Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse efter orlov - arbejdsvilkår - ej medhold

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager fik en anden stilling hos indklagede i forbindelse med sin tilbagevenden fra barselsorlov og ferie.

Klagen drejer sig om, hvorvidt klager blev påtvunget en ny stilling ved tilbagevenden fra barselsorlov og ferie og om denne nye stilling i givet fald indebar sådanne væsentlige ændringer, at det måtte betragtes som en afskedigelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager fik en anden stilling hos indklagede i forbindelse med sin tilbagevenden fra barselsorlov og ferie.

Klager har derfor ikke ret til godtgørelse efter ligebehandlingsloven.

Sagsfremstilling

Der er klaget over, at en kvinde under afholdelse af ferie i forlængelse af sin barselsorlov fik en nyoprettet stilling, som hun skulle varetage, når hun vendte tilbage til arbejdet.

Klager blev fra 1. oktober 2005 fastansat som afdelingssekretær med tjeneste ved sygehusadministrationen på et sygehus. Hun indgik i maj 2006 en superbrugerkontrakt med sin arbejdsgiver. Dette medførte løntillæg og efterfølgende IT-kurser.

Hun var væk fra stillingen i næsten to år på grund af graviditetsgener og derefter barsel og ferie. Hun gik således på barsel den 27. juni 2007. Hun holdt barselsorlov på dagpenge i perioden fra den 4. januar til den 6. juni 2008. Hun holdt omsorgsdage i perioden fra den 9. juni 2008 til den 24. juni 2008 og i perioden fra 25.juni til 2. juli 2008 holdt hun barsel på dagpenge for et af hendes andre børn. Endelig holdt hun ferie fra den 3. juli 2008 til den 30. september 2008. Af brev af 19. september 2007 fra indklagede til klager fremgår, at man forventede, at hun derefter skulle genindtræde i sin stilling som afdelingssekretær fra 1. oktober 2008, hvis andet ikke blev aftalt.

I august 2008 blev klager kontaktet af en repræsentant for ledelsen om, hvilke arbejdsopgaver hun skulle varetage, når hun vendte tilbage til arbejdet. Ledelsen ønskede, at lade barselsvikaren fortsætte, således at afdelingssekretærstillingen blev delt i to, hvor klager skulle fortsætte med nogle af de arbejdsopgaver, hun havde før suppleret med nye opgaver, og barselsvikaren skulle fortsætte som sekretær for chefen samt varetage en række nye opgaver, hun havde fået under vikariatet. Stillingsbetegnelsen blev ændret fra afdelingssekretær til overassistent, men lønnen var uændret.

Klager deltog i et møde vedrørende den nyoprettede stilling sammen med tillidsmanden. Hun udtrykte på mødet utilfredshed overfor omrokeringen, som hun havde svært ved at se meningen med, men hun accepterede efterfølgende stillingen, som hun tiltrådte den 8. oktober 2008.

Klager gik i forbindelse med de nye arbejdsopgaver ned i tid fra 37 timer til 32 timer. Hun fik i den forbindelse forhandlet et løntillæg.

Klagen er indgivet den 22. juni 2009.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at det var i strid med ligebehandlingsreglerne, at hun under sin barselsorlov, mod sin vilje fik frataget en stilling, som hun var særdeles glad for, og i stedet fik en anden stilling, som hun ikke følte, at hun kunne sige nej til.

Klager påstår desuden, at hun skal have godtgørelse.

Klager oplyser, at hun, 2 måneder før hendes barsel var slut, blev ringet op af en repræsentant for ledelsen og fik fortalt, at hun ikke kunne vende tilbage til hendes gamle stilling som afdelingssekretær. Mødet, som blev afholdt skulle være tys tys, der var ingen, der behøvede at vide noget om det. Hun kontaktede sit fagforbund, som henviste hende til tillidsrepræsentanten på sygehuset. Tillidsrepræsentanten deltog i mødet, hvilket repræsentanten for ledelsen blev sur over. Tillidsrepræsentanten havde en dialog med en repræsentant i fagforbundet, som oplyste, at sygehuset godt kunne dække sig ind under omstruktureringer, og de gav over for hende udtryk for, at hun intet kunne gøre. Der blev derfor ikke foretaget yderligere i sagen.

