Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - ej medhold

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at en gravid klager blev afskediget fra sin stilling som indkøbsassistent. Nævnet fandt, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen var begrundet i en større omstrukturering af virksomheden og ikke i klagers graviditet.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en virksomhed under en større omstrukturering afskedigede en gravid indkøbsassistent.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klageren blev afskediget fra stillingen som indkøbsassistent.

Sagsfremstilling

Klager, der er uddannet kontorassistent, blev pr. 15. marts 2006 ansat som indkøbsassistent i indkøbsafdelingen hos indklagede.

Den 28. september 2009 blev klager opsagt med fire måneders varsel til fratræden den 31. januar 2010. Indklagede havde forud for opsigelsen holdt en samtale med klageren den 18. september 2009. Klager havde inden opsigelsessamtalen oplyst sin nærmeste chef om, at hun var gravid.

Opsigelsen blev begrundet med, at årsregnskabet for 2008 og det første halvårsregnskab for 2009 viste, at virksomheden fortsat havde et betydeligt driftsunderskud, selvom der både i 1. halvår af 2008 og de første måneder af 2009 var foretaget organisationstilpasninger. For at sikre den fremtidige konkurrenceevne havde ledelsen besluttet, at produktionen i videst mulig omfang skulle flyttes til kontraktparter inden for EU med et væsentligt lavere omkostningsniveau. Dette medførte, at det var nødvendigt at afskedige produktionsmedarbejdere, ligesom den reducerede indkøbsmængde og som følge deraf foretagne omstrukturering og integration af indkøbs- og planlægningsfunktionen nødvendiggjorde en medarbejderreduktion i afdelingen.

Det fremgår af sagen, at det var indklagedes mål, at hovedparten af produktionen skulle være udflyttet den 1. marts 2010, og at virksomheden i den forbindelse skulle flyttes til et mindre lejemål.

Klageren var på opsigelsestidspunktet gravid, hvilket hun havde meddelt sin nærmeste chef forud for opsigelsessamtalen den 18. september 2009.

Klagerens faglige organisation kontaktede den 24. september 2009 indklagede i anledning af den påtænkte opsigelse. Den faglige organisation mente, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven, da klageren var gravid på opsigelsestidspunktet.

Indklagede bekræftede i brev af 2. oktober 2009 over for den faglige organisation, at klageren havde informeret sin nærmeste chef om graviditeten cirka tre uger forinden.

Indklagede oplyste i den forbindelse, at ledelsen havde besluttet at optimere produktsortimentet fra 80.000 enheder om ugen til 50.000 enheder. Dette medførte en reduktion af medarbejderstaben, og fra august 2008 og frem blev der afskediget i alt 118 medarbejdere, svarende til omkring halvdelen. Der var tale om afskedigelser i stort set alle afdelinger, herunder pakkeri, lager, direktion, HR, salg, indkøb med videre.

I forbindelse med omstruktureringen havde indklagede gennemgået de enkelte medarbejderes stillingsbeskrivelser og kompetencer og sammenholdt dem med de kompetencer, som krævedes i den fremtidige organisation efter udflytningen af produktionen.

Indklagede oplyste også i brevet af 2. oktober 2009, at klageren siden ansættelsen i marts 2006 og indtil udgangen af januar 2009 havde arbejdet i indkøbsafdelingen som indkøbsassistent sammen med indkøbsdirektøren og en indkøber. Indkøbsdirektøren blev afskediget i januar 2009, og der blev i marts 2009 ansat en Supply Chain Director, som blandt andet skulle effektivisere indkøbsafdelingen.

Indklagede oplyste samtidig, at klagerens væsentligste arbejdsopgaver i indkøbsafdelingen var med udgangspunkt i indkøbsafdelingens afgivne ordrer at foretage opfølgning og indhente oplysninger om faktisk leverede mængder samt IT-registrering heraf. Fremover ville det kræve kompetente og erfarne indkøbere og planlæggere for at sikre virksomhedens forsyning af varer til konkurrencedygtige priser i den krævede kvalitet og med de fornødne mængder og leveringstider, som sikrede målene for omsætningshastighed og leveringssikkerhed.

