Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at en klager blev opsagt fra sin stilling som servicemedarbejder i en virksomheds kantine, to dage efter at hun havde meddelt, at hun var gravid. Klager blev tilkendt en godtgørelse på 225.000 kr., svarende til ca. 9 måneders løn.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev opsagt under sin graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at afskedige klager under hendes graviditet.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 225.000 kr. med procesrenter fra den 26. oktober 2009, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev ansat som servicemedarbejder hos indklagede den 19. september 2005. Hun var ansat med ansvar for rengøring, kantine og forefaldende administrativt arbejde. Klager er uddannet delikatesseassistent.

Indklagede er en del af en tysk koncern og beskæftiger sig med salg og udlejning af forme, stilladser og understøtninger til byggebranchen.

I september 2006 blev der ansat en fuldtidsmedarbejder til rengøringsarbejdet i virksomheden.

Fra november 2007 til januar 2008 var det køkken, klager arbejdede i, under ombygning. Klager varetog derfor forskelligt forefaldende arbejde.

I december 2008, blev det overvejet, om klager samtidig med sine køkkenopgaver også skulle varetage arbejdet som receptionist. Det blev imidlertid vurderet, at det ikke var muligt at udføre receptionsarbejdet i kombination med køkkenarbejdet.

En af de administrative medarbejdere fik derfor receptionsopgaven.

I april 2009 blev der nedsat et kantineudvalg. I dette udvalgt deltog en repræsentant fra ledelsen, klager samt to medarbejderrepræsentanter. Kantineudvalgets arbejde blev udmøntet i en kostpolitik, som trådte i kraft den 1. maj 2009. Ved e-mail af 5. maj 2009 blev den vedtagne madordning og kostpolitik sendt rundt til samtlige medarbejdere hos indklagede.

Den 26. maj 2009 meddelte klager direktøren for indklagede, at hun var gravid.

Den 28. maj 2009 meddelte direktøren for indklagede, at klager var opsagt fra sin stilling pr. dags dato. Begrundelsen for opsigelsen var en nedgang i ordrebeholdningen, hvilket gjorde det nødvendigt med en tilpasning af medarbejderstaben og omkostningsniveauet, hvorfor indklagede havde fundet sig nødsaget til at nedlægge kantinefunktionen. Kantinefunktionen blev nedlagt med omgående virkning den 29. maj 2009, således at klager ikke herefter skulle møde på arbejde i opsigelsesperioden, der udløb den 30. september 2009.

Der blev samtidig opsagt 3 lagermedarbejdere hos indklagede.

I en anbefaling til klager af 3. juni 2009 anfører indklagede, at de væsentligste beskæftigelsesområder under klagers ansættelse i virksomheden var:

Madlavning, anretning og servering

Indkøb og disponering af madvarer

Egenkontrol, jf. fødevarestyrelsens regler

Rengøring af selskabets lokaler

Forefaldende administrative opgaver

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at indklagede overtrådte ligebehandlingsloven, da de afskedigede hende 2 dage efter, at hun havde meddelt dem, at hun var gravid. Hun ønsker på den baggrund godtgørelse efter ligebehandlingslovens regler.

I den periode, hvor køkkenet var under ombygning arbejdede hun blandt andet i ordre managementafdelingen med forefaldende arbejde herunder renskrivning af sagsrapporter, bestilling af rejser, indkøb af varer og planlægning af renovation. Hun havde desuden forskellige forefaldende arbejdsopgaver som opvask, arkivering samt samling af kundemateriale i mapper.

Det anføres, at klager løbende under sin ansættelse har haft ikke ubetydelige forefaldende administrative opgaver som receptionist, med arkivering, udarbejdelse af rapporter, samling af kataloger, indkøbsopgaver og postfunktion.

Den medarbejder, der overtog receptionen, har også overtaget klagers administrative opgaver efter hendes afskedigelse. Denne medarbejder står desuden for køkkenopgaverne, der efter klagers afskedigelse bestod i opvask, indkøb og madlavning om fredagen.

