive effekter på miljøet, idet det forventes at fremme energibesparelser og effektiv energianvendelse.
De erhvervsrettede lempelser af betalingen til PSO for elektricitet skønnes samlet set at øge elforbruget med ca. 586 GWh i 2020, svarende til 2,11 PJ. Det svarer til en øget korrigeret CO2-udledning på ca. 0,47 mio. ton i 2020.
Afskaffelse af betaling til PSO for gas skønnes at øge gasforbruget i 2020 med ca. 0,46 PJ. Det svarer til en øget CO2-udledning på ca. 0,03 mio. ton CO2 i 2020.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Den foreslåede lempelse af betaling til PSO for elektricitet og samtidig forhøjelse af afgiften på elektricitet og elvarme udgør en ændring af finansieringen af en række statsstøtteordninger, som Europa-Kommissionen tidligere har godkendt. Tilsvarende er støtteordningen for opgraderet eller renset biogas, hvor finansieringen også foreslås omlagt, statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen. Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence har tilkendegivet, at omlægningen af finansieringen af tilskudsordningen for opgraderet eller renset biogas ikke kræver Kommissionens forudgående godkendelse. Generaldirektoratet for Konkurrence har endvidere vejledende oplyst, at der på det foreliggende grundlag ikke er statsstøtteretlige betænkeligheder for så vidt angår den foreslåede omlægning af finansieringen af PSO for elektricitet, hvor betalingen til PSO for elektricitet lempes gennem delfinansiering på finansloven. På denne baggrund forventes de beskrevne ændringer at kunne sættes i kraft uden anmeldelse til Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne.
To af de foreslåede ændringer af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser tjener til at sikre, at loven tilpasses EU’s nye statsstøtteregler. Det foreslås, dels at det ikke længere skal være muligt at give tilskud til store virksomheders gennemførelse af energisyn, og dels foreslås en bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om tilskudsordningen, herunder oplysninger om tilskudsmodtagere og tilskudsbeløb m.v. Ændringerne vil blive administreret i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.
Forslaget til ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget vil muliggøre fastsættelse af regler, der gennemfører dele af energieffektivitetsdirektivet.
Det ene forslag til ændring af klageadgangen til Energiklagenævnet efter elforsyningsloven berører en bestemmelse, som indeholder elementer af statsstøtte, og vil derfor først blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter EU’s statsstøtteregler.
     
     

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som udgangspunkt skal alle elforbrugere i Danmark, jf. de gældende principper i § 8, stk. 1, i elforsyningsloven, betale en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre en række nærmere definerede offentlige forpligtelser (betaling til PSO for elektricitet). PSO-betalingerne finansierer hovedsageligt en række tilskud til elproduktion i medfør af VE-loven, men også tilskud til elproduktion i decentrale kraftvarmeanlæg, forskning m.v. indgår.

Baggrunden for den foreslåede ændring af elforsyningsloven på dette område er den del af delaftalen om lempelser af PSO-betalinger m.v., som vedrører erhvervsrettet lempelse af betaling til PSO for elektricitet. Denne del af vækstpakken foreslås gennemført ved, at der på den ene side foreslås en lempelse af betalingen til PSO for elektricitet for alle og ikke kun for erhvervslivet samtidigt med, at virkningerne af PSO-lempelsen for husholdninger m.v. foreslås neutraliseret gennem en tilsvarende forhøjelse af afgiften på elektricitet og elvarme for denne gruppe af elforbrugere. Denne forhøjelse gælder alle andre anvendelser af elektricitet end procesformål i virksomheder. Da afgiften på elektricitet anvendt til procesformål ikke forhøjes tilsvarende, vil lempelsen samlet set være målrettet erhvervenes anvendelse af elektricitet til procesformål. Ved procesformål forstås ifølge Skatteministeriets afgiftsvejledning, at energi anvendes i en virksomheds produktion, hvor en vare, der er bestemt for afsætning, undergår en forandring. Ved anvendelse af elektricitet til procesformål forstås dermed virksomheders anvendelse af elektricitet til en produktion, hvor en vare, der er bestemt for afsætning, undergår en forandring. Forhøjelsen af elafgifterne indgår ikke i dette lovforslag, men i lovforslag som er fremsat af skatteministeren den 8. oktober 2014 (L 4, 2014-2015). Den foreslåede lempelse af de samlede betalinger til PSO for elektricitet vil blive finansieret ved en bevilling på finansloven.

Den foreslåede ændring af § 8, stk. 1, indebærer i forhold til den gældende bestemmelse, at elforbrugerens betaling til dækning af nødvendige omkostninger ved gennemførelse af en række nærmere angivne offentlige forpligtelser nedsættes med beløb, der svarer til den finansiering af PSO for elektricitet, som fremover vil ske over finansloven. Konkret vil lempelsen ske ved, at der afsættes midler på finansloven, som overføres direkte til Energinet.dk en gang årligt. Disse midler fordeler Energinet.dk ligeligt hen over året i forbindelse med den periodiske opgørelse af PSO-omkostninger og fastsættelse af beløb til opkrævning fra elforbrugerne, som Energinet.dk foretager, jf. herved forslagets § 1, nr. 3, vedrørende indsættelse af en ny bestemmelse i § 8, stk. 6, og bemærkningerne hertil nedenfor. Statsmidlerne fradrages forlods ved opgørelsen af de samlede PSO-omkostninger, før de resterende PSO-omkostninger fordeles på de enkelte elforbrugere som hidtil. Den enkeltes PSO-betaling vil således blive nedsat med en procentdel, der svarer til den procentdel, som det statslige tilskud udgør af de samlede PSO-omkostninger for det pågældende kvartal. Principperne for opgørelse af PSO-omkostninger, fordeling af disse og undtagelser fra betalingspligt m.v. er i øvrigt uændrede. Der findes i lovens §§ 8 a, 8 b, 9 og 9 a en række regler henholdsvis bemyndigelser til klima-, energi- og bygningsministeren til fastsættelse af regler, der helt eller delvist undtager eller afviger fra den almindelige pligt i § 8 til at betale PSO-bidrag. Det er ikke nødvendigt at ændre disse bestemmelser med henblik på at sikre, at elforbrugere, der er omfattet heraf, får del i den foreslåede lempelse. Således tages der i alle de omfattede tilfælde udgangspunkt i de principper for fordelingen af PSO-betalinger, som er fastsat i § 8, stk. 1, og som ændres med dette forslag, idet en del af omkostningerne fremover vil blive finansieret ved en bevilling på finansloven, jf. herved forslagets § 1, nr. 3, vedrørende indsættelse af en ny bestemmelse i § 8, stk. 6, og bemærkningerne hertil nedenfor. Den foreslåede ændring af § 8, stk. 1, vil derfor umiddelbart få en tilsvarende lempende effekt for de elforbrugere, som er omfattet af bestemmelserne i §§ 8 a, 8 b, 9 og 9 a eller regler fastsat i medfør heraf.

Til nr. 2

Den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, vedrører afgrænsning af de omkostninger, som finansieres ved PSO-betaling. Den foreslåede ændring af § 8, stk. 1, nr. 2, indebærer, at henvisningen til § 9 b udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 5, om ophævelse af lovens § 9 b, der indebærer, at tilskud til ikkekvoteomfattet elproduktion afskaffes og dermed ikke vil indgå i de omkostninger, som skal finansieres ved PSO-betaling.

Til nr. 3

Den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i elforsyningslovens § 8, stk. 6, indebærer, at der kan afsættes statsmidler til delvis dækning af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, som er omfattet af § 8, stk. 1. Det foreslås, at statsmidler, som afsættes på finansloven til dækning af PSO-omkostninger, skal udbetales en gang årligt. Det forudsættes, at den årlige udbetaling sker i starten af et kalenderår. For 2015 vil udbetaling ske umiddelbart efter ikrafttrædelsen af dette lovforslag, hvis denne ikke har fundet sted pr. 1. januar 2015. Energinet.dk er efter den gældende bestemmelse i lovens § 8, stk. 5, forpligtet til at foretage opgørelse af de kollektive elforsyningsvirksomheders omkostninger ved at gennemføre offentlige forpligtelser (PSO). Denne opgørelse foretages på nuværende tidspunkt i praksis kvartalsvis, men Energinet.dk kan beslutte en anden periodisering. Det foreslås derfor, at Energinet.dk fordeler statsmidlerne ligeligt på de enkelte kvartalsvise opgørelser. Såfremt Energinet.dk ændrer periodiseringen er det forudsat, at de udbetalte midler fortsat fordeles ligeligt i de valgte regelmæssige intervaller. Dette skal sikre, at udbetalingen af statsmidler ikke medfører store kunstige udsving i PSO-betalingen afhængig af tidspunktet på året. Hvis der ikke skete denne jævne fordeling, ville den resulterende stærkt fluktuerende PSO-betaling således kunne have utilsigtede konsekvenser særligt for elforbrugere, som er omfattet af en eller flere af lovens fritagelser for PSO-betaling eller som har et stort elforbrug på særlige tidspunktet af året. Der vil således efter bestemmelsen ikke være forskel på det statslige bidrag fra opgørelsesperiode til opgørelsesperiode inden for et kalenderår.

Til nr. 4

Det foreslås, at overskriften til elforsyningsloven § 9 b ophæves. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, om ophævelse af lovens § 9 b, der indebærer, at tilskud til ikkekvoteomfattet elproduktion afskaffes.

