Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle en klage om opsigelse på grund af graviditet i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse, da en afgørelse ville kræve bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for nævnet.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev fritstillet ved virksomhedsoverdragelse på grund af graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager blev opsagt på grund af graviditet, kræver bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for nævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev ansat i indklagede 2 som franchise coordinator med ansættelsesstart den 14. august 2006.

Gennem 2008 og starten af 2009 oplevede indklagede 2 en stadig forværring af selskabets økonomiske situation.

Den 27. februar 2009 afholdt virksomheden et informationsmøde for medarbejderne, hvor der blev informeret om virksomhedens økonomiske situation, og hvor alle medarbejdere modtog en opsigelse med gældende opsigelsesvarsel.

Virksomheden gik i betalingsstandsning den 27. februar 2009, og den 20. marts 2009 blev virksomheden overdraget til indklagede 1.

Den 14. marts 2009 modtog klager et brev fra indklagede 2 om, at hun var fritstillet med omgående virkning. Brevet var dateret den 11. marts 2009.

Den 16. marts 2009 fik medarbejderne oplyst, at der den 13. marts 2009 var sket en betinget virksomhedsoverdragelse af dele af virksomheden. Klagers afdeling var ikke en del af overdragelsen. Indklagede 2 gik efterfølgende konkurs den 31. marts 2009.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet fritstillet på grund af graviditet. Klager har nedlagt påstand om godtgørelse på 15 måneders løn.

Klager oplyser, at indklagede 2 gik i betalingsstandsning den 27. februar 2009, og at de ved et informationsmøde samme dag oplyste, at virksomheden håbede på og forventede, at der ville ske en virksomhedsoverdragelse, hvorved alle medarbejdere ville være sikret.

Den 5. marts 2009 blev der på ny afholdt et informationsmøde på virksomheden, hvor en tilsynsførende advokat informerede medarbejderne om, at virksomheden stadig sad i forhandlinger med en mulig køber.

Klagers forbund oplyser, at de den 6. marts 2009 rettede henvendelse til virksomheden for at gøre den opmærksom på, at klager var gravid, og at dette skulle inddrages i forhandlingerne. Klager havde tidligere orienteret direktøren om sin graviditet i en mail den 28. november 2008.

På et informationsmøde på virksomheden den 16. marts 2009 blev det oplyst, at en aftale om virksomhedsoverdragelse var faldet på plads den 13. marts 2009. Videre blev det oplyst, at de medarbejdere, som skulle fortsætte, ikke kunne få en ny ansættelseskontrakt med den nye virksomhed før den 23. marts 2009.

Klagers forbund gør gældende, at der ved opsigelse skal foretages en vurdering ud fra forholdene på opsigelsestidspunktet, og de henviser til indklagedes oplysninger på informationsmødet den 27. februar 2009 og virksomhedens håb og forventning til en virksomhedsoverdragelse.

Klager arbejdede på tidspunktet for virksomhedens betalingsstandsning som Retail Marketing Coordinator.

Klager gør gældende, at der ved virksomhedsoverdragelsen er sket overdragelse af to stillinger i eksport salg, og at arbejdsopgaverne svarer til de opgaver, som klager oprindeligt varetog, da hun blev ansat i indklagede 2. Ligeledes er der sket virksomhedsoverdragelse af to yderligere stillinger i dansk salg/kundeservice, hvilket er funktioner, som klager er uddannet til at varetage.

Klager finder derfor, at virksomheden skulle have virksomhedsoverdraget hende til en arbejdsfunktion under en anden afdeling, den nuværende "Export"-afdeling.

Klager henviser til hendes ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgår, at "klager skal være villig til at blive overflyttet til andet arbejde, selvom dette måtte være af en anden art, mere eller mindre kvalificeret."

Endelig anfører klager, at alle virksomhedsoverdragede medarbejdere påbegyndte deres arbejde for indklagede 1 den 16. marts 2009, og at de således blev videreført til virksomheden inden den 20. marts 2009.

Indklagede 1 gør gældende, at nævnet skal afvise at behandle sagen, da sagen kræver vidneforklaringer.

Alternativt gør klager gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med klagers opsigelse.

Indklagede fremhæver, at den tilsynsførende advokat på informationsmødet den 27. februar 2009 oplyste, at man ville forsøge at undersøge mulighederne for at overdrage aktiviteterne i virksomheden, hvilket man også havde forsøgt forud for virksomhedens betalingsstandsning. Virksomheden bestrider således, at de havde oplyst, at de "håbede på og forventede en virksomhedsoverdragelse".

Indklagede oplyser, at samtlige ansatte i virksomheden blev opsagt på tidspunktet for anmeldelse af betalingsstandsning, da virksomheden var i væsentlige økonomiske vanskeligheder, og der endnu ikke var indledt drøftelser med henblik på mulighederne for en overdragelse af virksomheden.

