Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

En sygeplejerske blev opsagt, da hun oplyste indklagede om, at hun var gravid. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at opsigelsen fandt sted under klagers graviditet og i umiddelbar sammenhæng med, at klager fortalte indklagede, at hun var gravid. Nævnet fandt på den baggrund ikke, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at klagers graviditet hverken helt eller delvist blev tillagt betydning i forbindelse med indklagedes opsigelse af klager. Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 50.000 kr.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev opsagt, da hun oplyste indklagede om, at hun var gravid.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at indklagede opsagde klager under hendes graviditet.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 50.000 kr. med procesrente fra den 22. februar 2012, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev ansat som sygeplejerske hos indklagede den 22. december 2011. Indklagede er en privat inseminationsklinik.

Af jobannoncen fremgår blandt andet:

"Jeg søger en sygeplejerske eller jordemoder til at varetage journalsamtaler og inseminationer.

. . .

I første omgang er der tale om weekend arbejde, men på sigt er der mulighed for at arbejde på enkelte fastlagte hverdage.

. . . . . ."

Hun begyndte arbejdet den 4. januar 2012.

Den 31. januar 2012 var klager hos lægen, hvor hun fik at vide, at hun var gravid med termin den 3. september 2012. Hun fortalte den 1. februar 2012 indklagede, at hun var gravid.

Klager blev opsagt den 1. februar 2012.

Klager sendte den 2. februar 2012 en mail til indklagede, hvor hun blandt andet skrev:

"Jeg er ufattelig ked af din beslutning i går, og jeg håber du vil genoverveje. Jeg synes det er så ærgerligt, at skulle stoppe nu. Der er jo stadig lang tid til, jeg skal føde, og arbejdet hos dig er jo ikke fysisk krævende, så der er mange gode måneder at give af. Dertil er det så ærgerligt, at januar bare har været spildt for os begge 2. Jeg synes selv, jeg er godt halvvejs i oplæringsforløbet, og med den samme mængde timer, ildhu og fokus fra os begge, vil jeg snart være godt klædt på til at kunne klare en stor del af opgaverne selvstændigt og aflaste dig lidt!

Når tidspunktet for fødslen kommer, kommer der naturligvis en barselsperiode. Men jeg har hele tiden været indstillet på, at den bliver kort. . . . .

. . .

Kommer der weekender, hvor det brænder på for dig og [navn], kan jeg sagtens rykke ud, for da har min mand jo fri . . . . . .

Med mig får du altså en loyal, pligtopfyldende og ansvarsbevidst medarbejder. Jeg er rigtig glad for arbejdet på klinikken hos dig og vil altid være parat til at yde en ekstra indsats for det! . . . "

Indklagede svarede den 5. februar 2012 således:

"Det er helt sikkert ikke let for mig, for som jeg sagde til dig, så havde jeg en god fornemmelse af vores samarbejde og ville gerne have fortsat.

Men jeg er nødt til at se det fra firmaets og ikke mindst fra min side, du var jo ansat til at tage løse timer med henblik på at kunne aflastet i weekender, samt ferier mm.

Dette ser jeg desværre ikke muligt nu, derfor må jeg stå fast i min beslutning, selv om det er svært for dig og mig, så er det min endelige beslutning.

Jeg håber at vi kan finde ud af noget på et senere tidspunkt, men som det ser ud lige nu kan det desværre ikke lade sig gøre."

Klagers løn for januar 2012 udgjorde ifølge lønseddelen 4.900 kr. for 24,50 timer.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev opsagt fra sit arbejde hos indklagede på grund af sin graviditet. Hun ønsker en godtgørelse for dette.

Klager henviser til, at opsigelsen kom i direkte forlængelse af, at hun meddelte indklagede, at hun var gravid.

Hun forstod, at klinikken er travl, og at hun og en anden derfor blev ansat for at aflaste indklagede, så hun kunne holde ferier og have weekenderne fri med sin mand og 3 børn.

Klager oplyser, at hun blev tilbudt weekendarbejde samt mindst en fast ugentlig arbejdsdag, hvilket også fremgår af jobannoncen. Weekendvagterne skulle afvikles således, at hun skulle arbejde to på hinanden følgende weekender lørdag og søndag, derpå skulle hun have to weekender fri, som den anden nyansatte ekstra person skulle dække. Indklagede gav udtryk for, at der ikke ville blive tale om aftenarbejde i weekenderne, men om dagen fra kl. 8.00 til 16.00. Derudover gav indklagede udtryk for, at hun ønskede at gøre brug af klager i travle perioder, samt når hun i øvrigt havde behov for det. Indklagede oplyste således den 18. januar 2012, at hun gerne ville holde ferie med familien i skolernes efterårsferie i oktober 2012, og at det derfor var vigtigt, at klager kunne komme i denne periode.