Til nr. 5

Elproducenter, som er omfattet af lov om CO2-kvoter, har pligt til at købe kvoter, der svarer til deres udledning af CO2. En kvote er et bevis for retten til at udlede den mængde drivhusgas, der har samme effekt på den globale opvarmning som 1 ton CO2 i en nærmere angivet periode. En række elproducenter er imidlertid ikke omfattet af lov om CO2-kvoter. Disse elproducenter betaler i stedet såkaldt CO2-afgift og har i dag ret til kompensation for denne afgift i form af tilskud til ikkekvoteomfattet elproduktion (CO2-kompensationsordningen), jf. den gældende bestemmelse i elforsyningsloven § 9 b. CO2-kompensationsordningen blev oprindelig indført for at kompensere de ikke-kvoteomfattede værker for, at kvoteomfattede værker modtog gratis CO2-kvoter. Denne tildeling af gratiskvoter ophørte imidlertid pr. 1. januar 2013, hvorfor begrundelsen for kompensationsordningen er bortfaldet.

Den foreslåede ophævelse af § 9 b, indebærer, at CO2-kompensationsordningen afskaffes. Afskaffelsen er en del af delaftalen om lempelser af PSO-betalinger m.v. CO2-kompensationsordningen finansieres af PSO-midler, og ophævelsen vil derfor medføre en direkte reduktion af elforbrugeres betaling af PSO til elektricitet. Denne reduktion er indregnet i den samlede forudsatte lempelse, som fremgår af aftalen. Ophævelsen af CO2-kompensationsordningen fremgår derfor af finansieringsafsnittet i aftalen, om end der reelt er tale om, at en del af PSO-omkostningerne bortfalder.

Til nr. 6

Den gældende bestemmelse i elforsyningsloven § 28, stk. 2, nr. 13, vedrører afgrænsning af Energinet.dk's opgaver i forbindelse med opfyldelse af de offentlige forpligtelser, jf. lovens § 8. Den foreslåede ændring af § 28, stk. 2, nr. 13, indebærer, at henvisningen til § 9 b udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 5, om ophævelse af lovens § 9 b, der indebærer, at tilskud til ikkekvoteomfattet elproduktion afskaffes.

Til nr. 7

Forslaget indebærer en præcisering. Efter elforsyningslovens § 31, stk. 3, 1. pkt., kan Energinet.dk træffe afgørelse om, at brugere, som groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår, som Energinet.dk i medfør af § 31, stk. 2, har stillet, for at brugere får adgang til at benytte virksomhedens ydelser, helt eller delvis kan udelukkes fra at gøre brug af Energinet.dk’s ydelse, indtil vilkåret opfyldes. § 31, stk. 3, 2. pkt., der blev indsat ved lov nr. 633 af 16. juni 2014, begrænser imidlertid under visse forudsætninger Energinet.dk’s adgang til som sanktion at udelukke en virksomhed fra sine ydelser. Det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at denne begrænsning kun vil være relevant i forhold til virksomheder, der udøver en bevillingspligtig aktivitet. Det fremgår imidlertid af forarbejderne til bestemmelsen, at begrænsningen alene skal gælde i forhold til virksomheder med bevilling til netvirksomhed. For at undgå enhver tvivl om, i forhold til hvilke virksomheder med bevilling Energinet.dk’s adgang til udelukkelsen som sanktion kan være begrænset, foreslås lovteksten ændret. Med den foreslåede ændring af § 31, stk. 3, 2. pkt., præciseres således, at Energinet.dk kun er begrænset i sin adgang til at bruge udelukkelse som sanktion i forhold til netvirksomheder.

Til nr. 8

Med indsættelsen af et nyt stk. 2 i elforsyningslovens § 89 foreslås, at Energiklagenævnet også bliver 2. instans for nærmere angivne afgørelser truffet af Energinet.dk. Det drejer sig om visse afgørelser truffet af Energinet.dk efter § 8, stk. 5, i elforsyningsloven.

Energinet.dk træffer efter § 8, stk. 5, i elforsyningsloven afgørelse om opgørelse af omkostninger til de offentlige forpligtelser, som bl.a. påhviler netvirksomhederne efter § 8, stk. 1, nr. 4, elforsyningsloven. Det følger af § 8, stk. 1, nr. 4, at det drejer sig om nødvendige omkostninger til ydelser, som netvirksomhederne er pålagt efter bestemmelserne i § 22, stk. 5, og § 67 i elforsyningsloven og § 30 i VE-loven. Efter § 22, stk. 5, i elforsyningsloven kan klima-, energi- og bygningsministeren beslutte, at netvirksomheder i samarbejde skal iværksætte forskning og udvikling med henblik på effektiv energianvendelse. § 67 i elforsyningsloven vedrører nettilslutning af decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg, der anvender affald eller producerer VE-elektricitet, og § 30 i VE-loven er en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om vindmøllers tilslutning til elforsyningsnettet.

Da netvirksomhederne kan være pålagt væsentlige omkostninger i medfør af disse bestemmelser, kan en afgørelse om opgørelse heraf være af væsentlig økonomisk betydning for den enkelte netvirksomhed. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at afgørelserne bliver undergivet et to-instansprincip med klageadgang til Energiklagenævnet. Dette svarer til, hvad der allerede gælder for afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren.

Herudover træffer Energinet.dk efter § 8, stk. 5, jf. § 9, i elforsyningsloven afgørelse om lempelse af elforbrugeres omkostninger til offentlige forpligtelser for et årligt elforbrug, der overstiger 100 GWh pr. forbrugssted. En afgørelse af, om en elforbruger opfylder betingelserne for at blive lempet, kan være af væsentlig økonomisk betydning for den enkelte elforbruger. Det vurderes derfor også i forhold til disse afgørelser hensigtsmæssigt, at de undergives et to-instansprincip.

I stk. 3 foreslås, at afgørelser nævnt i stk. 1 og 2 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Der er primært tale om en konsekvensændring i forhold til indsættelsen af et nyt stk. 2, hvorefter der også kan klages til Energiklagenævnet over afgørelser truffet af Energinet.dk. Herudover foreslås bestemmelsen ændret, således at den gælder for alle afgørelser nævnt i stk. 1, herunder afgørelser truffet med hjemmel i de nævnte forordninger (Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (også kaldet REMIT-forordningen). Det følger endvidere af bestemmelsen, at afgørelserne ikke vil kunne indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 4 vedrører Energitilsynets afgørelser om certificering efter § 19 d i elforsyningsloven. Med forslaget bliver den klageadgang, som blev indsat ved lov nr. 466 af 18. maj 2011 som led i gennemførelsen af eldirektivet, udvidet i begrænset omfang. Efter § 19 d, stk. 1, skal Energitilsynet bl.a. certificere transmissionsvirksomheder, herunder Energinet.dk, hvis de opfylder kravene om ejermæssig adskillelse. Energinet.dk er blevet certificeret efter § 19 d, stk. 1. Endvidere skal Energitilsynet efter § 19 d, stk. 4, under visse omstændigheder indlede en ny certificeringsprocedure i forhold til allerede certificerede virksomheder.

Det foreslås, at der kan klages til Energiklagenævnet over afgørelser truffet af Energitilsynet om certificering efter § 19 d i de tilfælde, hvor Energitilsynet har givet afslag på certificering. Der er tale om en udvidelse af den gældende klageadgang, fordi det efter gældende ret kun er muligt at klage over et afslag om certificering efter § 19 d, stk. 4, og ikke efter § 19 d, stk. 1. Det kan dog ikke udelukkes, at der i fremtiden vil kunne ske en ny certificering efter § 19 d, stk. 1, og der ses ikke længere at være grundlag for at afskære klageadgangen over et afslag givet efter denne bestemmelse.

Klageadgangen vedrører som hidtil alene afslag på certificering. Har Energitilsynet derimod f.eks. truffet en afgørelse om certificering med vilkår, vil der ikke kunne klages til Energiklagenævnet. Dette skyldes, at Energitilsynet skal underrette Europa-Kommissionen om afgørelsen, og at Europa-Kommissionen herefter skal kunne udøve sine beføjelser efter elforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 714/2009 af 13. juli 2009) inden for de frister, der er fastsat i forordningens § 3.

Til nr. 9

Ved ændringsforslaget i dette lovforslags § 1, nr. 8, foreslås § 89 i elforsyningsloven ændret, således at Energiklagenævnet også bliver 2. instans for Energinet.dk’s afgørelser truffet i henhold til § 8, stk. 5, jf. § 8, stk. 1, nr. 4, og § 8, stk. 5, jf. § 9, i elforsyningsloven.

§ 89 i elforsyningsloven er imidlertid også ændret ved § 2, nr. 10 og 11, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, hvor der blev indsat en klageadgang til Energiklagenævnet over Energinet.dk’s afgørelser i henhold til § 58 c og regler udstedt i henhold hertil. Disse ændringer er endnu ikke sat i kraft, fordi § 58 c i elforsyningsloven indeholder elementer af statsstøtte. Bestemmelserne vil derfor først blive sat i kraft, i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.

