Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse efter orlov - ej medhold

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at indklagede afskedigede en tekstforfatter samme dag, som han vendte tilbage fra forældreorlov. Indklagede havde godtgjort, at afskedigelsen ikke var begrundet i klagers afholdelse af forældreorlov, men i at der havde været en væsentlig nedgang i klagers arbejdsopgaver.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sit arbejde som tekstforfatter samme dag, han vendte tilbage fra forældreorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det er ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sit job.

Sagsfremstilling

Klager blev ansat hos indklagede den 14. januar 2007 med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Han blev ansat som tekstforfatter, idet det i kontrakten var anført, at han som udgangspunkt skulle skrive og oversætte tekster til indklagedes norske kunder, deltage i koncept og strategiudvikling for samme, deltage i den almindelige drift af kontoret og påtage sig ad hoc opgaver efter behov.

Klager anmodede den 18. december 2007 om afholdelse af forældreorlov fra den 14. april 2008. Dette blev accepteret af indklagede.

Under orloven vikarierede en freelancer (X1) for klager. Hun havde en aftale med indklagede om, at hun fik honorar for 25 timers arbejde om ugen. Freelanceren blev løst fra sin kontrakt i august 2008.

Klager vendte tilbage fra orlov den 23. september 2008. Samme dag modtog han sin opsigelse. Begrundelsen for opsigelsen var manglende arbejdsopgaver indenfor hans arbejdsområde.

Han blev opsagt med fratræden den 31. december 2008, og suspenderet i opsigelsesperioden.

I forbindelse med klagers fratræden fik han en anbefaling, hvoraf det fremgik, at han havde udfyldt stolen hos indklagede på en yderst tilfredsstillende måde. Det fremgik også, at han primært havde udført opgaver for indklagedes norske kunder, men til tider også havde hjulpet indklagedes danske kunder med stor succes, blandt andet med idéudvikling og tekstarbejde.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at indklagedes afskedigelse af klager var i strid med ligebehandlingsloven.

Klager påstår også, at indklagede skal betale en godtgørelse svarende til 9 måneders løn med tillæg af renter fra den 8. november 2008. Det gøres gældende, at han på tidspunktet for opsigelsen havde været ansat i 1½ år.

Klager blev i starten af december 2007 udnævnt til teamkoordinator for sin afdeling.

Han har henvist til, at han under sin ansættelse hos indklagede primært løste opgaver for indklagedes norske kunder. Han udførte dog også opgaver for danske kunder, og en del af hans tekster for de norske kunder er oversat og benyttet til de danske afdelinger af disse selskaber.

I løbet af opsigelsesperioden blev han anmodet om at løse nogen opgaver for nogen af de norske firmaer, han tidligere havde udført opgaver for.

Klager har desuden fået oplyst, at en tredje freelancer (X2) også har løst opgaver for indklagede både i løbet af og efter udløbet af klagers opsigelsesperiode.

Indklagede påstår, at sagen skal afvises af nævnet, fordi behandling af den kræver parts- og vidneforklaringer.

Hvis denne påstand ikke imødekommes, påstår indklagede frifindelse.

Indklagede gør gældende, at klager har fremlagt en række skriftlige beviser, ligesom indklagede har fremlagt yderligere materiale. Klagen bør imidlertid ikke alene afgøres på baggrund af sagens skriftlige materiale, og indklagede anser det for nødvendigt at afhøre flere vidner. Indklagede mener derfor, at sagen egner sig bedre til afgørelse ved domstolene.

Indklagede oplyser, at baggrunden for ansættelsen af klager var, at han var norsk tekstforfatter og dermed i stand til at løse opgaver for norske kunder.

Under ansættelsen løste klager primært opgaver på norsk, og det er indklagedes opfattelse, at klager ikke kunne arbejde som tekstforfatter på dansk på grund af sprogbarrieren og de professionelle krav, som der stilles til en dansksproget tekstforfatter. Klager deltog i et vist omfang i konceptudvikling, men det har kun været i nogle få timer af den aftalte arbejdstid.

Indklagede henviser til, at klager kommunikerede med indklagedes direktør på norsk og ikke dansk.

Indklagede gør desuden gældende, at det er udokumenteret, at klager har løst opgaver på dansk.

Indklagede indgik en freelance aftale med en anden norsk tekstforfatter (X1) under klagers forældreorlov. Denne tekstforfatter blev ikke knyttet til indklagede på fuld tid, fordi indklagede allerede i de første fire måneder af 2008 kunne konstatere, at der ikke var opgaver nok inden for klagers arbejdsområde. Mængden af tekstopgaver faldt yderligere under klagers orlov, og freelance tekstforfatteren arbejdede og fakturerede i de fleste måneder færre timer end de 25 timer om ugen, hun blev betalt for, hvilket var 12 timer færre per uge end det timetal, som klager var ansat til.

Da nedgangen fortsatte, blev freelanceaftalen opsagt i august 2008.

