Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

En pakkerimedarbejder blev opsagt fra sin stilling under sin graviditet. Eftersom klager blev opsagt, mens hun var gravid, påhviler det indklagede at godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet i graviditeten. Nævnet fandt, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af klager hverken helt eller delvist var begrundet i klagers graviditet. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at indklagede ikke i tilstrækkeligt omfang havde dokumenteret, hvorfor man valgte at opsige klager og ikke en af de øvrige medarbejdere. Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 130.000 kr. svarende til ca. 6 måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev opsagt fra sin stilling som pakkerimedarbejder under sin graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev opsagt under sin graviditet.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 130.000 kr. med procesrente fra den 16. oktober 2011, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev i september 2008 første gang ansat hos indklagede i dennes pakkeri. Klager opsagde sin stilling i december 2009. Den 19. januar 2011 blev klager på ny ansat hos indklagede som medarbejder i pakkeriet.

I april 2011 mistede indklagede en af sine største kunder, og indklagede forventede, at omsætningen som en konsekvens heraf ville falde fra ca. 11 mio. kr. til ca. 5 mio. kr.. I den forbindelse så indklagede sig nødt til at afskedige 10 ud af 20 medarbejdere.

I april 2011 holdt indklagede et informationsmøde for medarbejderne, hvor det blev meddelt, at der ville ske afskedigelser.

Klager meddelte i maj 2011 indklagede, at hun var gravid. Dette er ikke bestrid af indklagede.

I forbindelse med afskedigelserne havde indklagede udarbejdet en liste, hvor medarbejderne var inddelt i tre grupper, en grøn, en hvid og en rød.

Medarbejderne i den røde gruppe var de medarbejdere, der skulle afskediges. Medarbejderne i den grønne gruppe var de, der ikke skulle afskediges. Medarbejderne i den hvide gruppe var de medarbejdere, som indklagede ville beholde, indtil det var klart, hvor stor arbejdsmanglen ville blive.

Klager var placeret i den røde gruppe.

Klager blev den 15. juni 2011 indkaldt til samtale med pakkerichef X og pakkeriassistent Y, hvor klager blev meddelt, at hun var blandt dem, der skulle afskediges.

Den 17. juni 2011 blev klager afskediget. Indklagede afskedigede samtidig ni andre medarbejdere, der ligesom klager var placeret i rød gruppe.

Klager kontaktede telefonisk den 20. juni 2011 pakkeriassistent Y. Det fremgår af samtalen, at klager bad om en skriftlig opsigelse. Klager spurgte blandt andet, hvad der ville stå i opsigelsen. Klager fik oplyst, at der ville stå, at opsigelsen var begrundet i manglende arbejdsopgaver. Klager spurgte: "Hvad så, når jeg nu blev fyret, fordi jeg var gravid. Står det også på sedlen? ". Hertil svarede pakkeriassistent Y blandt andet: "Nej. Det skriver vi ikke. Der kommer til at stå det samme som på [navn på anden afskediget medarbejder]. Der er ikke nogen grund til at skrive, at det er på grund af graviditet."

Klager blev den 7. juli 2011 tilbudt genansættelse, men afslog dette.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagedes afskedigelse af hende skyldtes hendes graviditet.

Klager oplyser, at hun oplyste indklagede om sin graviditet i maj 2011.

Klager henviser til, at hun ved mødet den 15. juni 2011 fik at vide, at hun ville have været placeret i den grønne gruppe, såfremt hun ikke havde været gravid.

Klager har indsendt samtalen med pakkeriassistent Y af 20. juni 2011, som hun har optaget som lydfil. Klager henviser til, at pakkeriassistent Y i samtalen bekræfter, at hendes afskedigelse var begrundet i hendes graviditet.

Klager bestrider indklagedes kritik af hendes arbejdsindsats og henviser til, at eftersom hun blev tilbudt genansættelse, kan virksomheden ikke have været helt utilfreds med hende.

Klager bestrider endvidere, at hun selv har ønsket at blive afskediget. Hun bekræfter, at hun spurgte ind til, hvilke muligheder der var for at komme i hvid gruppe, og at hun fortalte sine kolleger, at hun var kommet i hvid gruppe, da hun ikke ønskede at oplyse om, at hun var blevet fyret.

Klager gør endeligt gældende, at ingen af de relevante bilag er dateret, hvilket sætter spørgsmålstegn ved, hvornår de er udarbejdet.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises af Ligebehandlingsnævnet, da der er behov for parts- og vidneforklaringer. Hvis dette ikke sker, skal selskabet frifindes.

Indklagede henviser til, at afskedigelsen af klager hverken helt eller delvist var begrundet i hendes graviditet. Afskedigelsen var alene begrundet i virksomhedens nedgang i arbejdsopgaver.

Indklagede påstår, at man ikke vidste noget om klagers graviditet, da beslutningen om, at hun skulle opsiges, blev taget.

Indklagede gør gældende, at listen over, hvilke medarbejdere der skulle afskediges, blev udarbejdet i april 2011, hvilket er før det tidspunkt, hvor klager blev gravid.

Indklagede gør endvidere gældende, at man meddelte de medarbejdere, der ikke skulle afskediges, om dette i maj 2011.

Indklagede bestrider den af klager givne sagsfremstilling om mødet den 15. juni 2011.

Indklagede bekræfter, at klager var placeret i rød gruppe, og at udgangspunktet for mødet den 15. juni 2011 var, at klager skulle afskediges.

Indklagede henviser til, at klager ikke blev opsagt på mødet den 15. juni 2011 på grund af ønske fra klager om at få færre timer og om at blive placeret i hvid gruppe.

Indklagede henviser endvidere til, at det var klager selv, der ønskede at fratræde stillingen frem for at blive placeret i hvid gruppe.

Indklagede mener, at lydoptagelsen af samtalen den 20. juni 2011 viser, at man ikke ville skrive, at klager blev afskediget på grund af graviditet, fordi det ikke var begrundelsen.

Indklagede henviser endeligt til, at man ved afskedigelserne udelukkende har lagt vægt på, hvilke medarbejdere, der var dygtigst og mest motiverede. Klager var ikke motiveret, når arbejdet foregik på timeløn, og klager var ikke en holdspiller og overlod ofte oprydningsarbejdet til andre.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Da klager blev opsagt, mens hun var gravid, påhviler det indklagede at godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet i graviditeten.

Nævnet finder, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af klager hverken helt eller delvist var begrundet i klagers graviditet.

Nævnet har herved lagt vægt på indholdet af telefonsamtalen af 20. juni 2011. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at indklagede ikke i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret, hvorfor man valgte at opsige klager og ikke en af de øvrige medarbejdere.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 130.000 kr., svarende til ca. 6 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på, at klager havde cirka fem måneders anciennitet på tidspunktet for opsigelsen, lønnens størrelse og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 130.000 kr. til klager med procesrente fra den 26. oktober 2011, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.