Da Europa-Kommissionens afgørelse kan foreligge efter det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt for dette lovforslags § 1, nr. 8, foreslås § 89 af lovtekniske grunde nyaffattet, således at nyaffattelsen både indeholder de ændringer, som er indsat ved § 2, nr. 10 og 11, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og den foreslåede ændring i § 1, nr. 8. Klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges samtidigt til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af nyaffattelsen, jf. dette lovforslags § 7, stk. 3, og de pågældende ændringer i lov nr. 576 ophæves, jf. dette lovforslags § 6. Herved sikres mulighed for, at begge ændringer kommer til at fremgå af loven, i det omfang og fra det tidspunkt § 58 c i elforsyningsloven, jf. § 8 i lov nr. 903 af 4. juli 2014, måtte blive sat i kraft.

Ved nyaffattelsen er der udover ændringerne af stk. 2 og 3 også foretaget en mindre udvidelse af klageadgangen til Energiklagenævnet i stk. 4.

Ved stk. 1 fastslås som hidtil, at Energiklagenævnet er 2. instans for afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren eller Energitilsynet. Det gælder i forhold til afgørelser truffet efter loven og regler udstedt i medfør af loven, afgørelser truffet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/2003 og afgørelser truffet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (også kaldet REMIT-forordningen). Afgørelser truffet på baggrund af eventuelle senere ændringer af forordningerne vil også være omfattet af klageadgangen til Energiklagenævnet.

Energiklagenævnet er et uafhængigt klagenævn, som er oprettet ved lov i 1995. Energiklagenævnet er nedsat i henhold til § 5, stk. 2, i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012.

Ved bestemmelsen sikres ud over den generelle prøvelsesmulighed, at de nævnte forordninger opfyldes. Det fremgår udtrykkeligt af REMIT-forordningens artikel 14, at medlemsstaterne skal sikre, at der på nationalt plan findes passende mekanismer, i henhold til hvilke en part, der er berørt af en afgørelse truffet af den regulerende myndighed, har ret til at klage til et organ, der er uafhængigt af de berørte parter og af enhver regering. Det samme fremgår endvidere af eldirektivets artikel 37, stk. 17, der indeholder generelle bestemmelser på unionsniveau for de nationale regulerende myndigheder og deres virke.

I stk. 2 foreslås, at Energiklagenævnet også bliver 2. instans for nærmere angivne afgørelser truffet af Energinet.dk. Det drejer sig om visse afgørelser truffet af Energinet.dk i henhold til § 8, stk. 5, i elforsyningsloven.

Energinet.dk træffer i henhold til § 8, stk. 5, i elforsyningsloven afgørelse om opgørelse af omkostninger til de offentlige forpligtelser, som bl.a. påhviler netvirksomhederne efter § 8, stk. 1, nr. 4, i elforsyningsloven. Det følger af § 8, stk. 1, nr. 4, at det bl.a. drejer sig om nødvendige omkostninger til ydelser, som netvirksomhederne er pålagt efter bestemmelserne i § 22, stk. 5, og § 67 i elforsyningsloven og § 30 i VE-loven.

Da netvirksomhederne kan være pålagt væsentlige omkostninger i medfør af disse bestemmelser, kan en afgørelse om opgørelse heraf være af væsentlig økonomisk betydning for den enkelte netvirksomhed. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at afgørelserne bliver undergivet et to-instansprincip med klageadgang til Energiklagenævnet. Dette svarer til, hvad der allerede gælder for afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren. Der henvises i øvrigt til det tilsvarende ændringsforslag i dette lovforslags § 1, nr. 8.

Herudover træffer Energinet.dk i henhold til § 8, stk. 5, jf. § 9, i elforsyningsloven afgørelse om lempelse af elforbrugeres omkostninger til offentlige forpligtelser for et årligt elforbrug, der overstiger 100 GWh pr. forbrugssted. En afgørelse af, om en elforbruger opfylder betingelserne for at blive lempet, kan være af væsentlig økonomisk betydning for den enkelte elforbruger. Det vurderes derfor også i forhold til disse afgørelser hensigtsmæssigt, at de undergives et to-instansprincip.

Det drejer sig herudover om Energinet.dk’s afgørelser i forbindelse med administration af det ikkeikraftsatte tilskud i § 58 c i elforsyningsloven til elektricitet til industrielle kraftvarmeværker, som er tilsluttet elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012. Klagemuligheden blev indsat ved § 2, nr. 10, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, men er ikke trådt i kraft, da ikrafttræden af § 58 c afventer afgørelse fra Europa-Kommissionen. Det er vurderet hensigtsmæssigt, at Energiklagenævnet behandler klager over Energinet.dk’s afgørelser efter § 58 c og regler udstedt i henhold hertil. Dette svarer til, hvad der også er vedtaget - men ikke ikrafttrådt - i forhold til de nye tilskud til biogas i §§ 43 b-43 e i VE-loven.

I stk. 3 foreslås, at afgørelser nævnt i stk. 1 og 2 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Der er primært tale om en konsekvensændring i forhold til indsættelsen af et nyt stk. 2, hvorefter der også kan klages til Energiklagenævnet over afgørelser truffet af Energinet.dk. Herudover foreslås bestemmelsen ændret, således at den gælder for alle afgørelser nævnt i stk. 1, herunder afgørelser truffet med hjemmel i de nævnte forordninger, jf. bemærkningerne til stk. 1. Det følger endvidere af bestemmelsen, at afgørelserne ikke vil kunne indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 4 vedrører Energitilsynets afgørelser om certificering efter § 19 d i elforsyningsloven. Med forslaget bliver den klageadgang, som blev indsat ved lov nr. 466 af 18. maj 2011 som led i gennemførelsen af eldirektivet, udvidet i begrænset omfang. Efter § 19 d, stk. 1, skal Energitilsynet bl.a. certificere transmissionsvirksomheder, herunder Energinet.dk, hvis de opfylder kravene om ejermæssig adskillelse. Energinet.dk er blevet certificeret efter § 19 d, stk. 1. Endvidere skal Energitilsynet efter § 19 d, stk. 4, under visse omstændigheder indlede en ny certificeringsprocedure i forhold til allerede certificerede virksomheder.

Det foreslås, at der kan klages til Energiklagenævnet over afgørelser truffet af Energitilsynet om certificering efter § 19 d i de tilfælde, hvor Energitilsynet har givet afslag på certificering. Der er tale om en udvidelse af den gældende klageadgang, fordi det efter gældende ret kun er muligt at klage over et afslag om certificering efter § 19 d, stk. 4, og ikke efter § 19 d, stk. 1. Det kan dog ikke udelukkes, at der i fremtiden vil kunne ske en ny certificering efter § 19 d, stk. 1, og der ses ikke længere at være grundlag for at afskære klageadgangen over et afslag givet efter denne bestemmelse.

Klageadgangen vedrører som hidtil alene afslag på certificering. Har Energitilsynet derimod f.eks. truffet en afgørelse om certificering med vilkår, vil der ikke kunne klages til Energiklagenævnet. Dette skyldes, at Energitilsynet skal underrette Europa-Kommissionen om afgørelsen, og at Europa-Kommissionen herefter skal kunne udøve sine beføjelser efter elforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 714/2009 af 13. juli 2009) inden for de frister, der er fastsat i forordningens § 3.

I stk. 5 videreføres den gældende frist for klage til Energiklagenævnet på 4 uger fra den dato, hvor afgørelsen er meddelt. Der er ikke fundet anledning til at ændre fristen, som også findes i den tilsvarende bestemmelse i VE-lovens § 66, stk. 4.

Da ikke alle de sager, som Energiklagenævnet skal behandle efter elforsyningsloven eller regler udstedt i henhold til elforsyningsloven, i forhold til lovens formål nødvendigvis kræver stillingtagen fra et samlet nævn, foreslås fortsat, at der i stk. 6 gives formanden mulighed for efter aftale med de øvrige nævnsmedlemmer selv at træffe afgørelse i nogle sager eller typer af sager.

Stk. 7 viderefører med en enkelt redaktionel ændring den gældende 6 måneders frist for indbringelse af Energiklagenævnets afgørelser for domstolene. Formålet med bestemmelsen er at give Energiklagenævnet et rimeligt tidsrum, efter hvilket nævnets afgørelser bliver endelige. Tilsvarende frist findes i øvrigt i VE-lovens § 66, stk. 6, i miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 6. juni 2010, og i naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013, i forhold til afgørelser truffet af Natur- og Miljøklagenævnet.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget om ophævelse af § 9, stk. 4-6, i lov om naturgasforsyning, indebærer i forhold til gældende ret, at der ikke længere vil blive opkrævet PSO-betaling fra gasforbrugerne til finansiering af pristillæg til henholdsvis opgraderet og renset biogas, jf. § 35 c i lov om naturgasforsyning. Ligeledes vil Energinet.dk’s administrationsomkostninger vedrørende betaling af pristillæg ikke længere blive opkrævet fra forbrugerne igennem virksomhedens tariffer. I stedet for vil støtteordningen, herunder Energinet.dk’s omkostninger ved administrationen heraf, blive finansieret via statsbudgettet, jf. forslagets § 2, nr. 2. Der er tale om udmøntning af delaftale om lempelser af PSO-betalinger m.v. Formålet med den aftalte afskaffelse af PSO for gas er at nedbringe virksomhedernes produktionsomkostninger og forbrugernes energiudgifter.

Til nr. 2

Den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 35 c, stk. 9, i lov om naturgasforsyning indebærer, at de statslige udgifter til pristillæg til henholdsvis opgraderet og renset biogas efter § 35 c og omkostningerne forbundet med administrationen heraf finansieres via statsbudgettet inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven. Der er således tale om en konsekvens af forslagets § 2, nr. 1, der indebærer, at finansieringen af tillægsordningen, herunder Energinet.dk’s omkostninger ved administrationen heraf, ikke længere vil ske gennem PSO-betaling fra gasforbrugerne. Energinet.dk varetager administrationen af pristillæggene, jf. § 35 d, stk. 1, i lov om naturgasforsyning og § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om Energinet.dk.

