Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

En gravid socialpædagog med afskediget fra sin stilling som pædagogisk medarbejder på et bosted for unge. Klager og indklagede havde i prøvetiden haft samtaler om problemer i forbindelse med klagers varetagelse af funktionen som kontaktperson for de unge. Samtalerne gav dog ikke indklagede anledning til at opsige ansættelsesforholdet inden prøvetidens udløb den 15. november 2011. Klager meddelte i begyndelsen af januar 2012, at hun var gravid. Klager fik efterfølgende en påtale og blev afskediget med den begrundelse, at hun ikke levede op til indklagedes forventninger for at kunne bestride funktionen som kontaktperson for de unge. Nævnet fandt på den baggrund, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af klager hverken helt eller delvist var begrundet i graviditeten. KLager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 200.000 kr. svarende til seks måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling i forbindelse med, at en gravid socialpædagog blev afskediget fra sin stilling som pædagogisk medarbejder på et bosted for unge.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra stillingen som pædagogisk medarbejder hos indklagede.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 200.000 kr. med procesrente fra den 6. marts 2012, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev 15. maj 2011 ansat som pædagogisk medarbejder hos indklagede, der består af en række bosteder, der er godkendt som opholdssteder. Det fremgik af ansættelsesaftalen, at arbejdet fortrinsvis skulle udføres i bostedet, og at der i særlige tilfælde skulle arbejdes på turprojekter.

Ansættelsesaftalen blev suppleret med "Arbejds- og funktionsbeskrivelse for Kontaktperson", hvor af blandt andet fremgik, at:

" Som Kontaktperson forventes det at du:

- Er fuldt bekendt med beskrivelsen af Bo-selv projektet i sit fulde indhold.

- Opbygger en relation til eleven, der sikrer en tillid, hvor elevens behov og ønsker bliver det definerede udgangspunkt ift overgivelse af ansvar og kompetencer.

- Er superviserbar i forhold til din funktion, såvel fagligt som personligt.

- Arbejder engageret, aktivt og målrettet med at udføre og formidle projektets idégrundlag, ånd og struktur.

- Arbejder med respekt og ærlighed i forhold til eleven.

- Har det overordnede ansvar, for at udføre og følge op på de opgaver, jf Bo-Selv tjekliste vedr "kontaktpersonens opgaver ved indflytning af en elev,", der er vedlagt arbejds- og funktionsbeskrivelsen.

- Har overblik og evne til at vurdere den enkelte elevs ressourcer og kompetencer og ud fra dette, gennem udformning af mål, metodik og handleplan, tilgodeser og fremmer elevens optimale udviklingsmuligheder.

- Deltager i elevernes husmøder, i [ ] teammøder, i Bo-Selvs medarbejdermøder - samt i status - og andre relevante møder omkring eleven.

- Har det overordnede ansvar for i samarbejde med eleven at holde kontakt til og samarbejde med skole, praktik og/eller arbejde.

- Har ansvar for at hjælpe eleven med forældre og familiesamarbejdet, så eleven bevarer bedst muligt netværk.

- Tilrettelægger og udfører dit arbejde så aftalte tidsterminer overholdes, samt at kvaliteten af arbejdet lever op til projektets overordnede mål og standard."

Det første seks måneder af ansættelsesforholdet var prøvetid, hvor hver af parterne kunne opsige ansættelsesforholdet med 14 dages varsel.

Indklagede har fremlagt et notatblad, hvor der under overskriften "Notat blad [klager] - samarbejdsproblemer" blandt andet er anført følgende:

"3/8-11

[Klager] fortæller, at hun har det rigtig svært med de unge, og hun oplever, at de er svære at få relation til.

Leder [X] giver [klager] sparring . . .

Notat fra pædagogisk dag, den 27/8-11

. . .

12/9-11

[Klager] fortæller, at hun stadig har det svært, hun har bl a haft en situation med ung [A], hvor hun synes, at han var meget grænseoverskridende.

[X] fortæller [klager], at hun skal glide af på de situationer, hun har svært ved og lade sin kollega overtage.

[Klager] opfordres også til at referere til Leder [X] . . .

28/10-11

Medarbejder XX, har henvendt sig til Leder [X], da han har oplevet samarbejdsproblemer med [klager] på vagt d. 28/10-11.

XX føler, at [klager] konstant stiller spørgsmål ved hans beslutninger og hans kompetence til at tage dem.

. . .

[Klager] føler sig forurettet og Leder [X] får en snak med [klager], hvor det bliver pointeret, at hun skal prøve at lade være med at tage de kampe, hun ikke kan vinde med de unge, dette for at undgå, at der opstå magtkampe, hvor [klager] igen må give op.

