Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klager klagede over Danmarks Radios udsendelse ”Fornemmelse for Snyd”, da tilrettelæggeren bag programmet ikke havde overholdt aftalen for klagers medvirken i udsendelsen. Klager, der er ansigtstyder, krævede endvidere genmæle overfor forkerte oplysninger i udsendelsen.
Pressenævnet konstaterede, at klagen over tilsidesættelse af god presseskik var for sent indgivet, men da Danmarks Radios afslag til klager ikke var ledsaget af en klagevejledning, jf. forvaltningslovens § 25, behandlede nævnet den indgivne klage.
Pressenævnet fandt på baggrund af parternes modstridende forklaringer ikke at kunne vurdere, hvilken aftale der blev indgået mellem programmets tilrettelægger og klager. Nævnet fandt, at klager i tilstrækkeligt omfang var kommet til orde i forhold til de oplysninger, der vedrørte ham, og nævnet fandt derfor ikke grundlag for at udtale kritik i den anledning.
Nævnet fandt ej heller mulighed for at vurdere, om programtilrettelæggeren over for klager havde oplyst, at han kun skulle stille op til en samtale med et panel om rammerne for et forsøg.
Nævnet bemærkede, at udsendelsen havde til formål at afprøve, om det paranormale eksisterer, herunder om nogle udvalgte personer over for et uvildigt panel kunne sandsynliggøre overnaturlige evner. Nævnet fandt ikke, at der herved var grundlag for at konstatere, at programmet skulle have haft en skjult dagsorden. Nævnet fandt ej heller grundlag for at udtale kritik af den måde, hvorpå udsendelsen var klippet sammen.
Pressenævnet bemærkede, at klagers anmodning om genmæle var fremsendt til Danmark Radio, uden at det i anmodningen er anført, hvilke oplysninger der ønskedes genmæle i forhold til. I anmodningen anførtes alene, at klager ønskede at komme til orde i en direkte udsendelse af samme varighed som den påklagede. Nævnet fandt på den baggrund, at indklagede havde været berettiget til at afvise klagers anmodning om genmæle i den foreliggende form.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 55/2003

 

[En mand – K] har klaget til Pressenævnet over en udsendelse bragt i Danmarks Radio den 27. marts 2003, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.

Programmet, der var et i udsendelsesrækken ”Fornemmelse for snyd”, blev indledt med følgende speak:

Speak : ”Der er sket noget i Danmark. Engang dyrkede vi overtro og brændte hekse. Så kom oplysningstiden med de naturlige forklaringer – undervisningspligten, der skulle gøre os alle klogere. Overtro blev henvist til markedspladser, hvor spåkonerne sad i deres små vogne og læste i kaffegrums. Nu er de tilbage – med ny styrke. Gaffelbøjerne, pendulisterne, de clairvoiante, stjernetyderne, auralæserne og jordstrålefolket. De er overalt. På store messer sælger de deres overtro, og de demonstrerer åndernes magt, deres fornemmelser for mord og deres sjette sans. Er vi blevet nemmere at snyde? Er vi blevet dummere? Eller mangler vi den syvende sans – den kritiske.

Speak : I Florida i USA bor James Randi, der ikke tror på andet end fornuft. Han vil så at sige se det, før han tror på det. James Randi har gjort det til en livsopgave at afsløre svindlere og humbugmagere og hjælpe deres ofre til at forstå, hvorfor og hvordan de blev narret. James Randi har været tryllekunstner i hele sit liv. Han har optrådt overalt – for præsidenter og præster, i cirkus og i den fri natur. Og i dag udlover han en million dollars til den første, der ikke blot lader som om, men kan dokumentere sine overnaturlige evner.

Speak : Vi har bedt tre danskere med tilsammen mere end 100 års videnskabelig erfaring hjælpe med at teste det overnaturlige.

