Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sit arbejde som butiksassistent, dagen efter hun havde meddelt, at hun var gravid. Klager blev tilkendt en godtgørelse på 115.000 kr.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn, idet klager blev afskediget under sin graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget under graviditet, og indklagede skal betale en godtgørelse til klageren på 115.000 kr. med procesrente fra 1. september 2009, hvor sagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Der er klaget over, at en kvinde, som blev ansat den 6. juli 2009, blev afskediget fra sit job som butiksassistent den 19. august 2009. Hun var gravid på tidspunktet for afskedigelsen.

I opsigelsen takkede indklagede for klagers korte assistance og oplyste, at hun ikke matchede det behov, de havde. Det fremgår af opsigelsen, at der var tale om en opsigelse i prøveperioden.

Arbejdsgiver har den 19. august 2009 også underskrevet en accept af, at klager udtrådte af sin prøvekontrakt med omgående varsel.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at hun blev afskediget på grund af sin graviditet.

Hun stiller derfor krav om godtgørelse.

Klager har henvist til, at hun den 18. august 2009 talte i telefon med indklagede, som hun meddelte, at hun var gravid. Indklagede var en af de første, som fik at vide, at klager var gravid, efter hun selv havde fundet ud af det. Dagen efter fik hun sin fyreseddel. Hun fik at vide, at de ikke kunne stole på, at hun ville dukke op på arbejdet, på grund af sygdom, kvalme og opkast under graviditeten. Indklagede havde ikke overskud til, at klager hele tiden skulle rende på toilettet og kaste op og have det dårligt.

Klager anfører, at hun i størstedelen af ansættelsesperioden var gravid og havde det fysisk dårligt. På trods af dette mødte hun altid til tiden. I tre tilfælde blev hun dog så syg, at hun kastede op hele dagen og blev tvunget til at blive hjemme. I disse tilfælde underrettede hun sin arbejdsgiver i god tid per telefon eller sms. Der var altid god personaledækning, og indklagede anbefalede selv, at hun hellere måtte blive hjemme end at komme syg på arbejde.

Hun oplyser, at hun altid stillede op for dem, når der var problemer i butikken, også når de kontaktede hende på en fridag for at få hende til at blive en time længere på en lørdag, eller når de tog på ferie og tog nøglerne med i lufthavnen, så hun måtte tage ud og hente dem og derefter tilbage til butikken for at låse.

Indklagede gav aldrig udtryk for, at de fandt hende ustabil, eller at hun ikke passede sit arbejde godt nok. Dette skete først, da hun fortalte, at hun var gravid og blev opsagt dagen efter.

Trods diskussioner med andre arbejdsgivere har klager aldrig fået en advarsel. Hun har heller ikke fået hverken mundtlige eller skriftlige advarsler omkring "mødesikkerhed" fra indklagede.

Klager oplyser, at det er sandt, at hendes tidligere arbejdsgiver har udtalt sig negativt om hende. Hun var på en arbejdsplads, som er kendt for at behandle sit personale dårligt. Da hun blev træt af dette og fandt andet arbejde, skiltes hun fra den tidligere arbejdsgiver som uvenner.

Indklagede påstår, at de ikke har opsagt klager på grund af hendes graviditet. De oplyser, at de på intet tidspunkt vidste, at hun var gravid.

De oplyser, at hun i sin meget korte prøveperiode på 16 dage, var meget ustabil omkring mødetider. De valgte inden opsigelsen at tage kontakt til klagers tidligere arbejdsgiver, som efter deres erindring udtalte "hold jer fra hende, hun er ikke til at stole på. Vi gav hende 3 advarsler, før vi fyrede hende". Dette stemte overens med det indklagede selv havde oplevet, hvorfor de ikke var i tvivl om beslutningen om at afslutte ansættelsesforholdet.

Indklagede anfører, at klager havde 14 dages opsigelse, hvilket de ville have efterlevet, hvis ikke klager selv havde ønsket at fratræde omgående.

Indklagede henviser til, at klager har fået adskillige henstillinger om, at mødesikkerhed var et krav, hvis hun skulle fortsætte hos dem. Der foreligger ingen skriftlige advarsler. Indklagede er en lille virksomhed med meget korte kommandoveje. Problemer blev taget op, når de opstod, med henstilling om at ændre et forkert eller uhensigtsmæssigt mønster.

Opsigelsen var udelukkende begrundet i ustabilt fremmøde samt en særdeles negativ udtalelse fra klagers tidligere arbejdsgiver indhentet under klagers ferie.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af køn.

Det fremgår af loven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditeten eller afholdelse af barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Ligebehandlingsnævnet har lagt vægt på, at det, såfremt en afskedigelse finder sted under en lønmodtagers graviditet, påhviler arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i graviditeten.

Nævnet finder ikke, at indklagede har godtgjort, at han ikke havde kendskab til graviditeten.

Nævnet finder endvidere ikke, at indklagede har dokumenteret, at klager ikke passede sit arbejde på en tilfredsstillende måde forud for afskedigelsen. Det forhold, at en tidligere arbejdsgiver har en negativ opfattelse af klager, kan ikke i sig selv begrunde en afskedigelse fra stillingen hos indklagede. Der foreligger desuden ingen dokumentation for, at klager har modtaget henstillinger eller advarsler på grund af sit arbejde.

På den baggrund finder Ligebehandlingsnævnet, at indklagede ikke har godtgjort at graviditeten ikke var medvirkende årsag til afskedigelsen.

Godtgørelse

Klager tilkendes godtgørelse svarende til 6 måneders løn.

Der er ved fastsættelsen af godtgørelsen lagt vægt på ansættelsesperiodens længde.

Indklagede skal herefter betale 115.000 kr. med procesrenter fra den 1. september 2009 til klager. Beløbet skal betales inden 14 dage.