Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - arbejdsvilkår - medhold

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at en klager blev flyttet fra sin stilling som lærer ved en skole til en anden af kommunens skoler. Valget mellem hvilken lærer der skulle forflyttes stod reelt mellem klager som underviste i sløjd og hjemkundskab og en af hendes mandlige kolleger som underviste i engelsk og idræt. Nævnet fandt, at indklagede havde beføjelse til at vurdere, hvilke fag der ved en prioritering af medarbejdere skulle vægtes højest. Indklagede havde begrundet forflyttelsen i prioriteringen af fag, samt i fordelingen af ansatte mænd og kvinder på skolen. Der var således en formodning for, at klager var blevet forskelsbehandlet på grund af sit køn. Indklagede havde ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet tilsidesat. Klager blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev forflyttet i sit job som skolelærer.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev forflyttet fra sit arbejde som skolelærer ved den indklagede skole.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 25.000 kr. med procesrenter fra den 19. februar 2010, hvor klage blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Den kommunalt ansatte klager, der siden 9. august 2006 havde fungeret som overenskomstansat lærer ved den indklagede skole, blev pr. 31. juli 2009 forflyttet til fortsat beskæftigelse ved en anden af kommunens skoler.

Indklagede har i en udtalelse af 1. november 2009 herom blandt andet udtalt følgende:

". . .

På grund af en væsentlig nedgang i elevtallet måtte vi efter skoleåret 2008/09 reducere antallet af lærerstillinger med 1. Ud fra rent faglige hensyn samt fordelingen af kvinder og mænd, valgte vi at sige farvel til . . . [klager]. Dette var med stor beklagelse.

. . ."

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn ved, at hun blev forflyttet fra sin stilling som lærer.

Klager har henvist til, at hun ved den mundtlige orientering omkring forflyttelsen fik oplyst af skolelederen, at skolen endelig havde fået nogle mandlige lærere, som man ikke ville af med igen. Det fremgik desuden af den udtalelse, som klager fik af indklagede ved forflyttelsen, at indklagede ud fra rent faglige hensyn samt fordelingen af kvinder og mænd valgte at sige farvel til klager.

Før forflyttelsen underviste klager i sløjd, hjemkundskab, dansk, kristendom, historie og geografi. Klager var uddannet sløjdlærer. Hun havde ikke liniefag i hjemkundskab, men var uddannet køkkenleder og havde drevet en kro. Sløjd og hjemkundskab blev efter forflyttelsen varetaget af en ikke-uddannet lærer og en lærer uden liniefag i hjemkundskab.

Klager har desuden henvist til, at det ikke fremgik klart, hvorfor forflyttelsen skulle ske blandt én af lærerne i mellemgruppen. Læreruddannelsen giver umiddelbart kompetence til at undervise i hele skoleforløbet, bortset fra børnehaveklassen.

Klager oplyser, at der var mindst én anden engelsk- og idrætslærer på skolen.

Det bemærkes afslutningsvist, at selv om sløjd er et timemæssigt lille fag, skal det varetages af de bedst kvalificerede lærere, og at klager i skoleåret 2008/09 var LP-tovholder, og som sådan stod for mellemtrinnets arbejde med de pædagogiske principper.

Indklagede påstår frifindelse.

Indklagede har henvist til, at den overtallige lærer skulle findes i mellemgruppen, som bestod af fem faste lærere. Begrundelsen for det var, at skolen gennem en årrække havde fungeret afdelingsopdelt med en indskoling (børnehaveklasse - 3. klasse), og en mellemgruppe (4. - 7. klasser). Lærerne fungerede fortrinsvis i én af afdelingerne. Enkelte fag i mellemgruppen måtte dog læses af indskolingslærere af faglig nødvendighed.

To af mellemgruppens lærere var henholdsvis uddannet skolebibliotekar og AKT-lærer. En lærer var mellemgruppens eneste matematiklærer og underviste i tre klasser. Derudover bestod mellemgruppen af klager og en mandlig lærer.

Det er indklagedes vurdering, at i det tilfælde, hvor klager blev forflyttet, ville det specifikt berøre sløjd samt til dels hjemkundskab, som dog tidligere var varetaget af andre lærere. Hvis den mandlige medarbejder blev forflyttet, ville skolen mangle en engelsk- og idrætslærer.

Indklagede valgte at vægte idræt og engelsk højere end sløjd og hjemkundskab og meddelte af denne årsag klager, at hun skulle forflyttes.

Indklagede oplyser, at skolen ikke tidligere havde været i den situation at skulle afskedige en lærer på grund af faldende elevtal. I udtalelsen til klager var det derfor væsentligt for indklagede at beskrive årsagen til, at klager måtte finde en anden arbejdsplads, så positivt som muligt. Derfor nævnte indklagede, ud over de faglige sammenhænge, kvinde - mandproblematikken. Denne problematik havde ikke indflydelse på beslutningen.

Det bemærkes, at skolens mest erfarne lærer efter forflyttelsen skulle undervise i hjemkundskab, men sygemeldte sig. Af den grund ansatte indklagede en vikar, en pædagog fra skolens SFO, der tidligere var uddannet køkkenleder til at undervise i faget. Sløjd har ikke været dækket af en uddannet lærer. Skolens serviceleder, som både er et pædagogisk og praktisk fornuftigt menneske, har derfor indtil videre påtaget sig opgaven.

Indklagede oplyser, at denne ved den mundtlige orientering om forflyttelsen, udelukkende begrundede den med objektive kriterier/faglige hensyn. Indklagede understreger, at brugen af "samt" i stedet for "og" i klagers anbefaling ikke sidestiller de to begrundelser for afsked. Hensigten var alene at stille klager så positivt som muligt i en eventuel ny ansættelsessammenhæng.

Indklagede oplyser endeligt, at skolen arbejdede intensivt med LP-modellens principper vedrørende læringsmiljø og pædagogisk analyse. Det pædagogiske princip gennemsyrede alle skolens gøremål i det fælles samarbejde. Derfor var det vigtigt, at strukturen berørtes så lidt som muligt i forbindelse med forflyttelse af en lærer.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn inden for arbejdsmarkedet. Efter loven skal enhver arbejdsgiver behandle mænd og kvinder lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Princippet gælder også ved forflyttelse.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet vurderer, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af køn ved forflyttelsen af klager til en anden skole.

Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at indklagede i sin skriftlige begrundelse for forflyttelsen af klager har angivet, at valget skete ud fra rent faglige hensyn samt fordelingen af kvinder og mænd.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at princippet om ligebehandling ikke blev tilsidesat ved beslutningen om at forflytte klager.

Det ligger indenfor en leders beføjelser at vurdere, hvilke fag der ved en prioritering skal vægtes højest.

Det er imidlertid nævnets vurdering, at indklagede ikke har godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke blev tilsidesat.

Nævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at indklagede i sin anbefaling af klager blandt andet begrundede forflyttelsen med skolens fordeling af mandlige og kvindelige lærere.

Som sagen foreligger oplyst, er det således Ligebehandlingsnævnets vurdering, at indklagede har overtrådt ligebehandlingsloven ved at forflytte klager fra stillingen som lærer på skolen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 25.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrenter fra den 19. februar 2010, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.