Speak : Engang troede man, at man i et ansigt kunne aflæse de indre værdier. Og der var også i Danmark bred folkelig interesse for frenologi, som var navnet på den ny videnskab. Jo mindre ansigtsvinklen er, desto dummere er man. Jo større ansigtsvinkel, desto kløgtigere er man. Ansigtslæsning var en anerkendt videnskab, men den blev brugt og misbrugt som begrundelse for folkemord, massakrer og fængslinger. Ifølge schweizeren Carl Huters gamle lærebog ser vi her en uintelligent kvinde, her en indbrudstyv og her en typisk tyveknægt i videnskabelig fremstilling. Carl Huter er død, men hans teorier lever. På den seneste alternative messe i KB-Hallen i København møder vi en af Carl Huters elever. Han vil gerne på grundlag af hendes ansigt tyde, hvilket stof vores programmedarbejder er gjort af.

[K] : Ansigtslæsning er en teknik, hvormed du kan se folks karaktertræk, forskellige sider af sig selv og nogle sygdomme i ansigtet simpelthen.

Speak : Finn Bojsen-Møller er 70 år og har i hele sit liv undervist lægestuderende i menneskets anatomi. Tusindvis af danske læger har gået til hans forelæsninger. Vi bad ham se og kommentere [K]s helt alternative og anderledes syn på den menneskelige anatomi.”

Herefter vises en række sekvenser, hvor klager på programmedarbejderen foretager en ansigtslæsning, som Finn Bojsen-Møller kommenterer.

Speak : ”Halvdelen af året har [K] konsultation i Zürich i Schweiz. Vi lod ham høre Bojsen-Møllers kommentarer.

[K] : Altså der har vi bare nogle forskellige måder at se på verdenen på, og Bojsen-Møller – det er helt klart – hans måde at se på verdenen på – det er en rent anatomisk, mens jeg kigger på nogle andre ting.

Speak : [K] vil gerne lade sig teste af det danske dommerpanel.

[K] : Jeg er i høj grad interesseret i, at et dommerpanel – uanset om det er uafhængigt, eller om det er afhængigt – selvfølgelig   er det altid godt, hvis det er uafhængigt – som tester mine påstande. I høj grad.

Speak : Inden forsøget bliver [K] og dommerne enige om de vilkår, forsøget skal udføres under.

Merethe Stagetorn : Vil du kunne læse ud af nogle ansigter, om nogle mennesker havde diabetes?

[K] : Ja, det mener jeg, jeg ville kunne. Der er en god chance for, at jeg ville ramme rigtigt i de fleste tilfælde.

Peter Lund Madsen : Og hvad nu hvis det drejer sig om, hvis nu nogle af det, du skulle bestemme, det var, hvad man nu skulle sige, diabetes, det var folk, der var i insulinbehandling for diabetes.

[K] : Ja, så er det snarere lidt sværere, fordi så er den jo behandlet, ikk’, og så går tegnene mange gange tilbage.

P.L.M. : Men når man behandler diabetes, så påvirker man jo ikke bugspytkirtlen, så giver man jo det, som bugspytkirtlen laver. Bugspytkirtlen er jo stadigvæk syg, så jeg kan ikke forstå, hvordan det skulle ændre ansigtsfysionomien, fordi man helbreder jo ikke bugspytkirtlen. Man overtager bare dens arbejde.

[K] : Men det gør den altså mange gange af en eller anden mærkelig grund.

Preben Wilhjem : Som du selv sagde, så er det meget svært i Danmark at finde folk, hvor vi ved, at der er tale om diabetes, og som ikke er i behandling. Det vil være utroligt vanskeligt, ikk’.

P.L.M. : Hvis vi havde 12 personer, hvor du for hver enkelt person skulle afgøre, har denne person diabetes eller er han rask – hvor mange ud af 12 tilfælde vil du selv regne med at kunne svare rigtigt.

[K] : Jeg vil nok svare rigtigt en – jeg ved det ikke

P.L.M. : Hvis jeg blev sat til det, kunne jeg svare rigtigt på seks, fordi det er så ren tilfældighed, ikk’.

P.W. : Det er rent terningkast, ikk’.

[K] : Så kan jeg svare rigtigt på 9-10 stykker i hvert fald.

M.S. : I hvert fald.

[K] : Det mener jeg.

