Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

En mandlig advokat klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med udpegning af autoriserede bobehandlere til ægtefælleskifter. I den pågældende retskreds var alle fire udpegede advokater kvinder. Dette mente klager var i strid med ligebehandlingsprincippet. Nævnet havde ikke kompetence til at tage stilling til, hvorvidt det indklagede ministerium som offentlig myndighed havde overholdt forpligtelsen til kønsmainstreaming efter ligestillingsloven. Nævnet fandt i forhold til ligebehandlingsloven, at det indklagede ministerium som ansættelsesmyndighed, ikke er forpligtet til, ved indstilling og bestikkelse af bobehandlere, at udpege et ligeligt antal kvinder og mænd. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med udpegning af autoriserede bobehandlere til ægtefælleskifte ved retten i X-by.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører det indklagede ministeriums overholdelse af ligestillingslovens § 4.

Det indklagede ministerium har ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven i forbindelse med autorisation af bobehandlere til ægtefælleskifte ved retten i X-by.

Sagsfremstilling

Der er klaget over, at der ved udpegning af autoriserede bobehandlere til ægtefælleskifte ved retten i X-by ikke er taget hensyn til ligestillingslovgivningen, idet de fire indstillede kandidater alle er kvinder.

Klager, der er en mand, ansøgte i 2011 om at blive udpeget som bobehandler af ægtefælleskifte ved retten i X-by. Klager fik afslag.

Byretspræsidenten ved Retten i X-by indstillede med landsretspræsidentens tiltrædelse i en begrundet indstilling fire kvinder, der derefter blev udpeget af det indklagede ministerium som autoriserede bobehandlere til ægtefælleskifter ved retten i X-by.

Klager skrev den 16. januar 2012 til det indklagede ministerium og påpegede, at der i udvælgelsen af de fire udpegede bobehandlere ikke var taget hensyn til ligestillingsloven. Klager anmodede ministeriet om at redegøre for i hvilken udstrækning ligestillingsloven havde været lagt til grund.

Det indklagede ministerium svarede den 20. februar 2012, hvor de redegjorde for de indstillede kandidaters kompetencer. Ministeriet anførte desuden, at det ikke er et krav efter ligestillingsloven eller ægtefælleskifteloven, at der ved antagelse af bobehandlere skal indstilles og beskikkes et ligeligt antal mænd og kvinder. Ifølge ministeriet træffes afgørelse om autorisation af bobehandlere på grundlag af en samlet og konkret vurdering af ansøgernes kvalifikationer, hvorved det navnlig tillægges vægt, om den enkelte ansøger har erfaring med skiftebehandling, herunder i særlig grad om ansøgeren har erfaring med behandling af ægtefælleskifter, om ansøgeren har gennemgået eller agter at gennemgå et efteruddannelseskursus i ægtefælleskiftebehandling, og om ansøgeren har udvist dygtighed og engagement i sit hidtidige virke som advokat. Derudover kan blandt andet alder og hensynet til den geografiske spredning af bobehandlere i retskredsen tillægges vægt.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at der ikke ved udpegningen er taget hensyn til ligestillinglovgivningen, idet alle de indstillede kandidater er kvinder.

Det indklagede ministerium har tilsidesat sin forpligtelse efter ligestillingsloven ved ikke at udarbejde retningslinjer i henhold til lovens § 4 om kønsmainstreaming, og har herved svigtet sin opgave i forhold til vejledning af retterne.

Indklagede har desuden tilsidesat principperne i ligebehandlingsloven om ligebehandling af mænd og kvinder, herunder § 1a, hvorefter ministeriet har pligt til på ligebehandlingslovens område at arbejde for at fremme ligestilling i relation til såvel borgernes som myndighedernes forvaltningsområde, ved at indarbejde kønsperspektivet i al planlægning og forvaltning i både personalepolitikken og i arbejdet med myndighedsområdet. Denne bestemmelse svarer til ligestillingslovens § 4.

Indklagede har undladt dette og har i stedet brugt en bortforklaring.

Klager finder det rystende, at indklagede tilkendegiver ikke at være bekendt med lovgivningsteknik og fortolkning. Ligestillingslovgivningen gælder for al lovgivning med henblik på at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder, og indklagede har efter de ovennævnte bestemmelser en pligt til at indarbejde kønsperspektivet i al planlægning og forvaltning i arbejdet med myndighedsområdet.

