Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 1. oktober 2014 i sag 29.2014

A

v/administrationschef Kim Bøg Brandt, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark

mod

B

v/advokat Jacob Kirkegaard Hansen, ARBEJDSGIVERNE

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Linda Rudolph Greisen (DA) og advokat Ane Kristine Lorentzen (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget konsulent Jørgen W. Hansen, udpeget af TEKNIQ, og forbundssekretær Søren Schytte, udpeget af Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark.

Mellem klageren, A, født den 30. april 1994, og B, blev den 8. maj 2012 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som VVS- og energispecialist med uddannelsesperiode fra den 8. maj 2012 til den 7. maj 2016.

Denne sag drejer sig om godtgørelse i anledning af virksomhedens ensidige ophævelse af uddannelsesaftalen samt efterbetaling af løn og feriepenge.

A har ved sin organisation, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, ved klageskrift modtaget den 26. maj 2014 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 40.367,10 kr. med tillæg af procesrente af 10.367,10 kr. fra de enkelte ydelsers forfald, til betaling sker.

Påstanden udgør 30.000 kr. i godtgørelse for mistet uddannelsesgode, 932,10 kr. i efterbetaling af satsregulering fra den 9. maj 2012 til den 3. maj 2013, 5.720,94 kr. i betaling til fritvalgslønkonto og 3.657,63 kr. i feriepenge for 8,50 feriedage i ferieåret 2012/2013, hvor indklagede alene har betalt feriepenge for 16,5 dage.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 22. september 2014.

Sagsfremstilling

Eleven var fraværende fra virksomheden i uge 13 fra den 24. marts til den 30. marts 2014. Parterne er uenige om, hvorvidt eleven havde fået bevilget ferie i denne uge eller udeblev uden aftale med virksomheden herom. Af virksomhedens oversigt over medarbejdernes ferieafholdelse i 2014 fremgår ud for ”A”, at han havde ferie i ”uge 13”.

Af en oversigt udarbejdet af virksomheden fremgår bl.a.:

”31. marts 2014sendt hjem for at tænke over, hvorfor man ønsker at være VVS & Energimontør.

1. april 2014meddelelse til firmaet at man holder møde med N1 kl. 8.00 kommer ikke denne dag.

2. april. 2014Møder på arbejde

3. april 2014 Melder sig syg på mail”

Af mail af 2. april 2014 fra eleven til virksomheden fremgår, at eleven er sygemeldt fra torsdag den 3. april 2014.

Under et lærlingemøde den 23. april 2014, hvor uddannelsesforholdet blev drøftet mellem parterne, blev uddannelsesaftalen ophævet ensidigt fra virksomhedens side med virkning fra den 23. april 2014 med følgende begrundelse:

”I H T Fagretlig behandling grundet ulovligt fravær fra lærlingens side. ”

Det er oplyst, at eleven var i et uddannelsesforhold hos N2 fra den 22. september 2011 til den 11. april 2012.

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at han inden underskrivelse af uddannelsesaftalen havde fortalt virksomhedens indehaver, B, og overmontør, V1, at han kørte motocross på eliteplan. De var indforstået med, at denne sport tog meget tid, og at han derfor ville have brug for at få flere fridage end normalt. Han fik under uddannelsen jævnligt fri til at køre motocross. Det var V1 eller B, der bevilgede frihed. I uge 13 skulle han til Belgien for at træne motocross forud for den kommende sæsonstart. Han spurgte V1, om han kunne få fri i uge 12 og 13. V1 sagde, at det ikke kunne lade sig gøre i uge 12, fordi de andre lærlinge var på skole, men at han ikke kunne se, at det var noget problem i uge 13. V1 gav ikke ved den lejlighed et endeligt tilsagn om ferie. Da han mandag den 17. marts 2014 kiggede i virksomhedens ferieplan, som lå frit fremme på kontoret, så han, at det var noteret, at han havde ferie i uge 13. Herefter regnede han med, at ferien var godkendt. Det var ikke ham, der havde skrevet ”uge 13” i feriekalenderen. Han nåede herefter ikke at tale med V1 eller B, inden han tog afsted til Belgien. Om morgenen den 24. marts 2014, hvor han var i Belgien, ringede B til hans mobiltelefon tre gange. Han hørte ikke opkaldene og besvarede dem ikke, men da han senere på morgenen så opkaldene fra virksomheden, ringede han til sin daværende organisation, Dansk Metal, for at høre, hvordan han skulle forholde sig. Han fik at vide, at han ikke behøvede at ringe tilbage, idet virksomheden kunne lægge en besked, hvis der var noget hastende. Om morgenen mandag den 31. marts 2014 mødte han igen i virksomheden og blev kaldt ind til B, der skældte ham ud for at være taget på ferie uden at have fået lov på forhånd. Han sagde bl.a., "at han var en stor idiot, og at nu kunne han pisse hjem og overveje, hvad han ville med sit liv". B sagde ikke, hvornår han skulle møde igen, men han skulle pakke sine ting. Han tog sin madpakke og kørte hjem. Han var til møde om tirsdagen i Dansk Metal, hvilket han orienterede virksomheden om. Han aftalte med Dansk Metal, at han skulle tage en snak med B om, hvad der var godt og skidt i virksomheden, og hvordan de kom videre fremover. Medarbejderen fra Dansk Metal sagde, at han havde talt med B, og at han også var indstillet herpå. Onsdag morgen havde han en samtale med B. De kunne ikke blive enige om det, der var sket, men B sagde, at nu så de fremad, og de skulle nok komme over det. Han følte dog, at der ikke var nogen god stemning på arbejdspladsen, og da han kom hjem fik han det dårligt, hvilket var årsagen til, at han sygemeldte sig. Han hørte ikke fra indklagede før lærlingemødet, hvor uddannelsesaftalen blev ophævet.

B har forklaret bl.a., at han driver virksomheden, der har 30 ansatte, herunder 4 lærlinge. Ved ansættelsessamtalen med A gav han udtryk for, at Jonas godt kunne få ekstra fri til at køre motocross, hvis det kunne passe ind i virksomheden. A bad V1 om fri i uge 13, hvilket V1 sagde nej. Han er overbevist om, at det er A selv, der har skrevet i feriekalenderen, idet det ligner hans skrift. Den 24. marts 2014 kl. 7, da A ikke var kommet på arbejde, ringede han til hans mobiltelefon for at høre, om han havde sovet over sig. Han lagde ingen besked på telefonsvareren. Han gættede på, at A nok bare var taget afsted på ferie alligevel. Da A mødte igen mandag den 31. marts 2014, tog han ham ind på kontoret og sagde, at det ikke var i orden, at man tog fri, når man havde fået nej til at holde ferie. Han talte nok med store bogstaver, da han bad A om at gå hjem og tænke over, hvorvidt han ønskede at gøre sin uddannelse færdig. A vidste godt, at det var noget skidt, han havde lavet. Det var aftalen, at de herefter skulle snakke sammen igen om tirsdagen, men da fik han en meddelelse om, at A var gået i fagforeningen. Han fik endvidere en opringning fra en medarbejder fra Dansk Metal, og de blev enige om, at han og A skulle tale om, hvad der var godt, og hvad der var skidt i virksomheden. Det gjorde de om onsdagen, og under dette møde blev han og A enige om at få klinket skårene og komme videre. Onsdag aften modtog han sygemeldingen fra A, og Dansk Metal ringede senere til ham og sagde, at han ikke skulle regne med at se A igen. A har haft meget fravær fra skolen og har også været sygemeldt fra virksomheden, selvom han tilsyneladende i samme periode kunne køre på mountainbike og motocross.

V1 har forklaret bl.a., at han har været ansat som overmontør hos indklagede i 4 år. Det var ofte, at A kom for sent om morgenen. Han vidste, at A kørte motocross, men han havde ikke af den grund ret til at tage fri uden aftale. A har ikke på noget tidspunkt bedt ham om fri i uge 12 og/eller 13. Han var i virksomheden mandag den 24. marts 2014, og da A var udeblevet, ringede han og B til A’s mobiltelefon, der gik på en udenlandsk telefonsvarer. Han ringede også selv til ham et par gange senere på ugen, men han hørte først igen fra A mandag den 31. marts 2014. Feriekalenderen på kontoret føres af ham og B og måske også af B’s hustru. Medarbejderne må ikke skrive i den. Notatet "uge 13" blev ikke indført i feriekalenderen før mandag den 31. marts 2014, efter at A var mødt og havde været inde på kontoret.