M.S. : Jeg mener, vi taler om .

P.W. : Okay, det vil være fint.

P.L.M. : Hvad siger du til det?

[K] : Jeg siger, vi har ikke været igennem så mange andre forslag, men jeg siger ja.

Speak : I forsøget skal [K] udpege, hvem af disse 12 mennesker, der har diabetes – altså sukkersyge – og ligeså vigtigt, hvem der ikke har det. Vi ved på forhånd, at disse fem har diabetes. Hvis [K] skal bestå det aftalte forsøg, er det dem og kun dem, ansigtslæsningen skal afsløre. Efter at have gransket hvert enkelt ansigt i tre minutter afbryder [K] pludselig forsøget. Han gentager nu sit forbehold. (Speaken kører, mens forsøget pågår).

[K] : Som jeg sagde, så er det meget svært, når diabetes er behandlet, at ku´ se alle tegnene. Og derfor må jeg egentlig sige, at forsøget tror jeg ikke kan gennemføres på den måde.

M.S. : Nu er vi jo midt i forsøget og .

P.W. : Jeg synes også, vi skal gennemføre det, altså. Vi havde jo en lang snak, og du er kommet med dine forbehold, og det er blevet optaget. Der var jo både forbeholdet den vej, at hvis det først var behandlet, kunne tendenserne være blevet svækket. Men der var også forbeholdet den anden vej, at du kan se tendenserne, før sygdommen er brudt ud, så derfor kan du komme med nogle positive, som lægerne måske ikke ville i dag sige var positive. De forbehold er sådan set registreret, ikk’. Men vi nåede også frem til, hvad succeskriteriet var sådan set, så jeg synes, vi skal gennemføre det.

Speak : Forsøget fortsætter, og [K] beder de folk, i hvis ansigt han mener at have kunnet aflæse diabetes, træde et skridt frem. Nu er forsøget færdigt. [K] har ikke udpeget fem, men ni personer som sukkersyge. Men af de ni har disse fem aldrig haft diabetes. Dommerne beder de personer, som er placeret rigtigt, række en hånd i vejret. Det viser sig nu, at [K] kun har ramt rigtigt i halvdelen af tilfældene. Han har ikke fundet alle dem, der har sukkersyge, men har til gengæld udpeget fem, som ikke har det.

[K] : Jeg er ked af det, men forsøget kan jo ikke udføres på den måde, så længe alle diabetikere er behandlet.”

...

Herefter følger en sekvens, hvor dommerpanelet vurderer forsøget og konkluderer, at testen ikke er bestået.

Speak : ”Efter forsøget meddeler [K] et nyt forbehold. Flere af forsøgspersonerne kan have sukkersyge uden at vide det selv. Vi sender derfor de fem raske personer, som [K] har udpeget som sukkersyge til nærmere undersøgelse. Og her er deres lægeattester, der viser, at de er helt raske.

Ved brev af 19. marts 2003 – altså ca. en uge før udsendelsen blev bragt – klagede blandt andet klager til Danmarks Radio, idet han mente, at han havde været udsat for en uetisk behandling i forbindelse med optagelserne til programmet.

Ved brev af 24. marts 2003 afviste Danmarks Radio klagen. Brevet var ikke forsynet med klagevejledning.

Ved brev af 22. april 2003 anmodede klager Danmarks Radio om genmæle. Klager anførte i brevet, at hans genmæle skulle bestå i en optræden i en fjernsynsudsendelse af mindst en halv times varighed, som skulle sendes direkte. Udsendelsen skulle sendes på samme tid som det oprindelige program eller på en ligeværdig tid.

Ved brev af 1. maj 2003 afviste Danmarks Radio at bringe et genmæle, idet man ikke var bekendt med, at der i udsendelsen var bragt faktuelle oplysninger, der kunne indebære økonomisk eller anden skade. Danmarks Radio anmodede samtidig klager om at præcisere, hvilke oplysninger der var forkerte i forhold til ham. Afslaget var forsynet med klagevejledning.