Indklagede kunne have henvist til ligestillingslovens § 3a om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn, men da denne bestemmelse i henhold til forarbejderne skal behandles snævert, ville dette heller ikke have været legitimt.

Efter ligebehandlingsloven og ligestillingsloven kan indirekte diskrimination undskyldes, såfremt den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette er hensigtsmæssige og nødvendige. Der ses i denne sag ikke at være et objektivt kriterium for, at alle fire udpegede er kvinder.

Klager mener, at udpegningen af autoriserede bobehandlere ved retten i X-by bør gå om.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af køn ved udpegning af autoriserede bobehandlere ved retten i X-by.

Det fremgår af ægtefælleskifteloven, at Justitsministeren autoriserer et passende antal advokater for hver retskreds til at være bobehandlere ved ægtefælleskifter. Autorisation sker efter udpegning fra byretspræsidenten og vedkommende landsretspræsident.

Retten i X-by gav i december 2011 sin indstilling i forhold til autorisation af bobehandlere ved retten, hvorved fire kvindelige advokater blev indstillet. Præsidenten for Landsretten har ikke haft bemærkninger til indstillingerne, og Advokatrådet har ligeledes tilsluttet sig indstillingerne.

Indklagede har i afslaget til klager og ved deres efterfølgende svar til klager på dennes bemærkninger redegjort for, hvorfor netop de fire advokater blev udpeget.

Ved afgørelsen om udpegning har indklagede fundet, at de indstillede advokater i særlig grad er kvalificerede til at blive antaget som autoriserede bobehandlere ved retten i X-by.

Der er efter ministeriets opfattelse ikke sket forskelsbehandling på grund af køn ved udpegningen.

Det er endvidere ministeriets opfattelse, at det ikke efter ligestillingsloven, ligebehandlingsloven eller ægtefælleskifteloven er et krav, at der ved antagelse af autoriserede bobehandlere skal indstilles og beskikkes et ligeligt antal mænd og kvinder.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det indklagede ministerium som offentlig myndighed - ligestillingsloven

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af mænd og kvinder (ligestillingsloven).

Det følger af loven om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kun har kompetence til at behandle klager efter ligestillingsloven, der vedrører denne lovs §§ 2, 2a og 2b.

Nævnet har derfor ikke kompetence til at tage stilling til, hvorvidt det indklagede ministerium har overholdt forpligtelsen til kønsmainstreaming efter ligestillingslovens § 4.

Nævnet kan således ikke behandle denne del af klagen.

Det indklagede ministerium som ansættelsesmyndighed - ligebehandlingsloven

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingsloven).

Nævnet lægger til grund, at ligebehandlingslovens personelle anvendelsesområde skal fortolkes i overensstemmelse med Rådets direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af principper om lige muligheder for mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

Direktiv 2006/54/EF art. 14, stk. 1 bestemmer blandt andet, at "Der må i den offentlige eller den private sektor, herunder offentlige organer, ikke finde direkte eller indirekte forskelsbehandling sted på grund af køn, for så vidt angår: a) vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse, udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed og erhvervsmæssig beskæftigelse, herunder udvælgelseskriterier og ansættelsesvilkår, uanset branche og uanset niveau i erhvervshierarkiet, herunder i henseende til forfremmelse. . . ."

Nævnet lægger herefter til grund, at autorisation som bobehandler er omfattet af ligebehandlingslovens anvendelsesområde.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har ikke peget på faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han ikke blev indstillet til autorisation som bobehandler, fordi han er mand.

Det fremgår videre af ligebehandlingsloven, at offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning på ligebehandlingslovens område.

Dette indebærer ikke i sig selv en forpligtelse til, at der ved ansættelse - eller som i dette tilfælde ved indstilling og beskikkelse af bobehandlere - udpeges et ligeligt antal kvinder og mænd.

Klager har ikke i øvrigt peget på omstændigheder, der giver anledning til at formode, at det indklagede ministerium alene i kraft af, at alle de fire autoriserede advokater er kvinder, ikke har overholdt deres forpligtelse til at arbejde for og indarbejde ligestilling i deres planlægning og forvaltning.

På denne baggrund får klager ikke medhold i klagen.