Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - ej medhold

En fysioterapeut blev opsagt under afholdelse af barselorlov. Nævnet lagde til grund, at indklagede på grund af økonomiske forhold var nødsaget til at afskedige et større antal medarbejdere, herunder en fysioterapeut ud af en gruppe på fire fysioterapeuter. Indklagede havde beskrevet, at indklagede forud for beslutningen om afskedigelse havde foretaget en konkret vurdering af klagers kvalifikationer i forhold til de øvrige fysioterapeuters kvalifikationer og de opgaver, der skulle løses fremover hos indklagede. Nævnet fandt, at indklagede herved havde godtgjort, at afskedigelsen af klager ikke helt eller delvist var begrundet i hendes barselorlov. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager under afholdelse af barselorlov blev opsagt fra sit job som fysioterapeut.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev opsagt under sin barselorlov.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. juli 2006 ansat som fysioterapeut hos indklagede.

Klager blev den 15. november 2010 sygemeldt i forbindelse med sin graviditet. Den 26. januar 2011 overgik hun til graviditetsorlov. Klager fødte den 22. marts 2011 og holdt barsel- og forældreorlov frem til midten af februar 2012.

Den 11. oktober 2011 sendte indklagede en høringsskrivelse til klager, hvoraf det fremgik, at de påtænkte at opsige hende. Som begrundelse for den påtænkte opsigelse var angivet

"akut nødvendig tilpasning af arbejdsstyrken som følge af varsling af manglende finansiering af driften".

Der henvises i høringsskrivelsen som begrundelse herfor til et brev fra region X fra september 2011, hvorfra det citeres, at

"Fritvalgsrammen på 74,3 mio. kr. i 2011 er således opbrugt, og som Region [navn] tidligere har orienteret [indklagede] om, vil de 5 regioner derfor ikke længere honorere undersøgelser og behandlinger af patienter på [indklagedes navn] i 2011."

Som konsekvens af dette, blev det besluttet at lukke nogle afdelinger, hvilket indebar, at der samlet set skulle afskediges ca. 100 medarbejdere pr. 1. november 2011.

Det fremgår også af høringsskrivelsen, hvilke kriterier indklagede har inddraget ved vurderingen af hvilke medarbejdere der skulle afskediges. Der blev lagt vægt på medarbejdernes anciennitet og erfaring, individuelle kvalifikationer, fleksibilitet, omstillingsparathed og samarbejdsevne set i forhold til de opgaver indklagede skulle løse fremover.

Det hedder videre i høringsskrivelsen, at

"Der er således ved indstillingen til opsigelse lagt et ledelsesmæssigt skøn, som i forhold til dig har taget udgangspunkt i en vurdering af erfaring, individuelle kvalifikationer indenfor specialerne Cognitiv Miljøterapi og Rehabilitering samt fleksibilitet og omstillingsparathed.

Dine individuelle kvalifikationer i.f.t. mestring af forventede fremtidige fysioterapeutiske arbejdsopgaver på [indklagede], hvor cognitiv miljøterpi til behandling af patienter med PNES og Rehabilitering af epilepsipatienter er afgørende interventionselementer i afdelingens drift.

PNES : Mindre dokumenterede teoretiske/praktiske kvalifikationer med cognitiv miljøterapi. Kollega E og D er midtvejs i 1 årig cognitiv miljøterapeutisk uddannelse og har erhvervet indgående erfaring gennem praktisk arbejde på psykoterapeutisk afdeling igennem ¾ år. Kollega D har endvidere dokumenteret erfaring med sammenligneligt koncept fra anden ansættelse.

Rehabilitering: Mindre dokumenterede teoretiske/praktiske kvalifikationer som baggrund for optimal mestring af opgaver i.h.t. BØR-forløbet for rehabilitering af epilepsipatienter på [indklagede]. Kollega A og B har gennemført diplom modul "Rehabilitering" og de har som kollega F,C,E oparbejdet indgående praktisk erfaring gennem 1 år.

Dit erfaringsgrundlag.

Under din ansættelse har en væsentlig del af dine arbejdsopgaver og dermed dit erfaringsgrundlag været placeret i Langtidsområdets afdelinger. I takt med at denne patientgruppes antal er vigende, vil den fysioterapeutiske funktion forsvinde for Langtidsområdets vedkommende. Jeg vurderer, at det højeste kompetenceniveau i behandlingerne på fremtidige korttidsafdelinger vil kunne opnås ved at gøre brug af kollega E,A,C,B,D, og F, som alle har en længerevarende relevant erfaring.

Din fleksibilitet og omstillingsparathed.

