Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - fertilitetsbehandling - kommuner - ej medhold

Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af afslag på fastansættelse som socialpædagog under klagers fertilitetsbehandling. Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at klager havde påvist faktiske omstændigheder som tydede på, at det forhold, at klager var under fertilitetsbehandling, havde haft betydning for, at klager ikke blev tilbudt en af de få fast stillinger, der i perioden var i kommunen. Nævnet lagde til grund, at mødestabilitet, herunder sygefravær indgik som et blandt flere kriterier, som kommunen anvendte i det samlede skøn over, hvem de helst ville ansætte i faste stillinger. Klager havde ikke fremlagt dokumentation for, at en væsentlig del af sygefraværet i hendes sidste ansættelsesperiode skyldtes fertilitetsbehandling. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af afslag på fastansættelse som socialpædagog under klagers fertilitetsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager ikke blev fastansat som socialpædagog i en kommune, mens hun var i fertilitetsbehandling.

Sagsfremstilling

Klager var ansat i en kommune som socialpædagog i to perioder fra 15. juni 2007 til 30. juni 2010 og igen fra den 1. januar 2011 og frem. Hun blev i januar 2011 ansat som timelønnet socialpædagog med fast arbejdssted indtil videre. Arbejdstiden var af varierende karakter og blev aftalt med ledelsen.

Klager ønskede en fast ansættelse og søgte derfor uopfordret pr. e-mail den 9. oktober 2011 om en fast stilling hos indklagede. Klager gjorde i den forbindelse den indklagede arbejdsgiver opmærksom på, at hun var i fertilitetsbehandling, men at arbejdsgiver ville kunne få sygedagpengerefusion.

Arbejdsgiver oplyste overfor klager, at de fuldt ud anerkendte klagers kompetencer og var bekendt med muligheden for refusion, men at der var mange andre hensyn at tage end økonomi, herunder stabilitet i teamet.

Klager fik ikke en fast stilling. Klager har ikke haft vagter hos indklagede siden marts 2012.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, idet hun under fertilitetsbehandling ikke fik en fast stilling hos indklagede.

Klager oplyser, at hun ikke havde fast timeantal, og hun søgte derfor om at blive fastansat som månedslønnet, da nogle af de ansatte på arbejdsstedet fratrådte. Ved ansøgningen pr. e-mail af 9. oktober 2011 oplyste hun arbejdsgiver om, at hun var under fertilitetsbehandling, ligesom hun gjorde opmærksom på, at arbejdsgiver ville kunne få sygedagpengerefusion. Arbejdsgiver svarede, at arbejdsstedet havde brug for stabilitet, og at de godt kendte § 56 i sygedagpengeloven.

Siden har arbejdsgiver ansat enkelte tilkaldevikarer i 30 timers stillinger, mens klager fortsat blev brugt som løs timelønnet vikar ved ferie og sygdom blandt det faste personale. Klager mener, at det er forkert, at arbejdsgiver kan afvise at ansætte en ansøger på grund af manglende stabilitet, når de ellers anerkender hendes faglige kompetencer.

Det er kutyme, når en medarbejder har været ansat i tre måneder som timelønnet, at vedkommende bliver ansat i fleksteamet på månedsløn med fast timetal. Det er klager ikke blevet tilbudt, selvom hun har henvendt sig mundtligt til arbejdsgiver A og til teamkoordinatoren og gjort opmærksom på, at hun var interesseret heri.

Klager har spurgt arbejdsgiver om, hvorfor hun ikke kan blive ansat i fleksteamet, og hun har spurgt, om det havde noget med hendes fertilitetsbehandling at gøre. Arbejdsgiver A svarede, "hvad nu hvis du bliver gravid så skal du jo på barsel og alting", hvilket klager forstod som, at hun i så fald ikke længere var mødestabil.

Klager gør opmærksom på, at hendes sygefravær i ansættelsesperioden 15. juni 2007 til 30. juni 2010 var begrundet i anorexi. Hun blev medicineret herfor, men kunne ikke tåle medicinen. Sygefraværet i forbindelse hermed medførte, at arbejdsgiver så sig nødsaget til at afskedige hende. Klager er pr. 1. januar 2011 kommet sig ovenpå fejlmedicineringen og har taget på i vægt. Klager har ikke tidligere været konfronteret med fraværet i den tidligere ansættelse, der var grunden til, at hun ikke kunne blive ansat. I så fald havde hun haft mulighed for at forklare om årsagen til fraværet.

Klager bemærker, at der på den liste over hendes sygedage, som indklagede har fremsendt i sagen, er påført dage, hvor hun har været i fertilitetsbehandling. Arbejdsgiver har i vagtplanen registreret det som sygdom, så man kan ikke se, hvad der er relateret til fertilitetsbehandlingen, og hvad der ikke er.

Indklagede afviser, at oplysningerne om fertilitetsbehandling direkte eller indirekte har indgået i overvejelserne om, hvorvidt klager skulle fastansættes.

