Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

En gravid kvinde blev afskediget fra sin stilling som skadekonsulent i et forsikringsselskab. Nævnet fandt, at indklagede ikke havde godtgjort, at der var afgørende saglige grunde til netop at afskedige klager frem for en af de øvrige medarbejdere i alarmcentralen. Indklagede havde således ikke løftet bevisbyrden for, at klagers graviditet ikke havde været helt eller delvist årsag til afskedigelsen. Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 340.000 kr., svarende til omkring ni måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en gravid kvinde blev afskediget fra sin stilling som skadekonsulent i et forsikringsselskab.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at indklagede afskedigede klager fra stillingen som skadekonsulent under graviditet.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 340.000 kr. med procesrente fra den 24. februar 2012, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev ved ansættelseskontrakt af 25. august 2008 ansat hos indklagede, der er et forsikringsselskab. Ansættelseskontrakten blev indgået med virkning fra den 1. december 2008.

Klager var ansat som skadekonsulent i Erhverv-Skade (alarmcentralen) og skulle som sådan deltage i løsningen af alle sædvanlige arbejdsopgaver indenfor alarmcentralens område. Klager skulle primært referere til skadechefen for alarmcentralen, og hun kunne placeres i andre lignende stillinger i selskabet.

Der var ansat i alt 15 medarbejdere i alarmcentralen.

Af en "Tidsplan 6/9" udfærdiget af klagers chef den 20. august 2010 fremgår:

". . .

09.00 - Forb.møde . . .

10.00 - Afskedigelse af [klagers initialer]

10.25 - Mail rundt til EAC+skade om kort info + indk. til infomøde . . .

10.30 - Afskedigelse af Y

11.00 - Infomøde i Beijing . . .

11.05 - . . .

12.00 - . . .

1.

Jeg ringer til dig i anledning af . . .

2. Indkalde:/Skade . . . /Privat salg . . .

Som følge af nogle organisatoriske ændringer i EAC, har vi idag været nødsaget til at opsige 2 medarbejdere. De opsagte er blevet orienteret. I indkaldes derfor til infomøde kl. XX i Beijing.

3.

- Konkret - huset infoet pr. mail

- Vi ktk. EAC, der ikke er til stede

- Opsagte kommer retur efter egne ting og siger farvel

- Ny screeningsprocedure tilsendes til gnm.læsning og ibrugtagen

- Status og opfølgning på afdelingsmøde i næste uge"

Den 23. august 2010 kl. 15.22 sendte klagers chef en mail med følgende indhold til HR-afdelingen:

"Hej [ ]

Følgende vil blive afskediget som følge af de kommende ændringer i EAC pr. 6/9-2010:

[klager]

Y

Vi ses senere på ugen, hvor vi forbereder detaljerne på dagen."

Den 23. august 2010 kl. 22.25 sendte klager under overskriften "VIGTIG INFO" en e-mail til sin teamleder A, hvoraf fremgår, at hun havde været til læge samme dag, og at der var en lille én på vej.

Det fremgår også af e-mailen til A, at:

"Jeg skal til yderligere undersøgelser i morgen for at konstatere termin m.m, men sådan som det ser ud nu er det et lille April-barn - Det hele er ret så nyt, ingen ved noget, men jeg synes, at det var vigtigt at du i hvert fald blev informeret."

Klager blev ved brev af 6. september 2010 opsagt fra stillingen som skadekonsulent hos indklagede til fratræden med udgangen af januar 2011.

Det fremgår af opsigelsesbrevet, at:

"Som vi informerede dig om på vores telefonmøde af dags dato, er opsigelsen begrundet i, at [indklagede] flytter behandlingen af de tungeste medicinske sager til EVR-gruppens alarmcentral i Prag, og i den forbindelse er vi nødsaget til at foretage organisatoriske nedskæringer i vores egen alarmcentral som følge af den reducerede mængde af sager. Din stilling er derfor blevet nedlagt."