Indklagede bestrider, at der har været telefonisk kontakt med klagers forbund den 5. marts 2009.

Indklagede 1 blev oprettet den 13. marts 2009, hvor indklagede 2 tiltrådte en betinget overdragelsesaftale af visse aktiviteter i virksomheden. Indklagede oplyser hertil, at aktiviteterne i indklagede 2 imidlertid først blev overdraget til indklagede 1 den 20. marts 2009. Klager var således definitivt opsagt inden overdragelsen til indklagede 1.

Indklagede bestrider, at indklagede 1 er rette indklagede, men finder, at kravet skal rettes mod indklagede 2.

Videre oplyser indklagede, at der ikke er overdraget en væsentlig andel af medarbejderne til indklagede 1, og at den arbejdsfunktion, som klager var ansat i, ikke blev virksomhedsoverdraget. Det gøres videre gældende, at klager ikke havde kvalifikationerne til at bestride en ligeartet stilling hos indklagede 1.

Indklagede bemærker, at det er klagers bevisbyrde at godtgøre, at hun har udført arbejde i en sektion, der var omfattet af virksomhedsoverdragelsen.

Uanset det lægges til grund, at medarbejderne påbegyndte arbejdet 16. marts 2009, er det ubestridt, at klager i hvert fald var endeligt fritstillet 14. marts 2009.

Indklagede finder, at sagen er uegnet til behandling i nævnet, da sagen kræver vidneførelse.

Indklagede 2 gør gældende, at sagen skal afvises for nævnet. Indklagede oplyser, at parterne har modstridende opfattelser omkring det faktiske hændelsesforløb, og at en afgørelse af sagen forudsætter en væsentlig bevisførelse, herunder afhøring af vidner.

Subsidiært gør indklagede gældende, at der skal ske frifindelse, da indklagede hverken direkte eller indirekte har medvirket til beslutningen om ikke at tilbyde klager fortsat ansættelse efter overdragelsen. Mere subsidiært gør indklagede gældende, at der skal ske frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået af klager.

Indklagede oplyser, at der på informationsmødet den 27. februar 2009 blev tilkendegivet, at de var i færd med at undersøge mulighederne for at kunne overdrage virksomheden eller en del heraf. Det var endnu ikke muligt at afgøre, om disse salgsbestræbelser ville lykkes. Det blev derfor heller ikke tilkendegivet, at de forventede en overdragelse, idet det på dette tidspunkt var meget usikkert, hvorvidt en overdragelse var mulig.

Indklagede bestrider, at klagers fagforening skulle have meddelt indklagedes advokat, at der var en gravid ansat på virksomheden.

Endvidere bestrider indklagede, at den tilsynsførende advokat på mødet den 16. marts 2009 skulle have forklaret, at der den 13. marts 2009 var indgået en endelig aftale om virksomhedsoverdragelse. Tværtimod blev det fortalt, at der alene forelå en betinget aftale, der skulle godkendes af kreditorerne, og som først var endelig efter udløbet af 7-dages fristen i konkursloven.

Indklagede oplyser, at det af overdragelsesaftalen fremgår, at overdragelsen først skete med virkning fra den 20. marts 2009. Indklagede bemærker, at det er forholdene på opsigelsestidspunktet, der er afgørende, og at det på opsigelsestidspunktet var meget usikkert, om en overdragelse kunne gennemføres. Hensynet til kreditorerne indebar derfor, at det på opsigelsestidspunktet var nødvendigt, at klager blev opsagt og fritstillet, hvorfor opsigelsen således ikke var begrundet i klagers orlov.

Indklagede oplyser videre, at klager på opsigelsestidspunktet var beskæftiget i sektionen retail, der ikke blev overdraget i forbindelse med overdragelsen. Klagers graviditet indebar ikke en pligt for indklagede til at annullere opsigelsen.

Vedrørende udvælgelsen af de medarbejdere, som skulle fortsætte efter overdragelsen af virksomheden, oplyser indklagede, at de ikke har været involveret i hverken overvejelserne herom eller selve udvælgelsen. Det var indklagede 1, som skulle videreføre aktiviteterne, og derfor var nærmest til at tage stilling til, hvilke kompetencer de havde brug for i forbindelse med videreførelse af dele af aktiviteterne.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af loven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en medarbejder på grund af graviditet, barsel og adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Der er mellem parterne uenighed på en række væsentlige punkter, herunder om hvem der er rette indklagede og om, hvad der blev tilkendegivet på mødet den 27. februar 2009. Parterne er endvidere uenige om, hvorvidt der kunne være fundet en anden plads til klager i den overdragede del af virksomheden.

Ligebehandlingsnævnet finder, at en afklaring heraf kræver bevisførelse i form af egentlige parts- og vidneforklaringer, som ikke vil kunne foranstaltes af nævnet.

Nævnet afviser derfor at behandle sagen.