De rengøringsopgaver, der oprindeligt indgik i klagers arbejdsopgaver, blev i slutningen af 2007 overdraget til et rengøringsselskab. Indklagede har ved brev af 23. juni 2009 meddelt klagers faglige organisation, at der mellem indklagede og rengøringsselskabet eksisterede en kontrakt, der ikke kunne opsiges. Indklagede kunne derfor ikke give hende rengøringsarbejdet tilbage, da kantinen blev nedlagt. Klager var selv med til at udforme kontrakten med rengøringsselskabet, og kontrakten var løbende for et år ad gangen. Kontrakten blev fornyet nogle få uger før, klager blev opsagt.

På et møde den 22. september 2009 mellem indklagede og klagers faglige organisation, meddelte indklagede, at de traf beslutning om at nedlægge kantinefunktionen før klager meddelte, at hun var gravid. Indklagede henviste til en e-mail af 29. januar 2009 fra indklagedes danske direktør til hovedbestyrelsen i moderselskabet i Tyskland. I mailen angives forskellige spareoplæg for at reducere virksomhedens faste omkostninger. Det fremgår blandt andet, at der vil kunne spares 450.000 kr. ved nedlæggelse af kantinefunktionen. Det fremgår også af mailen, at indklagede ønskede en stillingtagen til de forskellige forslag til reduktion i medarbejderstaben forskellige steder i virksomheden. Indklagede oplyste på mødet den 22. september 2009, at tilbagemeldingen fra hovedbestyrelsen i Tyskland var, at kantinen ikke skulle nedlægges. Besparelsen blev således først iværksat to dage efter, at klager havde meddelt, at hun var gravid. Afskedigelsen af klager var ikke godkendt af hovedbestyrelsen i Tyskland. Beslutningen om at opsige klager og nedlægge kantinefunktionen blev alene taget af indklagedes danske direktør.

Ledelsesrepræsentanten i kantineudvalget har bekræftet overfor klager, at han ikke forud for den 27. maj 2009 kendte noget til, at hun skulle opsiges, eller at det var på tale at foretage nedskæringer på kantineområdet.

På mødet den 22. september 2009 oplyste indklagede, at man ikke kunne omplacere klager til en anden stilling i virksomheden. På spørgsmål fra klagers faglige organisation om, hvorvidt klager kunne omplaceres til lagerarbejde, svarede indklagede, at en gravid ikke kan være lagerarbejder. Klager mener på den baggrund, at indklagede har lagt vægt på klagers graviditet i forbindelse med overvejelserne om at omplacere hende, og dette har indgået som moment i beslutningen om at opsige hende.

Klager bestrider, at det af indklagede fremlagte materiale kan dokumentere indklagedes økonomiske situation i maj 2009, da klager blev opsagt.

Klager anfører, at hun blev opsagt den 28. maj 2009, og at det må formodes at de økonomiske tal for maj først kunne foreligge i absolut sidste del af maj 2009. Det må derfor formodes, at indklagedes direktør havde truffet beslutning om at nedlægge kantinefunktionen umiddelbart forud for den 28. maj 2009. Klager mener derfor, at indklagedes beslutning om at opsige klager var motiveret af klagers meddelelse om sin graviditet.

Klager gør opmærksom på, at ledelsesrepræsentanten i kantineudvalget var klagers daglige leder på opsigelsestidspunktet. Det ville derfor være naturligt at inddrage ham i forholdene omkring lukningen af kantinen og opsigelsen af klager, før denne beslutning blev offentliggjort.

Klager bestrider, at nedsættelsen af kantineudvalget var motiveret af et ønske hos medarbejderne, og at kantineudvalget var selvbestaltet. Det var indklagede, der var initiativtager til nedsættelsen af udvalget.

Klager har under hele sin ansættelse hos indklagede været yderst fleksibel i relation til arbejdsopgaver, og hun kunne naturligvis have været omplaceret til lageret hos indklagede uden nogen videre oplæring. Klager henviser til, at der, mens hun var ansat hos indklagede, var en medarbejder på lageret, som var uddannet kok, hvilket tilsyneladende ikke var nogen hindring for, at denne person kunne varetage lagerarbejde.

Klager bemærker, at hun tiltrådte som erstatning for rengøringspersonalet, når rengøringsfirmaets medarbejdere var syge eller havde ferie.

Klager bestrider, at indklagede har haft en medarbejdernedgang på 30 procent siden oktober 2007.

Klager gør opmærksom på, at den angivne besparelse på 900.000 kr. ved at nedlægge kantinen er opgjort for to år, nemlig både 2008 og 2009. Opgørelsen ses endvidere ikke dokumenteret.

Klager anfører, at det står klart, at der var et underskud i 2009, men at dette ikke dokumenterer, at der har været en ændring i indklagedes økonomiske situation, da flere historiske tal burde have belyst dette.

Klager har aldrig tidligere set den fremlagte organisationsplan. Hun har siden direktørens tiltræden hos indklagede været informeret om, at hun refererede til den ledelsesrepræsentant, der kom med i kantineudvalget.

Klager bestrider, at de fremlagte lister over ansatte pr. 1. oktober 2007 og 31. december 2009 er korrekte.

Klager oplyser, at hun har fået oplyst fra sine tidligere kollegaer hos indklagede, at der siden hun fratrådte den 28. maj 2009 har eksisteret den samme madordning for de ansatte, som klager varetog, da hun var ansat. De ansatte betaler således 300,00 kr. om måneden til indklagede for madordningen. I madordningen indgår morgenmad og frokost. Frokosten består af pålæg og brød og varm mad. Medarbejderne står selv for indkøb, madlavning og opvask, således at opgaverne går på tur mellem medarbejderne. Det er indklagede der betaler for indkøbene.

Klager mener derfor ikke, at hendes afskedigelse indebar en nedlæggelse af kantinefunktionen, hvilket indklagede har angivet som begrundelse for klagers opsigelse.

Indklagede påstår frifindelse, idet opsigelsen af klager ikke var i strid med ligebehandlingsloven, og hun er derfor heller ikke berettiget til godtgørelse.

Beslutningen om lukning af kantinen og afskedigelse af klager blev i lighed med beslutningen om øvrige afskedigelser alene truffet på baggrund af virksomhedens økonomiske situation og ikke på grund af klagers graviditet.

Det anføres, at klager ved ansættelsen som servicemedarbejder brugte langt den overvejende del af arbejdstiden på kantine- og rengøringsarbejde. De administrative opgaver var på ansættelsestidspunktet maksimalt 10 procent af arbejdstiden. De administrative opgaver var af forholdsvis ukompliceret karakter og bestod eksempelvis af samling af kundemateriale i mapper, postaflevering m.v.

Umiddelbart efter ansættelse af en rengøringsmedarbejder i september 2006 overgik de få administrative opgaver, som klager hidtil havde udført, til en medarbejder i virksomhedens administration.

Rengøringsfunktionen er efterfølgende overdraget i kontrakt til en professionel rengøringsvirksomhed, idet indklagede ønskede en forenkling af personaleforpligtelserne, samt at der ved sygdom og ferier altid ville være erstatningspersonale.

I langt den overvejende del af klagers ansættelsesperiode har klager alene været beskæftiget med madlavning og de dertil hørende arbejdsopgaver. Opgaver som hun havde en faglig kompetence til at udføre.

Indklagede bestrider derfor, at klager under sin ansættelse skulle have haft ikke ubetydelige administrative opgaver, bortset fra de opgaver som relaterede sig til køkkenadministrationen.

I den periode, hvor køkkenet var under ombygning, og hvor klager derfor ikke kunne udføre sine primære arbejdsfunktioner, hjalp hun forskellige steder i virksomheden, hvor der måtte være en arbejdsopgave. Den af klager omtalte opgave i ordre management afdelingen bestod i renskrivning i "Word" af gamle håndskrevne notater fra sælgerne, dvs. renskrivning efter koncept.

Indklagede fremhæver, at den daglige mængde arbejde for receptionistfunktionen udgør maksimalt ½ til en times arbejde. Dette skyldes, at de fleste kunder ringer direkte til sælgerne og ekspeditionsmedarbejderne, og at der ikke er den store mængde gæster i virksomheden.

Indklagede anfører, at de i lighed med resten af byggebranchen, oplevede en betydelig nedgang i ordrebeholdningen i slutningen af 2008 og første halvår af 2009.

Driftsresultatet for 2008 udviste et underskud, og denne tendens fortsatte i 2009.

