Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - kommuner - ej medhold

En gravid dagplejer blev afskediget, fordi den indklagede kommune i forbindelse med skolelukninger nedlagde dagplejen i de pågældende skoledistrikter og oprettede småbørnsgrupper. Der blev oprettet to nye pædagogmedhjælperstillinger, en på deltid og en på fuldtid , i det distrikt, hvor klager havde været ansat. Klager blev ikke tilbudt fuldtidsstillingen. Nævnet fandt, at indklagede havde sandsynliggjort, at man ved valget af, hvilken medarbejder der skulle tilbydes fuldtidsstillingen, havde lagt vægt på saglige kriterier, herunder relevant uddannelse og erfaring. Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en kommune afskedigede en gravid dagplejer.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at indklagede afskedigede klager fra stillingen som dagplejer uden at tilbyde hende genplacering i en fuldtidsstilling som pædagogmedhjælper.

Sagsfremstilling

Klager blev pr. 1. oktober 2007 ansat som dagplejer på fuld tid i den indklagede kommune.

Indklagede varslede i brev af 25. maj 2011 klager om, at man påtænkte at afskedige hende, da dagplejen i klagers område skulle nedlægges.

Klager var på dette tidspunkt gravid med termin i august 2011. Klager havde orienteret indklagede om graviditeten i februar måned.

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at der i den indklagede kommune blev lukket tre folkeskoler ved udløbet af skoleåret 2010/2011. Alle tre skoler var organiserede som samdrevne organisationer. Det vil sige, at skoledelen, fritidsdelen og børnehavedelen var én institution. Når en skole blev lukket, skulle skoledelen og fritidsdelen overføres til andre skoler. For at opretholde dagtilbud i disse distrikter blev det besluttet at nedlægge dagplejen og oprette småbørnsgrupper (0-6 år). Alle dagplejerne i disse distrikter blev derfor afskedigede.

Klager meddelte i brev af 3. juni 2011 indklagede, at hun ønskede at gøre indsigelse mod den påtænkte afskedigelse blandt andet grundet graviditeten.

Klagers faglige organisation bad i brev af 9. juni 2011 indklagede om at begrunde, hvorfor man havde fravalgt klager til en vakant stilling på 37 timer, samt hvorfor klager som gravid ikke blev tilbudt en omplacering andetsteds indenfor børneområdet. Den faglige organisation henviste i den forbindelse til, at klager udelukkende var blevet tilbudt stillinger på deltid, selvom der også var en ledig stilling på 37 timer. Klager havde sagt nej til deltidsstillingerne, da hun kun var interesseret i ansættelse på fuld tid, hvilket kommunen var bekendt med.

Det fremgår af indklagedes brev af 10. juni 2011 til den faglige organisation, at de afskedigede dagplejere på lige fod med eventuelle overtallige pædagoger og pædagogmedhjælpere kunne søge stillingerne i de nyoprettede småbørnsgrupper. Desuden ville alle dagplejere få en personlig samtale med den leder, der blev udpeget i "deres distrikt". Det var lederen, der ud fra den personalemæssige normering skulle udpege de personer, der ønskedes ansat.

For så vidt angår klagers distrikt, blev der oprettet en deltidsstilling og en fuldtidsstilling som pædagogmedhjælper. Klager blev tilbudt deltidsstillingen, mens en anden dagplejer blev tilbudt fuldtidsstillingen. Klager søgte hverken deltidsstillingen eller de pædagogstillinger på deltid, som hun kunne søge i de andre distrikter.

Det fremgår også af indklagedes brev af 10. juni 2011, at de ledige stillinger blev besat ud fra en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer. Der blev kun oprettet én pædagogstilling på fuldtid, og der var flere overtallige dagplejere og pædagoger, der ønskede fuld tid.

Indklagede afskedigede herefter ved brev af 20. juni 2011 klager med fire måneders varsel til fratræden den 31. oktober 2011, idet man ikke på baggrund af indsigelsen havde fundet grundlag for at ændre indstillingen.

Parternes bemærkninger

Klager ønsker at få Ligebehandlingsnævnets vurdering af, om afskedigelsen var i strid med ligebehandlingsloven. Klager ønsker at få en godtgørelse svarende til ni måneders løn.

Klager henviser til, at indklagede havde en særlig forpligtelse til at opretholde eller finde nye arbejdsområder, hvor klager kunne beskæftiges.

Klager henviser i den forbindelse særligt til, at indklagede ikke har godtgjort, hvorfor man ikke reelt kunne have tilbudt hende den stilling på fuldtid i småbørnsgruppen, som klagers kollega fik. Det er således klagers opfattelse, at indklagede ikke har påvist specifikke og objektivt konstaterbare grunde til at fravælge klager til fuldtidsstillingen, og at det derfor ikke helt eller delvist kan udelukkes, at indklagedes fravalg af klager var begrundet i hendes graviditet og fremtidige barselorlov.

Klager henviser i øvrigt til, at hun havde været ansat i tre år og otte måneder, uden at hendes forhold havde givet anledning til påtaler.