Indklagede oplyste endelig i brevet af 2. oktober 2009, at efter opsigelsen af klageren bestod indkøbsafdelingen af en Supply Chain Director, to indkøbere og tre planlæggere, som opfyldte disse krav. De arbejdsopgaver, som klageren hidtil havde udført, ville bestå i mindre omfang, men skulle fremover udføres af de øvrige medarbejdere i afdelingen. Indklagede tilkendegav som sin opfattelse, at det ikke var realistisk inden for rimelig tid at oplære klageren til de meget specialiserede funktioner som indkøber og planlægger. Det var heller ikke muligt at overføre hende til almindeligt kontorarbejde.

Der blev i første omgang afskediget 24 medarbejdere i august 2008. Herefter var der yderligere en række afskedigelsesrunder. Der blev i alt afskediget 118 medarbejdere i perioden fra september 2008 til september 2009. Der er efterfølgende afskediget yderligere 25 medarbejdere, og der er nu kun 45 medarbejdere tilbage i virksomheden, heraf de 36 i Danmark.

Ved opsigelsen i september 2009 blev i alt 29 medarbejdere afskediget, herunder 20 i pakkeriet, fire i distribution og lager og en i indkøb. Der blev ved denne afskedigelsesrunde afskediget medarbejdere med 3-5 måneders opsigelsesvarsel. Ved afskedigelsesrunden i august 2009 var der blevet afskediget medarbejdere med længere opsigelsesvarsel.

Efter afskedigelserne er alle ikke-specialiserede støttefunktioner, herunder klagerens stilling som indkøbsassistent, nedlagt. Der er således ikke længere ansat almindelige, ikke-specialiserede kontorassistenter hos indklagede. De opgaver, som klageren varetog, er nu overtaget af den indkøber, som klageren tidligere arbejdede for. Indkøberen må således klare sine opgaver selv uden bistand fra en indkøbsassistent.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at det er i strid med ligebehandlingsloven, at indklagede afskedigede klageren, der var gravid. Klageren ønsker godtgørelse svarende til 18 måneders løn.

Der henvises til, at klageren som uddannet kontorassistent ville kunne varetage andre stillinger i virksomheden, såsom receptionist eller ufaglært på lageret, men virksomheden havde ikke forsøgt omplacering af klageren.

Klageren anerkender, at den indklagede virksomhed har gennemgået betydelige nedskæringer, men det er klagers opfattelse, at der i de resterende 100-110 stillinger må være stillinger, der kan varetages af en uddannet kontorassistent.

Klageren henviser i øvrigt til, at virksomheden løbende har haft stillingsopslag på sin hjemmeside. Der er dog tale om stillinger, som klageren ikke kan varetage, men stillingsopslagene sætter efter klagerens opfattelse spørgsmålstegn ved, om virksomheden er i så store problemer, som der gives udtryk for.

Det er klagerens opfattelse, at afgørelsen af sagen ikke forudsætter vidneafhøringer, da sagen alene handler om nedskæringer og den manglende mulighed for omplacering.

Indklagede påstår, at afskedigelsen af klageren ikke er sket i strid med ligebehandlingsloven. Afskedigelsen skete således ikke på grund af klagerens graviditet, men i forbindelse med en rekonstruktion af virksomheden for at skabe grundlaget for en fremtidig rentabel drift og dermed levedygtig virksomhed.

Indklagede henviser til, at omsætningen var faldet fra 1,3 milliard kroner årligt til cirka 700 millioner kroner. Dette betød, at egenkapitalen var blevet reduceret betydeligt. Det var derfor nødvendigt med en betydelig reduktion af medarbejderne, der i løbet af et års tid blev mere end halveret, idet mere end halvdelen af medarbejderne blev afskediget.

Indklagede henviser i øvrigt til, at det ved opsigelserne i 2008 var muligt at opstille og følge nogle nærmere definerede og forhandlede kriterier og "undgå-kriterier", fordi medarbejderantallet tillod dette.

Kriterierne for udvælgelsen af medarbejdere, der skulle afskediges, var blandt andet medarbejdere med manglende kvalifikationer, med forkerte holdninger og attituder, medarbejdere som performede dårligt, medarbejdere med højt fravær og medarbejdere i midlertidige stillinger.

