Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - medhold

En mand søgte en stilling som kirkesanger og korleder ved en kirke. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte klagers oplysning om, at kirkens organist, der var medlem af ansættelsesudvalget, og som stod som kontaktperson i stillingsopslaget, havde tilkendegivet over for klager, at han ikke kom i betragtning til stillingen, fordi menighedsrådet foretrak en kvinde som korleder. Nævnet fandt, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke blev krænket. Det indgik i vurderingen, at indklagede ikke havde bestridt, at klager havde de fornødne kvalifikationer for at kunne varetage stillingen som kirkesanger, herunder fungere som korleder. Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en mand søgte en stilling som kirkesanger og korleder ved en kirke.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager ikke blev indkaldt til samtale, da han søgte stillingen som kirkesanger.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente fra den 20. januar 2012, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

En mand søgte i december 2011 en stilling som kirkesanger og korleder ved en kirke.

Det fremgik af stillingsopslaget, at kirken søgte en kirkesanger, der dels skulle lede kirkesangen ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger dels skulle undervise og lede kirkens børne- og ungdomskor. Hvis man ønskede at vide mere om stillingen, kunne man kunne kontakte kirkens organist eller menighedsrådets kontaktperson.

Der var efter det oplyste 16 ansøgere til stillingen som kirkesanger, heraf to mænd. Der blev indkaldt fem ansøgere til samtale med menighedsrådets ansættelsesudvalg, alle kvinder.

Klager blev således ikke indkaldt til samtale, og klager fik ikke stillingen.

Ansættelsesudvalget bestod af menighedsrådets kontaktperson, kirkens organist, kirkens to præster og to andre ansatte.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at menighedsrådet har handlet i strid med ligebehandlingsloven, og han ønsker at få en godtgørelse.

Klager henviser til, at han umiddelbart efter stillingssamtalerne, hvortil han ikke var indkaldt, talte med kirkens organist. Organisten havde oplyst, at klager ikke var indkaldt til samtale, fordi man foretrak en kvinde til stillingen som kirkesanger, da en del af stillingen var at lede et kor af unge piger, og at der derfor kunne være forhold, der krævede en kvindes deltagelse, når koret var på tur.

Klager oplyser, at organisten under den pågældende samtale ikke havde draget klagers faglige kvalifikationer i tvivl, herunder klagers mange års erfaring som kor- og kirkesanger.

Det er på denne baggrund klagers opfattelse, at han ville være blevet ansat i stillingen som kirkesanger, hvis han havde været en kvinde.

Klager oplyser i øvrigt, at han en måneds tid senere blev indkaldt til samtale om en organiststilling, som han på papiret var mindre kvalificeret til.

Indklagede afviser, at den fremtidige kirkesangers køn blev diskuteret i ansættelsesudvalget. Ansøgernes køn var således hverken et kriterium for udvælgelsen af ansøgere til samtale eller for udvælgelsen af den ansøger, der blev ansat som kirkesanger.

Indklagede henviser til, at der var 16 kvalificerede ansøgere til stillingen som kirkesanger og korleder, hvoraf flere var højt kvalificerede.

På grund af det store antal ansøgere blev flere højtkvalificerede ansøgere ikke indkaldt til samtale. Der blev indkaldt fem ansøgere til samtale, og menighedsrådet valgte at ansætte den ansøger, der bedst svarede til menighedsrådets forventninger. Flere af de ansøgere, der ikke blev indkaldt til stillingen, var ligeså kvalificerede som klager.

Indklagede anfører, at det forhold, at klager havde haft en samtale med kirkens organist, for så vidt var ansættelsesudvalget uvedkommende. Indklagede henviser i den forbindelse til, at det af klager anførte om, at organisten havde oplyst over for ham, at han ikke blev indkaldt til samtale, fordi man foretrak en kvinde, må bero på en uklar formulering og/eller misforståelse.

Indklagede henviser videre til, at klager forud for ansøgningen havde spurgt, om det var muligt både at varetage den opslåede stilling som organist og stillingen som kirkesanger. Da der i modsætning til kirkesangerstillingen kun var få kvalificerede ansøgere til organiststillingen, herunder klager, blev klager indkaldt til samtale om stillingen som organist. Da det ikke ville være muligt for den samme person at bestride begge stillinger, blev klager ikke indkaldt til samtale om stillingen som kirkesanger og korleder.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse med videre (ligebehandlingsloven).

Ved ligebehandling forstås efter loven, at der ikke finder direkte eller indirekte forskelsbehandling sted på grund af køn.

Det fremgår af loven, at en enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelse med videre.

Hvis en person, der anser sig for krænket på grund af sit køn i forbindelse med ansættelse, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte klagers oplysning om, at kirkens organist, der var medlem af ansættelsesudvalget, og som stod som kontaktperson i stillingsopslaget, havde tilkendegivet over for klager, at han ikke kom i betragtning til stillingen som kirkesanger og korleder, fordi man foretrak en kvinde.

Nævnet finder, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke blev krænket. Det er indgået i nævnets vurdering, at indklagede ikke har bestridt, at klager havde de fornødne kvalifikationer for at kunne varetage stillingen som kirkesanger, herunder fungere som korleder.

Klagen tages derfor til følge.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 25.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 20. januar 2012, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.