Indklagede uddybede i brev af 11. februar 2011 til klagers advokat opsigelsen på følgende måde:

"Som anført i vores brev af 6. december 2010, var [indklagede] nødsaget til at foretage nedskæringer i den pågældende afdeling svarende til 3 fuldtidsstillinger som følge af en reduceret mængde af sager, eftersom en stor del af vores sager blev flyttet til en alarmcentral i Prag. Dette var baggrunden for, at din klient og 1 yderligere medarbejder blev afskediget.

I forbindelse med udvælgelsen af hvilke medarbejdere, der ville udgøre det stærkeste hold fremadrettet, var det herefter [indklagedes] overordnede vurdering, at din klient ikke var en del af dette hold. Denne vurdering blev bl.a. baseret på følgende objektive kriterier, hvor din klient i perioder ikke levede op til det ønskede niveau - og endvidere lå et stykke under sine tidligere kollegers niveau:

- Professionalisme; din klients manglende professionalisme kom til udtryk ved mangelfuld registrering af hendes arbejdstid, hvilket mundtligt blev påtalt over for hende ved flere lejligheder. Hun manglede endvidere generel orden i sine ting og var ofte nødt til at ændre/bytte vagter i sidste øjeblik mv.

- Indstilling til arbejdet; i perioder har din klient ikke udvist det fornødne engagement i sit arbejde, dette kom bl.a. til udtryk ved, at hun åbent udtrykte sin manglende motivation/engagement, samt tvivl om hvorvidt jobbet var det rigtige for hende. Endvidere brugte din klient en stor del af sin arbejdstid på diverse ikke arbejds-relaterede ting såsom sociale medier".

Det fremgår i øvrigt af sagen, at klagers teamleder A den 29. juni 2010 sendte følgende e-mail til klager:

"Snakken i krogene herinde er ganske givet opstået, da alle andre ved, at nattevagter ikke må afholdes andre steder end fra ens egen adresse og fra den Bizbase-forbindelse, som [indklagede] stiller til rådighed. Ved manglende forbindelse hjemmefra er der givet ok for at arbejde fra [indklagedes] adresse. Blandt andet derfor er det et ret stort problem, hvis man befinder sig så langt fra [indklagede] som Aalborg.

Jeg er uforstående overfor, at du ikke skulle vide, at nattevagter skal afholdes hjemmefra?

Det har været en klar aftale fra EAC´s opstart af, og der er så vidt jeg ved aldrig blevet sagt anderledes? "

Af mail af 11. august 2010 fra teamleder A til klager fremgår blandt andet:

". . . og jeg har rodet med/ryddet op i din ferie/flex-saldo - kom og få en forklaring hos rms, næste gang du er her - ser fint ud nu.

. . .

Ps. Har du glemt vores aftale om at huske at registrere timer efter hver vagt? ? "

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at afskedigelsen er i strid med ligebehandlingsloven. Klager påstår, at hun har krav på en godtgørelse på 465.278,40 kr., svarende til 12 måneders løn.

Klager anfører, at afskedigelsen i realiteten helt eller delvist er begrundet i hendes graviditet.

Klager henviser til, at hun i foråret 2010 var indlagt på hospitalet i forbindelse med en abort, hvilket ledelsen hos indklagede var informeret om. Klager havde i første omgang oplyst, at hun var indlagt på grund af nyresten. Da klager vendte tilbage til arbejdet, informerede hun leder B om, at der ikke var tale om nyresten, som først antaget af hospitalet, men om en kraftig infektion, som resulterede i abort.

Under den uformelle samtale med B oplyste klager, at der var tale om en planlagt graviditet, og at hun ville forsøge at blive gravid igen. Hun oplyste også, at hun havde fået besked fra lægen om, at hun "først måtte blive gravid til sommer". B havde efterfølgende orienteret de øvrige ledere i vagtcentralen om klagers graviditetsønske, angiveligt for at skabe forståelse for klagers situation.

Klager konstaterede i juli 2010, at hun var gravid igen. Allerede i slutningen af juli/begyndelsen af august viste klager tegn på graviditeten, idet hun blandt andet kastede op på arbejdet.

Klager kom desuden med små hints om graviditeten på sin facebook-profil, da det ikke var nogen hemmelighed, at hun forsøgte at blive gravid. Det er klagers opfattelse, at det hurtigt spredte sig hos indklagede, at hun var gravid. Klagers navn figurerede også på en såkaldt "graviditetsliste" hos indklagede. Denne liste var opstået som en joke på grund af de mange gravide medarbejdere.