Klager oplyser, at hun hverken havde søgt eller taget stillingen, hvis det havde fremgået af jobannoncen, at der kun var tale om 2x3 timer i en weekend om måneden. Klager undrer sig over at indklagede ansatte to personer, hvis der kun var tale om at dække 2x3 timer om måneden. Hun mener heller ikke, at dette stemmer overens med indklagedes bemærkning om, at hun søgte ekstra personale til at aflaste hende, så hun ikke skulle arbejde alle ugens 7 dage.

Hun fik et meget positivt indtryk af arbejdsopgaverne og samarbejdet med indklagede. Det var hendes klare indtryk, at oplevelsen var gensidig. Hun modtog positive tilkendegivelser.

Hun er i tvivl om, hvorvidt oplæringsperioden var afsluttet, da hun blev opsagt den 1. februar 2012. Hun er ikke bekendt med de bilag indklagede har indsendt om dette.

Hun blev gjort bekendt med en proceduremappe, der indeholdt en beskrivelse af procedurerne på klinikken. Efter gennemlæsning af de enkelte procedurer skulle man påføre sin underskrift. Hun fik først mappen udleveret i slutningen af januar 2012, da den anden nyansatte havde den til gennemlæsning først.

Den 1. februar 2012 var klager ude på klinikken, hvor hun fortalte indklagede, at hun var gravid. Indklagede fyrede hende prompte med ordene "det duer jo ikke, så kan jeg ikke bruge dig".

Klager oplyser, at hun blev meget forbløffet og forsøgte at få indklagede til at indse, at der var lang tid til, at hun skulle føde, og at hun sagtens kunne fortsætte sit arbejde i klinikken. Indklagede mente, at det ville være omsonst, at klager fortsatte. Hun begrundede dette med, at klager skulle på barsel, når klager endelig var færdigudlært og klar til at arbejde selvstændigt, så indklagede kunne holde fri. Derfor ville det blive for dyrt for hende at ansætte en tredje person og for krævende med hensyn til oplæring.

Den utilfredshed med klagers indsats, som indklagede giver udtryk for, tilkendegav hun ikke overfor klager. Indklagede har på intet tidspunkt indikeret andet end tilfredshed med klagers person og færdigheder.

Grunden til at oplæringen ikke var afsluttet var, at indklagede ikke kunne finde tid nok til det, fordi hun også skulle oplære den anden nyansatte og havde administrativt arbejde, der skulle prioriteres.

Klager henviser til, at den utilstrækkelighed, som indklagede begrunder afslutningen af oplæringen med, ikke stemmer overens med, at hun under hele forløbet ønskede, at klager skulle dække efterårsferien i 2012.

Klager mener, at hendes forventelige månedlige indtægt ville have udgjort 16.000 kr. for 2 månedlige weekendvagter á 16 timer og 1 fast ugedag á 8 timer 4 gange om måneden.

Klager modtog aldrig den ansættelseskontrakt, som hun i henhold til ansættelsesbevisloven havde ret til.

Indklagede gør gældende, at opsigelsen ikke skyldes klagers graviditet.

Indklagede henviser til, at klager ikke skulle have modtaget løn under sin barsel, da hun kun var tilkaldevikar. Indklagede har derfor hverken haft økonomiske bagtanker eller personrelateret modvilje i forbindelse med opsigelsen af samarbejdet.

Indklagede oplyser, at hun søgte en tilkaldevikar, fordi hun ønskede at tilknytte en ekstra person til klinikken, så hun kunne blive aflastet og ikke fortsat skulle arbejde alle ugens 7 dage. Hun lagde under samtalerne meget vægt på ansøgernes personlighed. Hun havde en vis forventning om det faglige niveau, men det kom i anden række, da hun sagtens kunne give den oplæring, der skulle til.

Oplæringsperioden blev aftalt til en måned, hvor klager skulle igennem en koncentreret oplæring, herefter skulle hun gerne kunne arbejde selvstændigt.

Indklagede har indsendt oplæringspapirerne og henviser til, at klager efter den aftalte måneds oplæring kun formåede at varetage rengøringen selvstændigt.