Til § 3

Til nr. 1

§ 3, stk. 5, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser vedrører muligheden for, at Energistyrelsen i forbindelse med behandling af en ansøgning sendt til Energistyrelsen i henhold til lovens § 5, stk. 1, kan stille krav om, at ansøger udfører et energisyn for at modtage tilsagn om tilskud. Formålet med et energisyn er at få dokumentation for, at det ansøgte projekt er energieffektivt, og energisynet kan f.eks. indeholde analyse af nuværende og fremtidig brændselsudnyttelse og vurdering af rentable energibesparelser i virksomhedens processer. Et energisyn udarbejdes efter gældende ret af en registreret energisynskonsulent, der tidligere blev registreret i medfør af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.

Det foreslås, at § 3, stk. 5, ændres, således at Energistyrelsen fortsat i forbindelse med behandling af en ansøgning sendt til Energistyrelsen i henhold til lovens § 5, stk. 1, kan stille krav om, at ansøger udfører et energisyn, men at ansøger efter ændringen har mulighed for at vælge mellem flere eksperter til at udføre det konkrete energisyn. I medfør af lov om fremme af besparelser i energiforbruget er der i bekendtgørelse nr. 846 af 1. juli 2014 om obligatorisk energisyn i store virksomheder fastsat regler om, hvilke eksperter der kan gennemføre et energisyn som påkrævet efter energieffektivitetsdirektivet. Af bekendtgørelsen fremgår, at det skal være en ekstern ekspert, hvor eksperten eller en gruppe af eksperter er kvalificeret til at foretage energisyn af virksomhedens energipræstation, herunder bygninger eller grupper af bygninger, industrielle aktiviteter eller anlæg, og transport, og

1) at eksperten enten er ansat i en virksomhed, der er akkrediteret af DANAK eller tilsvarende akkrediteringsorgan til at foretage energisyn efter internationale standarder,

2) eksperten er registreret energisynskonsulent eller godkendt under tilsvarende ordninger, der anerkendes af Energistyrelsen, eller

3) er en energisynskonsulent ansat i et certificeret energimærkningsfirma for virksomheder inden for handel og service.

Det er dog efter bekendtgørelsen også muligt at anvende egne uvildige eksperter til at foretage energisynet, såfremt eksperten eller en gruppe af eksperter opfylder ovennævnte krav til en ekstern ekspert, eller det dokumenteres, at eksperten har kvalifikationer svarende til ovennævnte krav ved at indsende oplysninger om ekspertens stilling, uddannelse og erfaring til Energistyrelsen. En egen uvildig ekspert må ikke være direkte involveret i den aktivitet, der underkastes energisyn.

Derudover foreslås at indsætte et nyt stk. 6, således at det kommer til at fremgå, at det efter EU's nye statsstøtteregler ikke længere er muligt at give støtte til de dele af et energisyn, som er omfattet af det obligatoriske energisyn, som er påkrævet efter energieffektivitetsdirektivet. Direktivet blev gennemført i dansk lovgivning ved lov nr. 345 af 8. april 2014, hvorefter det ifølge kapitel 5 i lov om fremme af besparelser i energiforbruget er pålagt store virksomheder hvert fjerde år at gennemføre et energisyn. Energisynet er nærmere defineret i lov om fremme af besparelser i energiforbruget og i regler udstedt i medfør af loven, jf. ovennævnte bekendtgørelse.

Efter den foreslåede ændring er det kun muligt at give støtte til store virksomheder for de dele af en energimæssig gennemgang af virksomheden, der ikke allerede er pålagt efter kapitel 5 i lov om fremme af besparelser i energiforbruget. Derudover er det efter gældende regler kun muligt at give støtte til energisyn, når energien anvendes til procesformål, jf. lovens § 1, og forudsat at det er relevant i forbindelse med udarbejdelse af en ansøgning om støtte til konvertering fra anvendelse af fossile brændsler til vedvarende energikilder og eventuelle energieffektiviseringer.

Bekendtgørelse nr. 867 af 28. juni 2013 om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser forventes ændret i overensstemmelse med de foreslåede ændringer i lovforslaget. Ændringen forventes at kunne træde i kraft samtidig med eller kort tid efter lovforslagets ikrafttræden.

Til nr. 2

Klima-, energi- og bygningsministeren har med hjemmel i § 4, stk. 3, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser mulighed for at fastsætte regler om støtteberettigede omkostninger, tilskudsprocenter og tilskuddets størrelse og beregning. Hjemlen er anvendt til at fastsætte nærmere regler om støtteberettigede omkostninger m.v. i bekendtgørelse nr. 867 af 28. juni 2013 om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser.

Det foreslås at tilføje et nyt 2. pkt. i § 4, stk. 3, i loven, så klima-, energi- og bygningsministeren også har bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om tilskudsordningen, herunder oplysninger om tilskudsmodtageren og tilskuddets størrelse.

Det fremgår af EU's nye statsstøtteregler, at medlemsstaterne senest den 1. juli 2016 på en central statsstøttehjemmeside på internettet, enten på nationalt eller regionalt niveau offentliggør forskellige generelle oplysninger om tilskudsordninger, tilskudsmodtagere og tilskudsbeløb m.v. Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om tilskudsordningen og oplysninger om tilskudsmodtageren og tilskuddets størrelse vil omfatte de oplysninger, som ifølge EU's statsstøtteregler skal offentliggøres. Hvilke oplysninger der skal offentliggøres, fremgår af artikel 9 og bilag 2 og 3 i den generelle gruppefritagelsesforordning jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014, offentliggjort den 26. juni 2014 i EU-Tidende, nr. L 187, side 1, og i pkt. 3.2.7 i EU's miljø-og energirammebestemmelser, jf. Kommissionens meddelelse af 28. juni 2014, offentliggjort den 28. juni 2014 i EU-Tidende, nr. C 200, side 1. Oplysninger om tilskudsmodtageren kan være tilskudsmodtagerens navn, CVR-nr., P-nummer, virksomhedstype (SMV/stor), adresse på regionsniveau, branchekoder, tilskudstype, dato for tildeling af tilskud og formålet med tilskuddet.

Formålet med den foreslåede ændring af den gældende bemyndigelse er således at give ministeren bemyndigelse til også at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Bemyndigelsen forudsættes anvendt inden for rammerne af statsstøttereglerne og i overensstemmelse med persondatalovens regler. Det forventes, at Energistyrelsen (tilskudsmyndigheden) offentliggør oplysningerne på styrelsens hjemmeside eller sørger for, at oplysningerne offentliggøres på en fælles national eller regional hjemmeside. Energistyrelsen forventes i forbindelse med den generelle vejledning om tilskudsordningen, som er tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside, og under selve ansøgningsforløbet at orientere ansøgere om, hvilke nærmere oplysninger der skal offentliggøres. Bemyndigelsen forventes anvendt på en sådan måde, at tilskudsmodtagere ikke skal sørge for offentliggørelsen.

Ifølge de nye statsstøtteregler skal medlemsstaterne offentliggøre oplysningerne senest 6 måneder efter støtten er tildelt, og oplysningerne skal være tilgængelige i mindst 10 år.

Til nr. 3

§ 6, stk. 1, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser omhandler udbetaling af tilskuddet, når tilskudsmodtageren ansøger herom, efter projektet er gennemført og projektomkostningerne afholdt.

Ved ændringsforslaget tydeliggøres, at der ved afholdte projektomkostninger er indeholdt et krav om, at der skal være tale om betalte projektomkostninger. Den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, er alene en præcisering af loven, så den svarer til gældende praksis. Energistyrelsen udbetaler således også efter gældende ret først det tilskud, der er givet tilsagn om, efter projektet er gennemført, og omkostningerne til projektet er afholdt og betalt.

Den gældende bemyndigelse i lovens § 6, stk. 1, er anvendt til at fastlægge nærmere regler for udbetaling af tilskud i bekendtgørelse nr. 867 af 28. juni 2013 om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. Bekendtgørelsen vil blive revideret samtidig med Folketingets behandling af lovforslaget, og ændringen forventes at træde i kraft samtidig med eller umiddelbart efter lovforslagets ikrafttræden.

Til nr. 4

Det foreslås at ændre § 16, stk. 2, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser således, at det fremgår, for hvilke af lovens bestemmelser der kan fastsættes bødestraf ved en lovovertrædelse. Det drejer sig om § 5, stk. 3, og § 6, stk. 2. Den gældende bemyndigelse i § 5, stk. 3, er anvendt til at fastlægge nærmere regler om dokumentation og behandling af ansøgninger og tilsagn, herunder om ansøgningsproceduren, ansøgningens form og indhold samt tidsfrister, tillægstilsagn samt vilkår for tilskud og udbetaling, herunder regler for kontrol i bekendtgørelse nr. 867 af 28. juni 2013 om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. Derudover er bemyndigelsen i § 6, stk. 2, anvendt til i samme bekendtgørelse at fastsat nærmere regler om udbetaling af tilskud, herunder ansøgningsfrist og dokumentationskrav. Den foreslåede bemyndigelse forventes anvendt i forbindelse med ændring af bekendtgørelse nr. 867 af 28. juni 2013 om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser.