Klager oplyser, at hendes veninde, som tilfældigt havde mødt klagers teamleder A på gaden, ved en fejl var kommet til at fortælle ham om graviditeten. Dette skete i slutningen af august og er bekræftet af klagers veninde i en skriftlig erklæring.

Da klager i begyndelsen af august 2010 havde flere episoder med kvalme og opkastninger på arbejdet, havde A en enkelt gang spurgt, om klager var gravid, hvilket hun havde bekræftet med forbehold for, at hun kunne miste barnet ligesom tidligere.

Den 17. august 2010 meddelte klager således adspurgt A, at hun "måske" var gravid, men at der var komplikationer, så hun ikke vidste, om graviditeten ville fortsætte. Klager var syg og drøftede i den forbindelse sin tilstand med A. De kom ind på emnet graviditet, da klager led meget af opkastninger, hvilket kan være et graviditetssymptom. Klager kan ikke huske om drøftelserne foregik pr. sms eller telefon.

Klager henviser videre til, at hun først i e-mailen af 23. august 2011 (skal formentlig være 2010) formelt oplyste teamleder A om graviditeten, da lægerne nu havde bekræftet, at graviditeten forløb planmæssigt. Denne e-mail var en bekræftelse til A på, hvad klager tidligere havde fortalt ham om forsigtighed på grund af komplikationer og den tidligere abort. Klager havde ikke tidligere officielt fortalt sine kolleger eller ledelsen om graviditeten, da hun ville vente, til lægen havde bekræftet, at der var tale om en normal graviditet.

Det er således klagers opfattelse, at indklagede var orienteret både om klagers abort og hendes ønske om hurtigst muligt at blive gravid igen samt om den efterfølgende graviditet på det tidspunkt, hvor indklagede besluttede at afskedigede hende.

Klager henviser i øvrigt til, at indklagede begrundede afskedigelsen med, at klagers stilling var nedlagt. Efterfølgende begrundede indklagede afskedigelsen med klagers manglende professionalisme og indstilling til arbejdet.

Klager bestrider, at disse forhold tidligere var blevet påtalt over for hende. Klager henviser i den forbindelse til, at hun var udvalgt til at være superbruger på afdelingens sagsbehandlingssystem, herunder stod for internt at undervise læger og nye kolleger i sagsbehandlingssystemet.

Klager henviser også til, at der var ansat omkring 15 andre skadesagsbehandlere i afdelingen. Disse sagsbehandlere havde i vidt omfang samme arbejdsopgaver som klager. Det er klagers opfattelse, at indklagede ikke har godtgjort, hvorfor det netop var hendes stilling, der skulle nedlægges. Klager henviser i den forbindelse til, at hun var en af de medarbejdere, der havde den højeste anciennitet.

Fem uger inden at klager og den anden medarbejder, der også var en kvinde, blev afskedigede, havde indklagede fastansat to mandlige ferieafløsere i alarmafdelingen.

Det er i øvrigt klagers opfattelse, at indklagede havde en omplaceringspligt, og at denne pligt er mere vidtgående, når der er tale om en gravid medarbejder. Det er således klagers opfattelse, at omplaceringspligten gælder, uanset om det medfører, at en anden medarbejder skal afskediges.

Klager oplyser i øvrigt, at hun fik alvorlige komplikationer under graviditeten, hvilket resulterede i for tidlig fødsel med efterfølgende indlæggelse og mulige varige skader hos børnene. Klager har fået oplyst, at komplikationerne sandsynligvis skyldtes en stressreaktion som følge af afskedigelsen.

Klager var stresset over at have mistet sin indtægt, og hun led af konstant hovedpine, søvnløshed, mareridt, hjertebanken samt pludselige angst- og grådanfald. Hendes tvillinger blev født meget før tid, og der er fortsat mange komplikationer.

Klager mener derfor, at godtgørelsen skal forhøjes til 12 måneders løn.