Selv om klager havde informeret indklagede om, at hun ikke havde brugt sin sygeplejerskeuddannelse længe, kom det alligevel bag på indklagede, at hun ikke kunne montere en kanyle på et kateter uden hjælp. På IT siden måtte indklagede oplære hende i basale computerkundskaber. Det kneb med at starte op, åbne filer og udføre simple registreringer i Excel. Dette bekymrede indklagede, da korrekt registrering og indberetning til sundhedsstyrelsen er grundlaget for forretningens eksistens.

Indklagede gjorde sig mange overvejelser omkring, at klagers oplæring trak ud, samt at hun ikke kunne håndtere blot en enkelt ting selvstændigt. Hun talte med klager om dette problem flere gange, men har ikke nedfældet det på skrift, da hun ikke fandt det nødvendigt, idet hun kun var tilknyttet klinikken som løs tilkaldevagt. Med andre ord, så er man opsagt hver gang, man går ud af døren.

Det undrer indklagede, at klager ikke kender til oplæringspapirerne, da de var hele omdrejningspunktet for oplæringen. Når oplæringen var fuldført, var det meningen at hun skulle læse dem igennem for så at skrive under på, at hun havde været igennem alle punkter, og at hun kunne dem, så hun kunne arbejde tilfredsstillende selvstændigt i klinikken.

Indklagede er underlagt EU-direktivet for vævsloven med kontrol af lægemiddelstyrelsen. Det er derfor pålagt dem, at undervise nyt personale efter disse oplæringsdokumenter samt efter deres faste procedurer, som også er et krav fra Lægemiddelstyrelsen. Alt dette er klager bekendt med, og hun har også underskrevet de procedurer, som hun har læst.

Indklagede oplyser, at klager fra dag et og gennem hele perioden efterspurgte et uofficielt stykke papir, hvor indklagede garanterede hende faste vagter, dvs. at hun fast skulle arbejde x antal timer om ugen, så klager og dennes mand kunne låne penge i banken til udbetalingen af et hus. Indklagede svarede hende alle gangene, at det kunne hun ikke give hende, da det fra starten blev gjort hende klart, at hun kun var løst tilknyttet klinikken, og at hun ville blive tilkaldt, når indklagede havde brug for hende. Da klinikken var relativ ny, og der ikke var den store økonomi, regnede hun i første omgang med én weekend om måneden. Der var maksimalt tale om 2x3 timers arbejde, da der ikke var mere arbejde end til det antal timer i weekenden. Alt ikke-akut arbejde blev lagt i hverdagene. Som det fremgår af stillingsopslaget, kunne der på sigt blive mulighed for at arbejde på enkelte hverdage, men dette var noget, der ikke var sikkert, og som lå ude i fremtiden. Klager fik ikke nogen ansættelseskontrakt, da hun kun var løst tilknyttet klinikken.

Planen var hele tiden, at indklagede selv fortsat skulle tage weekender.

Klager er på intet tidspunkt blevet lovet faste vagter hos indklagede. Hun ville blive ringet op et par dage før en eventuel vagt. De 24,5 timer som fremgår af lønsedlen for januar 2012 skal ses i sammenhæng med et intensivt oplæringsforløb, så det er på ingen måde et udtryk for de timer, hun forventedes at skulle arbejde hver måned.

Indklagede oplyser, at såfremt Ligebehandlingsnævnet finder, at hun har handlet i strid med ligebehandlingsloven, er hun villig til, at klager kan komme tilbage i jobbet som tilkaldevikar. Opgaverne vil dog være begrænset til de funktioner, som klager er oplært i.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Ligebehandlingsnævnet har lagt vægt på, at opsigelsen fandt sted under klagers graviditet og i umiddelbar sammenhæng med, at klager fortalte indklagede, at hun var gravid.

Nævnet har også lagt vægt på, at indklagede få dage efter opsigelsen i en mail meddelte klager, at hun havde en god fornemmelse af deres samarbejde og gerne ville have fortsat, men at dette ikke var muligt, da hun jo var ansat til at tage løse timer med henblik på at kunne aflaste i weekender, samt ferier mm.

Ligebehandlingsnævnet finder på den baggrund ikke, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at klagers graviditet hverken helt eller delvist blev tillagt betydning i forbindelse med indklagedes opsigelse af klager.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 50.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen, herunder at der ikke forelå nogen aftale om det præcise omfang af klagers fremtidige arbejde for indklagede.

Indklagede skal herefter betale 50.000 kr. til klager med procesrente fra den 22. februar 2012, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.