Til § 4

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af biobrændstoflovens § 3, stk. 1, 3. pkt., går ud på at indsætte en henvisning til lovens § 3, stk. 5. Forslaget er en konsekvens af den foreslåede § 3, stk. 5. Se forslagets § 4, nr. 2.

Til nr. 2

Efter den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 1, er virksomheder omfattet af loven forpligtet til at sikre, at bæredygtige biobrændstoffer udgør mindst 5,75 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold. En manglende opfyldelse af iblandingsforpligtelsen vil være en overtrædelse af loven og kan medføre straf i henhold til denne. En manglende opfyldelse kan have forskellige undskyldelige årsager som pludselige meget kolde perioder med deraf følgende ændringer i forbrugsmønstre.

For at imødegå utilsigtede konsekvenser foreslås det med lovforslagets § 4, nr. 2, at de virksomheder, der er omfattet af loven, får mulighed for at afvige fra iblandingsprocenten i lovens § 3, stk. 1, med op til et halvt procentpoint, på betingelse af, at afvigelsen udlignes det efterfølgende kalenderår. Dette indebærer, at en virksomhed omfattet af loven eksempelvis kan nøjes med at iblande 5,25 pct. biobrændstoffer i eksempelvis 2015, hvor iblandingsforpligtelsen efter loven er på 5,75 pct. på betingelse af, at virksomheden i 2016 iblander 6,25 pct. biobrændstoffer. Med lovforslaget vil virksomheden have mulighed for også det efterfølgende år (i eksemplet i 2016) at afvige målet med et halvt procentpoint og derfor kun iblande 5,75 pct. biobrændstoffer (5,75 + 0,5 – 0,5). Dette er dog ikke i sig selv hensigten med lovforslaget, men en konsekvens af lovforslaget kan være som beskrevet. Det vurderes dog ikke at være sandsynligt, at dette vil ske af primært to årsager. For det første er der reelle årsager til virksomhedernes ønske om lovændring. Det vil være en stor administrativ fordel for virksomhederne at have den fleksibilitet som lovforslaget giver, og vælger en virksomhed at have et permanent underskud på op til et halvt procentpoint, mistes denne fleksibilitet. For det andet må det antages, at priserne på især biodiesel vil stige en anelse i de kommende år, da biobrændstoffer vil skulle opfylde nye og skrappere krav til bæredygtighed særligt i forhold til drivhusgasfortrængning, hvor fortrængningsprocenten stiger fra de nuværende 35 pct. til 50 pct. i 2017 og 60 pct. i 2018 for anlæg, der tages i brug efter 2017. Der vil således ikke være noget økonomisk incitament for en virksomhed til at have et permanent underskud af iblanding af biobrændstoffer.

På samme måde som ved en underopfyldelse af målet på 5,75 pct., kan en virksomhed også overopfylde målet på 5,75 pct. En virksomhed kan af flere årsager, f.eks. på grund af gunstige klimatiske forhold, iblande mere end 5,75 pct. biobrændstoffer. Denne afvigelse vil kunne udlignes det efterfølgende år, og også i denne situation vil virksomheden have mulighed for at overopfylde i det efterfølgende år samtidigt med, at virksomheden udligner overopfyldelsen fra forrige år. Hvis der f.eks. overføres 0,5 procentpoint overskud fra år 1 til år 2, så vil man kunne nøjes med at iblande 5,25 i år 2, men hvis man så i år 2 faktisk iblander 5,75, så vil man samlet nå 6,25 pct. og dermed igen overføre 0,5 procentpoint til år 3. Dog vil virksomheden aldrig kunne opnå et overskud på mere end 0,5 procentpoint til overførelse til næste år. En virksomhed vil således ikke kunne overføre et overskud på eksempelvis tre på hinanden følgende år med 0,5 procentpoint om året, og derved opnå et samlet overskud på 1,5 pct., der så vil kunne modregnes i det fjerde år, således at virksomheden i dette fjerde år kun skulle have iblandet 4,25 pct. I sådanne tilfælde, vil der stadig kun kunne modregnes 0,5 procentpoint i det fjerde år, så virksomheden vil skulle iblande mindst 5,25 pct.

En virksomhed vil dog altid kunne iblande mere biobrændstof end 5,75 pct., da forpligtelsen i lovens § 3, stk. 1, udtrykkeligt nævner, at der skal iblandes mindst 5,75 pct. Jævnfør ovenstående vil det dog kun være muligt at kunne overføre 0,5 procentpoint til det efterfølgende år.

Af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser til anvendelse af energi fra vedvarende energikilder, herunder forpligtelse om 10 pct. energi i transportsektoren fra vedvarende energikilder i 2020 i henhold til direktivet om vedvarende energi og om 20 pct. reduktion af drivhusgasudledning i ikkekvote omfattede sektorer, kan virksomhederne efter den foreslåede ordning ikke foretage fravigelser i 2020, ligesom at eventuelle tidligere fravigelser skal være udlignet i 2020.

For at sikre opfyldelsen af disse internationale forpligtelser er det nødvendigt, at Danmark på forhånd ved præcist, hvor stort bidraget af energi fra vedvarende energikilder fra transportsektoren vil være i 2020. Har virksomheder omfattet af loven mulighed for at afvige fra det fastsatte mål, vil regeringen ikke med tilstrækkelig præcision kunne tilrettelægge den nødvendige opfyldelse af forpligtelserne, se tillige bemærkningerne til forslagets § 4, nr. 4.

Til nr. 3

Der foreslås en konsekvensrettelse i den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 6, der bliver stk. 7, som følge af forslag til ny § 3, stk. 5, jf. bemærkningerne til forslagets § 4, nr. 2. Forslaget går ud på at ændre henvisningen til lovens § 3, stk. 7, således at der i stedet henvises til stk. 8.

Til nr. 4

I den foreslåede § 3, stk. 5, i biobrændstofloven foreslås det, at muligheden for afvigelse fra den i stk. 1 fastsatte iblandingsprocent ikke skal være gældende i 2020, da Danmark i det år har forskellige internationale drivhusgasreduktionsforpligtelser og forpligtelser i forhold til andelen af vedvarende energi i transportsektoren, der skal opfyldes.

Da der efterfølgende vil kunne opstå lignende forpligtelser i andre år, hvor det er vigtigt, at bidraget fra transportsektoren på forhånd kendes helt præcist, foreslås det, at ministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at muligheden for afvigelse ikke skal være gældende i år, hvor Danmark har sådanne forpligtelser. Det vil eksempelvis kunne være internationale aftaler, hvor Danmark har forpligtet sig til i et givet år at skulle have reduceret sin CO2-udledning med en bestemt procentsats, eller at Danmark eksempelvis skal have en bestemt andel anden generations biobrændstoffer i transportsektoren (i den gældende lov tæller anden generations biobrændstoffer dobbelt, hvilket indebærer, at iblanding af eksempelvis 1 pct. anden generations biobrændstoffer tæller, som om der var iblandet 2 pct. i forhold til iblandingsforpligtelsen i den gældende lovs § 3, stk. 1). Sådanne forpligtelser vil gøre det nødvendigt, at regeringen har klarhed over det præcise niveau, som forskellige sektorer bidrager med, herunder præcist hvor stort bidraget fra biobrændstofloven vil være, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt, hvis virksomhederne kan fravige forpligtelsen i sådanne år. Forpligtelsen vil på lignende måde også kunne udspringe fra nationale aftaler.

Ministerens benyttelse af den foreslåede bemyndigelse vil skulle gives med mindst 1 års varsel før påbegyndelsen af det år, hvor det ikke vil være muligt for virksomheder at foretage en fravigelse efter den foreslåede § 3, stk. 5. Afstedkommer eksempelvis en international CO2-reduktionsforpligtelse, at bemyndigelsen anvendes til at bestemme, at der ikke kan finde fravigelser sted i 2025, vil dette skulle varsles senest den 31. december 2023.

Til nr. 5

Der foreslås en konsekvensrettelse i den gældende biobrændstoflovs § 5, stk. 1, som følge af forslag til ny § 3, stk. 5, jf. bemærkningerne til forslagets § 4, nr. 2. Forslaget går ud på at ændre henvisningen til lovens § 3, stk. 7, således at der i stedet henvises til stk. 8.

Til nr. 6

Der foreslås en konsekvensrettelse i den gældende biobrændstoflovs § 5, stk. 2, som følge af forslag til ny § 3, stk. 5, jf. bemærkningerne til forslagets § 4, nr. 2. Forslaget går ud på at ændre henvisningen til lovens § 3, stk. 6, således at der i stedet henvises til stk. 7.

Til § 5

Til nr. 1

Det overordnede formål med lov om fremme af besparelser i energiforbruget er i henhold til lovens § 1 at fremme energibesparelser og energieffektivisering hos forbrugerne i overensstemmelse med klima- og miljømæssige hensyn og hensyn til forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi. Inden for denne målsætning skal loven særligt sikre prioriteringen af energibesparelsesaktiviteter, fremme samarbejde og koordinering om udførelsen af aktiviteterne og fremme en effektiv anvendelse af energi gennem kampagner, markedsintroduktion og information.