6/12-12

XX har haft en vagt med [klager], hvor [klager] igen føler sig forurettet over, at XX har taget en beslutning i en given situation.

. . .

9/12-11

Tilstede: Leder [X] og leder af kompetencecentret [Z]

Samtalen bliver taget med [klager] pba. at der havde været adskillige og meget uhensigtsmæssige episoder, hvor [klager] gik i kamp med vores unge. [Klager] får at vide, at det er nødvendigt, at hun åbner sig mere og viser villighed til at udvikle sig på det personlige plan, da hun har det meget svært med husets unge. [Klager] fortælles, at det virker, som om hun ikke er nærværende og, at hun mangler evne til at indleve sig i de unge.

. . .

19/12-11

[Klager] ringer til mig/Leder [X], og fortæller, at hun lige har haft en situation med ung P., hvor han havde været meget grænseoverskridende. Hun ved ikke lige, hvad hun skal gøre i givne situation. Leder [X] kommer med et par forslag, og hun skriver 30 min efter, at det virkede.

Samme aften har [klager] igen bragt sig ud i en situation, hvor hun står med P. og ikke ved, hvad hun skal gøre. Igen får hun et par forslag til, hvad hun kan gøre.

Hun skriver en sms, at hun kunne bruge det, og der var ro på igen.

Notat - 2/1-12

[Klager] informerer om, at hun er gravid og ca. 2 måneder henne.

[Klager] bliver informeret, om proceduren for gravide og at hun skal fortælle det til ungegruppen.

Notat - 30/1-12

[Klager] har ageret på en sådan måde, at hun har været skyld i en magtanvendelse på en ung, [ klager] kaldes ind til påtale, referat følger.

6/2-12

[Klager] kommer på arbejde og spreder en meget dårlig stemning i huset . . .

Leder [X] og [klager] taler samme aften om episoderne, herunder om muligheden for afspadsering. Dagen efter melder [klager] sig syg i 14 dage, og adspurgt hvorfor er svaret, at det har hendes læge rådet hende til.

6/2-12

Der afholdes et ledelsesmøde, hvor den endelige beslutning om opsigelse af [klager] tages. Beslutningen sker pba de fortløbende situationer, som nu har stået på i mere end et halvt år, og der lægges vægt på, at [klagers] måde at agere på nu har ført til optrapning af en konflikt, der har ført til magtanvendelse.

8/2-12

Leder [X] har erfaret, efter et møde med ungegruppen, at [klager] ikke har informeret de unge om at hun er gravid. Hun har kun nævnt det overfor en af de unge piger.

. . . 7

Klager modtog på møde den 2. februar 2012 en påtale, der er refereret således:

"[Klager] har haft gentagne episoder ift og med de unge, hvoraf flere har ført til samtaler. Desuden har der været indberetninger fra kollegaer omkring samarbejdsvanskeligheder. Episoderne er foregået gennem mere end et halvt år.

Aktuelt indkaldes [klager] derfor til samtale med den hensigt at give hende en påtale ift hendes ageren under en magtanvendelse på P. den 30/1-12.

[Klager] gøres opmærksom på, at det var meget uprofessionelt, som hun "agerede" i situationen. [Klager] havde muligheden for at trække sig fra situationen og lade en kollega tage over, men vælger at blive, og ved sin ageren er hun aktivt medvirkende til at forværre situationen og få episoden til at eskalere, da hun ikke giver P. nogen form for mulighed til at trække sig.

Det blev gjort klart, at [klager] skal lære, at det ikke altid er hende, der har ret, når der opstår situationer eller tages beslutninger, og det er vigtigt, at hun lærer at vurdere lignende situationer og bøje af, når situationen kræver det.

[Klager] gøres opmærksom på, at havde det ikke været for hendes to andre kollegaer, kunne situationen have fået helt andre og langt alvorligere konsekvenser.

[Klager] får den besked, at dette er absolut sidste chance for at få samarbejdet til at vise, at hun kan få det til at fungere ift både de unge og kollegaerne, ellers må vi opsige hende."

Ved brev af 14. februar 2012 blev klager opsagt til fratræden den 31. marts 2012.

Det fremgik af opsigelsen blandt andet:

"Vi har gennem de seneste måneder haft flere samtaler med dig, hvor vi har prøvet at afstemme vores forventninger til dit arbejde i forhold til en krævende målgruppe, som [ ] har. På sidste møde talte vi også om, at du var frustreret over vores målgruppe og følte dig presset. Da vi har forsøgt at give dig mange værktøjer til kunne agere som kontaktperson, og vi stadigvæk kan se, at der er svært for dig, må vi desværre konstatere, at du ikke har den personlige pondus, som vi anser som en nødvendighed ift vores meget krævende og sårbare målgruppe. Det har vist sig, at dette også gør det svært for dig at leve op til den opgave og de forventninger, det kræver, at være kontaktperson i [ ].