Indklagede afviser, at afskedigelsen af klager var i strid med ligebehandlingsloven. Indklagede påstår derfor frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb end påstået af klager.

Indklagede henviser til, at der i sensommeren blev truffet en strategisk beslutning om, at de tungeste medicinske sager fremover skulle behandles på EVR-gruppens alarmcentral i Prag. Den reducerede sagsmængde medførte behov for nedskæringer i indklagedes alarmcentral i København, hvor der på daværende tidspunkt var ansat 15 medarbejdere.

Indklagede besluttede derfor den 20. august 2010 at opsige klager og en anden medarbejder i alarmcentralen samt ikke at genbesætte en ledig stilling. Der blev således nedlagt tre fuldtidsstillinger.

Indklagede vurderede, at klager var blandt de medarbejdere i alarmcentralen, der bedst kunne undværes. Indklagede anfører, at klager i forhold til kriterierne professionalisme og indstilling til arbejdet ikke levede op til det ønskede niveau. Klager lå desuden et stykke under de øvrige medarbejderes niveau.

Indklagede oplyser i den forbindelse, at teamleder A flere gange havde påtalt over for klager, at hun forsømte tidsregistreringen, ligesom det var indskærpet over for klager, at nattevagterne skulle afholdes fra hendes bopæl, hvor indklagede havde stillet en sikker bredbåndsforbindelse til rådighed.

Klagers tidligere leder B havde desuden flere gange påtalt over for klager, at hun havde overtrådt retningslinierne for brug af facebook i arbejdstiden.

Indklagede henviser i øvrigt til, at beslutningen om at afskedige klager af organisatoriske grunde var truffet, før klager oplyste om graviditeten.

Beslutningen om at afskedige klager fremgik således af en tidsplan for opsigelsesproceduren, der blev oprettet af skade- og alarmchef C den 20. august 2010.

Skade- og alarmchefen oplyste ved e-mail af 23. august 2010, kl. 15.22, til indklagedes HR & Juraafdeling, at klager ville blive afskediget den 6. september 2010 som følge af de kommende ændringer i alarmcentralen.

Først ved e-mail af 23. august 2010, kl. 22.55, oplyste klager teamleder A om graviditeten.

Indklagede afviser, at ledelsesgruppen var bekendt med, at klager i foråret 2010 var indlagt på hospitalet på grund af en abort. Indklagede henviser i den forbindelse til, at klager i sms af 6. april 2010 til teamleder D havde oplyst, at hun var indlagt på grund af nyresten. Heller ikke klagers nærmeste ledere A og C havde fået oplysning om, at indlæggelsen i foråret 2010 skyldtes en abort.

Uanset om indklagede havde kendt til aborten, medfører det ikke, at indklagede var bekendt med graviditeten, da beslutningen om at afskedige klager blev truffet den 20. august 2010.

Indklagede har ingen erindring om, at klager i slutningen af juli eller begyndelsen af august 2010 skulle have vist tegn på graviditet i form af kvalme og ved at kaste op på arbejdet. Sådanne episoder ville i øvrigt efter indklagedes opfattelse kunne være tegn på såvel influenza, maveproblemer som på graviditet.

Indklagede var heller ikke bekendt med, hvad klager havde skrevet på sin facebook-profil, ligesom indklagede afviser, at der skulle være oprettet en "graviditetsliste" med klagers navn. Indklagede afviser også, at rygtet om klagers graviditet skulle være spredt på arbejdspladsen i juli/august 2010.

Indklagede afviser ligeledes, at klager den 17. august 2010 havde oplyst teamleder A om graviditeten. A havde heller ikke spurgt klager herom. Det er indklagedes opfattelse, at klagers e-mail af 23. august 2010 efter sin ordlyd fremstår som den første orientering om klagers graviditet.

Indklagede afviser, at der tidligere havde været drøftelser om klagers graviditet. Indklagede henviser i den forbindelse til, at klager var sygemeldt den 16. og den 17. august 2010, hvilket kan dokumenteres af de elektroniske registreringer.

Der er heller ikke rigtigt, at klagers veninde skulle have oplyst teamleder A om klagers graviditet. A har erklæret, at han ikke har haft en sådan samtale med klagers veninde.

