Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om omregning af skattefri indtægter i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag i 2014

1. Skattefri indkomst

I sager om børnebidrag og ægtefællebidrag tager statsforvaltningen udgangspunkt i parternes indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag1).

Indkomst

En lønindkomst bliver beregnet før skat og arbejdsmarkedsbidrag, men med fradrag for ATP og rimelige pensionsindbetalinger. Andre indtægter indgår også i partens samlede indkomst. Dette gælder f.eks. overskud ved personlig virksomhed og overskud i selskaber, som parten helt eller delvist ejer, renteindtægter og aktieudbytte m.v.

Skattefri indkomst

Hvis en part har en indkomst, der reelt er helt eller delvist skattefri, er det nødvendigt at omregne denne indkomst til en indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag. En omregning er nødvendig for at kunne sammenligne indkomsten med en almindelige skattepligtig parts indkomst. På den måde ligestilles parter i bidragssager, uanset om deres indkomst er skattefri eller ej.

En part kan have en skattefri indkomst, eksempelvis hvis parten er udstationeret, arbejder på en boreplatform, eller er sømand med DIS-indkomst (Dansk Internationalt Skibsregister).

2. Retningslinjer for omregning af skattefri indkomst

Omregningen af den skattefri indkomst i en bidragssag skal ske efter de 2 omregningsmodeller, som Arbejdsmarkedsstyrelsen bruger ved omregningen af sømænds skattefri DIS-indkomst ved vurderingen af retten til dagpenge.

     
 
Se bilag 1 til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1366 af 4. december 2013 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.
 
     

Omregningsmodellerne er alene et hjælpemiddel til brug for vurderingen af parternes indkomstniveau og dermed bidragets størrelse. Da anvendelsen af omregningsmodellerne kan føre til en for høj bruttoindkomst, bør tendensen i vurderingen være at nedrunde.

Omregningsmodellerne gælder ikke for parter, der beskattes på Færøerne eller i Grønland.

 
Omregningsmodeller
 
     
 
Omregningsmodel A (punkt 1 i bilag 1):
En skattefri indkomst omregnes efter modellen i punkt 12 i bilag 1 til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse.
 
 
Omregningsmodel B (punkt 2 i bilag 1):
Anvendes kun for sømænd, der sejler uden for begrænset fart.
 
     

Særligt om sømænd

Valget af omregningsmodellen for sømænd afhænger af, om sømanden sejler i begrænset fart (typisk på en indenlandsk færge), eller om sømanden sejler uden for begrænset fart (typisk på et containerskib). Hvis dette ikke fremgår af oplysningerne, kan statsforvaltningen spørge SKAT eller Udligningskontoret.

Hvis sømanden får et ”kompensationstillæg”, bliver dette ikke medregnet ved omregningen af den skattefri indkomst. Der ses altså helt bort fra kompensationstillægget. Baggrunden for det er, at kompensationstillæg ydes som kompensation for de skattefradrag, sømanden ikke kan udnytte, fordi indkomsten er skattefri. Kompensationstillægget sidestiller dermed sømænd med almindelige skatteydere i Danmark.

Hvis sømanden eventuelt ikke har ret til et kompensationstillæg for den manglende fradragsret, skal der ved fastsættelsen af bidragets størrelse tages hensyn til, at sømanden dermed ikke har ligningsmæssigt fradrag for bidraget. Se nedenfor under punktet ”Skatteforhold”.

Arbejdsmarkedsbidrag

Efter Arbejdsmarkedsstyrelsens omregningsmodeller bliver den skattefri indkomst omregnet til skattepligtig indkomst efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag.

Da der i bidragssager tages udgangspunkt i parternes indkomst før betaling af arbejdsmarkedsbidrag, skal den omregnede indkomst forhøjes med arbejdsmarkedsbidraget. Ved at dividere indkomsten efter arbejdsmarkedsbidrag med 0,92 fremkommer indkomsten før betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Skatteforhold

I retningslinjerne for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag er der taget hensyn til de danske skatteregler. Efter disse regler har bidragsbetaleren normalt skattefradrag for betalte børne- og ægtefællebidrag. Værdien af fradraget er omkring 1/3 af bidraget.

Bidraget er en betydelig større økonomisk belastning, hvis bidragsbetaleren ikke har mulighed for at fradrage bidraget i sin skattepligtige indkomst. Derfor tager man hensyn til en eventuel manglende mulighed for skattefradrag. En part, der kun har skattefri indkomst, vil som udgangspunkt ikke kunne opnå fradragsret for bidraget, da parten ikke har en skattepligtig indkomst at fradrage bidraget i.

Et ægtefællebidrag og et forhøjet børnebidrag vil normalt skønsmæssigt blive nedsat med omkring 1/3, hvis bidragsbetaleren ikke har fradragsret. Der henvises til pkt. 6.1.6. og 7.1.8. i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds vejledning om børne- og ægtefællebidrag2).

3. Eksempler på omregning af skattefri indkomst

 
Eksempel 1 – omregningsmodel A, skattefri indkomst
 
     
 
En part (som ikke er sømand, der sejler uden for begrænset fart) har en årlig skattefri indkomst på 400.000 kr.
Efter punkt 1 i bilag 1 svarer dette til følgende indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag:
De første 42.800 kr. ganges med 1,0 og svarer til brutto 42.800 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 253.491 kr. (296.291 kr. minus 42.800 kr.) ganges med 1,6 og svarer til brutto 405.585 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De resterende 103.709 kr. (400.000 kr. minus 296.291 kr.) ganges med 2,1 og svarer til brutto 217.788 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Det bemærkes, at omregningsfaktoren 2,1 benyttes for al indkomst, der overstiger 296.291 kr.
I alt svarer 400.000 kr. til brutto 666.173 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De 666.173 kr. skal omregnes til bruttoindkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag og skal derfor divideres med 0,92. En skattefri indkomst på 400.000 kr. svarer dermed til en indkomst på 724.101 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag.
 
     

 
Eksempel 2 – omregningsmodel B, sømand uden for begrænset fart
 
     
 
En sømand, der sejler uden for begrænset fart, har en årlig skattefri indkomst på 400.000 kr. Indkomsten er eksklusive et eventuelt kompensationstillæg.
Efter punkt 2 i bilag 1 svarer dette til følgende indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag:
De første 99.700 kr. ganges med 1,0 og svarer til brutto 99.700 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 217.990 kr. (317.690 kr. minus 99.700 kr.) ganges med 1,6 og svarer til brutto 348.784 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De resterende 82.310 kr. (400.000 kr. minus 317.690 kr.) ganges med 2,1 og svarer til brutto 172.851 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Det bemærkes, at omregningsfaktoren på 2,1 benyttes for al indkomst, der overstiger 317.690 kr.
I alt svarer 400.000 kr. til brutto 621.335 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De 621.335 kr. skal omregnes til bruttoindkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag og skal derfor divideres med 0,92. En skattefri indkomst på 400.000 kr. svarer dermed til en indkomst på 675.364 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag.
 
     

Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, den 24. november 2014

Tanja Skriver Frandsen

/ Annette Frandsen

Officielle noter

1) Se vejledning nr. 9415 af 12. juni 2014 om børne- og ægtefællebidrag.

2) Se note 1