Indklagede henviser til, at klager ikke kan have haft en berettiget forventning om automatisk at blive ansat på fast timetal, idet dette ikke var en del af aftalen. Hvis en stilling bliver opslået, må klager på lige fod med andre ansøge om stillingen.

Klager har arbejdet i fleksteamet, som består af timelønnede medarbejdere, som arbejder på vikarbasis. Hun har ikke arbejdet i nogen fast vagtplan, men blev kaldt ind ved andre medarbejderes planlagte kurser og under sygdom. Enkelte tilkaldevikarer er blevet ansat i 30-timers stillinger i perioden.

Klager har siden oktober 2011 kun henvendt sig skriftligt i den omtalte mail, og i den forbindelse har ledelsen ud fra et samlet skøn vurderet, at der var andre mulige kandidater til fast ansættelse, som i deres faglige og personlige kompetencer var mere egnede til varetagelse af den mulige stilling som socialpædagog hos indklagede. Der foretages en saglig og objektiv vurdering af ansøgere til vakante stillinger, herunder om ansøgeren lever op til kravene til opgaveløsningen i stillingen, samt overordnet til forskellige almindelige kriterier, såsom mødestabilitet, fleksibilitet og engagement i arbejdet. Det er normal procedure, at tidligere ansættelser vil blive inddraget i vurderingen af en potentiel ansøger.

Med hensyn til den e-mail klager sendte til indklagede den 9. oktober 2011, oplyser indklagede, at et nyt fælles center var under opbygning. Den forventede åbning af det ny center blev udskudt, og dermed er antallet af faste stillinger i den forbindelse endnu ikke afklaret. Det har ikke været lederens hensigt med mailen at udelukke klager fra en fast stilling, men man har blot afventet situationen.

I mailen giver indklagede således udtryk for, at indklagede ved ansættelser foretager et samlet skøn. Et af de kriterier, der bliver lagt vægt på, er stabilitet. Indklagede bemærker, at klager har været ansat hos indklagede i to omgange i perioden 15. juni 2007 til 30. juni 2010, hvor klager var fastansat, og i perioden fra 1. januar 2011 og frem. Klager havde i de to perioder i alt 576 sygedage. Indklagede har dog vist tillid overfor klager ved at ansætte hende igen, idet indklagede anerkendte, at sygefraværet skyldtes noget andet. I perioden 1. januar 2011 og frem har klager haft 73 sygedage, hvilket er ualmindelig mange sygedage på godt ét års engagement. Både lederen, koordinatoren og kolleger har i øvrigt oplevet, at klager har sygemeldt sig samme morgen, som hun skulle på morgenvagt, eller så sent som en time før hun skulle møde på aftenvagt, og det er blevet oplevet som utrygt, når klager skulle være vikar.

Der har mellem lederen og klager været en samtale i december 2011. Omkring denne samtale, hvor der spørges til ledige stillinger, udtaler lederen, at hun ikke har udtalt de citerede ord omkring graviditet, men at hun vurderer mulige ansøgere blandt andet ud fra stabilitet.

Lederen har derimod oplyst, at hun følte, at klager ved dette møde tillagde hende motiver hun ikke havde, og at hun følte sig presset til at skulle give klager en stilling, da klager ved dette møde igen fortalte, at hun var i fertilitetsbehandling, og hermed indikerede, at hun derfor burde være mere berettiget til en fastansættelse end andre.

Indklagede har opfordret klager til at fremlægge konkret dokumentation for den periode, hvor hun har været i fertilitetsbehandling, og hvor hun som påstået har været forbigået i ansættelsen i en fast stilling. Indklagede kan ikke i klagers svar i sagen se nogen dokumentation for, at der har været tale om en reel fertilitetsbehandling, og klagers leder har i øvrigt ikke været bekendt med, at klager var under fertilitetsbehandling før mailen fra oktober 2011.

Indklagede oplyser, at der siden oktober 2011 og frem til det tidlige forår 2012 ikke har været opslået stillinger, og kun en enkelt vikar blev ansat i perioden. Der har således været tale om en periode, hvor man afventede, fordi situationen omkring åbningen af det nye center var uafklaret.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelse, forflyttelse og forfremmelse. Hvis en person påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet har lagt til grund, at klager skriftligt og mundtligt søgte om fast stilling i indklagede kommune, og at hun i e-mail af 9. oktober 2011 gjorde indklagede opmærksom på, at hun var under fertilitetsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet har tillagt det betydning, at kommunen ikke opslog stillinger, og at der kun blev besat ganske få i faste stillinger i perioden, fordi kommunen afventede etableringen af et større center.

Ligebehandlingsnævnet finder ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder som tyder på, at det forhold, at klager var under fertilitetsbehandling, har haft betydning for, at klager ikke blev tilbudt en af de få faste stillinger, der i perioden var i kommunen.

Nævnet har lagt til grund, at mødestabilitet, herunder sygefravær indgik som et blandt flere kriterier, som kommunen anvendte i det samlede skøn over, hvem de helst ville ansætte i faste stillinger. Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at en væsentlig del af sygefraværet i hendes sidste ansættelsesperiode skyldtes fertilitetsbehandling.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.