Indklagede har vedlagt timeoversigt over klagers og X1´s timer i 2008. Oversigten viser, at størstedelen af tekstopgaverne i 1. halvår blev udført for et bestemt firma i Norge. Antallet af opgaver for denne kunde faldt i 2. halvår af 2008, og firmaet er ikke længere kunde hos indklagede.

Indklagede henviser også til, at oversigten viser, at det samlede timeantal for norske kunder var faldende i perioden hen mod klagers orlov

Da klager vendte tilbage fra forældreorlov, så indklagede sig nødsaget til at opsige ansættelsesforholdet grundet manglende opgaver inden for klagers arbejdsområde og behov for nedskæringer.

Indklagede oplyser, at de norske tekstopgaver efterfølgende er blevet løst af X2, som i 2009 frem til september har haft opgaver svarende til 20,5 timer om måneden eller 5 timer om ugen.

Indklagede anfører, at der langt fra var nok norske tekstopgaver til, at de kunne opretholde klagers stilling.

Klager blev i forbindelse med opsigelsen indkaldt til en samtale, hvor han efter det oplyste erklærede, at opsigelsen ikke kom som nogen overraskelse for ham, idet han var bekendt med, at der gennem længere tid ikke havde været nok norske tekstopgaver.

Indklagede oplyser, at klager har modtaget en anbefaling, hvoraf det fremgår, at klager også har løst opgaver for indklagedes danske kunder. Anbefalingen blev til på baggrund af et udkast, som klager udarbejdede og sendte til indklagedes direktør. Det var klager, der ønskede afsnittet om bistand til danske kunder medtaget. Indklagede henviser til, at tanken med udkastet angiveligt har været, at det skulle være på korrekt dansk. Udkastet indeholder imidlertid flere sproglige fejl og viser, at klagers danskkundskaber langt fra var tilstrækkelige til at varetage en stilling som professionel dansk tekstforfatter. Opgaverne for de danske kunder har primært været tekst på norsk eller konceptudvikling med et minimalt timeantal.

Indklagede gør opmærksom på, at de har oplevet en omsætningsnedgang og i oktober 2009 var nødsaget til at opsige yderligere fem medarbejdere.

Indklagede gør gældende, at der ikke efter dansk ret er nogen forpligtelse til at tilbyde en medarbejder en deltidsstilling i tilfælde af nedskæringer og/eller behov for rationalisering. Indklagede havde ikke mulighed for eller var forpligtet til at tilbyde klager anden beskæftigelse i virksomheden.

Endelig gør indklagede gældende, at klager ikke har været ansat i en længere årrække, og at sagens omstændigheder i øvrigt tilsiger, at en eventuel godtgørelse må fastsættes til et meget lavere beløb end krævet af klager. Det gøres også gældende, at en eventuel godtgørelse tidligst kan forrentes fra sagens indbringelse for Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres mundtligt bevis. Indklagedes påstand om afvisning tages derfor ikke til følge.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af køn.

Det fremgår af loven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Ligebehandlingsnævnet finder, at ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, må forstås således, at der er omvendt bevisbyrde, når den reelle beslutning om afskedigelse træffes under graviditeten eller barselsorloven m.v.

Nævnet har lagt til grund, at klager blev opsagt samme dag han vendte tilbage til arbejdet efter afholdt forældreorlov. Beslutningen om at afskedige klager må derfor anses at være truffet, mens klager stadig var på forældreorlov. Der gælder derfor en omvendt bevisbyrde for, at afskedigelsen ikke er begrundet i forældreorloven.

Det er Ligebehandlingsnævnets vurdering, at indklagede har dokumenteret, at klager primært var ansat til at varetage opgaver for norske kunder, og at der havde været en væsentlig nedgang i arbejdsopgaver på dette område. Nedgangen var så omfattende, at indklagede fandt det nødvendigt at opsige den freelance aftale der var indgået med X1, idet der ikke var arbejde til at udfylde de aftalte 25 timer om ugen. Efterfølgende har der ifølge de fremlagte oplysninger været en yderligere nedgang i opgaver for indklagedes norske kunder, svarende til et gennemsnit på ca. 5 timer om ugen. Ifølge den fremlagte timeoversigt, har klager kun i meget begrænset omfang været beskæftiget med danske kunder.

Ligebehandlingsnævnet har lagt vægt på, at klagers arbejdsområde var i tilbagegang, og at indklagede ikke efterfølgende har ansat en anden person til at varetage klagers opgaver, men i stedet har valgt at få opgaverne løst løbende ved en freelanceaftale med X2, som i opsigelsesperioden omfattede 10 timer om ugen og derefter 5 timer om ugen.

De fremlagte oplysninger om fordelingen af timer på de norske og danske kunder er ikke modsagt af klager.

På den baggrund finder nævnet, at indklagede har godtgjort, at afskedigelsen ikke var begrundet i klagers afholdelse af forældreorlov, men derimod i at der var en væsentlig nedgang af opgaver på hans arbejdsområde.

Indklagede har derfor ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven.