Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Et nyhedsbureau blev ikke anset for omfattet af bilaget til elafgiftsloven, idet virksomheden var på linie med en avisredaktion.
Den fulde tekst

Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af el- og CO2-afgift for nyhedsbureau.

 

 

Klagen skyldes, at A I/S (herefter benævnt virksomheden) ikke er anset for berettiget til godtgørelse for el- og CO2-afgift vedrørende elektricitet forbrugt i forbindelse med leverancer af forskellige tjenesteydelser for såvel virksomhedens interessenter som udenforstående, da virksomheden er anset for omfattet af bilaget til elafgiftsloven, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 2, og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4.

Det fremgår af sagens oplysninger, at virksomheden er et interessentskab, der er ejet af et antal danske aviser. Af overenskomst mellem danske dagblade vedrørende overtagelse og drift af virkdomheden fremgår, at virksomheden har til formål at drive nyhedstjeneste. Virksomheden ejer datterselskaberne B A/S og C A/S samt 50 % af D A/S.

Virksomheden er det største danske nyhedsbureau og det eneste danske nyhedsbureau med bred og generel produktion af nyheder og baggrunde fra ind- og udland. Virksomheden har over årene udviklet sig fra en rolle som indsamler og distributør af informationer fra udenlandske nyhedsbureauer til danske aviser, til i højere grad selvstændigt at udarbejde originale nyhedsindslag i eget navn, som er ophavsretligt beskyttet. Artiklerne er af historiske grunde benævnt telegrammer. Nyhedsindslagene sendes elektronisk via intranet til avis-, radio- og tv-redaktioner landet over på ”rullen”, som er den populære betegnelse for det skærmbillede, hvoraf dagens seneste nyheder fremgår på redaktionerne. Virksomheden har fremlagt en fuldstændig udskrift af, hvad der indenfor et døgn er udsendt på rullen.

Virksomheden beskæftiger 96 journalister (opgjort på fuldtidsbasis), som efter presselovens regler ledes af en ansvarshavende chefredaktør, en nyhedschef og en redaktionschef. Journalisterne er opdelt i fagredaktioner, p.t. en sportsredaktion, en politiredaktion, en erhvervsredaktion, en Christiansborg-redaktion, en Jyllandsredaktion, en udlandsredaktion, en lydtjeneste, en grafikredaktion, en faktaredaktion samt en centraldisk, som beskæftiger sig med allround journalistik. Udlandsredaktionen har en fast ansat journalist i henholdsvis Tyskland og Belgien. Virksomheden fungerer som et attraktivt praktiksted for journaliststuderende.

Til beskrivelse af virksomhedens opgaver og arbejdsmetoder er henvist til et forskningsprojekt fra et universitet hvoraf bl.a. fremgår:

”Projektet tegner et entydigt billede af samspillet mellem fire typer af nyhedsudbydere med dagbladene som hovedleverandør og det dagbladsejede nyhedsbureau i orkanens øje. Der lånes og stjæles på kryds og tværs, men A I/S indtager nøglepositionen som det sted, hvor nyheder transformeres og gøres fælles ( .) I løbet af Nyhedsugen formidlede A I/S med tydelig reference 159 nyheder fra udenlandske kilder, 75 fra danske dagblade, 18 fra fagblade og magasiner, 13 fra radiostationer og 10 fra tv. Hertil skal lægges 724 originalbidrag. Dette medførte 2.240 citater plus 2338 blanke udlån, hvoraf det ikke umiddelbart fremgår, at A I/S var hovedkilde. ( ) Når fællesstoffet ( ) er så væsentligt i hverdagen, hænger det sammen med redaktionelle idealer om at give sine brugere alle tidens vigtigste begivenheder, så de kun behøver konsultere èt nyhedsmedium. Samtidig betyder begrænsede økonomiske og tidsmæssige resurser, at der ikke er journalistisk arbejdskraft til at dække det hele selv ( .)”.