Klager understreger, at tillidsrepræsentanten havde orienteret mellemlederen om, at hun ville deltage i mødet, hvorfor hun havde muligheden for at indkalde chefen. På mødet fik hun forelagt de opgaver, som de mente, hun skulle varetage. Flere af opgaverne var omfattet af hendes hidtidige stilling som afdelingssekretær. Klager har aldrig været interesseret i den nye stilling, hvilket hun gjorde de to tillidsrepræsentanter opmærksom på efter mødet. Hun følte sig presset til at tage imod stillingen, da hun ellers var bange for at miste sit job. Hun blev af tillidsrepræsentanterne anbefalet at sige ja tak til stillingen, hvilket hun gjorde med ovennævnte begrundelse.

Klager oplyser også, at hun hele tiden har været uforstående overfor afgørelsen, da vikaren i hendes stilling, som i dag er afdelingssekretær, kan lave nøjagtigt det samme, som hun gjorde, blot med et par nye opgaver, hvilket er en naturlig udvikling af et job over en 2-årig periode. Klager oplyser, at hun efterfølgende har meldt sig ud af fagforbundet og kun er medlem af deres A-kasse.

Klager følte sig sat ud på et sidespor, og hun følte, at hun fik tildelt opgaver, som ingen andre ville have, eller fordi de ikke vidste, hvad de skulle give hende.

Klager afholdt efter sin tilbagevenden til sygehuset et møde med chefen, hvori tillidsmanden også deltog. Hun ønskede en lønforhøjelse med baggrund i hendes ændrede situation, men chefen mente ikke, at hendes nye opgaver gav anledning til en lønforhøjelse. Det var først, da klager selv kunne se, at hun ikke kunne fylde en 37 timers stilling ud, at hun valgte at gå ned i tid til 32 timer og derved muliggjorde en lønforhøjelse, ved at spare dem for penge ved arbejdstidsnedsættelsen. Først på dette tidspunkt gik chefen med til at give hende en lønforhøjelse. Begrundelsen for tillægget var, at hendes opgaver lige pludselig krævede andre og større kompetencer på hovedsagelig det IT-mæssige område.

Klager oplyser, at hendes tidligere chef opfordrede hende til at tage en uddannelse som superbruger, da der var mangel på disse. Hun har også taget IT-kurser, udelukkende for at dygtiggøre sig i den position hun sad i. De IT-kurser, det drejer sig om, har været inden for områder, som har været vigtige i hverdagen i forhold til de opgaver, der er tildelt en afdelingssekretær, og som var nødvendige for opgaveløsningen. Hendes kunnen indenfor IT er begrænset til, hvad man kan kalde almindelig viden i en stilling som sekretær.

Klager anfører, at implementeringen af nyt intranet og internet allerede var klar, inden hun gik på barsel. Hun undrer sig over, at den nuværende afdelingssekretær nu varetager disse opgaver og også gjorde det, før klager blev afskediget, hvis disse opgaver krævede så stort et fokus. Hun undrer sig også over, at det krævede en uddannelse for hende at varetage disse opgaver, mens hun ikke mener, at den nuværende afdelingssekretær har denne uddannelse. Hun mener ikke, at hun har IT erfaring med websites, eller at sygehusets superbrugeruddannelse eller de IT-kurser hun i øvrigt har taget, gør hende til IT ekspert. Tillidsrepræsentanterne (to personer) er ligeledes superbrugere. Den ene er ansat som IT-medarbejder, hvorfra de let kunne have hentet den ekspertise, som de eftersøgte, uden at det skulle medføre en stillingsændring for hende. Den pågældende tillidsrepræsentant og IT-medarbejder sad oven i købet i den afdeling, hvor en medarbejder gik på pension, og hvis opgaver vedrørende intranet og internet hun skulle overtage.