Der henvises til vedlagt dokumentation for, at den månedlige omsætning faldt drastisk fra januar til maj 2009, hvor klager blev opsagt, ligesom årets resultat før skat var kraftigt faldende måned for måned.

Indklagede har som konsekvens heraf afskediget ca. 30 procent af sine medarbejdere i perioden fra slutningen af oktober 2007 til december 2009.

Som konsekvens af den fortsatte negative økonomiske udvikling i 2009 besluttede virksomheden i maj 2009 at nedlægge kantinefunktionen. Samme dag som klager blev opsagt, opsagde indklagede tre lagermedarbejdere. Alene denne afskedigelsesrunde reducerede medarbejderstaben med knap 10 procent.

Indklagede bestrider, at det blev besluttet af den tyske bestyrelse, at kantinen ikke skulle lukkes. Det blev besluttet, at kantinen ikke på det tidspunkt skulle lukkes, idet man ønskede at se tiden an og håbe på en økonomisk bedre situation.

Som det fremgår af indsendt dokumentation forværredes situationen imidlertid i det første halvår af 2009, og da direktionen blev bekendt med de økonomiske tal for maj 2009, blev det endeligt besluttet at lukke kantinen og dermed opsige klager.

Indklagedes administrerende direktør i Danmark har den endelige kompetence til at træffe sådanne beslutninger. Beslutningen krævede ikke godkendelse fra bestyrelsens side.

Indklagede oplyser, at kantineudvalget blev etableret som en konsekvens af, at flere medarbejdere havde udtrykt ønske herom. Udvalget etablerede sig selv, på eget initiativ, men dog med accept fra selskabets direktion. Ledelsen forestod det praktiske vedrørende etablering af udvalget. Udvalget blev etableret på et tidspunkt, hvor der ikke var truffet endelig beslutning om antal afskedigelser og andre organisatoriske ændringer. Af strategiske og personalemæssige hensyn kunne direktionen ikke på dette tidspunkt give udtryk for sine overvejelser om lukning af kantinen.

Den endelige beslutning blev truffet af direktionen. Den af klager nævnte ledelsesrepræsentant var på daværende tidspunkt teknisk chef i virksomheden og blev ikke inddraget i overvejelser og drøftelser om organisatoriske ændringer og afskedigelser i andre afdelinger.

Efter lukningen af kantinen medbragte medarbejderne selv deres mad.

Indklagede anfører, at det på grund af klagers faglige baggrund og de arbejdsfunktioner hun bestred under sin ansættelse hos indklagede, hverken var muligt eller naturligt at omplacere hende til nogen af de andre arbejdsfunktioner i virksomheden. Klager har ikke en faglig eller erfaringsmæssig baggrund, der kan matche de øvrige medarbejdere i udførelsen af de funktioner, der er behov for i virksomheden.

Den administrative medarbejder, der overtog receptionistfunktionen, overtog den ikke fra klager, idet klager aldrig har udført den funktion. Den administrative medarbejder har været ansat i indklagedes økonomiafdeling siden 1. september 2006, først som elev og siden som kontoruddannet sekretær. Hendes arbejdsfunktion var en kombineret salgs- og direktionssekretærfunktion. Klager ville ikke med sin faglige baggrund kunne erstatte denne medarbejder, som var en fagligt uddannet kontormedarbejder med stor erfaring med virksomheden og jobbets udførelse.

Lagermedarbejderne i virksomheden beskæftiger sig med modtagelse af virksomhedens udlejningsmateriel, når dette returneres fra kunderne, gennemgang af materiellet, klargøring af materiellet til nye kunder, rensning af forme for overflødig beton, truckkørsel m.v. Der er tale om en specialarbejder-/håndværksfunktion, som ligger uden for klagers faglige arbejdsområde.

Indklagedes rengøringsaftale er uopsigelig i en periode fra maj 2009 og kan herefter opsiges med en måneds varsel. Aftalen blev indgået, før der blev truffet beslutning om lukning af kantineordningen, men er bortset herfra en fortsættelse af en tidligere indgået aftale om udlicitering af rengøringsfunktionen til et privat firma.

