Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00681

Resumé

Kritik for at påstå, at matchfixing fandt sted

BT skrev bl.a. ”Skandale i dansk håndbold: Spillere ville købe sig til slutspilsplads”. Artiklerne byggede alene på anonyme kilder. Pressenævnet kritiserer, at BT bringer en så alvorlig beskyldning uden anden form for sandsynliggørelse.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkterne A.1 og A.3.

Pressenævnet finder, at det fremgår af artiklerne, at der er tale om en anklage mod enkelte af Skanderborg Håndbolds spillere, ikke hele klubben. Omtalen kan imidlertid være skadelig for klubben generelt.

Pressenævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt kampe afvikles uden matchfixing, har almen interesse.

Sådan som sagen foreligger oplyst over for Pressenævnet, er BTs artikler alene baseret på anonyme kilder. Kildernes ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelserne burde have givet BT anledning til at være særlig opmærksom på at tjekke grundlaget og rigtigheden af kildernes oplysninger og til at give en mere nuanceret fremstilling af sagen, såfremt BT valgte at bringe historien. Sådan som sagen foreligger oplyst, er der ikke andre oplysninger, der underbygger BT’s beskyldninger, ligesom de involverede klubber afviser beskyldningerne.

Efter en samlet vurdering finder nævnet, at BT har tilsidesat god presseskik ved at publicere en så alvorlig beskyldning i den foreliggende form. Nævnet udtaler derfor kritik af avisen for at bringe historien. Det forhold, at håndboldklubben har fået forelagt beskyldningen og udtalt sig til BT, kan i dette tilfælde ikke føre til et andet resultat. Det samme gælder omtalen af Danmarks Idrætsforbunds henlæggelse af sagen.

Hertil kommer, at BT i overskrifterne ”Skandale i dansk håndbold: Spillere ville købe sig til slutspilsplads” og ”DIF om ny håndbold-sag: Klart brud på matchfixing-reglerne” giver indtryk af, at det er dokumenteret som korrekt, at der har været tale om matchfixing. Det er ikke dokumenteret, og nævnet udtaler kritik af overskrifternes formulering.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af BT og bt.dk at offentliggøre følgende:

[Rubrik]

Pressenævnet kritiserer BT

[Underrubrik]

BT påstod, at Skanderborgs håndboldherrer forsøgte at købe sig til sejr uden at dokumentere beskyldningen

[Tekst]

Ud fra anonyme kilder skrev BT i flere artikler, at nogle spillere fra Skanderborgs håndboldherrer skulle have opfordret Sønderjyske til at tabe mod betaling.

Pressenævnet finder, at BT har tilsidesat god presseskik ved at bringe en så alvorlig beskyldning uden nogen form for dokumentation eller anden sandsynliggørelse. Derfor får BT kritik af Pressenævnet.

Pressenævnet kritiserer også overskrifterne ”Skandale i dansk håndbold: Spillere vil købe sig til slutspilsplads” og ”DIF om ny håndboldsag: Klart brud på matchfixing-reglerne”. Påstandene er udokumenterede, og derfor får BT kritik for overskrifterne.

Pressenævnet har pålagt os at bringe denne meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside pressenaevnet.dk”

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

Skanderborg Håndbold har ved formand [Formanden] klaget til Pressenævnet over en række artikler bragt i papirudgaven og på bt.dk den 6. august 2014 samt en utilstrækkelig rettelse den 18. og 19. august 2014, idet håndboldklubben mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

BT bragte på sin netavis bt.dk den 6. august 2014 artiklen ”Skandale i dansk håndbold: Spillere ville købe sig til slutspilsplads” med underrubrikken ”Skanderborgs håndboldherrer var så desperate for at komme i slutspillet i sidste sæson, at de så stort på matchfixing-reglerne og forsøgte at købe sig til en afgørende sejr over Sønderjyske”.

Af artiklen fremgår følgende:

”BT kan onsdag afsløre, at enkelte Skanderborg-spillere forud for den sidste kamp i grundspillet mod netop Sønderjyske rettede henvendelse til sønderjyderne for at spørge, hvor 'mange penge de skulle have for at lægge sig ned', så Skanderborg kunne vinde kampen.