Hendes nye arbejdsopgaver var:

Implementering af INFO Organizer i afdelingen

En anden superbruger, kendte alt til systemet og har tidligere fået pålagt implementeringen i afdelingen. Han havde været rundt og implementere systemet i afdelingen og sågar undervist personalet i brugen af systemet. Klager har selv fået en kort gennemgang af systemet, og selvom hun havde titel af superbruger, er det udelukkende, fordi hun skulle have adgang til systemet i forbindelse med, at hun varetog nogle opgaver for en anden afdeling i en kort periode, hvor de manglede arbejdskraft. Hendes kendskab til systemet var derfor begrænset.

Bistå med opdateringer (altså ikke varetage) af intranet/internet, samt koordinering af data på tværs af funktionerne

Den opgave varetages nu af afdelingssekretæren.

Tovholder vedrørende strukturering af afdelingens mest anvendte drev i samarbejde med de enkelte funktioner, samt vedligeholdelse af dette

Den opgave fik hun tildelt, da hun stadig var afdelingssekretær, men flere af funktionsenhederne ønskede deres egen måde at strukturere på, og hun har derfor ikke ændret på andre end dem, som hun selv havde ansvaret for.

Tovholder vedrørende mailliste i afdelingen

Den opgave varetog hun allerede som afdelingssekretær, derudover opdatering af morgenbrødslisten og den interne telefonliste i afdelingen, som hun var ansvarlig for. Dette bliver nu varetaget af den nuværende afdelingssekretær.

Forberedelse af dagsorden, udsendelse af dagsorden/bilag, referent ved diverse møder for eksempel Kvalitetsudvalgsmøder, MED-udvalgsmøder og personalemøder

Opgaver som hun varetog som afdelingssekretær, og som den nuværende afdelingssekretær varetager i dag.

Back-up i forhold til:

- Planlægning af afdelingsmøder/seminarer

- Arkivering og kopiering

- Fordeling af post

- Telefonbetjening

Alle opgaver som hun i forvejen varetog som afdelingssekretær, og som den nuværende afdelingssekretær varetager i dag.

Klager undrer sig over, at hun skulle fratages en stilling, som hun fungerede i, og som hun var rigtig glad for og tilmed blive bedt om at varetage mange af de samme opgaver, som hun havde som afdelingssekretær bare i en ny stilling. Klager undrer sig også over, at hun og den nuværende afdelingssekretær ikke blev taget med i beslutningsprocessen omkring opgavefordelingen, og hvorfor hun ikke blev involveret i omstruktureringerne, og hvorfor man ikke undersøgte, hvilke kompetencer hun kunne bidrage med, inden man tog beslutningen om at fjerne hende fra stillingen som afdelingssekretær. Klager mener, at hun var i stor risiko for at blive fyret, hvis hun havde sagt nej tak stillingen, og hun mener, at hun forringede sin position på sygehuset ved at sige ja tak. Hun mangler en begrundelse for, hvorfor hun skulle fjernes fra stillingen i stedet for vikaren. Hun mener, at de opgaver, hun blev tildelt, sagtens kunne være varetaget fra positionen som afdelingssekretær, og man kunne uden problemer have tildelt vikaren - den nuværende afdelingssekretær- nogle af de opgaver, som hun blev tildelt i den nye stilling. Specielt når det tages i betragtning, at den nuværende afdelingssekretær i dag varetager den meget vigtige opgave at sørge for afdelingens intranet og internet, som krævede særligt fokus, og som tilsyneladende kun klager kunne varetage.

Klager henviser til, at indklagede gør et stort nummer ud af at omtale omstruktureringer med mere og vigtigheden af, at den nye stilling havde hende i hovedrollen, men hun kan ikke se, at der er sket nogen ændring af stillingen som afdelingssekretær. Denne stilling fungerer i dag på samme vilkår og med samme arbejdsopgaver, som da hun bestred den.

Klager anfører, at det er korrekt, at hun ikke har de nødvendige oplysninger om strukturændringen for hele sygehuset, men det udtaler hun sig heller ikke om. Hun udtaler sig udelukkende om omstruktureringen i den afdeling, hun var ansat i. Der er muligvis sket små justeringer i afdelingen, men intet der vedrørte hendes funktion som afdelingssekretær, og som tidligere nævnt sidder tidligere vikar og nuværende afdelingssekretær og laver de samme opgaver, som hun gjorde, da hun bestred stillingen. Klager mener, at vikaren kunne være flyttet over i den nye stilling, hvis den var af så stor vigtighed.