Klageren har anført, at tilrettelæggeren bag programmet lovede ham, at der ikke ville blive sendt noget, som han ikke havde taget stilling til, og som han kunne komme med sin bemærkninger til. Dette skete på den messe, hvor tilrettelæggeren henvendte sig til ham. Klager gjorde i den forbindelse opmærksom på, at det var meget magtpåliggende for ham, at han hele tiden havde mulighed for at tage stilling til det, som skulle sendes, og han ville ikke sættes i forbindelse med nogen eller noget, som ikke umiddelbart havde med ansigtstydning at gøre, sådan som klager formidler den. I så fald ville han gerne have mulighed for at komme med sine bemærkninger på samme måde. Tilrettelæggeren bekræftede dette, idet han sagde: ”Jamen klart, selvfølgelig da. Vi sender ikke noget, som du ikke kan tage stilling til”. Klagers sekretær overhørte samtalen, og hun har i en erklæring til nævnet bekræftet den aftale, der blev indgået mellem klager og tilrettelæggeren. Klager har alene fået lov til at tage stilling til udsendelsens indhold én gang, hvor han blev interviewet i Schweiz, men disse kommentarer blev stort set alle sammen klippet bort. Klager har ikke haft mulighed for at se yderligere klip og derved gøre sine indsigelser gældende, således som det var aftalt.

Klageren har videre anført, at han af tilrettelæggeren fik at vide, at han kun skulle stille op til en samtale med panelet om rammerne for et forsøg. Det viste sig dog, at panelet drejede samtalen hen imod, at han skulle bevise diabetes, da der allerede stod 12 personer i kulissen, hvilket han ikke havde fået noget at vide om. Så snart han har givet tilsagn om at deltage i et forsøg, dukkede der 12 personer op. Dette var et klart brud på aftalen. Klager valgte alligevel at foretage forsøget, idet han tog alle forbehold. Han havde haft en lang diskussion med panelet om, at man kunne se tendenser, som ikke var målbare for lægerne, og at han havde et andet parameter i sin diagnosticering end lægerne. Desuden stolede han på, at han kunne være med til at redigere det endelige program som aftalt.

Klager har i den forbindelse oplyst, at han under forsøget gjorde opmærksom, at dette ikke kunne gennemføres, idet det er meget svært at se diabetes, når den er behandlet. Panelet valgte imidlertid at fortsætte med forsøget, tilrettelæggeren brød ikke ind, og produktionslederen var efterfølgende slet ikke interesseret i klagers synspunkter, men holdt fast ved, at programmet skulle sendes i denne form. Indklagede har altså sendt et program, som klager ikke har givet lov til, og som viser et forsøg, hvor klager klart giver udtryk for, at forsøget ikke kan gennemføres som planlagt.

Klageren har yderligere anført, at der er klippet i næsten alle de ting, der er afgørende for sandhedsværdien i programmet, samt i tilrettelæggerens forskellige kommentarer, hvor han bl.a. snakker om diabetes, mens panelet og klager rent faktisk snakker om ”tendensielt diabetes og forbehold”.

Klageren har i øvrigt anført, at udsendelsen har haft en skjult dagsorden, da det drejede sig om at ”afsløre” behandlerne. Beviset herfor er bl.a. udsendelsens titel ”Fornemmelse for snyd”. Det er ikke korrekt, at titlen blev besluttet 10 dage før programstart. Af klagers fremsendte bilag med DR’s hjemmeside fremgår det, at titlen blev offentliggjort den 27. februar 2003. Dette er på dagen en måned, før programmet blev sendt.

Det er sammenfattende klagers opfattelse, at indklagede har tilsidesat god presseskik, idet man har set bort fra klagers behov for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse, ligesom man har hindret en berettiget offentliggørelse af informationer af væsentlig betydning for offentligheden. Indklagede har endvidere tilsidesat punkt A.1.-4. og 7 samt B.1. og 5 i de vejledende regler for god presseskik.