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 2, stk. 1, finder loven i henhold til ordlyden bl.a. anvendelse på »information til forbrugerne om energibevidst adfærd«. Af forarbejderne fremgår, at information til forbrugerne om energibevidst adfærd er omfattet af anvendelsesområdet, »således at forbrugerne bliver motiveret til at anvende energi effektivt (gennem informationskampagner, individuel rådgivning af forbrugerne, databaser om energiforbrug m.v.) og tillige får generel viden om og forståelse for behovet for energibesparelser«.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 2, stk. 1, indebærer en præcisering af bestemmelsens ordlyd således, at det tydeliggøres, at information til forbrugere bl.a. kan omfatte konkrete oplysninger om deres energiforbrug. Denne tydeliggørelse af selve lovteksten skal ses i lyset af den foreslåede ændring af lovens § 6, jf. forslagets § 5, nr. 2, der skal muliggøre gennemførelse af artikel 10 og 11 i energieffektivitetsdirektivet, for så vidt angår slutkunder, hvis forbrug af el, gas, varmt vand og varme bliver målt med fordelingsmålere. Direktivet stiller bl.a. krav til fakturering, faktureringsoplysninger og adgang til forbrugsoplysninger for denne gruppe af forbrugere. Baggrunden for direktivets krav på dette område er bl.a., at udnyttelse af alt eksisterende potentiale for energibesparelser kræver en integreret tilgang, der også omfatter slutanvendelsessektorerne, jf. betragtning nr. 12 i direktivet. For at slutkunderne kan regulere deres eget forbrug er det gavnligt, at de, i det omfang det er teknisk muligt og økonomisk begrundet, løbende har mulighed for at kontrollere dette, jf. herved bl.a. betragtning nr. 28 og 30.

Anvendelsesområdet kan også omfatte information om andres energiforbrug, såfremt det sker i en form, der sikrer, at oplysningerne ikke er personhenførbare, og oplysningerne er egnede til at fremme energibevidst adfærd hos forbrugerne.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til forslagets § 5, nr. 2, nedenfor.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse i lovens § 6, stk. 3, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget er ny og giver klima-, energi- og bygningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om fakturering og faktureringsoplysninger og adgang til fakturaer og fakturerings- og forbrugsoplysninger, for så vidt angår energiforbrug, der måles med fordelingsmålere.

Hensigten er at anvende den foreslåede bemyndigelse til at gennemføre de krav, der ligger i artikel 10 og 11 i energieffektivitetsdirektivet i forhold til slutkunder af el, gas, varmt vand og varme, hvis forbrug bliver målt med en fordelingsmåler, og som derfor ikke kan påberåbe sig de rettigheder til fakturerings- og forbrugsoplysninger, som el-, naturgas- og varmeforsyningslovgivningen vil sikre slutkunder med et direkte kundeforhold til energivirksomheden.

Ved »slutkunde« forstås i henhold til artikel 2, nr. 23, i energieffektivitetsdirektivet »en fysisk eller juridisk person, der køber energi til egen slutanvendelse«.

I den foreslåede bestemmelse i lovens § 6, stk. 3, anvendes begrebet »fordelingsmålere«. Bekendtgørelse nr. 563 af 2. juni 2014 om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling (målerbekendtgørelsen) indeholder en bestemmelse, der definerer dette begreb nærmere. Målerbekendtgørelsens § 1, stk. 4, lyder som følger: »Ved fordelingsmåling forstås i denne bekendtgørelse, at for ejendomme, der består af flere bolig- eller erhvervsenheder, hvor betaling til forsyningsvirksomheden sker fælles for ejendommen, fordeles forbruget mellem de enkelte bolig- eller erhvervsenheder efter det på fordelingsmålere registrerede forbrug. Ved afregningsmåling forstås, at den enkelte bolig- eller erhvervsenhed betaler direkte til forsyningsvirksomheden.« Når der i dette forslag og den foreslåede bestemmelse i lovens § 6, stk. 3, henvises til fordelingsmålere, skal det således forstås som målere, der anvendes til fordelingsmåling, som defineret i målerbekendtgørelsen. Ved begrebet afregningsmåler forstås en måler, der anvendes til afregningsmåling, som defineret i målerbekendtgørelsen.

De regler, der vil blive fastsat i medfør af den foreslåede hjemmel i lovens § 6, stk. 3, vil alene gælde fordelingsmålere, der anvendes til at måle forbruget på. Hvis en måler ikke bruges til måling af forbruget, vil den slutkunde, i hvis bolig- eller erhvervsenhed måleren er installeret, ikke kunne gøre krav på de rettigheder, som direktivet giver slutkunder af energi, og som ved udmøntning af den foreslåede bestemmelse i lovens § 6, stk. 3, vil blive gennemført i dansk lovgivning.

Artikel 10 i energieffektivitetsdirektivet forpligter bl.a. medlemsstaterne til, i det omfang det er teknisk muligt og økonomisk begrundet, at sikre, at slutkunder, der ikke har såkaldte intelligente målere, får faktureringsoplysninger, der er nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug. Bilag VII til direktivet stiller bl.a. detaljerede mindstekrav til fakturering og faktureringsoplysninger baseret på det faktiske forbrug. Bl.a. anføres det, at faktureringen her bør finde sted mindst en gang årligt, og faktureringsoplysningerne bør stilles til rådighed mindst hvert kvartal, på anmodning eller hvis forbrugerne har valgt elektronisk fakturering, ellers to gange årligt. Krav som disse vil blive gennemført i det omfang, det, i overensstemmelse med direktivets rammer, er teknisk muligt og økonomisk begrundet. Herudover indeholder artikel 10 bl.a. bestemmelser, der vedrører slutkunders mulighed for at anmode om, at fakturering og oplysninger om hidtidigt forbrug stilles til rådighed for leverandører af energitjenester. Desuden skal det sikres, at slutkunder via fakturaen får oplysninger, der giver oversigt over de aktuelle energiomkostninger. Artikel 11 i direktivet stiller krav om, at slutkunder af energi gratis får de oplysninger, som i øvrigt skal sikres i henhold til direktivets artikel 10, og har gratis adgang til dem. Desuden skal fordelingen af omkostningerne ved faktureringsoplysninger for individuelt forbrug af varme i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål gennemføres på nonprofitbasis. Hvis opgaven med at fremsende og give adgang til oplysningerne overdrages til en tredjepart, kan omkostningerne som følge af overdragelsen overføres til slutkunderne, for så vidt sådanne omkostninger er rimelige.

Direktivets krav i artikel 10 og 11 vil, for så vidt de indebærer rettigheder for brugere af afregningsmålere, blive reguleret i el-, naturgas- og varmeforsyningslovene. I forhold til slutkunder af energi, der ikke har et direkte kundeforhold til energivirksomheden, fordi deres forbrug måles med en fordelingsmåler, der er tilknyttet en afregningsmåler, vil direktivets rettigheder blive sikret ved udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i loven.

Det antages, at direktivets krav i artikel 10, for så vidt angår fordelingsmålere, vil kunne blive opfyldt ved at fastsætte regler, der forpligter brugere af afregningsmålere, hvortil der er knyttet fordelingsmålere, til at videregive fakturerings- og forbrugsoplysninger fra energivirksomheden til brugere af fordelingsmålere, uden at der skal ske målinger af forbruget udover dem, som allerede finder sted ifølge de gældende regler. Det er ikke alene oplysning om det totale forbrug på afregningsmåleren, der skal sikres. En slutkunde, hvis forbrug måles med en fordelingsmåler, skal herudover også have en indikation af forbrugerens andel i det totale forbrug. Dette vil eksempelvis kunne ske ved at oplyse forbrugeren om den fordelingsnøgle, der er anvendt ved seneste afregning.

De regler, som vil blive udmøntet i medfør af den foreslåede nye bemyndigelse, må antages som udgangspunkt ikke at komme til at gælde, i tilfælde hvor andelen af forbruget på samtlige fordelingsmålere udgør en mindre del i forhold til bygningens totale energiforbrug. Det må således antages, at det ikke for indeværende vil være økonomisk begrundet at indføre en regulering af fakturering m.v. i disse tilfælde, da omkostningerne ikke vil opveje den besparelse, man potentielt ville kunne opnå. Et eksempel er sygehuse, hvor relevante fordelingsmålere typisk kun står for en meget lille del af hospitalets samlede energiforbrug, og hvor fordelingsmålere f.eks. anvendes til måling af forbruget i personaleboliger eller klinikker til alment praktiserende læger eller speciallæger.

Kravene i artikel 10 og 11 i energieffektivitetsdirektivet vil alene bliver gennemført i forhold til slutkunder af energi, hvis forbrug måles med fordelingsmålere, for så vidt de er relevante for disse slutkunder. F.eks. vedrører direktivets krav i artikel 10, stk. 2, målere, der bliver installeret i overensstemmelse med direktiv 2009/72/EF og 2009/73/EF. Fordelingsmålere bliver ikke installeret i overensstemmelse med disse direktiver, og derfor er kravene i artikel 10, stk. 2, ikke relevante i forhold til fordelingsmålere.

Bemyndigelsen tænkes desuden anvendt ved mindre ændringer eller justeringer af energieffektivitetsdirektivet eller ved gennemførelse af andre retsakter i medfør af direktivet, der overvejende er af teknisk karakter, eller hvis det viser sig, at der er behov for yderligere regler for at gennemføre direktivet. Bemyndigelsen kan også tænkes anvendt i tilfælde, hvor Danmark og de øvrige EU-lande er forpligtede til at gennemføre en ændring af direktivet i national lovgivning, og hvor den enkelte medlemsstat ikke overlades noget betydningsfuldt skøn i forhold til gennemførelsen af indholdet af direktivet.

Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede bemyndigelse alene vedrører fordelingsmålere af el, gas, varmt vand og varme. I forhold til fjernkøling antages det i dag ikke økonomisk begrundet at fastsætte regler om fakturering m.v., fordi fjernkøling i dag kun udgør 1 pct. af den samlede kølekapacitet i Danmark og således kun står for en lille del af det totale energiforbrug i Danmark. Reglerne om fakturering m.v. i forhold til køling vil derfor først blive reguleret i kølingslovgivningen, når dette er økonomisk begrundet.

Til § 6

Til nr. 1

§ 2, nr. 10 og 11, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, elforsyningsloven, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk, som vedrører § 89, stk. 2 og 3, i elforsyningsloven, bør ophæves af lovtekniske grunde. I henhold til § 5, stk. 1, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 fastsætter klima-, energi- og bygningsministeren tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. De pågældende ændringspunkter er endnu ikke sat i kraft, da de berører § 58 c i elforsyningsloven, som indeholder elementer af statsstøtte.

Ved dette lovforslags § 1, nr. 8 og 9, ændres de bestemmelser, som § 2, nr. 10 og 11, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 vedrører, og ændringerne bliver genindsat i dette lovforslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Da § 2, nr. 10 og 11, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 herefter ikke længere er relevante, bør de ophæves. § 2, nr. 10 og 11, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 bør herefter ophæves.

Det bemærkes, at klima-, energi- og bygningsministeren også ved dette lovforslag får mulighed for at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden, jf. forslag til § 7, stk. 3.

Til § 7

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2015. Dette skyldes, at det af administrative årsager vil være hensigtsmæssigt, at ændringerne af biobrændstofloven sker i forbindelse med et årsskifte, da lovændringerne derved vil kunne følge det samme kalenderår som virksomhedernes indberetningsår. Endvidere tages med forslaget højde for, at det i den politiske delaftale om lempelser af PSO-betalinger m.v. er forudsat, at bl.a. omlægningen af finansieringen af tilskudsordningen for opgraderet eller renset biogas fra finansiering via PSO-betaling til finansiering via statsbudgettet får virkning 1. januar 2015 og at Kommissionen har oplyst, at omlægningen af PSO for gas ikke kræver fornyet statsstøttegodkendelse. For så vidt angår ikrafttræden af de foreslåede ændringer af lov om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 1 og 3, der ligeledes gennemfører dele af delaftalen om lempelser af PSO-betalinger m.v., henvises til bemærkningerne til stk. 3.

I stk. 2 foreslås, at lovforslagets § 5 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. I relation til § 5, der skal sikre bemyndigelse i lov om fremme af besparelser i energiforbruget til gennemførelse af energieffektivitetsdirektivets artikel 10 og 11, for så vidt angår energiforbrug, der måles med en fordelingsmåler, er det vigtigt, at denne træder i kraft så tidligt som muligt og inden udløb af fristen for gennemførelse den 31. december 2014. Det forventes derfor ligeledes, at udmøntningen af bemyndigelsen ved bekendtgørelse vil ske med ikrafttrædelse samtidig med denne del af loven.

I stk. 3 foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 9, som vedrører § 89 i elforsyningsloven. Dette skyldes, at nyaffattelsen af § 89 i elforsyningsloven berører § 58 c i elforsyningsloven, som ikke er sat i kraft, og som indeholder elementer af statsstøtte. Bestemmelsen vil derfor først blive sat i kraft, i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter EU’s statsstøtteregler.

Stk. 4 indeholder en overgangsbestemmelse i forhold til ændringerne af biobrændstofloven. Formålet med den foreslåede overgangsbestemmelse er at sikre, at loven vil kunne få virkning allerede for kalenderåret 2014. Virksomheder vil således kunne opfylde deres forpligtelse i 2014 i henhold til biobrændstoflovens § 3, stk. 1, jf. det foreslåede stk. 5, ved at iblande mindst 5,25 pct. biobrændstoffer.

Dette indebærer, at et eventuelt over- eller underskud af iblandede biobrændstoffer i forhold til lovkravet i biobrændstoflovens § 3, stk. 1, der er opnået i 2014, vil kunne finde anvendelse efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 5, jf. dette lovforslags § 4, nr. 2. Har en virksomhed eksempelvis iblandet 5,50 pct. biobrændstoffer i 2014, hvilket er 0,25 procentpoint mindre end det krav, der er til virksomheden i § 3, stk. 1, vil virksomheden kunne udligne dette ved at iblande mindst 6,00 pct. biobrændstoffer i 2015.

Virkningstidspunktet for disse ændringer af biobrændstofloven, er således fastsat til at ligge før ikrafttrædelsestidspunktet. Dette foreslås af hensyn til, at muligheden for afvigelse fra forpligtelsen til iblanding af 5,75 pct. biobrændstoffer, som indsættes som nyt stk. 5 i biobrændstoflovens § 3, jf. dette lovforslags § 4, nr. 2, kan finde anvendelse allerede for kalenderåret 2014. Det skal bemærkes, at der er tale om en ændring, der udelukkende er af begunstigende karakter for de relevante virksomheder.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
§ 1
     
   
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 633 af 16. juni 2014, foretages følgende ændringer:
     
     
§ 8. Alle elforbrugere her i landet skal, medmindre andet følger af §§ 8 a, 8 b, 9 og 9 a, betale en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre følgende offentlige forpligtelser:
Stk.
 
1. I § 8, stk. 1, indsættes efter », medmindre«: »omkostningerne er finansieret af statsmidler, jf. stk. 6, eller«.
     
     
§ 8. Alle elforbrugere her i landet skal, medmindre andet følger af §§ 8 a, 8 b, 9 og 9 a, betale en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre følgende offentlige forpligtelser:
1) …
2) Energinet.dk’s omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i § 9 b, § 27 a, stk. 1, nr. 2, §§ 28 a, 29, 30, 58, 58 a og 58 b og § 59 a, stk. 1 og 2, i denne lov.
Stk.
 
2. I § 8, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 9 b,«.
     
     
§ 8.
 
3. I § 8 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Svarende til en bevilling afsat på finansloven afholder staten en del af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre offentlige forpligtelser omfattet af stk. 1, nr. 1-5. Statsmidler afsat til dækning af omkostninger omfattet af 1. pkt. udbetales til Energinet.dk en gang årligt. Energinet.dk fordeler statsmidlerne ligeligt over året i forbindelse med den opgørelse af omkostninger, der er nævnt i stk. 5.«
     
     
Kompensation CO2-afgift
 
4. Overskriften før § 9 b ophæves.
     
     
§ 9 b. Elproducenter, der ikke er omfattet af lov om CO2-kvoter, har ret til en kompensation for CO2-afgift. Kompensationen svarer til CO2-afgiften efter satserne hvert år fra den 1. januar 2010 af elproducentens forbrug af brændsler til produktion af elektricitet i et basisår, som er det år af 2005, 2006 eller 2007, hvor det nævnte forbrug var højest. For værker sat i drift i løbet af 2007 beregnes kompensationen for hele året. Der ydes ikke kompensation for CO2-afgift af energiforbrug i værker sat i drift efter den 31. december 2007.
Stk. 2. Kompensationen fastsættes af Energinet.dk og udbetales månedligt med en tolvtedel til de i stk. 1 nævnte elproducenter. Kompensationen opgøres for hvert værk på grundlag af foreliggende oplysninger om afgiftsbetaling og energiforbrug for værket. Kompensationen bortfalder ved ophør af elproduktion på værket.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om modtagelse af kompensation, om udbetaling og beregning af kompensation og om dokumentation for, at betingelserne for kompensation er opfyldt.
Stk. 4. § 65, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på kompensation efter ovennævnte bestemmelse.
 
5. § 9 b ophæves.
     
     
§ 28. Energinet.dk skal i samarbejde med de øvrige kollektive elforsyningsvirksomheder sikre, at de offentlige forpligtelser, jf. § 8, opfyldes.
Stk. 2. Energinet.dk skal udføre følgende opgaver:
13) Varetage opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge §§ 8, 8 a, 8 b, 9 og 9 a og kompensation for CO2-afgift ifølge § 9 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.
Stk. 3.
 
6. I § 28, stk. 2, nr. 13, udgår »og kompensation for CO2-afgift ifølge § 9 b«.
     
     
§ 31. . . .
Stk. 3. Energinet.dk kan træffe afgørelse om, at brugere, som groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår som nævnt i stk. 2, helt eller delvis udelukkes fra at gøre brug af Energinet.dk’s ydelser, indtil vilkåret opfyldes. Dette gælder dog ikke, når tilsidesættelsen angår vilkår som nævnt i stk. 2, der vedrører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet. I disse tilfælde skal Energinet.dk orientere klima- energi- og bygningsministeren om forholdet.
Stk.
 
7. I § 31, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »gælder dog ikke«: »i forhold til en netvirksomhed«.
     
     
§ 89. . . .
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministerens og Energitilsynets afgørelser efter loven eller regler udstedt i henhold til loven kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.
Stk. 3. Energitilsynets afgørelser om certificering, jf. § 19 d, kan ikke indbringes for Energiklagenævnet. Dette gælder dog ikke afgørelser, som Energitilsynet træffer i en certificeringsprocedure indledt efter § 19 d, stk. 4, og hvor Energitilsynet afslår certificeringen.
Stk. . . .
 