Det erfarer BT fra flere Sønderjyske-spillere, som ønsker at være anonyme af frygt for eventuelle repressalier. Der er tvivl om det præcise beløb, som Skanderborg-spillerne har været villige til at betale, men flere kilder taler om 15.000 kr.

[…]

I Skanderborg kender formand [Formanden] godt til 'rygter' om Skanderborg-spillernes lemfældige omgang med matchfixing-reglerne, men han afviser, at hans spillere har gjort noget forkert.

- Jeg hørte godt rygtet, da det hele (sagen med BSV og Sønderjyske, red.) kørte i juni. Og der gik vi selvfølgelig ind og tog fat i vores trup og spurgte, om det her overhovedet havde noget på sig. Men det fremgik tydeligt, at der ikke havde været fremsat noget. Så det er en klar afvisning herfra, siger [Formanden].

Skanderborg-formanden frygter heller ikke, at den verserende sag ved DIFs Matchfixingnævn mod BSV og Sønderjyske, hvor der har været afhøring af flere spillere, vil resultere i, at Skanderborg bliver inddraget i sagen.

- Jeg har ikke hørt noget fra DIF, og som formand både for Skanderborg og Divisionsforeningen ville det næsten være naturligt, at jeg havde hørt noget, hvis man mente, der var noget at undersøge. Jeg kan klart afvise, at der har været tale om den slags fra vores side, siger [Formanden].”

Samme dag omtalte bt.dk i artiklen

Skanderborg Håndbold afviser forsøg på snyd” en pressemeddelelse fra Skanderborg Håndbold. Af artiklen fremgår det, at håndboldklubben afviste, at spillere fra klubben havde opfordret SønderjyskE til at tabe klubbernes indbyrdes opgør mod betaling.

”[…]

- Rygtet om, at Skanderborg-spillere skulle have foretaget sig det påståede, har nemlig kørt siden juni. Og allerede dengang havde vi en alvorlig snak med spillertruppen, der var lige så forundret over rygterne som klubben. Så efter vores bedste overbevisning har BTs historie ikke nogen gang på jord. Af samme årsag imødeser vi med sindsro en evt. DIF-undersøgelse af sagen, skriver direktør [Formanden] på vegne af klubben.

[…]”

Den 6. august 2014 bragte bt.dk endvidere artiklen ”Tilbudt penge for at tabe: Vil snakke når sagen er slut”. Af artiklen fremgår blandt andet følgende:

”En Skanderborg-sejr kunne højst overraskende sende østjyderne i slutspillet, men Sønderjyske endte med at afvise de økonomiske tilnærmelser op til kampen, som Sønderjyske endte med at vinde 34-28.

Flere fra Sønderjyske-lejren udpeger rutinerede [Spiller] som manden, der har haft kontakt med Skanderborg og diskuteret det økonomiske tilbud, men han vil hverken af- eller bekræfte sagen.

Hvad er dit kendskab til et tilbud fra Skanderborg-spillere, som ville have jer til at tabe jeres indbyrdes opgør i den sidste kamp i grundspillet?

- Der er jo ikke noget nyt i sagen i forhold til, at vi ikke har nogen kommentarer, så længe der ikke er kommet nogen afgørelse. Så jeg kan ikke hjælpe dig, siger [Spiller].

[…]”

Bt.dk bragte endelig den 6. august 2014 artiklen ”DIF

om ny håndbold-sag: Klart brud på matchfixing-reglerne” og med underrubrikken ”I Danmarks Idrætsforbund ser de med stor alvor på BTs oplysninger om, at nogle Skanderborg-spillere forsøgte at købe sig til sejr over Sønderjyske i Herre Håndbold Ligaen i sidste runde af grundspillet i sidste sæson”.

Af artiklen fremgår følgende:

”[…]

Det er klart, at det er noget, vi vil kigge på. Det er meget alvorligt, hvis det er rigtigt, siger Mølholm [udviklingschef i Danmarks Idrætsforbund].

[…] Nu må vi se, hvad der kan bevises. Det vil jo sandsynligvis komme til at bero på vidneudsagn, som det ofte er i den her slags tilfælde, siger Morten Mølholm, der ærgrer sig over at høre om endnu en matchfixing-sag.