Klageren har videre anført, at der er bragt en række faktuelt forkerte oplysninger. Det er således usandt, når det på DR’s hjemmeside oplyses, at ”han [klager] baserer sin viden på schweizeren Carl Huters teorier omkring ansigtslæsning. Det er er en teori, der gennem tiderne er benyttet som begrundelse for de værste folkemord, massakrer og fængslinger”. Klager har aldrig haft mulighed for at tage stilling til dette udsagn som aftalt. Det lykkedes klager at få udsagnet fjernet fra hjemmesiden, men ikke desto mindre blev følgende udsagn fremsat i programmet: ”Ansigtstydning var engang en anerkendt videnskab, men den blev brugt og misbrugt som begrundelse for folkemord, massakrer og fængslinger”. Udsagnet er usandt, og fejlen på tekst-tv er ikke – som af indklagede anført – blevet rettet, idet der i udsagnet benyttes ordet ”brugt”. Klager har heller ikke haft mulighed for at tage stilling til dette udsagn.

Om udsagnet fra speakeren i udsendelsen ” bred folkelig interesse for frenologi, som var navnet på den ny videnskab” har klager anført, at frenologi ikke er ansigtslæsning/tydning. Det korrekte udtryk er fysiognomik. Klager har ej heller kunnet komme igennem med indsigelse i forhold til dette. Klager har brugt meget tid på at forklare tilrettelæggeren om forskellen mellem fysiognomik og frenologi. Han er i øvrigt i tvivl om, hvad indklagede mener, når det i svaret til Pressenævnet anføres, at han ikke har anfægtet de frenologiske termer, som Bojsen-Møller benytter.

Med hensyn til udsendelsens visning af et billede af en skoleklasse med en raceplakat i baggrunden har dette ikke noget med ansigtstydning at gøre, og klager har heller ikke fået lejlighed til at kommentere dette. Endvidere er udsagnet ”jo mindre ansigtsvinkel, desto dummere er man, jo større ansigtsvinkel desto kløgtigere er man” forkert. Udsagnet stammer i øvrigt ikke fra Carl Huter, men fra en hollandsk forsker ved navn Peter Camper. Det er en gåde for klager, at man bruger Peter Campers billeder i et program om klager, som endvidere ikke er blevet bedt om nogen kommentarer til dette. Han var heller ikke blevet orienteret om, at man ville bruge et citat fra Familie Journalen eller vise det på skærmen, og han kunne derfor heller ikke tage stilling til dette.

Klageren har endelig oplyst, at programmet er dybt ærekrænkende og har affødt nogle bedske mails og krænkelser fra anden side. Han regner med, at hans skole er langvarigt skadet, ikke mindst økonomisk, da den menige seer i fremtiden bl.a. forbinder ansigtstydning med folkemord og massakrer.

Indklagede har indledningsvis oplyst, at programmet er kritisk forbrugerorienteret. Hensigten var at afprøve, om det paranormale eksisterer, og om den pågældende erhvervsmæssige udøver af det paranormale kan dokumentere at være i besiddelse af paranormale evner samt vise resultater, der sandsynliggør eksistensen eller påvirkningen af noget, der ligger ud over det, vi sædvanligvis erkender. Serien har i hvert enkelt afsnit en test, hvor et uvildigt dommerpanel vurderer en begivenhed med henblik på at konstatere, om en person har sandsynliggjort, at han eller hun har overnaturlige evner.

Indklagede har videre oplyst, at tilrettelæggeren bag programmet kontaktede klager på en messe i København. Her fremviste klager eksempler på sin kunnen på en af programmets researchere som forsøgsperson. Dette blev optaget for åbent kamera.

Indklagede har bestridt, at der skulle være indgået en aftale med klager om, at man ikke ville sende noget, som han ikke havde taget stilling til. Tilrettelæggeren orienterede før optagelserne i KB-Hallen klager om, at eventuelle kommentarer til hans ansigtstydning ville blive forelagt ham til kommentar, hvilket han accepterede. I overensstemmelse med aftalen blev optagelserne fra KB-Hallen herefter vist for dr. med. Finn Bojsen-Møller, som kommenterede dem. Dennes kommentarer blev forelagt for klager på hans kontor i Zürich, og klager fremkom med sine bemærkninger hertil. Under samme interview indvilgede klager i at lade sine evner som ansigtslæser teste af et uvildigt dommerpanel. Det blev aftalt, at han sammen med panelet skulle opstille spillereglerne omkring testen og herefter deltage i udførelsen overvåget af panelet. Det blev også aftalt, at alle relevante forbehold omkring testen skulle vises loyalt. Det blev fremhævet, at panelet på baggrund af den indgåede aftale suverænt besluttede, om testen kunne betragtes som gennemført med succes.

Indklagede har oplyst, at klager på den baggrund mødte frem på Skandinavisk Film Kompagni. Han var orienteret om, at panelet ville samle opmærksomheden omkring påvisningen af diabetes alene ud fra ansigtets form hos tilfældigt udvalgte personer. At det netop blev dette emne, som kom til at indgå i testen, skyldtes dels at klager netop gør meget ud af denne diagnosticering på sin hjemmeside, dels at det var en simpel opgave at efterkontrollere, hvorvidt de udpegede personer havde diabetes eller ej. Inden for en time var parterne enige om præmisserne for en test.

Indklagede kan ikke genkende, at tilrettelæggeren skulle have oplyst – eller forudsætningsvist givet tilsagn om – at klager kun skulle give møde for at deltage i en samtale om rammerne for et forsøg. Klager accepterede at deltage i testen i umiddelbar forlængelse af snakken med panelet. Det er uden betydning, at deltagelsen skete på opfordring fra panelet. Det stod klager frit for at vælge et andet tidspunkt. Klager udtrykte ikke på noget tidspunkt utilfredshed over den hurtige mulighed. Som alle andre programdeltagere stod det ham frit at stoppe deltagelsen eller flytte testen til et andet tidspunkt.

Indklagede har i den forbindelse oplyst, at redaktionen havde forberedt sig på en mulig test og derfor samlet en større kreds potentielle testpersoner. Heraf blev 12 personer, som opfyldte de kvalifikationer, som parterne var blevet enige om, valgt ud. Klager udtrykte midt under testen ønske om at skærpe sit forbehold om, at han kun vanskeligt kunne påvise diabetes hos patienter, der allerede var i behandling. Dette klip vises loyalt, og panelet accepterede at ændre forudsætningerne. Klager fortsætter testen uden yderligere kommentarer. Efterfølgende blev samtlige deltagere sendt til lægeundersøgelse. Det viste sig, at ingen af dem havde en ikke-opdaget diabetes eller umiddelbart anlæg for denne lidelse. Klager anfægter ikke i denne forbindelse redaktionens fremgangmåde eller panelets konklusion. Panelets konklusion er utvetydig: klager kunne ikke demonstrere evner til at udpege personer, der opfyldte de aftalte kriterier.

Indklagede har endvidere bestridt, at man har arbejdet med en skjult dagsorden. Titlen ”Fornemmelse for snyd” blev i øvrigt først opfundet og besluttet 10 dage før programstart. At titlen nåede at komme på hjemmesiden, som af klager anført, skyldes, at udsendelserne blev rykket 2-4 uger i forhold til den oprindelige placering.

I forhold til spørgsmålet om genmæle er det korrekt, at DR’s tekst-tv i en periode på knap 14 dage indeholdt en faktuel fejl, nemlig at Carl Huter var medskyldig i folkedrab og massakrer. Fejlen blev på klagers foranledning straks rettet, så det rettelig fremgik, at det var Carl Huters teorier omkring ansigtslæsning, der senere blev groft misbrugt.

Med hensyn til spørgsmålet om anvendelsen af udtrykkene frenologi og fysiognomik har indklagede oplyst, at programmet har et afsnit, hvor der trækkes historiske tråde til tidligere anerkendte teorier om personers ansigtstræk og sammenhængen til samme persons indre værdi eller sundhedstilstand. Programmet oplyser i en speaktekst, at disse teorier i forskellige situationer har været misbrugt som begrundelse for uhyrligheder som massedrab og fængslinger. Det er et redaktionelt valg at trække disse historiske paralleller, fordi teorierne tidligere var anerkendt videnskabeligt, mens de i dag betragtes som ganske uvidenskabelige. De to begreber har været brugt stort set med ens betydning, og klager har da heller ikke undervejs i forløbet skelnet mellem disse to begreber. Heller ikke i sine båndede kommentarer til Bojsen-Møller, hvor sidstnævnte benytter sig af frenologiske termer, anfægter klager denne udlægning.