Vi ser os derfor beklageligvis nødsaget til at opsige dig i din stilling som kontaktperson pr. d.d., . . ."

Parternes bemærkninger

Klager ønsker at få konstateret, at afskedigelsen er i strid med ligebehandlingsloven. Klager ønsker at få tilkendt en godtgørelse.

Klager mener, at hun blev afskediget, så indklagede var fri for at tage hensyn til hendes graviditet, herunder i forhold til blandt andet slag fra udadreagerende unge.

For så vidt angår spørgsmålet om samarbejdsproblemer henviser klager til, at hun ikke bare sagde ja til de unge, men satte grænser og krav til dem. Klager fik tilbudt samtaler med lederen af kompetencecentret, da hun syntes, at det var svært at arbejde med en målgruppe, som hun ikke kendte til. Klager følte, at hun havde gode samtaler med lederen af kompetencecentret, men da hendes nærmeste leder begyndte at deltage i samtalerne, følte hun, at hun blev kontrolleret.

Klager erkender, at hun formentlig optrappede konflikten den 30. januar 2012, men afviser, at hun trængte den unge op i en krog. Den unge havde gennem den sidste måned været tiltagende truende over for klager. Den unge ville have sine lommepenge, men klager ville have, at han skulle ordne sit rengøringsområde først. Den unge kaldte herefter klager for en luder og sæk med videre, og han overskred klagers grænse, så hun var nødt til at skubbe ham væk fysisk, og han skubbede tilbage. Da klager skubbede igen, kom der en kollega og overtog situationen.

Da klager efterfølgende mødte den unge på gangen, truede han med at han ville smadre hende og nikke hende en skalle. Klager sagde, at nu måtte det være nok, og at han opførte sig som en møgunge. Den unge hidsede sig voldsomt op og hentede en skovl, som han kunne slå klager ned med. To af klagers kolleger fik bremset den unge og skærmet ham til værelset. Klager skrev sammen med de to kolleger en indberetning om magtanvendelse i forbindelse med konflikten med den unge.

Klager afviser, at hun ikke magtede at tage konflikten med den pågældende unge, men hun fik ikke mulighed herfor, da kollegerne valgte at tage over og skåne/skærme den unge.

Klager henviser videre til, at hun oplevede, at de unge brugte hende som syndebuk, selvom hun ikke var en del af konflikten, da de unge ikke ville tage konflikten med den nærmeste leder. Klager blev udsat for truende adfærd fra de unges side, og hun blev kaldt mange grimme ting. Klager havde udtrykt over for sin nærmeste leder og sine kolleger, at hun syntes, at det tangerede omsorgssvigt over for de unge, når hun som personale stod og så hjælpeløs til, mens de unge ødelagde deres eget liv med tiltagende misbrug af stoffer med videre.

Klager fik først, da hun sad i mødet den 2. februar 2012 at vide, at der var tale om en tjenstlig samtale. Klager modtog ikke et referat af samtalen. Hun afviser, at hun havde sagt, at hun var træt af målgruppen, men hun havde sagt, at hun var træt af konstant at blive truet af de unge.

Det er klagers opfattelse, at hun under det meste af ansættelsen var det sorte får hos de unge, der mobbede hende. Der blev ikke skredet ind over for de unge, selvom klager havde søgt om supervision og hjælp og støtte fra lederen. Klager fik heller ikke opbakning, efter at hun havde anmeldt en ung, der ville nikke hende en skalle, men måtte selv spørge om kollegers og leders opbakning på et personalemøde.

Klager henviser videre til, at hun i efteråret havde givet udtryk for, at hun var slidt, og at hun gerne ville flyttes til et andet hus, men der skete ikke rigtig noget. Hun havde også løbende udtrykt ønske om flere værktøjer til at tackle de unge, men hun fik at vide, at det måtte hun selv klare.

Klager afviser, at hun var gjort bekendt med indberetningerne fra kolleger. Klager havde flere gange udmeldt over for kolleger, at hun ikke var enig i deres valg i konkrete situationer, men at de måtte træffe den beslutning, som de følte var rigtig for dem. Klager har også oplevet en kollega gå imod en aftale, som klager havde lavet med den unge. Hun gav udtryk for,at dette måtte være kollegaens valg, når denne var på arbejde, men at hun ikke var enig.

Klager kan i øvrigt ikke forstå, at hun blev godkendt efter prøvetiden på seks måneder, når der tilsyneladende ikke havde været andet end problemer i løbet af hendes ansættelse.