Klager blev afskediget i maj 2009 på baggrund af konstateret faldende omsætning og kendskabet til ordrebøgerne, hvilke arbejdsopgaver der var indgået aftale om og konjunkturerne i branchen. På opsigelsestidspunktet var der derfor vished for, at fremtiden ikke så bedre ud. Det var derfor nødvendigt at træffe beslutningen om at afskedige klager samt 3 andre medarbejdere. Besparelsen ved at lukke kantinen beløb sig totalt set til 900.000 kr.

Indklagede henviser til en vedlagt revisorpåtegnet "profit & loss" for 2009, hvoraf det fremgår, at indklagede havde et underskud på 9,4 millioner kr. i 2009.

Indklagede har fremlagt en organisationsplan, der viser, at klager ikke refererede til den ledelsesrepræsentant, der var medlem af kantineudvalget. Hun hørte til i "drift og økonomi".

Vedrørende lagerfunktionen opererer indklagede med en meget stor mængde varenumre, og der fordres indgående produktkendskab samt kendskab til produkternes indbyrdes sammenhæng. Derudover er det nødvendigt med et truckcertifikat. Medarbejderne i lagerfunktionen gennemgår en længere oplæring, inden de fungerer optimalt. Klager havde hverken truckcertifikat, varekendskab eller lagererfaring. Den medarbejder på lageret, der var uddannet kok, havde været ansat på lageret i 6 år og havde dermed betydelig produktkendskab og kendskab til arbejdsfunktionen, ligesom han havde truckcertifikat. Klager ville ikke kunne erstatte hverken ham eller nogen af de øvrige medarbejdere i funktionen.

Indklagede anfører, at de ikke havde pligt til at tilbyde klager en stillingsfunktion, som lå helt uden for hendes faglige område. Hertil kommer, at en omplacering ville forudsætte en oplæring, som lå ud over, hvad en virksomhed er forpligtet til.

Indklagede anfører også, at klager alene vikarierede i rengøringsfunktionen under sygdom og ferie, før udliciteringsaftalen blev indgået. Det var herefter rengøringsfirmaets eget ansvar at finde erstatningspersonale under sygdom og ferie.

Indklagede har fremlagt en oversigt over medarbejderstaben pr. 1. oktober 2007 og 31. december 2009. I oktober 2007 var der 55 medarbejdere og i december 2009 39 medarbejdere. Der er efterfølgende afskediget yderligere 3 medarbejdere.

Indklagede oplyser, at medarbejderne efter lukning af madordningen indledningsvist havde egne madpakker med. Dette udviklede sig senere til, at medarbejderne på eget initiativ skiftedes til at købe ind til hinanden, således at de ikke hver især skulle medbringe egen mad hjemmefra. Ordningen har nu udviklet sig sådan, at virksomheden i forbindelse med lønudbetalingen bistår med opkrævning af 300,00 kr. for de medarbejdere, som deltager i ordningen. Beløbet overføres til en bankkonto, som er oprettet af en af medarbejderne i virksomheden i medarbejderens eget navn.

De medarbejdere, der har valgt at deltage i ordningen, skiftes til at sørge for mad-indkøbene.

Virksomheden varetager lignende opkrævning for medarbejderne på andre områder f.eks. til gavekasser m.v. Opvask i forbindelse med frokostindtagelsen, både for den omtalte fællesordning og for dem, der har valgt selv at have mad med, varetages som hidtil af rengøringsfirmaet.

Det fastholdes derfor, at kantineordningen i virksomheden er nedlagt.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Ligebehandlingsnævnet finder det dokumenteret, at der har været tale om en nedgangsperiode og økonomisk dårlige tider, hvor det har været nødvendigt for indklagede at foretage besparelser blandt andet i form af personalereduktion.

Nævnet finder imidlertid ikke, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at graviditeten ikke var medvirkende årsag til at indklagede valgte netop den besparelsesmulighed, som en afskedigelse af klager ville indebære, fordi klager oplyste, at hun var gravid.

Nævnet har lagt vægt på, at afskedigelsen skete 2 dage efter, at klager havde meddelt, at hun var gravid og i øvrigt ganske kort tid efter, at der med direktionens accept var dannet et kantineudvalg, hvor blandt andet en repræsentant for ledelsen indgik.

På den baggrund finder Ligebehandlingsnævnet, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsloven.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 225.000 kr., svarende til ca. 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 225.000 kr. til klager med procesrenter fra den 26. oktober 2009, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.