Indklagede har ikke begrundet, hvorfor de oprettede en ny stilling til hende med de samme opgaver, som hun lavede i forvejen eller hvorfor en anden, for eksempel vikaren, ikke kunne have varetaget den nye stilling.

Klager mener, en fyring ville være en følge af at have takket nej til den nye stilling, og hun mener, at dette bekræftes af indklagedes svar i sagen.

Klager oplyser, at grunden til at sagen først kommer nu, er, at hun af tillidsrepræsentanten fik at vide, at hun ikke kunne gøre noget. Hun blev kort tid efter syg, og hun blev efter sin sygdomsperiode, som intet har med denne sag at gøre, fyret. Hun tog derfor kontakt til en advokat, som bekræftede, at hun havde en sag.

Klager slår fast, at der ikke var tale om en aftalt ændring af hendes stilling.

Indklagede afviser, at klager skulle være blevet uretmæssigt behandlet, idet indklagede påstår, at der var tale om en frivillig aftale om en ændret stillingsbetegnelse som følge af væsentlige omrokeringer og omstruktureringer.

Indklagede gør gældende, at klager i maj 2006 indgik en superbrugerkontrakt med sygehuset, og at dette medførte løntillæg og deltagelse i adskillige IT-kurser.

Indklagede gør endvidere gældende, at der i klagers barselsperiode blev foretaget en række omstruktureringer i klagers afdeling, og at afdelingens opgaver ændrede sig i takt hermed. Der blev implementeret nyt intranet og internet, hvilket krævede særligt fokus. Der var endvidere et stor behov i afdelingen for at sikre skriftlige standarder på en række opgaver, samt en person der kunne varetage koordinering af processer på tværs af afdelingen og sikre ensartet dokumentation og journalisering med videre. Der var i samme periode medarbejdere, som gik på pension eller blev flyttet med opgaverne til andre funktioner. Der opstod derfor et akut behov for en væsentlig omstrukturering, således at disse opgaver kunne blive optimeret.

Klager var superbruger i afdelingen og havde erfaring med IT, herunder websites, ligesom hun havde gennemgået sygehusets IT-kursus. Af denne grund blev man enige om, at det gav god mening at tilbyde klager den nye stilling, da den passede godt til hendes kompetencer og profil.

Klager var på barselsorlov, og da indklagede naturligvis er bekendt med, at væsentlige ændringer i klagers stillingsbeskrivelse er at sidestille med en opsigelse, var der alene tale om, at man tilbød hende den ledige, nyoprettede stilling, som dels indeholdt enkelte af de opgaver, klager tidligere havde varetaget som afdelingssekretær, dels en række IT-mæssige opgaver. Lønnen i den nye stilling var identisk med den tidligere, dog således at der efterfølgende blev aftalt et tillæg.

Indklagede valgte herefter at indkalde klager til en uformel samtale for at finde ud af, om hun overhovedet var interesseret i den nye stilling.

Klager blev derfor ringet op af vicekontorchefen, som i telefonsamtalen nævnte, at der i afdelingen var sket en række ændringer, og at man gerne ville tale med hende om dette. Det blev nævnt, at hun kunne komme ind til en samtale med vicekontorchefen om det. Det blev præciseret ved opringningen, at der var tale om en uformel indledende samtale.

Da klager mødte op til samtalen, havde hun involveret tillidsrepræsentanten, som også mødte op til mødet. Dette overraskede vicekontorchefen, da hun ikke var informeret om dette ønske fra klager. Såfremt vicekontorchefen havde fået information herom, ville det have været oplagt, at chefen også deltog sammen med tillidsrepræsentanten, men i så fald ville samtalen ændre karakter til en egentlig formel jobsamtale. Vicekontorchefen blev ikke sur over, at klager havde medbragt sin tillidsrepræsentant, men overrasket over, at hun ikke havde informeret hende om, at hun ville tage en bisidder med. Der var på ingen måde tale om, at mødet var tys tys, og tillidsrepræsentanten kunne naturligvis deltage efter klagers ønske.