Jeg vurderer, at du har et meget stort behov for forudsigelighed, fast struktur og planlægning af dine arbejdsopgaver, med et affødt problem heraf, som ikke udnytter de til en hver tid tilgængelige ressourcer optimalt. Dette behov kommer ikke til udtryk i samme grad hos de øvrige kollegaer i afdelingen. I den fremtidige drift forudses kravet til omstillingsparathed og fleksibilitet at være væsentligt øget, hvilket jeg vurderer, at du vil skulle bruge flest ressourcer på at efterkomme."

Klager fremsendte herefter et høringssvar til indklagede, hvori hun gjorde opmærksom på, at de økonomiske oplysninger i afskedigelsesbrevet ikke var korrekte, da der den 10. oktober 2011 blev underskrevet en driftsoverenskomst med Region X på 10 mio. kr. Herudover forholdt klager sig til høringsskrivelsens vurdering af hende.

Hun oplyste, at hun havde fungeret som sekundær fysioterapeut på pilotprojektet af PNES, og da forløbene startede permanent. Hun var derfor forundret over, at hun ikke skulle være kvalificeret til at arbejde med denne patientgruppe fremover. Hun gjorde desuden opmærksom på, at det var naturligt, at to af hendes kolleger havde opnået mere erfaring, inden for dette område inden for det sidste års tid, da klager havde været sygemeldt på grund af bækkenproblemer i forbindelse med sin graviditet og efterfølgende havde holdt barselorlov. Klager oplyste, at det samme gjorde sig gældende i forhold til rehabiliteringspatienterne, hvor hun forud for sin sygemelding/barsel havde været på lige fod med alle andre kolleger.

Klager oplyste i høringsskrivelsen også, at hun var ansvarlig for den største langtidsafdeling hos indklagede, men at fysioterapien altid har fordelt arbejdsområderne på langtidsområdet imellem sig, da det var her, de tunge patienter var. Hun stillede sig derfor uforstående overfor, at hun skulle være den, der arbejdede mest med området. Klager oplyser også, at hun under sin ansættelse hos indklagede havde været ansvarlig for alle korttidsafdelinger i kortere eller længere tid. Hun mente derfor, at hendes erfaring på korttidsområdet var meget bred og alsidig. Hun var inden sin sygemelding ansvarlig for to korttidsafdelinger.

Endelig oplyste klager i svaret på høringsskrivelsen, at hun ikke kunne fungere hos indklagede, hvis det var sandt, at hun havde et stort behov for forudsigelighed, fast struktur og planlægning af arbejdsopgaver, da hverdagen med patientarbejde var meget uforudsigelig. Klager mente derfor, at vurderingen af hendes omstillingsparathed skyldtes, at hendes leder, ca. 2 år forud for klagers fratræden, fremlagde et program i forbindelse med rehabiliteringsforløbene, hvori der skulle være mulighed for behandling mellem kl. 18-23. Det kunne ikke oplyses, hvor ofte dette kunne komme på tale, eller i hvor god tid det ville blive varslet. Det var dog en klar forventning, at alle i gruppen ville kunne træde til med næsten øjeblikkelig varsel. Som den eneste i gruppen gav klager udtryk for, at hun ikke kunne forene sådanne arbejdsvilkår med et familieliv, og hun blev taget af rehabiliteringsforløbene. Hun har alligevel været en del af forløbene som alle andre fysioterapeuter, og der er endnu ingen, der har arbejdet i det omtalte tidsrum.

Klager blev endeligt opsagt ved brev af 28. oktober 2011. I opsigelsesskrivelsen indgik en udtalelse fra klagers afdelingsleder i forhold til de oplysninger, klager var fremkommet med i sit høringssvar.

Det fremgik heraf blandt andet, at det er rigtigt, at klager deltog i pilotprojektet i forhold til PNES som sekundær terapeut i en del af 2010, men at hun ikke havde været i fremmøde og dermed ikke havde opnået nogen form for erfaring fra den 15. november 2010 og frem til opsigelsen. Afdelingslederen gav udtryk for, at dette anskueliggør, at klager ikke har opnået samme kvalifikationer, som de terapeuter, der udover den teoretiske uddannelse også havde opnået et meget solidt erfaringsmæssigt fundament, da patientmængden har været af en ganske anden tyngde i den "rigtige" afdeling i forhold til pilotprojektet. I pilotprojektet var der ikke tale om egentlig cognitiv miljøterapeutisk behandling, idet den fysioterapeutiske intervention foregik mere løsrevet fra den øvrige tværfaglige indsats. De nuværende terapeuter i funktionen indgår i et meget tæt tværfagligt miljøterapeutisk koncept, som klager ikke har erfaring med, og som afdelingslederen vurderede, at hun ikke bestred kompetencerne til.

I forhold til arbejdet med rehabilitering havde afdelingslederen ingen bemærkninger til klagers beskrivelse.