Det er klagers opfattelse, at hun var kvalificeret til den ledige stilling på 37 timer, og at indklagede ikke havde udfoldet de bestræbelser, der måtte forventes med henblik på at finde en anden arbejdsplads til klager.

Klager bestrider, at hun var til en personlig samtale med den nye leder. Den nye leder opsøgte klager på hendes bopæl og orienterede hende om situationen, herunder at der ville blive oprettet to pædagogstillinger henholdsvis på fuldtid og deltid. Klager meddelte lederen, at hun var interesseret i fuldtidsstillingen.

Det er klagers opfattelse, at der ikke var tale om en egentlig ansættelsessamtale, hvor der blev foretaget en indgående vurdering af de to kandidaters faglighed. Klager henviser i den forbindelse til, at den nye leder kun havde mødt klager én gang, og at lederen ikke havde kendskab til klagers faglige kvalifikationer.

For så vidt angår spørgsmålet om kvalifikationer, henviser klager i øvrigt til, at hun havde gennemgået de samme uddannelsesforløb som den anden dagplejer, mens klager var ansat hos indklagede. Klager havde desuden gennem en længere årrække arbejdet som gymnastiktræner for børn i samme aldersklasse, som den miniklub, den anden dagplejer havde været leder af.

Klager bestrider derfor, at den anden dagplejer havde flere kompetencer end hende.

For så vidt angår spørgsmålet om erfaring, finder klager ikke, at hendes kortere erfaring kan begrunde, at hun blev fravalgt til fuldtidsstillingen, idet arbejdet som pædagogmedhjælper ikke udføres afgørende anderledes, hvis man som klager har knapt fire års anciennitet, end hvis man som den anden dagplejer har længere anciennitet.

Indklagede afviser, at klager var beskyttet mod afskedigelse på grund af graviditet, da baggrunden for ansættelsen ophørte.

Indklagede henviser til, at kommunen ikke har pligt til at tilbyde stillinger uden for overenskomstgruppen, og at stillingerne i øvrigt blev besat med de bedst kvalificerede. Der blev ved denne vurdering ikke skelet til, om en medarbejder var gravid eller ej.

Det er indklagedes opfattelse, at der var tale om en sagligt begrundet afskedigelse af det personale, der blev overflødigt som følge af skolenedlæggelserne, som medførte, at dagplejen i skoledistrikterne blev nedlagt og erstattet af småbørnsgrupper.

Indklagede henviser videre til, at de stillinger, der blev oprettet i de nye småbørnsgrupper, var stillinger som pædagoger og pædagogmedhjælpere, og at indklagede derfor i henhold til overenskomsten havde pligt til at tilbyde disse stillinger til de overtallige pædagoger og pædagogmedhjælpere. Indklagede havde imidlertid aftalt med den faglige organisation, at de opsagte dagplejere også kunne søge stillingerne i småbørnsgrupperne, og at de ville få tilbudt en personlig samtale.

Begge de opsagte dagplejere i klagers distrikt havde søgt fuldtidsstillingen som pædagogmedhjælper, og begge var til en personlig samtale med den nye leder. Ud fra en samlet betragtning om personlighed og faglighed blev fuldtidsstillingen tilbudt til den anden dagplejer, der havde mere end 20 års erfaring som dagplejer og som leder af en tidligere miniklub for børn i samme aldersklasse. Herudover havde hun en pædagogisk grunduddannelse (PGU) og flere relevante efteruddannelsesforløb.

Indklagede underkender ikke erfaring/faglighed, som er erhvervet i fritiden, men lagde ved udvælgelsen størst vægt på erfaring, der er erhvervet i et ansættelsesforløb, både ansættelseslængde og efteruddannelsesforløb. Indklagede valgte den person med længst erfaring og mest efteruddannelse. Ud fra alle objektive og subjektive vurderinger var der tale om et velbegrundet valg og ikke et fortegnet billede eller brud på ligebehandlingsloven.

Indklagede afviser i øvrigt, at den ny leder ikke kendte begge ansøgeres kvalifikationer. Da begge ansøgere til stillingen som pædagogmedhjælper på fuld tid i lighed med lederen havde været ansat i kommunen i flere år, var den nye leder fuldt ud bekendt med deres faglige kvalifikationer. Der var tale om én stilling og to ansøgere og dermed et til- og fravalg, som skete ud fra en samlet vurdering af personlighed og faglige kvalifikationer. Det skøn er efter klagers opfattelse omfattet af ledelsesretten og i øvrigt velbegrundet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse med videre (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller barselorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Den gravide klager blev afskediget fra sin fuldtidsstilling som dagplejer, fordi den indklagede kommune i forbindelse med skolelukninger nedlagde dagplejen i de pågældende skoledistrikter og oprettede småbørnsgrupper. Der blev oprettet to nye pædagogmedhjælperstillinger, en på deltid og en på fuld tid i det distrikt, hvor klager havde været ansat. Klager blev tilbudt deltidsstillingen.

Nævnet finder, at indklagede har sandsynliggjort, at indklagede ved valget af, hvilken medarbejder der skulle tilbydes fuldtidsstillingen, har lagt vægt på saglige kriterier, herunder relevant uddannelse og erfaring.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.