Indklagede finder i øvrigt, at det set i lyset af klagers e-mail af 23. august 2010 til A forekommer meget lidt sandsynligt, at klagers veninde i den helt indledende fase af graviditeten skulle have oplyst A herom flere uger inden, at klager havde fået bekræftet graviditeten hos sin læge.

For så vidt angår spørgsmålet om omplaceringspligt havde indklagede overvejet, om det var muligt at tilbyde klager en anden stilling i organisationen. Dette var imidlertid ikke muligt, da der ikke var relevante stillinger til rådighed.

Indklagede var ikke forpligtet til at varetage en eventuel videregående omplaceringspligt, da man ikke var bekendt med graviditeten, da man besluttede at afskedige klager.

Indklagede henviser i den forbindelse til, at der hverken i lovgivningen eller praksis er støtte for at antage, at indklagede skulle være forpligtet til at afskedige en anden medarbejder for at kunne tilbyde dennes stilling til klager, da man efter beslutningen om at opsige klager, men før selve opsigelsen, fik oplysning om, at klager var gravid. Den manglende omplacering af klager kan således ikke anses for at være en selvstændig overtrædelse af ligebehandlingsloven.

For så vidt angår fastansættelsen af de to mandlige "ferieafløsere", var der tale om medarbejdere i tidsbegrænsede stillinger, som var blevet fastansat i alarmcentralen før beslutningen om, at de tungeste medicinske sager skulle behandles i alarmcentralen i Prag. De pågældende medarbejdere havde erfaring fra andre alarmcentraler og var fagligt meget kompetente.

Indklagede afviser, at en eventuel godtgørelse skal udgøre et højere beløb end ni måneders løn, da klager ikke har dokumenteret, at det var afskedigelsen, der medførte alvorlige komplikationer for klager og hendes to børn.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Det er ubestridt, at klager var gravid, da hun den 6. september 2010 blev afskediget fra stillingen som skadekonsulent hos indklagede som følge af organisatoriske nedskæringer i alarmcentralen.

Indklagede havde angiveligt truffet beslutningen om at opsige klager den 20. august 2010, det vil sige inden klager i e-mail af 23. august 2010 oplyste sin teamleder om, at hun havde været til læge og fået bekræftet graviditeten. Det må på baggrund af parternes bemærkninger anses for at være uklart, om indklagede forud for den 20. august 2010 havde kendskab til, at klager kunne være gravid.

Der var efter det oplyste 15 andre medarbejdere i alarmcentralen, og der blev afskediget to personer, herunder klager, i forbindelse med de organisatoriske nedskæringer i alarmcentralen, og en ledig stilling blev ikke genbesat.

Indklagede har efterfølgende begrundet afskedigelsen med, at klager var blandt de to medarbejdere i alarmcentralen, der bedst kunne undværes, da hun lå under niveauet i forhold til kriterierne professionalisme og indstilling til arbejdet, og da der tidligere var påtalt problemer i forhold til klagers tidsregistrering og overholdelse af pligten til at udføre nattevagterne fra bopælen.

Nævnet finder heller ikke, at indklagede i tilstrækkeligt omfang har godtgjort, at der var afgørende saglige grunde til netop at afskedige klager frem for en af de øvrige medarbejdere i alarmcentralen. Det er indgået i nævnets vurdering, at det tidligere var påtalt over for klager, at der var problemer i forhold til tidsregistrering og afholdelse af nattevagter, men indklagede har ikke godtgjort, at klager ikke efterfølgende har overholdt proceduren for tidsregistrering m.v., eller at de øvrige medarbejdere var bedre egnet til at varetage arbejdet i alarmcentralen fremover.

Indklagede har således ikke løftet bevisbyrden for, at klagers graviditet ikke har været helt eller delvist årsag til afskedigelsen.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 340.000 kr. svarende til omkring ni måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde, lønnens størrelse og det i øvrigt oplyste i sagen.

Nævnet finder ikke, at der er tale om særlige omstændigheder, der kan begrunde en højere godtgørelse.

Indklagede skal herefter betale 340.000 kr. til klager med procesrente fra den 24. februar 2012, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.