8. § 89, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Energinet.dk efter § 8, stk. 5, jf. § 8, stk. 1, nr. 4, og § 8, stk. 5, jf. § 9.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministerens og Energitilsynets afgørelser nævnt i stk. 1 og Energinet.dk’s afgørelser nævnt i stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.
Stk. 4. Energitilsynets afgørelser om certificering, jf. § 19 d, kan alene indbringes for Energiklagenævnet, hvis Energitilsynet afslår certificeringen.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
     
     
   
9. § 89 affattes således:
§ 89. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren eller af Energitilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven. Med de indskrænkninger, der følger af Europa-Kommissionens beføjelser, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren eller Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling. Energiklagenævnet behandler ligeledes klager over afgørelser truffet af Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministerens og Energitilsynets afgørelser efter loven eller regler udstedt i henhold til loven kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.
Stk. 3. Energitilsynets afgørelser om certificering, jf. § 19 d, kan ikke indbringes for Energiklagenævnet. Dette gælder dog ikke afgørelser, som Energitilsynet træffer i en certificeringsprocedure indledt efter § 19 d, stk. 4, og hvor Energitilsynet afslår certificeringen.
Stk. 4. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Stk. 5. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.
Stk. 6. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.
 
»§ 89. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren eller af Energitilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven. Med de indskrænkninger, der følger af Europa-Kommissionens beføjelser, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren eller Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling. Energiklagenævnet behandler ligeledes klager over afgørelser truffet af Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne.
Stk. 2. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Energinet.dk efter § 8, stk. 5, jf. § 8, stk. 1, nr. 4, § 8, stk. 5, jf. § 9, og § 58 c og regler udstedt i henhold til § 58 c.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministerens og Energitilsynets afgørelser nævnt i stk. 1 og Energinet.dk’s afgørelser nævnt i stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.
Stk. 4. Energitilsynets afgørelser om certificering, jf. § 19 d, kan alene indbringes for Energiklagenævnet, hvis Energitilsynet afslår certificeringen.
Stk. 5. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Stk. 6. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.
Stk. 7. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.«
     
     
   
§ 2
     
   
I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 25. november 2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 2 i lov nr. 633 af 16. juni 2014, foretages følgende ændringer:
     
     
§ 9. . . .
Stk. 4. Alle forbrugere, der er tilsluttet det sammenkoblede system eller et bygasnet, skal betale en forholdsmæssig andel af Energinet.dk’s nødvendige omkostninger til betaling af pristillæg efter § 35 c. Energinet.dk opgør omkostningerne efter 1. pkt. og fordelingen af disse på forbrugerne. På grundlag heraf opkræver distributions- og bygasselskaberne beløb fra forbrugerne til dækning af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til Energinet.dk.
Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om forhold nævnt i stk. 4 og om Energinet.dk’s og distributions- og bygasselskabernes samarbejde i henhold til stk. 4.
Stk. 6. Energinet.dk’s administrationsomkostninger vedrørende betaling af pristillæg som nævnt i stk. 4 opkræves igennem Energinet.dk’s tariffer.
 
1. § 9, stk. 4-6, ophæves.
     
     
§ 35 c.
 
2. I § 35 c indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Staten afholder inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven udgifterne til pristillæg efter stk. 1-6 og 8 og omkostningerne forbundet med administration heraf.«
     
     
   
§ 3
     
   
I lov nr. 607 af 12. juni 2013 om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser foretages følgende ændringer:
     
     
§ 3.
Stk. 5. Tilsagn om tilskud kan betinges af vilkår om, at tilskudsmodtageren foretager et energisyn til brug for dokumentation af, at det ansøgte projekt er energieffektivt m.v., herunder at dette energisyn udarbejdes af en registreret energisynskonsulent.
Stk.
 
1. § 3, stk. 5, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 5. Tilsagn om tilskud kan betinges af vilkår om, at ansøgeren får udført et energisyn til brug for dokumentation af, at det ansøgte projekt er energieffektivt, herunder at dette energisyn udarbejdes af en ekspert som defineret i regler udstedt i medfør af kapitel 5 i lov om fremme af besparelser i energiforbruget.
Stk. 6. Støtte til energisyn kan ikke gives til de dele af et energisyn, som er omfattet af lov om fremme af besparelser i energiforbruget.«
Stk. 6-11 bliver herefter stk. 7-12.
     
     
§ 4.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om støtteberettigede omkostninger, tilskudsprocenter og tilskuddets størrelse og beregning.
Stk. 4.
 
2. I § 4, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren kan desuden fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om tilskudsordningen, herunder oplysninger om tilskudsmodtager og tilskudsbeløb.«.
     
     
§ 6. Energistyrelsen udbetaler efter ansøgning det tilskud, der er givet tilsagn om efter § 5, når projektet er gennemført, og omkostningerne til projektet er afholdt, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
 
3. I § 6, stk. 1, indsættes efter »afholdt«: »og betalt«.
     
     
§ 16.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder reglerne.
Stk. 3.
 
4. § 16, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I regler der udstedes i medfør af § 5, stk. 3, og § 6, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder reglerne.«
     
     
   
§ 4
     
   
I biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 21. juni 2011, som ændret ved lov nr. 276 af 27. marts 2012, foretages følgende ændringer:
     
     
§ 3. Enhver virksomhed har pligt til at sikre, at biobrændstoffer udgør mindst 5,75 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold, jf. dog stk. 4. Virksomheden kan alene medregne biobrændstoffer, der overholder krav til biobrændstoffers bæredygtighed fastsat i medfør af § 4. Forpligtelsen skal være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår.
Stk.
 
1. I § 3, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »kalenderår«: », jf. dog stk. 5«.
     
     
§ 3.
Stk. 4. Ved opgørelsen af en virksomheds forpligtelse efter stk. 1 anses bidraget til opfyldelse af forpligtelsen efter stk. 1 fra biobrændstoffer fremstillet på basis af affald, restprodukter, celluloseholdige materialer, der ikke er beregnet til fødevarer, og lignocellulose for at være dobbelt så stort som bidraget fra andre biobrændstoffer.
Stk. . . .
 
2. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. En virksomhed kan fravige den procentsats, der er fastsat i stk. 1, med op til 0,5 procentpoint. En sådan fravigelse vil skulle udlignes det efterfølgende år. I 2020 kan den procentsats, der er fastsat i stk. 1, ikke fraviges.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.
     
     
§ 3.
Stk. 6. En virksomhed kan opfylde sin forpligtelse efter stk. 1 eller regler udstedt i medfør af stk. 7 ved aftale med en eller flere virksomheder om, at de helt eller delvis opfylder forpligtelsen efter stk. 1.
Stk. . . .
 
3. I § 3, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.
     
     
§ 3.
Stk. 8. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om definition og dokumentation af biobrændstoffer nævnt i stk. 4.
Stk. 9.
 
4. I § 3 indsættes efter stk. 8, der bliver stk. 9, som nyt stykke:
»Stk. 10. Klima-, energi- og bygningsministeren kan med mindst 1 års varsel fastsætte regler om, at fravigelse af den procentsats, der er fastsat i stk. 1, jf. stk. 5, ikke kan finde sted i år, hvor Danmark har forpligtelser, der kan relateres til iblanding af biobrændstoffer.«
Stk. 9 bliver herefter stk. 11.
     
     
§ 5. Virksomheden sender årligt en rapport til klima- og energiministeren som dokumentation for, at virksomheden det foregående kalenderår har opfyldt forpligtelsen efter § 3, stk. 1, eller § 3 b, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 7, § 3 b, stk. 2-4, eller § 11.
Stk. . . .
 
5. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.
     
     
§ 5.
Stk. 2. Er der indgået aftale mellem virksomheder som nævnt i § 3, stk. 6, eller § 3 c, skal det fremgå af de rapporter, som de pågældende virksomheder årligt sender til klima- og energiministeren efter stk. 1.
Stk. 3.
 
6. I § 5, stk. 2, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
     
     
   
§ 5
     
   
I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 12. november 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 345 af 8. april 2014, foretages følgende ændringer:
     
     
§ 2. Loven finder anvendelse på effektivisering og reduktion af energianvendelsen i produkter, anlæg, processer og bygninger, herunder anlæg til bygningers egen forsyning med energi, og på information til forbrugerne om energibevidst adfærd.
Stk. 2.
 
1. I § 2, stk. 1, indsættes efter »information til forbrugerne om«: »energiforbrug og«.
     
     
§ 6. . . .
 
2. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om fakturering og faktureringsoplysninger til forbrugere af el, gas, varmt vand eller varme, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere, og om disse forbrugeres adgang til forbrugsoplysninger.«
     
     
   
§ 6
     
   
I lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Støtte til vindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraft-varme-værker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.), som ændret ved § 5 i lov nr. 1390 af 23. december 2012, § 5 i lov nr. 641 af 12. juni 2013 og § 12 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, foretages følgende ændring:
     
     
10. I § 89 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Energinet.dk i henhold til § 58 c og regler udstedt i henhold hertil.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
11. I § 89, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »til loven«: »og Energinet.dk’s afgørelser efter stk. 2«, og efter »stk. 1«: indsættes »og stk. 2«.
 
1. § 2, nr. 10 og 11, ophæves.
     
     
   
§ 7
     
   
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 5 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 9.
Stk. 4. § 4, nr. 1 og 2, finder anvendelse fra den 1. januar 2014.