Afdelingslederen anførte videre, at klager ganske rigtigt også havde varetaget behandlinger på korttidsafdelingerne, men hun fastholdt, at de nævnte kolleger havde højere kompetenceniveau.

Afdelingslederen oplyste desuden, at den episode klager nævnte vedrørende omstillingsparathed ikke havde været inddraget i hendes vurdering, men at den meget godt beskrev, hvilken grad af kontrol og forudsigelighed der var nødvendig for hende. Hun oplyste, at det var nødvendigt for optimal ressourceudnyttelse at have en medarbejdergruppe, hvor fleksibilitet var fremherskende.

Endelig er det oplyst i opsigelsesskrivelsen, at den indgåede driftsoverenskomst med Region X ikke gav finansiering i et omfang, der kunne begrunde en ændret beslutning vedrørende de vedtagne besparelser.

Klager var den eneste fastansatte fysioterapeut, der blev opsagt. Der blev desuden opsagt en ergoterapeut.

Klagers fagforbund anmodede om forhandling i sagen. Der blev herefter afholdt et møde mellem forbundet og indklagede. Der kunne ikke på mødet opnås enighed om, hvorvidt opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven, eller om klager havde krav på en godtgørelse.

Klagers fagforbund sendte herefter en klage til Ligebehandlingsnævnet.

På opsigelsestidspunktet var der fire fastansatte fysioterapeuter, en tidsbegrænset barselvikar, fire ergoterapeuter og en ledende terapeut.

Der er fremlagt referater fra MUS-samtaler for 2006, 2008 og 2009.

I referatet for 2008 er angivet at:

"Samtalen afviklet i en rar atmosfære, hvor åbenhed og tillid er synlig. [navn] har angivet særdeles stor vilje til at varetage en ny og spændende rolle som tovholder for den faglige udvikling ved planlægning af klinikker. Falder helt i tråd med afdelingens/hospitalets vision og mål. Super dejligt med din energi og "drive", som er meget værdifuld for afdelingens drift."

I referatet for november 2009, som er den sidste MUS-samtale klager har deltaget i, er anført:

"Samtale afviklet i god, positiv og særdeles konstruktiv atmosfære. [navn] er gjort opmærksom på den store personlige udvikling, som hendes adfærd i dagligdagen afspejler. En højt værdsat medarbejder, som bidrager til fortsat udvikling af det tværfaglige samarbejde med pt. i centrum. [navn] udviser stor vilje/evne til fortsat udvikling; hendes ønsker imødekommes og hun imødekommer gensidigt et stort ønske fra mig om varetagelse af undervisningsopgave. Super fint og du kan regne med min fulde støtte."

I et notat af oktober 2011 benævnt "Grundlag for ledelsesmæssigt skøn ved indstilling til afskedigelse" er om klager anført følgende:

"H (fys): Barselsorlov

5 års ansættelse her. Erfaring indhentet ved 3 år 2 mdrs fremmøde.

Har haft mange opgaver på langtidsafd.

Har haft opgaver på korttidsafd. Forløbene af skiftende længde grundet tilbagemeldinger fra f.eks. voksenafd. Hvor personalet påpegede gentagne samarbejdsvanskeligheder med en adfærd præget af ufleksibilitet og en noget konfronterende kommunikationsform til led. Terapeut.

Dokumenterede 3 relevante interne kurser.

Behov for meget fast struktur og forudsigelighed for sin arbejdsdag."

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at opsigelsen af hende, mens hun afholdt forældreorlov, er i strid med ligebehandlingsloven. Hun ønsker en godtgørelse svarende til ni måneders løn.

Klager henviser til, at opsigelsen var begrundet i arbejdsmangel grundet økonomiske nedskæringer, men indklagede kunne have valgt at opsige flere andre medarbejdere frem for klager. Hun mener, at beslutningen om at opsige hende blandt flere mulige har været påvirket af hendes fravær på grund af graviditetsbetinget sygdom, graviditet og barsel.

Klager anfører, at det ikke fremgår af høringsskrivelsen eller opsigelsesskrivelsen, at klagers anciennitet er blevet vurderet i forhold til de øvrige ansatte. Klager har længere anciennitet end to andre fysioterapeuter i gruppen. Disse havde henholdsvis 1 år og 10 måneder og 2 år og 7 måneders anciennitet, mens klager på opsigelsestidspunktet havde over 5 års anciennitet. Der var desuden en ergoterapeut med væsentlig kortere anciennitet end klager.

Klagers samarbejdsevner er heller ikke blevet vurderet i forhold til hendes kolleger.

Inden klager gik på barsel, opbyggede indklagede en ny afdeling med PNES patienter. Klager var sekundær fysioterapeut på dette projekt og hendes kollega var primær fysioterapeut. Begge fysioterapeuter arbejdede med patienterne, f.eks. med træning i motionscenter. Både klager og hendes kollega havde patienterne til individuel træning og konference. Kollegaen varetog som primær fysioterapeut på projektet dog dette arbejde i større udstrækning end klager.