Det er herved oplyst, at de nævnte 724 originalbidrag var artikler, udarbejdet helt selvstændigt på virksomheden og uden oplysninger fra andre virksomheder.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten er det oplyst, at man som led i forskning siden slutningen af 90’erne årligt har foretaget en systematisk kortlægning af den danske nyhedsformidling i uge 46. Det er herved afdækket, at den danske nyhedsproduktion kan sammenlignes med en pyramide eller et isbjerg, idet langt det meste sker under overfladen. Virksomheden leverer langt størstedelen af det skriftlige nyhedsstof. Da dette distribueres maskinelt er virksomhedens betydning imidlertid skjult for offentligheden. Telegrammerne er blevet til ved de samme journalistiske metoder som på dagbladene, dvs. ved automatiske søge- og følgeprocesser. Såfremt virksomheden ikke havde eksisteret, havde man været nødt til at etablere denne funktion. Ca. 75 % af virksomhedens produktion er original produktion, mens ca. 27 % er den egentlige telegramfunktion. Derudover er virksomheden et attraktivt praktiksted og arbejdssted for journalister, ligesom man som den eneste – udover radioavisen – er døgnbemandet.

Virksomhedens kerneaktivitet er den generelle nyhedstjeneste. Til illustration af de i forbindelse med den generelle nyhedstjeneste udøvede aktiviteter har virksomheden fremlagt en fuldstændig udskrift af rullen for et døgn. Virksomheden overvåger hvad der sker i både ind- og udland. En typisk dækning af en konkret nyhed foregår således, at den første information udsendes i ganske kort form (et såkaldt take 1) så hurtigt som muligt. Efterhånden som journalisterne er i besiddelse af supplerende information udsendes mere udbyggede informationer, med oplysning til redaktionerne om, hvorvidt der kan forventes yderligere indslag om emnet. Forløbet afsluttes i nogle tilfælde med en uddybende sammenskrivning om emnet, der kan bruges direkte i dagbladene. De udarbejdede artikler bliver via det etablerede intranet leveret direkte fra virksomhedens skrivende journalister til computeren hos de enkelte dagblades redaktionssekretærer. En del kommer direkte i dagbladene i uredigeret form og med virksomheden som kildeangivelse. I andre tilfælde danner artiklerne grundlag for artikelskrivningen af de enkelte dagblades journalister. Som dokumentation for at virksomhedens artikler i stort omfang indsættes direkte i dagbladene er fremlagt en delvis udskrift af rullen med de i dette døgn udgivne aviser. Artiklerne er ophavsretligt beskyttet.

Virksomheden har korrespondenter i udlandet, ligesom dens journalister selv forestår dækning af begivenheder. Som eksempel herpå er fremlagt ”slagplan for EU-topmødet i København”. Dagbladene får dagligt oplysning om, hvilke begivenheder journalisterne dækker.

Virksomheden har oplyst, at dens aktiviteter består i de journalistiske opgaver, der mest hensigtsmæssigt kan foretages af dagbladene i fællesskab, således at de enkelte dagblades journalister kan koncentrere sig om andre opgaver. Der er således tale om en form for produktionsfællesskab etableret af økonomisk årsager og med henblik på at sikre kvaliteten i den danske dagspresse. Virksomheden er ikke profitorienteret.

Virksomheden har fremlagt breve fra chefredaktørerne på 2 dagblade hvoraf bl.a. fremgår, at virksomhedens redaktion betragtes som en integreret del af de pågældende avisers redaktionelle stab, dvs. en ”lokalredaktion” placeret uden for udgivelsesområdet samt, at man ikke kunne dække avisernes stofområde uden virksomheden.

Herudover præsterer virksomheden også en række andre ydelser:

Telefonavisen

Telefonavisen leverer nyheder om politik, trafik, vejr, udland og sport direkte til borgerne i lighed med andre aviser.

On-linetjenesten

Af døgnets vigtigste nyheder udvælges 30 – 35 telegrammer, som skrives i kort form til direkte brug på mediernes internetsider. Flere aviser har valgt at lade online-nyhederne gå direkte på deres hjemmesider og på den måde sikre en kontinuerlig opdatering, også på tider af døgnet, hvor avisen er ubemandet.

Lydtjenesten

På baggrund af de nyhedsindslag, der i forvejen produceres i virksomheden, produceres lydindslag, der primært bruges på interessentavisernes hjemmesider samt i lokalradioer. Der produceres hver dag 8 – 10 lydindslag med et oplæg og et nedlæg i tekst.

A Grafik

Levering af grafik, der fremmer forståelsen for artikler/indslag. Grafikken distribueres elektronisk og kan lægges direkte på avisernes sider eller redigeres efter behov. Desuden leveres daglige vejrkort, som laves i samarbejde med Danmark Meteorologiske Institut. Grafikkerne er et journalistisk produkt. Svarende til dagbladene, er grafikafdelingen integreret i redaktionen.

Spilpakker

Virksomhedens spilpakker er bearbejdning og indsamling af data og beskrivelser/vurderinger af kommende sportsbegivenheder. Spilpakkerne bruges af køberne til redaktionel omtale af forskellige sportsbegivenheder. Denne aktivitet består af såvel indsamling som bearbejdning af data samt af journalistisk bearbejdning ved beskrivelse af f.eks. en fodboldklubs form, muligheder mv. Spilpakkerne indeholder Odd’s til vurdering af de kommende resultater.

Fax-avis

En fax-avis der indeholder det sidste døgns vigtigste begivenheder i kort form. Kan sammenlignes med en avis med tekster i meget kort form.

Sprogmanualer

Produktion og udgivelser af bøger i form af sprogmanualer.

Direkte

Direkte er en pressemeddelelsestjeneste, der er lanceret primo 2000. Formålet er, at virksomheder, organisationer, institutioner mv. kan få udsendt et antal pressemeddelelser, hvor virksomheden fungerer som posthus med videresendelse af meddelelserne til de relevante medier. Tjenesten formidler kun meddelelser af kvalitet og med reel nyheds- og informationsværdi. Det er en rent teknisk ydelse, hvor virksomheden kun står for den praktiske fremsendelse af andres pressemeddelelser til de rette modtagere.

Tid & Sted

Tid og sted er en aktivitetskalender, der oplyser om de kommende dages vigtigste begivenheder i ind- og udland til brug for mediernes planlægning. Udkommer alle hverdage og kan fås både elektronisk og som hæfte. Til langtidsplanlægning udkommer mere digre udgaver med måneds-, kvartals- og årslister.

Såvel dagbladene som radio/tv og andre kunder abonnerer på den generelle nyhedstjeneste. Dagbladene (interessenterne) betaler i forhold til oplag/udgivelsesfrekvens, jf. overenskomstens omkostningsfordeling. Betalingen for radio/tv og andre kunder er fastlagt i de indgåede vedvarende kontrakter. For øvrige tjenester betales iht. særskilt abonnement, hvilket også gælder interessenterne.

Af virksomhedens årsberetning for 2001 samt årsrapport 2002 fremgår, at dens indtægter i overvejende grad hidrører fra nyhedstjenesten, samt at ca. halvdelen af disse indtægter vedrører salg til dagblade, mens salg til radio/tv og andre udgør den anden halvdel.

Virksomheden har videre fremlagt brev fra Danske Dagblades Forening hvoraf fremgår, at man har foretaget en undersøgelse af, hvorvidt danske dagblade er berettiget til godtgørelse for energi- og CO2-afgift. Der har været rettet henvendelse til seks dagblade - som alle er medejere af virksomheden - beliggende i forskellige regionsområder, som alle har meddelt, at de får refunderet afgifter i overensstemmelse med loven.

Told- og Skatteregionen har ved den påklagede afgørelse ikke anset virksomheden for berettiget til godtgørelse for el- og CO2-afgift vedrørende elektricitet forbrugt i forbindelse med leverancer af forskellige tjenesteydelser for såvel virksomhedens interessenter (diverse dagblade) som udenforstående, idet virksomheden er anset for omfattet af bilaget til elafgiftsloven, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 2, og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4. For så vidt angår nogle af virksomheden udgivne trykte publikationer benævnt ”Sprogmanualer” og ”Tid & Sted” har regionen fundet, at disse publikationer – som er uden egentlig sammenhæng med virksomhedens øvrige ydelser – kan anses for egentlig vareproduktion, hvorfor regionen har godkendt en forholdsmæssig godtgørelse af el- og CO2-afgift svarende til virksomhedens omsætning hidrørende fra disse publikationer i forhold til dens totale omsætning af varer og ydelser. For perioden 1. januar 1996 – 28. februar 2001 er virksomheden følgelig anset for pligtig at tilbagebetale tidligere udbetalt elafgift på 926.110 kr. og CO2-afgift på 77.858 kr., dog således at der heri kan foretages modregning af afgiften af elforbrug medgået til produktion af de nævnte to publikationer.

Regionen har som udgangspunkt anset virksomheden for at henhøre under den i bilaget omtalte virksomhedskategori ”Bureauer”. Dette begreb er ikke uddybet i bilaget, men i en til Folketingets Skatteudvalg af Skatteministeren afgiven besvarelse på et spørgsmål om, hvad der faldt ind under de i bilaget anførte brancher, blev bl.a. for så vidt angår ”bureauer” nævnt ”Nyheds- og pressebureauer”, branchekode 92.4. Regionen har fundet, at til trods for at den teknologiske udvikling omkring modtagelse og videreformidling af nyhedsstof har medført en anderledes avanceret måde at videregive disse oplysninger end tidligere, er virksomheden som følge af sine kerneydelser stadig at anse for et nyheds- og pressebureau. Regionen har ikke fundet, at virksomheden kan anses for en egentlig avisredaktion, uanset arbejdet i huset foregår på tilsvarende måde som en egentlig avisredaktion. Det forhold, at de af virksomhedens leverede nyheder, informationer og oplysninger leveres i en form, så de stort set direkte kan optages i det enkelte dagblad, mener regionen ikke kan sidestilles med, at de enkelte dagblade har outsourcet deres egne avisredaktioner til virksomheden, idet det fortsat er den enkelte avisredaktion, der afgør om nyheden skal optages i sin helhed/beskåret eller udelades. Det er derfor regionens opfattelse, at virksomheden alene må anses for et center for modtagelse og videregivelse af nyheder, informationer mm., det vil sige en nyheds- og pressebureauvirksomhed, som defineret i bilaget til elafgiftsloven. Regionen har videre fundet, at ingen af de af virksomheden ydede særtjenester kan anses for vareproducerende, hvorfor de efter bilagets overordnede kriterier må anses for tjenesteydelser, dog bortset fra de ovenfor nævnte to publikationer. Regionen har endelig ikke anset forholdene for sammenlignelige med Landsskatterettens afgørelse af 21. juli 2000, hvorved en revisionsvirksomhed blev anset for berettiget til delvis tilbagebetaling af elafgift mv. vedrørende visse rådgivningsydelser.

Virksomhedens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at virksomheden er berettiget til tilbagebetaling af el- og CO2-afgift i overensstemmelse med det angivne.

Det er til støtte herfor gjort gældende, at virksomheden opfylder betingelserne i hovedreglen i elafgiftslovens § 11, stk. 1, og således er berettiget til godtgørelse på samme måde som dagbladene. Det er således gjort gældende, at virksomheden ikke er omfattet af undtagelsesreglen i lovens § 11, stk. 2, da man ikke er omfattet af de i bilaget til loven angivne virksomhedskategorier.

Det er anført, at ifølge den oprindelige bestemmelse i elafgiftslovens § 11 (lov nr. 89 af 9. marts 1977) kunne alle momsregistrerede virksomheder få tilbagebetalt den del af elafgiften, som oversteg 100.000 kr. pr. år. Den i lovens § 11, stk. 2, givne ministerbemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for tilbagebetaling ses ikke udnyttet. Ved lov nr. 292 af 29. juni 1979 vedtog Folketinget en lovændring, idet man ønskede at udvide adgangen for momsregistrerede virksomheders godtgørelse af elafgift, således at det ikke længere var et krav, at virksomheden havde et tilsvar af elafgift på mere end 100.000 kr. pr. år, men således at visse tjenesteydende virksomheder ikke fik adgang til tilbagebetaling. Lovgivningsteknisk blev sagen grebet an således, at der som et bilag til lovteksten blev udarbejdet en liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke gav adgang til tilbagebetaling. Som det klart fremgår af listen over tjenesteydende virksomheder, er de fleste virksomhedstyper klart definerede som liberale erhverv, mens betegnelsen bureauer, forlystelser og reklame i sig selv er mere uklare og derved lægger op til en fortolkning af listen og formålet hermed. Den særegne lovgivningsteknik skal ses i lyset af, at elafgiftslovens § 11, stk. 2, udtrykker en undtagelse til den klare hovedregel i lovens § 11, stk. 1. Henset til at grundlovens § 43 fordrer et klart hjemmelsgrundlag til opkrævning af skatter og afgifter, må enhver uklarhed vedrørende fortolkningen af begrebet ”bureauer” komme virksomheden til gode, idet grundlovens skærpede hjemmelskrav medfører en pligt for Folketinget og administrationen til at præcisere og klargøre afgiftsreglerne i en sådan grad, at virksomhedernes afgiftsmæssige forudberegnelighed ikke sættes over styr. Listen må anses for udtrykkeligt at opremse de undtagelser, som skulle gøres gældende til hovedreglen i § 11, stk. 1, således at forvaltningen ikke vilkårligt meddeler borgere og virksomheder, om de har krav på godtgørelse. Dette fremgår da også af ministerens besvarelse af spørgsmål 2 fra skatte- og afgiftsudvalget:

”En udførlig beskrivelse udbedes vedrørende afgrænsning af området for liberale erhverv (reglen i § 11, stk. 2).

Svar: Jeg agter at stille ændringsforslag til denne paragraf, således at alle momsregistrerede virksomheder herefter kan få tilbagebetalt elafgift, bortset fra visse virksomheder, som udtrykkeligt er nævnt i et særskilt bilag til loven, nemlig ”

Med loven og lovens forarbejder som udgangspunkt, er der derfor ingen tvivl om, at bilaget til loven skal anses for udtrykkelige undtagelsesbestemmelser reserveret til særlige liberale erhverv, og som ikke kan fortolkes udvidende.

Det er videre anført, at det afgørende herefter bliver, om karakteren af den virksomhed og de aktiviteter som udøves af den klagende virksomhed, kan anses for at falde ind under betegnelsen bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer), således som bureaubegrebet rettelig skal fortolkes. Det er anført, at betegnelsen A Bureau ikke på forhånd determinerer det afgiftsretlige resultat i sagen, idet det afgørende er den præcise kvalifikation af den virksomhed, som udøves, og ikke den formelle betegnelse, jf. TfS 2000.681. I forbindelse med en beskrivelse af karakteren af den udøvede virksomhed har repræsentanten bl.a. anført, at virksomheden over årene har udviklet sig fra en rolle som distributør til i højere grad selvstændigt at udarbejde originale nyhedsindslag, som er ophavsretligt beskyttet. I dag er virksomheden en af de største danske journalistiske arbejdspladser, hvor journalisterne, som på et dagblad, er opdelt i fagredaktioner. Dagspressens overtagelse af virksomheden har medført klare synergifordele for den danske dagspresse, idet en lang række af de funktioner, som det enkelte dagblad før havde varetaget selv, nu kunne løses i fællesskab. Journalisterne på virksomheden udarbejder efter sædvanlig journalistisk research artikler, som kan trykkes i ejerkredsens medier. Disse artikler er markeret med virksomheden som kilde og ofte også med navnet på den journalist, der har skrevet artiklen. Populært sagt har medierne således outsourcet en del af avisen til den fælles produktionsenhed. I dag fungerer virksomheden ganske på samme måde som en avisredaktion med den ene forskel, at virksomheden ikke udgiver en trykt avis, men i stedet elektronisk via intranet sender nyhedsindslagene til avis-, radio- og tv-redaktioner landet over på ”rullen”. Ydelserne fra virksomheden adskiller sig dermed klart fra udklips- og servicebureauer, som indsamler, udvælger og distribuerer nyheder fra andre ophavsmænd. Ca. 90 % af virksomhedens produktion består af selvstændigt udarbejdede artikler, som i den redaktionelle proces starter med en ”blank skærm”. Det hviler derfor på et fejlagtigt faktum, når told- og skatteregionen baserer den trufne afgørelse på, at virksomheden alene må anses for et center for modtagelse og videregivelse af nyheder, informationer m.m. Dette var muligvis virkeligheden tidligere, men i dag er virksomheden en moderne medievirksomhed af en helt anden karakter, som udvikler og sælger nyheder til ejerkredsens aviser som et produkt.

Det er videre gjort gældende, at virksomheden på grundlag af den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning er berettiget til godtgørelse. De danske dagblade er alle ifølge repræsentantens oplysninger godtgørelsesberettigede, jf. stikprøveundersøgelse foretaget af Danske Dagblades Forening, og således ikke af myndighederne anset for omfattet af lovens § 11, stk. 2. Da virksomhedens aktiviteter må sidestilles med den aktivitet, der udføres på avisredaktioner, er der ikke saglig grund til, at forskelsbehandle den aktivitet som udøves af virksomheden og den aktivitet, som udøves af landets dagblade. Om produktet foreligger i trykt eller elektronisk form kan ikke anses for afgørende.

Sammenfattende er det således gjort gældende:

· at den trufne afgørelse hviler på et forkert faktisk grundlag,

· at virksomheden må anses for en moderne medievirksomhed opbygget på samme måde som et dagblad,

· at virksomhedens rolle kan sidestilles med outsourcing af avisredaktionernes fælles opgaver,

· at den afgiftsmæssige behandling af en outsourcet opgave ikke skal behandles anderledes end, hvis opgaven var udført af den outsourcende enhed, jf. SDC-dommen (C-2/95),

· at nyhedsproduktionen på virksomheden ikke adskiller sig fra øvrige medier,

· at dagbladene kan opnå godtgørelse,

· at en forskellig afgiftsmæssig behandling af dagbladene, tv-stationerne og virksomheden vil være udtryk for en usaglig forskelsbehandling i strid med det forvaltningsretlige lighedsprincip,

· at virksomheden efter sin natur ikke hører hjemme under ”liberale erhverv/bureauer” på listen til elafgiftsloven, hvor ægteskabs- og vagtbureauer er nævnt som eneste positive eksempler,

· at virksomhedens aktiviteter og ikke dens benævnelse skal være afgørende for den afgiftsmæssige behandling,

· at undtagelsesbestemmelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 2, og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4, nr. 3, skal fortolkes indskrænkende, jf. det skærpede legalitetsprincip på afgiftsområdet i grundlovens § 43,

· at forarbejderne til 1979-ændringsloven viser, at hensigten var, at de virksomheder, som var undtaget fra afgiftsrefusion, var opregnet udtrykkeligt.

I relation til Vestre Landsrets dom af 13. marts 2003, SKM2003.160.VLR ( www.toldskat.dk) , har repræsentanten anført, at det vil være uforeneligt med den sædvanlige opfattelse af virksomhedens aktiviteter at karakterisere denne som en service- eller tjenesteydende virksomhed eller i øvrigt som et liberalt erhverv, idet hele virksomhedens aktivitet netop er lagt an på at fungere som en produktionsenhed, som støtter avisernes produktion og erstatter en del af den avisproduktion, som tidligere blev udført egenhændigt af hvert eneste dagblad. Der er derfor afgørende forskel mellem en landboforenings rådgivningsvirksomhed og den produktion, som finder sted hos virksomheden, således at landsretsdommen ikke kan tillægges betydning i nærværende sag.

Told- og skatteregionen har indstillet afgørelsen stadfæstet, idet der er tale om levering af en ydelse, som iht. de foreliggende domme og afgørelser er omfattet af bilaget til loven. Der blev herved henvist til den i momslovens § 4, stk. 1, foretagne afgrænsning af begrebet ydelse i forhold til varebegrebet. Videre blev henvist til Østre Landsrets dom af 8. oktober 2003, hvorved der blev lagt vægt på, at der var tale om udøvelse af selvstændige servicefunktioner. Det blev bekræftet, at danske dagblade er berettiget til godtgørelse.

 

Landsskatteretten skal udtale:

I medfør af elafgiftslovens § 11, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder, bortset fra de i stk. 2 nævnte tilfælde, få tilbagebetalt afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Endvidere kan der i henhold til CO2-afgiftslovens § 9, stk. 1, jf. stk. 4, nr. 3, ske tilbagebetaling af 10 % af afgiften efter denne lov for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter § 11 i elafgiftsloven. Efter elafgiftsloven § 11, stk. 15, tilbagebetales afgiften i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for elektricitet og varme.

Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 2, at tilbagebetaling ikke kan finde sted for så vidt angår afsætning af de i bilaget til loven nævnte ydelser. Bilaget til elafgiftsloven (benævnt: liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af elafgift) omfatter følgende virksomheder: advokater, arkitekter, bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer), forlystelser, herunder teaterforestillinger, biografforestillinger m.v., landinspektører, mæglere, reklame, revisorer, rådgivende ingeniører.

Det bemærkes, at det er de i den pågældende virksomhed udøvede aktiviteter, og ikke dens betegnelse, der er afgørende for, hvorvidt virksomheden er omfattet af nævnte bilag.

Interessentskabets virksomhed består hovedsageligt i levering af nyhedsindslag (såkaldte telegrammer) til de tilknyttede abonnenter (den generelle nyhedstjeneste). Nyhedsindslagene produceres dels ved egen journalistisk research og bearbejdning, dels i mindre omfang ved videreformidling af modtagne nyheder. Derudover udbyder virksomheden i tilknytning hertil nogle særtjenester i henhold til særskilte abonnementer.

Retten finder ikke, at virksomhedens aktiviteter kan anses for bureauvirksomhed omfattet af bilaget til elafgiftsloven. Retten har lagt vægt på, at interessentskabets virksomhed hovedsagelig består i selvstændig journalistisk produktion. Den samlede virksomhed er herved helt på linie med den virksomhed der udøves på en avisredaktion, en virksomhed, der efter det for retten oplyste, ikke er omfattet af bilaget til elafgiftsloven. Interessentskabet leverer sine produkter til interessenterne efter fastlagte aftaler, og disse leverancer findes ikke at kunne karakteriseres som levering af service- eller tjenesteydelser, cfr. herved Østre Landsrets dom af 8. oktober 2003, offentliggjort i SKM2003462.ØLR. Virksomheden er derfor berettiget til godtgørelse af el- og CO2-afgift, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 2, samt CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4, jf. stk. 1. Den påklagede afgørelse ændres derfor.