Procedure

Klager har til støtte for sin påstand anført, at eleven efter sin forklaring og notatet i feriekalenderen med rette gik ud fra, at han havde fået ferie i uge 13, og at der derfor var tale om lovligt fravær i den uge, hvor eleven trænede motocross i Belgien. Det efterfølgende forløb synes da også at vise, at det slet ikke var fraværet i uge 13, men sygefraværet fra den 3. april 2014, der reelt begrundede ophævelsen af uddannelsesaftalen. Efterbetalingskravet er opgjort i overensstemmelse med den for uddannelsesforholdet gældende overenskomst, om end der ikke er taget højde for optjent ferie i forbindelse med elevens ansættelse andetsteds i 2011.

Indklagede har til støtte for påstanden om frifindelse anført, at det efter de afgivne forklaringer sammenholdt med den omstændighed, at eleven ikke ringede tilbage til indklagede mandag den 24. marts 2014, må lægges til grund, at eleven ikke havde fået bevilget ferie i uge 13, og at hans fravær i denne uge derfor var ulovligt. Ophævelsen af uddannelsesaftalen var således berettiget. I relation til efterbetalingskravet bør det komme klager til skade, at man på trods af opfordring hertil ikke er fremkommet med nærmere dokumentation for kravet. Kravet på betaling af satsregulering kan dog anerkendes.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Ad krav om godtgørelse for mistet uddannelsesgode.

Eleven findes mod B og V1’s benægtelse ikke alene ved sin forklaring sammenholdt med feriekalenderen at have løftet bevisbyrden for, at han havde fået bevilget ferie i uge 13, og hans fravær i denne uge var derfor ikke lovligt.

3 voterende udtaler herefter:

Eleven blev den 31. marts 2014 sendt hjem fra virksomheden med besked om at tænke over, hvad han ville med sin uddannelse. Han og B afholdt på opfordring fra Dansk Metal et møde onsdag den 2. april 2014, og de har begge i Tvistighedsnævnet forklaret, at de under mødet blev enige om at se fremad og komme videre.

Vi finder på den baggrund, at det må lægges til grund, at der herefter var gjort op med konsekvenserne af den ulovlige udeblivelse, således at eleven efter mødet var berettiget til at gå ud fra, at hans uddannelsesaftale ikke ville blive ophævet som følge heraf. Dette understreges af, at uddannelsesaftalen først blev ophævet på lærlingemødet den 23. april 2014, næsten 1 måned efter udeblivelsens første dag.

Vi stemmer derfor for at tilkende eleven en godtgørelse for mistet uddannelsesgode, der i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets praksis passende kan fastsættes til 30.000 kr.

2 voterende udtaler:

Vi finder det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at indklagede under mødet den 2. april 2014 fraskrev sig retten til at ophæve uddannelsesaftalen som følge af elevens ulovlige udeblivelse, eller at det forhold, at indklagede først ophævede uddannelsesaftalen den 23. april 2014, gav eleven en berettiget forventning om, at uddannelsesaftalen ikke ville blive ophævet som følge heraf.

Vi stemmer derfor for at frifinde indklagede for det rejste krav om godtgørelse for tab af uddannelsesgode.

Ad efterbetaling af løn

Eleven har efter den for uddannelsesområdet gældende overenskomst krav på satsregulering og betaling til fritvalgskonto således som opgjort.

Det lægges efter de foreliggende oplysninger til grund, at eleven i optjeningsåret forud for uddannelsesforholdets begyndelse havde optjent ret til ferie med løn fra tidligere ansættelse i cirka 14 uger, og han har derfor ikke krav på betaling af yderligere ferie fra indklagede end de 16,5 feriedage, der er betalt.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at klager får medhold i sit krav på i alt 36.653,04 kr.

T h i b e s t e m m e s:

Indklagede, B, skal inden 14 dage betale 36.653,04 kr. til A.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.