Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse efter orlov - medhold

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at en klager blev afskediget fra sit arbejde som marketingkoordinator samme dag, som hun vendte tilbage fra sin barselorlov. Klager blev tilkendt en godtgørelse på 200.000 kr., svarende til ca. 9 måneders løn.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sit arbejde som marketingskoordinator samme dag, hun vendte tilbage fra barselorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det er i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sit arbejde.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 200.000 kr. med procesrenter fra den 2. december 2009, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev ansat hos indklagede den 1. januar 2007 med en ugentlig arbejdstid på 30 timer. Hun blev ansat som marketingkoordinator i HR/Marketingafdelingen. Klagers arbejdsopgaver var marketingopgaver samt sekretæropgaver for afdelingens chef (A). Afdelingen var organiseret således, at A var chef og at B havde titel som marketingkoordinator/HR, ligesom klager.

A opsagde sin stilling som chef den 14. april 2008. Klager meddelte efterfølgende A, at hun var gravid. B blev udnævnt til marketingchef/HR-koordinator, og banken søgte den 10. maj 2008 en yderligere medarbejder til 30-37 timer.

C tiltrådte stillingen den 1. juli 2008, og blev oplært af klager inden klager gik på barsel den 15. oktober 2008, idet C skulle overtage hendes arbejdsopgaver.

Klager kom tilbage fra barsel den 27. august 2009, og blev samme dag opsagt grundet manglende arbejdsopgaver i banken. Klager var den eneste, der blev afskediget i banken. Der var en enkelt anden, der fratrådte ved naturlig afgang, og hvor stillingen ikke blev genbesat.

Indklagede har ca. 70 medarbejdere fordelt på to filialer.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at der er tale om afskedigelse i strid med ligebehandlingsloven. Der er nedlagt påstand om godtgørelse på løn svarende til 1 år.

Klager henviser til, at hun blev afskediget i forbindelse med, at hun kom tilbage fra barsel begrundet i ændrede arbejdsprocesser, således at der ikke længere var tilstrækkelige arbejdsopgaver til hende. I forbindelse med at klager gik på barsel, blev C ansat og overtog klagers arbejdsopgaver.

Klager henviser til, at der ikke har været rejst kritik af hendes arbejde, og at der ikke ville være noget til hinder for, at hun fik sine gamle arbejdsopgaver tilbage.

Klager har videre henvist til, at C flere gange, når klager var på besøg, gav udtryk for, at hun glædede sig til, at klager kom tilbage, da der var meget travlt.

Klager vurderer, at der er tale om den klassiske situation, hvor man vælger at beholde vikaren og afskedige den gravide. Dog var C ikke ansat som vikar, men blev fastansat med det samme.

Klager oplyser, at hun aldrig er blevet bedt om at lave layout til bladet X, da opgaven var outsourcet til et reklamebureau. Klager stod for korrekturen af bladet. Hun oplyser, at hun har flere kurser i programmet Indesign, som anvendes til at lave og opsætte bladet X, og at hun under sin ansættelse hos indklagede udførte grafiske opgaver som annoncer, brochurer, nyhedsbreve mv. Hun mener derfor ikke, at det er korrekt, at hun ikke ville være i stand til at løse opgaven.

Endvidere oplyser klager, at hun ikke forstår, hvorfor opsigelsen er begrundet med omstruktureringer og organisatoriske ændringer i HR/Marketing og Administration, da hun ikke har kendskab til andre ansatte, der er blevet opsagt, omplaceret eller har fået nye opgaver. Derudover sidder alle stadig på de samme pladser.

Endelig oplyser klager, at C opsagde sin stilling hos indklagede i december 2008, da hun ønskede at arbejde i en anden by. C ombestemte sig imidlertid og startede på ny hos indklagede den 1. februar 2009.

Indklagede påstår sagen afvist, da der vil være behov for omfattende vidneafhøringer, hvorfor indklagede ikke vurderer, at Ligebehandlingsnævnet er egnet til at behandle sagen. Indklagede påstår endvidere, at klager ikke er afskediget på grund af graviditet/barsel.

Indklagede henviser til opsigelsen af 27. august 2009, hvoraf det fremgår, at der grundet organisatoriske ændringer mellem HR/Marketing og Administration ikke længere var arbejdsopgaver at varetage for klager. Videre henviser klager til, at der grundet færre aktiviteter har været nedskæringer i den finansielle sektor.

Indklagede oplyser, at C blev fastansat, da den daværende marketingschef A havde opsagt sin stilling, og denne stilling blev overtaget af B. C overtog ikke alene klagers tidligere opgaver, men også nogle af Bs tidligere opgaver.

Indklagede oplyser videre, at C uddannelsesmæssigt er mere kvalificeret end klager, da C er uddannet markedsøkonom. C er derfor bedre i stand til at løse de nye grafiske opgaver i afdelingen, herunder bladet X. Klager er derimod uddannet korrespondent i engelsk og fransk. Endvidere oplyser indklagede, at C og klager har forskellig arbejdstid, således er C ansat i en 37 timers stilling, mens klager alene var ansat i en 30 timers stilling.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres mundtligt bevis. Indklagedes påstand om afvisning tages derfor ikke til følge.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af køn.

Det fremgår af loven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold. Dette gælder også, når den reelle beslutning om afskedigelse træffes under graviditeten eller barselsorloven m.v.

Nævnet har lagt til grund, at klager blev opsagt samme dag, hun vendte tilbage til arbejdet efter afholdt barselorlov, og at beslutningen om at afskedige klager derfor blev truffet, mens klager stadig var på barselorlov.

Det er Ligebehandlingsnævnet vurdering, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at klagers graviditet/barselsorlov ikke har været medvirkende årsag til afskedigelsen. Nævnet har lagt vægt på, at indklagede ikke har dokumenteret, at klager ikke kunne varetage Cs arbejdsopgaver.

Nævnet har lagt til grund, at C blev ansat til at varetage klagers arbejdsopgaver, da klager gik på barsel. Nævnet finder ikke, at den omstændighed, at C var ansat i en 37-timers stilling, eller at C muligt på et senere tidspunkt tillige overtog nogle af Bs arbejdsopgaver, ændrer herpå.

Indklagede har derfor handlet i strid med ligebehandlingsloven.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 200.000 kr. svarende til ca. 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 200.000 kr. til klager med procesrenter fra den 2. december 2009, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.