Klager afviser, at hun havde en samtale med sin leder om procedurer for gravide medarbejdere. Ifølge indklagedes procedurer må gravide ikke være på vagt alene, men det var klager flere gange også om natten.

Klager afviser, at hun kun havde orienteret en af de unge om sin graviditet, hun havde orienteret tre af de unge, men bevidst undladt at orientere to unge mænd, der ofte var truende over for hende.

Indklagede afviser, at afskedigelsen af klager er i strid med ligebehandlingsloven.

Indklagede henviser til, at klager havde fået mange anvisninger og meget sparring gennem hele ansættelsesperioden, hvilket fremgår af de notater, som indklagede har fremlagt. Indklagede havde flere korrigerende samtaler med klager allerede inden graviditeten.

Indklagede henviser i den forbindelse særligt til samtalen den 9. december 2011 om, at klager hele tiden gik i kamp med stedets unge. Klager talte og agerede, så hun virkede provokerende på de unge. Hun gik i offensiv og startede og gik ind i diskussioner med de unge på en personlig og uprofessionel måde. Dette var ikke hensigtsmæssigt, da der er tale om en meget sårbar og stærkt skadet gruppe af unge.

Det er indklagedes opfattelse, at forløbet og notaterne klart indikerer, at klager ikke levede op til de forventninger, som fremgik af medarbejderprofilen for, at man som medarbejder kunne arbejde med målgruppen.

Indklagede finder det ikke rimeligt at skulle beholde en medarbejder, der gennem længere tid havde vist, at hun ikke kunne magte og håndtere målgruppen, og dermed gav kollegerne unødige problemer ved at optrappe konflikterne med de unge. At beholde en sådan medarbejder for at undgå en klage over forskelsbehandling vil efter indklagedes opfattelse være særdeles uansvarligt og uetisk overfor såvel kolleger som de unge mennesker, der er i indklagedes varetægt.

Indklagede henviser særligt til en konflikt den 30. januar 2012, som førte til magtanvendelse. Klager havde optrappet konflikten, hvor hun havde trængt den unge op i en krog og blandt andet kaldt ham en møgunge. Dette var ikke en forsvarlig pædagogisk tilgang, og klager havde derfor den 2. februar 2012 modtaget en mundtlig påtale, som efterfølgende blev sendt til hende.

Indklagede afviser på denne baggrund, at afskedigelsen havde med klagers graviditet at gøre. Klager havde ikke trods samtaler og sparring formået at ændre og opkvalificere sin adfærd og professionelle tilgang til de unge. Beslutningen om at afskedige klager, skyldtes alene, at bægeret nu var fyldt, og at klagers manglende evne til at agere hensigtsmæssigt havde ført til magtanvendelse på en af de unge. Magtanvendelsen måtte foretages af en kollega, da klager ikke selv havde kompetencer til at afslutte konflikten. Indklagede kunne som ledelse ikke forsvare, at en medarbejder ved sin væremåde, eller mangel på samme, igangsatte situationer, som bragte både de unge og kolleger i fare.

Opsigelsen blev skrevet den 14. februar 2012, hvor klager var sygemeldt, og den blev udleveret til hende, efter at hun havde raskmeldt sig.

Indklagede henviser i øvrigt til, at man laver APV for gravide, når medarbejderen har været ansat i omkring 10 måneder. Indklagede har heller ikke økonomiske grunde til at opsige en gravid medarbejder, da man får tilskud fra barselsfonden.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Klager var gravid, da hun blev opsagt fra stillingen som pædagogisk medarbejder på bostedet for unge.

Klager og indklagede havde i prøvetiden for ansættelsesforholdet nogle samtaler om problemer i forbindelse med klagers varetagelse af funktionen som kontaktperson for de unge. Samtalerne gav dog ikke indklagede anledning til at opsige ansættelsesforholdet inden prøvetidens udløb den 15. november 2011. Også i december 2011 var der samtale med klager om problemer i hendes forhold til de unge.

Klager meddelte i begyndelsen af januar 2012, at hun var gravid, og først derefter fandt indklagede anledning til at lade en episode føre til påtale. Klager blev efterfølgende afskediget med den begrundelse, at hun ikke levede op til indklagedes forventninger for at kunne bestride funktionen som kontaktperson for de unge.

Ligebehandlingsnævnet finder på denne baggrund, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af klager hverken helt eller delvist var begrundet i graviditeten.

Indklagede har derfor overtrådt ligebehandlingsloven i forbindelse med at klager blev afskediget.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 200.000 kr. svarende til omkring seks måneder løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde, lønnens størrelse og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 200.000 kr. til klager med procesrente fra den 6. marts 2012, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.