"Undgå-kriterierne" var blandt andet sikkerheds- og tillidsrepræsentanter, gravide medarbejdere og medarbejdere på barselsorlov samt personlige hensyn.

Ved de efterfølgende opsigelser i 2009 blev kriterierne og "undgå-kriterierne" forladt, fordi der blev afskediget medarbejdere fordelt på virksomhedens afdelinger i bred forstand, således at hele virksomheden bidrog til de nødvendige besparelser på medarbejdersiden for at afspejle det generelt lavere aktivitetsniveau.

Ved udvælgelsen af de medarbejdere, som blev opsagt i september 2009, blev der alene lagt vægt på, om den enkelte medarbejder havde kompetencerne til at opfylde kravene til de stillinger, som virksomheden skulle have besat i den betydeligt reducerede organisation. Der blev derfor afskediget medarbejdere, der faldt inden for de kriterier og "undgå-kriterier", som ikke ville have medført afskedigelse tidligere, herunder tillids- og sikkerhedsrepræsentanter samt gravide og medarbejdere på barselsorlov.

Klageren blev friholdt i de første mange afskedigelsesrunder. Indklagede var nødsaget til at afskedige størstedelen af medarbejderne, herunder alle ikke-speciali-serede medarbejdere. Det var først da samtlige ikke-specialiserede medarbejdere blev afskediget, at det ikke var muligt at opretholde klagerens ansættelse som indkøbsassistent.

For så vidt angår spørgsmålet om genplacering henviser indklagede til, at der ikke var nogen stillinger tilbage, som klageren ville kunne bestride. Det er heller ikke fra klagerens side præciseret, hvilken stilling klageren kunne være omplaceret til.

Det forhold, at indklagede efterfølgende har søgt indkøbere, er efter indklagedes opfattelse ikke relevant for sagen, da klageren ikke er indkøber og derfor ikke vil kunne varetage de opslåede stillinger.

Indklagede påstår i øvrigt, at sagen er uegnet til behandling i Ligebehandlingsnævnet, fordi sagen fordrer en egentlig bevisførelse, herunder afhøring af vidner. Det er således indklagedes opfattelse, at virksomhedens CEO og HR-manager, samt den indkøber, som klageren tidligere arbejdede for, bør føres som vidner. Klageren bør også afhøres som vidne, idet hun i forbindelse med opsigelsessamtalen skulle have tilkendegivet, at hun ikke var overrasket over opsigelsen, idet hun sagde "er det nu min tur til at blive fyret".

Indklagede anmoder derfor om, at sagen afvises.

For så vidt angår spørgsmålet om godtgørelse er det indklagedes opfattelse, at denne i givet fald kan fastsættes til seks måneders løn.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Indledningsvist bemærkes, at som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der foretages mundtlig afhøring af vidner. Indklagedes påstand om afvisning tages derfor ikke til følge.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingsloven), at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund graviditet.

Hvis en gravid lønmodtager afskediges, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at afskedigelsen ikke er begrundet i graviditeten.

Nævnet lægger til grund, at klagerens nærmeste leder forud for afskedigelsen var orienteret om, at klageren var gravid.

Nævnet har lagt til grund, at virksomheden på grund af stærkt faldende indtjening var igennem en større omorganisering, som medførte, at pakkeriet skulle flytte til udlandet. I den forbindelse blev hovedparten af medarbejderne, herunder alle ikke-specialiserede medarbejdere, afskediget i løbet af perioden fra august 2008 til september 2009. Klageren, der var uddannet kontorassistent, og som havde udført en ikke-specialiseret funktion som indkøbsassistent, blev opsagt til fratræden ved udgangen af januar 2010. Disse oplysninger er ikke bestridt af klageren.

Nævnet finder på den baggrund, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af klageren ikke var begrundet i dennes graviditet, men derimod i en væsentlig omstrukturering af virksomheden, som medførte afskedigelse af hovedparten af medarbejderne, herunder alle ikke-specialiserede medarbejdere. Den omstændighed, at indklagede ikke har tilbudt klageren anden ansættelse i virksomheden, kan ikke føre til andet resultat.

Indklagede har derfor ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven.