Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse efter orlov - medhold

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev opsagt fra sin stilling efter, at han havde varslet afholdelse af forældreorlov. Klager blev tilkendt en godtgørelse på 250.000 kr.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med opsigelse efter varsling af forældreorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev opsagt efter varsling af forældreorlov.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 250.000 kr. med procesrenter fra den 24. september 2010, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev ansat som kort- og landmålingstekniker hos indklagede den 1. august 2007, og han blev far i januar 2010.

Den 17. februar 2010 varslede klager afholdelse af forældreorlov i 6 uger i sommeren 2010 og i 26 uger fra januar 2011.

Indklagede afholdt stormøde den 8. marts 2010, hvor der blev varslet en fyringsrunde af budgetmæssige årsager.

Klager havde en samtale med sin enhedsleder, A, den 17. marts 2010.

Den 22. marts 2010 modtog klager en høring om påtænkt opsigelse med høringsfrist til den 16. april 2010. Den påtænkte opsigelse var begrundet i indklagedes økonomiske situation. Det fremgår videre af høringsbrevet, at indklagede havde foretaget en vurdering af alle medarbejderne ud fra omstillingsberedskab, kvalifikationer og arbejdsindsats.

Indklagede opsagde 24 medarbejdere ud af 296 årsværk, og klager modtog sin endelige afskedigelse den 29. april 2010.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven og kræver en godtgørelse.

Klager havde afholdt barns andet sygedag den 12. marts 2010, og havde i den forbindelse en samtale med A den 17. marts 2010. Under samtalen sagde A, at det kunne virke som om, at klager ikke var interesseret i at være på arbejde, når han skulle på lang barsel, og at han skulle tænke over, hvilket signal han sendte til indklagede "i disse tider".

Klager henviser til, at han blev opsagt kort tid efter, at han havde varslet forældreorlov over for A.

Vedrørende arbejdsindsatsen oplyser klager, at han aldrig modtog påtale, advarsel eller lignende under ansættelsen hos indklagede. Klager finder, at indklagedes fremlæggelse af produktionstal er udtryk for efterrationalisering, da han aldrig blev forelagt tallene under ansættelsen, og derfor ikke havde mulighed for at forbedre sig.

Indklagede påstår, at der ikke er tale om en overtrædelse af ligebehandlingsloven. Indklagede oplyser, at opsigelsen af klager ikke skete under afholdelse af orlov, hvorfor den omvendte bevisbyrderegel i ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, ikke finder anvendelse. Det bestrides, at klageren har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, hvorfor der heller ikke er tale om omvendt bevisbyrde efter ligebehandlingslovens § 16 a.

Indklagede var af budgetmæssige årsager i foråret 2010 nødsaget til at gennemføre en reduktion af lønudgifterne, hvilket betød at de måtte opsige 24 medarbejdere ud af 296 årsværk. Besparelserne var nødvendiggjort af en nedgang i indklagedes indtægter på især klagers område.

Indklagede henviser til de tre fastsatte kriterier for udvælgelse af medarbejderne: Omstillingsberedskab, kvalifikationer og arbejdsindsats. Det fremgik af notatet, som cheferne fik, at "i vurderingen af en kvalificeret medarbejder i forhold til andre vil der nødvendigvis skulle peges på elementer i kriterierne, hvor en medarbejder relativt set vurderes som mindre kvalificeret end de øvrige kolleger og med den - individuelle - begrundelse, indstilles til afskedigelse." Udover disse kriterier indgik anciennitet og andre sociale hensyn i vurderingen.

Indklagede udarbejdede et skema, som de pågældende ledere kunne udfylde, og indstillingen af medarbejdere til afsked blev foretaget på chefniveau for klagers vedkommende af områdechef B.

Af skemaet vedrørende klager fremgår det blandt andet som begrundelse for indstillingen om afskedigelse, at klager havde en lavere grad af åbenhed over for nye opgaver og udfordringer, at klager var relativt dårligere kvalificeret, herunder i relation til fagligt niveau og effektivitet. Det fremgik videre, at klager sagsbehandlede væsentligt færre sager end sine kolleger, og at klager havde en lavere grad af vilje og parathed til at påtage sig arbejdsopgaver.

Endvidere fremgår det af skemaet, at klager havde varslet børnepasningsorlov, og at indklagede derfor skulle være fuldstændig sikker på, at orloven ikke kunne være hindrende for at opsige klager.

På baggrund af indstillingen blev klager udvalgt til opsigelse.

Indklagede har henvist til, at A over for indklagede har oplyst, at han havde haft et par fortrolige samtaler med klager, da klagers arbejdsindsats var meget lav set i forhold til de andre sagsbehandlere. Vedrørende samtalen med klager den 17. marts 2010 har A oplyst, at samtalen omhandlede klagers arbejdsindsats, produktivitet og høje sygefravær, samt at klager ind imellem pludselig forsvandt fra sin plads, og at ingen af kollegerne vidste, hvor han var. A ønskede derfor at spore sig ind på, om arbejdet var for svært for klager, eller om arbejdet ikke havde hans interesse.

Klager havde under samtalen med A oplyst, at han påtænkte at afholde forældreorlov i 2010 og 2011, i hvilken anledning A havde spurgt, om klageren havde overvejet signalværdien af at tage orlov i lyset af sin vigende produktion. Indklagede oplyser, at udtalelsen ikke havde karakter af en underforstået trussel i anledning af den forestående afskedigelsesrunde, hvor A i øvrigt ikke deltog i udvælgelsen af de medarbejdere, der skulle opsiges. B, der indstillede klager til opsigelse, havde ikke kendskab til samtalen 17. marts 2010, og A har oplyst til indklagede, at han på intet tidspunkt blev kontaktet af kontorchefen med henblik på at give eventuelle input.

Den 4. juni 2010 afholdt klagers fagforening et møde med indklagede om opsigelsen af klager. Efter en gennemgang af skemaet vedrørende klager tilkendegav den faglige organisation, at de ikke ville gå videre med sagen.

Indklagede oplyser, at opsigelsen af klager ikke var begrundet i klagers afholdelse af forældreorlov, og at orloven ikke havde indgået i beslutningsgrundlaget.

Indklagede henviser til produktionslisten fra medarbejderne i klagers afdeling fra maj til december 2009, hvoraf også klagers produktion fremgår. Heraf fremgår det, at klager var blandt de mindst produktive medarbejdere i afdelingen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling af mænd og kvinder på grund af køn på arbejdsmarkedet, herunder ret til orlov og dagpenge ved barsel mv.

Det følger af barselloven, at klager har ret til fravær, når det gælder ret til afholdelse af forældreorlov efter fødslen af barnet. Det fremgår af ligebehandlingsloven, at hvis varsling af forældreorlov er sket inden for fristen på 8 uger efter fødslen, er det reglerne om delt bevisbyrde, der finder anvendelse. Hvis en person, der anser sig for krænket, således påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det herefter modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Nævnet lægger til grund, at klager varslede indklagede om afholdelse af forældreorlov den 17. februar 2010. Varslet blev således givet inden for fristen, hvorved klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det fremgår, at parterne er uenige om, hvad der blev sagt på mødet mellem A og klager den 17. marts 2010. Parterne er imidlertid enige om, at klagers forældreorlov blev drøftet.

Nævnet har lagt til grund, at indklagede måtte opsige 24 medarbejdere ud af 296 årsværk grundet indklagedes økonomiske situation, og at det ikke var muligt for indklagede at omplacere medarbejderne.

Det er nævnets vurdering, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at den varslede forældreorlov ikke har været medvirkende årsag til afskedigelsen. Nævnet har lagt vægt på oplysningerne om, at forældreorloven blev drøftet under mødet med A, som ubestridt frarådede klager at holde orlov. Desuden indgik oplysningerne i det skema, som indgik i vurderingen af hvem, der skulle afskediges.

Indklagede har derfor handlet i strid med ligebehandlingsloven.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 250.000 kr., svarende til cirka 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 250.000 kr. til klager med procesrenter fra den 24. september 2010, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.