Indklagede har endelig anført, at der ikke er noget ukorrekt ved udsendelsens anvendelse af en raceplakat og gengivelsen en teori om ansigtsvinklen. Programmet vælger at sætte frenologi og fysiognomik ind i en historisk ramme og forklarer bl.a., hvor galt det gik, da myndighederne begyndte at klassificere folk på baggrund af ansigtets ydre træk. Det samme gør sig gældende, hvad angår citatet fra en illustration af ansigtstydning bragt i Familie Journalen i begyndelsen af forrige århundrede. Dette sker for at beskrive populariteten af disse teorier, inden de senere blev videnskabeligt tilbagevist. Det ændrer imidlertid ikke ved de betænkeligheder, som førende anatomiske læger i dag har over for disse ubeviste teoriers videreførelse.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene Pagter Kristensen, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af medieansvarslovens § 34, stk. 3, at klager over blandt andet Danmarks Radios overtrædelse af god presseskik senest 4 uger efter offentliggørelsen skal indgives til vedkommende virksomhed. Danmarks Radios afgørelse kan indbringes for Pressenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er kommet frem til klageren.

Efter forvaltningslovens § 25, stk. 1, skal afgørelser, som kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder med angivelse af eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Nævnet bemærker, at Danmarks Radio er omfattet af denne bestemmelse, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 86, stk. 2, modsætningsvis.

Da indklagede i afgørelsen til klager om tilsidesættelse af god presseskik har undladt at give den klagevejledning, der efter forvaltningslovens § 25 gælder i forhold til indklagede, behandler nævnet den indgivne klage, uanset at den er indgivet for sent til nævnet. Det er nævnets opfattelse, at korrekt klagevejledning er af væsentlig betydning for, at en klage kan indgives rettidigt.

Pressenævnet finder på baggrund af parternes modstridende forklaringer ikke at kunne vurdere, hvilken aftale der blev indgået mellem programmets tilrettelægger og klager med hensyn til klagers mulighed for at kommentere udsendelsens oplysninger. Nævnet finder, at klager i tilstrækkeligt omfang er kommet til orde i forhold til de oplysninger, der vedrører ham, og nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik i den anledning.

Nævnet finder ej heller mulighed for at vurdere, om programtilrettelæggeren over for klager havde oplyst, at han kun skulle stille op til en samtale med panelet om rammerne for et forsøg. Nævnet kan imidlertid af udsendelsen konstatere, at klager i forlængelse af samtalen med panelet over for dette indvilligede i at deltage i et forsøg, som umiddelbart efter blev sat i værk. På den baggrund finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af indklagede.

Nævnet bemærker, at udsendelsen har haft til formål at afprøve, om det paranormale eksisterer, herunder om nogle udvalgte personer over for et uvildigt panel kunne sandsynliggøre overnaturlige evner. Nævnet finder ikke, at der herved er grundlag for at konstatere, at programmet skulle have haft en skjult dagsorden. Nævnet finder ej heller grundlag for at udtale kritik af den måde, hvorpå udsendelsen er klippet sammen.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Det fremgår samtidig af § 38, stk. 1, at genmælets indhold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

Pressenævnet bemærker, at anmodningen om genmæle er fremsendt til Danmark Radio, uden at det i anmodningen er anført, hvilke oplysninger der ønskes genmæle i forhold til. I anmodningen anføres alene, at klager ønsker at komme til orde i en direkte udsendelse af samme varighed som den påklagede. Nævnet finder på den baggrund, at indklagede har været berettiget til at afvise klagers anmodning om genmæle i den foreliggende form.

Afsagt den 1. oktober 2003.