[…]”

Papirudgaven BT bragte en lignende omtale den 6. august 2014 under rubrikkerne ”VILLE KØBE SIG TIL SEJR”, ”DIF vil undersøge ny sag” og ”’Vil snakke når sagen er slut’” på side 2-3 i sportstillægget.

Bt.dk omtalte den 18. august 2014 en afgørelse fra Danmarks Idrætsforbund i artiklen ”DIF henlægger matchfixing-sag”. Af artiklen fremgår blandt andet følgende:

”[…]

Det skriver DIF i en pressemeddelelse: ”Efter Matchfixingsekretariatets undersøgelse af de faktiske omstændigheder og de indhentede vidneudsagn i øvrigt foreligger der for Matchfixingsekretariatet ingen dokumentation eller vidneudsagn, der kan bekræfte indholdet i artiklen i BT/Berlingske eller den anonyme mail (som DIF fil tilsendt andetsteds fra, red.). De anonyme påstande er faktuelt uoverensstemmende med de oplysninger, der er fremkommet via de afgivne forklaringer af personer med tilknytning til de to klubber samt BSV.”

Sagen indbringes ikke

”Der foreligger således ikke omstændigheder, der kan anses at udgøre en overtrædelse af DIFs Matchfixinglovregulativ, og der er dermed ikke grundlag for, at Matchfixingsekretariatet går videre med sagen med henblik på indbringelse for DIFs Matchfixingnævn. Det bemærkes, at Matchfixingsekretariatet har forsøgt at finde frem til, hvem de anonyme kilder er, der står bag BT/Berlingskes artikel og ovenstående henvendelse, men dette har ikke været muligt”, står der i pressemeddelelsen.

Derfor har Matchfixingsekretariatet altså vurderet, at der ikke er nok materiale til at indbringe sagen for DIFs Matchfixingnævn, og sagen lukkes dermed.

[…]”

Papirudgaven BT omtalte den 19. august 2014 afgørelsen på side 15 under rubrikken ”DIF henlægger matchfixing-sag” i sportsektionen.

2 Parternes synspunkter

2.1 Skanderborg Håndbolds synspunkter

Skanderborg Håndbold har anført, at det er urimeligt og krænkende, at man beskylder en samlet spillertrup for at ville bestikke modstanderne uden at have nogen dokumentation ud over anonyme kilder. Brugen af ordet ”skandale” i artiklens overskrift er krænkende, da det skader klubbens spillere og omdømme.

Det er urimeligt, at BT på trods af, at både Skanderborg Håndbold og SønderjyskE fortalte, at oplysningerne var forkerte, alligevel valgte at trykke historien.

Skanderborg Håndbold blev foreholdt oplysningerne dagen før offentliggørelsen af den første artikel. De rygter, som BT har anført i artiklerne, var Skanderborg Håndbold allerede blevet opmærksom på cirka to måneder tidligere. Herefter blev spillertruppen kaldt til møde, og man kunne konstatere, at spillerne var lige så fortørnede over rygterne, som formanden var.

Ledelsen i Skanderborg Håndbold var også dengang i dialog med ledelsen i SønderjyskE, der gjorde det klart, at ingen af deres spillere havde haft en sådan dialog med spillere fra Skanderborg Håndbold. BT blev oplyst herom dagen inden offentliggørelsen. Det blev også gentaget i SønderjyskEs pressemeddelelse, der blev sendt ud umiddelbart efter offentliggørelsen af BTs første artikel.

Det er forkert og skadeligt for Skanderborg Håndbold, at BT dagen efter den første række artikler offentliggjorde en ny artikel, der var holdt i tonen: ”Som BT afslørede i går”. Alle kilder, som BT interviewede til artiklen den 7. august 2014, tager forbehold for påstandene om matchfixing. BT har således mod bedre vidende fastholdt et billede af, at Skanderborg Håndbolds spillere havde forsøgt at bestikke modstanderne.

På baggrund af BT’s omtale bad Dansk Håndbold Forbund matchfixingsekretariatet i Danmarks Idrætsforbund om at undersøge sagen. Undersøgelsen er afsluttet, og Danmarks Idrætsforbund mente heller ikke, at der var noget at komme efter. På BTs hjemmeside fortalte avisen imidlertid blot den 18. august 2014, at sagen er opgivet på grund af manglende beviser. BT bør dementere historien med ligeså store typer som den oprindelige omtale.

2.2 BTs synspunkter

BT har anført, at det ikke er den samlede spillertrup, der anklages for matchfixing i artiklerne. BT skriver således udtrykkeligt flere gange i artiklerne, at der er tale om, at ”enkelte” spillere hos Skanderborg Håndbold har henvendt sig til SønderjyskE. BT fastholder, at der var informationer om henvendelsen.

Matchfixing er et stort problem i professionel sport, og ordet ”skandale” i overskriften er dækkende.

For så vidt angår anvendelsen af anonyme kilder, har BT endvidere anført, at anonyme kilder kan anvendes, hvor en sag ikke ellers kan udredes, og hvor sagen i øvrigt vurderes at have offentlig interesse. Et forsøg på matchfixing og aftalt spil i toppen af professionel dansk sport er så væsentlig og relevant en nyhed, at BT valgte at basere nyheden på anonyme kilder. Kilderne har af frygt for repressalier ikke ønsket at stå frem.

De anonyme kilders udlægning står ikke uimodsagt i de pågældende artikler. BT har i enhver henseende sørget for, at Skanderborg Håndbolds reaktion, herunder klubbens pressemeddelelse, har været tilgængelig på BT’s platforme. Samtidig har BT også publiceret Danmarks Idrætsforbunds holdning og afgørelse i sagen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jesper Rothe, Inger Bach, Lene Sarup og Karsten Kolding.

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkterne A.1 og A.3.

Pressenævnet finder, at det fremgår af artiklerne, at der er tale om en anklage mod enkelte af Skanderborg Håndbolds spillere, ikke hele klubben. Omtalen kan imidlertid være skadelig for klubben generelt.

Pressenævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt kampe afvikles uden matchfixing, har almen interesse.

Sådan som sagen foreligger oplyst over for Pressenævnet, er BTs artikler alene baseret på anonyme kilder. Kildernes ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelserne burde have givet BT anledning til at være særlig opmærksom på at tjekke grundlaget og rigtigheden af kildernes oplysninger og til at give en mere nuanceret fremstilling af sagen, såfremt BT valgte at bringe historien. Sådan som sagen foreligger oplyst, er der ikke andre oplysninger, der underbygger BT’s beskyldninger, ligesom de involverede klubber afviser beskyldningerne.

Efter en samlet vurdering finder nævnet, at BT har tilsidesat god presseskik ved at publicere en så alvorlig beskyldning i den foreliggende form. Nævnet udtaler derfor kritik af avisen for at bringe historien. Det forhold, at håndboldklubben har fået forelagt beskyldningen og udtalt sig til BT, kan i dette tilfælde ikke føre til et andet resultat. Det samme gælder omtalen af Danmarks Idrætsforbunds henlæggelse af sagen.

Hertil kommer, at BT i overskrifterne ”Skandale i dansk håndbold: Spillere ville købe sig til slutspilsplads” og ”DIF om ny håndbold-sag: Klart brud på matchfixing-reglerne” giver indtryk af, at det er dokumenteret som korrekt, at der har været tale om matchfixing. Det er ikke dokumenteret, og nævnet udtaler kritik af overskrifternes formulering.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af BT og bt.dk at offentliggøre følgende:

[Rubrik]

Pressenævnet kritiserer BT

[Underrubrik]

BT påstod, at Skanderborgs håndboldherrer forsøgte at købe sig til sejr uden at dokumentere beskyldningen

[Tekst]

Ud fra anonyme kilder skrev BT i flere artikler, at nogle spillere fra Skanderborgs håndboldherrer skulle have opfordret Sønderjyske til at tabe mod betaling.

Pressenævnet finder, at BT har tilsidesat god presseskik ved at bringe en så alvorlig beskyldning uden nogen form for dokumentation eller anden sandsynliggørelse. Derfor får BT kritik af Pressenævnet.

Pressenævnet kritiserer også overskrifterne ”Skandale i dansk håndbold: Spillere vil købe sig til slutspilsplads” og ”DIF om ny håndboldsag: Klart brud på matchfixing-reglerne”. Påstandene er udokumenterede, og derfor får BT kritik for overskrifterne.

Pressenævnet har pålagt os at bringe denne meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside pressenaevnet.dk”

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

Afgjort den 28. oktober 2014