Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - uddannelse - ej medhold

Et hospital og en Social- og sundhedsskole havde ikke overtrådt ligebehandlingsloven i forbindelse med, at en mand var i praktik under sin uddannelse til social- og sundhedsassistent.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klageren var i praktik under uddannelsen til social- og sundhedsassistent.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Hospitalet og social- og sundhedsskolen har ikke overtrådt ligebehandlingsloven i forbindelse med, at klageren var i praktik under uddannelsen til social- og sundhedsassistent.

Sagsfremstilling

Klageren var under uddannelsen til social- og sundhedsassistent i praktik på somatisk afdeling på et hospital. Klageren gennemførte ikke den somatiske praktik, og han blev bevilget orlov uden løn fra den 1. juni 2009.

Der blev under praktikperioden udført to helhedsevalueringer henholdsvis den 19. og den 28. maj 2009. I forbindelse med helhedsevalueringerne deltog der repræsentanter for både hospitalet og social- og sundhedsskolen.

Det fremgår af helhedsevalueringen af 19. maj 2009, at det var klagerens oplevelse, at den daglige vejleder ikke ønskede at vejlede, og klageren valgte derfor at stoppe i praktikken den 5. maj 2009.

Det var praktikstedets vurdering, at det var betænkeligt at lade klageren gentage endnu en somatisk praktik allerede den 21. juli 2009, da der både var personlige og faglige mål, der skulle forbedres. Klageren skulle som minimum gennemføre et længere psykologforløb, inden det var muligt at gennemføre en ny somatisk praktik.

Det fremgår af helhedsevalueringen af 28. maj 2009, at det blev besluttet, at klageren ikke skulle i ny somatisk praktik på hospitalet. Klageren skulle gennemføre en psykologbehandling, og skolen havde bevilget 6-8 psykologsamtaler. Man anbefalede et længere forløb end 6-8 samtaler.

Det fremgår også af helhedsvurderingen, at et af kravene var, at klageren skulle forbedre sit kropssprog og blive bedre til at modtage vejledning. Klageren skulle arbejde med de personlige kompetencer. Parterne var desuden enige om, at klageren skulle starte forfra på uddannelsen.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn.

Klager henviser til, at hans daglige vejleder et par gange havde sagt, at hun ikke magtede at vejlede ham af flere årsager, men også fordi han var en mand. Denne kommentar dukkede også op flere gange under møder på skolen.

Klager ønsker at få mulighed for at afslutte uddannelsen uden at skulle begynde forfra. Han ønsker også at få dækket sine udgifter til ferie med videre.

Indklagede 1 - hospitalet - afviser, at klageren er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn.

Indklagede 1 henviser til, at de udfordringer, der har været forbundet med klagerens praktik på hospitalet, drejer sig om klagerens sociale kompetencer, som til tider har bremset hans faglige udvikling samt skabt store arbejdsmæssige udfordringer og spændinger i den daglige drift på hospitalet.

For så vidt angår påstanden om, at vejlederen skulle have udtalt, at hun ikke kunne vejlede klageren, fordi han var en mand, oplyser indklagede 1, er det i flere samtaler blev pointeret, at klageren var svær at vejlede, fordi han ikke ville rette sig efter vejledningen. I stedet for at høre efter blev klageren fjern og utilnærmelig, og han kunne virke truende, når han blev sur eller irriteret. Det blev i denne sammenhæng nævnt, at klageren som en stor og kraftig mand, skulle passe på sit kropssprog. Klageren var uforstående over for dette.

Indklagede 1 oplyser, at det på intet tidspunkt blev sagt, at klageren ikke kunne få vejledning, fordi han var en mand.

Indklagede 2 - social- og sundhedsskolen - afviser at have indgående kendskab til den daglige vejledning, da det alene er hospitalet, der står for vejledningen i den somatiske praktik.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at der ikke må finde forskelsbehandling sted på grund af køn. Dette gælder både direkte og indirekte forskelsbehandling. Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår.

Hvis en person, der føler sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet finder ikke, at klageren har påvist faktiske omstændigheder i forbindelse med praktikopholdet hos indklagede 1, som kan skabe formodning for, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn.

Nævnet har herved lagt vægt på oplysningerne i helhedsevalueringerne af 19. og 28. maj 2010.

Klagen tages derfor ikke til følge.