Klager blev på mødet indledningsvis orienteret om, at afdelingen som følge af hospitalsplanens nye krav og besparelser havde gennemgået en række omstruktureringer, og der var tilkommet en række nye opgaver, ligesom der var blevet sat fokus på andre områder end tidligere. Derfor havde man i afdelingen behov for en person, der specifikt kunne løfte disse opgaver og kunne koordinere opgaverne imellem funktionerne. Løsning af opgaverne krævede, at man var i besiddelse af IT-kompetencer. Klager havde kompetencer fra tidligere job på dette område og havde herudover fået IT-kursus på sygehuset. Derfor anså ledelsen hende som den, der bedst kunne løse opgaverne, hvorfor ledelsen havde indstillet klager til det pågældende job.

På mødet virkede hun uforstående og havde svært ved at se meningen med omrokeringen. Det blev derfor aftalt, at hun ville tænke over tilbuddet og vende tilbage med besked om, hvorvidt hun var interesseret. Efterfølgende tog klager kontakt til vicekontorchefen og meddelte, at hun gerne ville acceptere tilbuddet. Der er ikke fremsat klager over forløbet omkring skiftet i arbejdsopgaver heller ikke fra tillidsrepræsentantens side.

Indklagede anfører, at de på intet tidspunkt har tvunget ændringen igennem, endsige indikeret at noget sådant kunne komme på tale. Klager blev tilbudt den pågældende stilling, fordi hun var den bedst egnede til jobbet, og indklagede var glad og tilfreds, da klager besluttede sig for at sige ja tak til ændringen. Der var på ingen måde tale om, at klager blev tildelt opgaver, som ingen andre ville have.

Indklagede henviser til, at tillidsrepræsentanten deltog i det pågældende møde, og at der ikke fremkom bemærkninger fra hende.

Indklagede fastholder, at det var den gennemførte omstrukturering, der nødvendiggjorde oprettelsen af en ny stilling. I den forbindelse kan det ikke forventes, at klager er i besiddelse af de nødvendige oplysninger om hele strukturen på sygehuset til at se de større sammenhænge i omstruktureringen.

Indklagede gør gældende, at der var tale om en frivillig omrokering, som klager selv accepterede. Såfremt hun anså omrokeringen som en tvangsmæssig foranstaltning, burde hun have taget sagen op, dengang ændringen blev foreslået og ikke et år senere, ligesom hun slet ikke burde have accepteret den frivilligt.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn inden for arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at forældre, der har udnyttet retten til barselsfravær har ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige for dem. Dette betyder, at en stilling, der indebærer en væsentlig ændring af arbejdsvilkårene, må betragtes som en afskedigelse.

Det fremgår endvidere af ligebehandlingsloven, at hvis en afskedigelse finder sted under graviditet eller barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Ligebehandlingsnævnet har lagt til grund, at klager under afholdelse af ferie og i umiddelbar forlængelse af barselsorloven blev indkaldt til et møde hos indklagede vedrørende hendes arbejdsopgaver, når hun vendte tilbage til arbejdet den 1. oktober 2008. Beslutningen om ændring af stillingsindhold blev således ikke truffet under klagers barsel.

Nævnet har endvidere lagt til grund, at klager, der blev ledsaget af sin tillidsrepræsentant, ved dette møde blev tilbudt en nyoprettet stilling, hvor hun dels skulle varetage nogle af sine gamle arbejdsopgaver og dels nogle nye mere IT-mæssige opgaver. Nævnet har endelig lagt til grund, at klager efter mødet fik tid til at overveje situationen og derefter accepterede tilbuddet om den nye stilling.

Under disse omstændigheder finder Ligebehandlingsnævnet ikke, at der foreligger faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager blev forskelsbehandlet på grund af køn.

Ligebehandlingsnævnet finder herefter ikke, at klager på grund af sin barselsorlov har været udsat for forskelsbehandling i strid med ligebehandlingsloven.