Klager bestrider, at hun ikke skulle have eller kunne opnå kompetencer til behandling af PNES patienter.

Klager oplyser, at det er to ergoterapeuter, der har diplom i rehabilitering, og at ingen af de fysioterapeuter, der er ansat i gruppen, har et sådant diplom.

Klager oplyser også, at langtidsområdet er patienter, der har boet på hospitalet i mange år. Det er tunge hjerneskadede patienter. Det er korrekt, at der ikke er samme tilgang af langtidssyge. Klager vurderer imidlertid, at der er arbejdsopgaver svarende til knapt en fuldtidsstilling. Der er tre langtidsafdelinger hos indklagede. Klager var ansvarlig for den største af afdelingerne. Selv om hun var ansvarlig, blev opgaverne med disse patienter delt lige mellem fysioterapeuterne. Klager har mindst lige så meget erfaring fra korttidsområdet og har også været på børne- og ungdomsområdet.

Det er klagers opfattelse, at indklagede ved vurderingen af klager overfor hendes kolleger kun kan have taget hensyn til hendes arbejde forud for, at hun blev sygemeldt og gik på orlov, hvor der ved vurderingen af kollegerne har været lagt vægt på deres kontinuerlige og aktuelle arbejdsindsats. Særligt vedrørende vurderingen af klagers erfaring med behandling af PNES- og rehabiliteringspatienter er der lagt afgørende vægt på, at klager ikke har fået erfaring med behandling af disse patienter under sin orlov.

Klager oplyser, at det ikke er korrekt, at hun kun har gennemført tre dokumenterede interne kurser. Hun har gennemført fem samt en del obligatoriske kurser. Årsagen til, at hun ikke har været på flere kurser, er, at det ikke har været muligt i forhold til den vurderede arbejdsbyrde i fysioterapigruppen. Gruppen har således altid fået at vide, at de selv skulle vurdere, hvem der tog kurser, og at alle skulle være enige i gruppen, før man meldte sig på. Klager har prioriteret sine kollegers arbejdsbyrde højere end kurser og har løbende talt med den ledende terapeut om dette, hvilket hun har støttet op om, da det har været en nødvendighed for den daglige drift.

Klager bemærker, at indklagede nu lægger betydelig vægt på subjektive forhold vedrørende samarbejdsrelationer og samarbejdsevner. Forhold som ikke tidligere har været nævnt, og som ikke er dokumenteret.

Referaterne fra MUS-samtalerne for 2006, 2008 og 2009, ses ikke at berøre disse forhold. Samtalerne er afholdt med den ledende terapeut, som efterfølgende har vurderet klager i forbindelse med opsigelsen.

Klager finder det mærkværdigt, at indklagede skelner mellem ansættelsestid og fremmøde, hvilket hun mener er bevis på, at indklagede bruger hendes to barsler imod hende. Hun er af den opfattelse, at det er urealistisk, at den opførsel, indklagede beskriver, kunne have fundet sted uden på noget tidspunkt, at have medført samtaler, advarsler eller afskedigelse.

Hun er uforstående overfor påstanden om, at hun skulle være en dårlig samarbejdspartner både i forhold til andre faggrupper, men også i terapigruppen. Hvis dette var sandt, kan hun ikke forstå, at den ledende terapeut gentagne gange har rost hende for at turde tage hånd om konflikter og italesætte dårlig kommunikation i gruppen. Hvis den ledende terapeut opfatter hende som beskrevet, forstår hun ikke, at disse samarbejdsvanskeligheder aldrig er drøftet ved de årlige MUS-samtaler, hvor klager tværtimod er blevet rost for godt samarbejde og har fået at vide, at der udelukkende var positive tilbagemeldinger fra samtlige afdelinger, og at den ledende terapeut vurderede hende som værende en kompetent og værdsat kollega.

I klagers tid hos indklagede har hun både opkvalificeret samarbejdet på ungdomsafdelingen samt femdøgnsafdelingen, hvor hun i fornuftig dialog med personalet har gennemført, at fysioterapeuten deltager i de ugentlige konferencer, hvilket ikke var aktuelt, inden hun overtog ansvaret for de nævnte afdelinger. Dette har været et kæmpe løft af det tværfaglige samarbejde.

Indklagede gør gældende, at opsigelsen af klager hverken direkte eller indirekte var begrundet i hendes graviditet og barsel.

De henviser til, at opsigelsen udelukkende var begrundet i akut nødvendige tilpasninger af arbejdsstyrken som følge af varsling af manglende finansiering af driften.

Indklagede oplyser, at det blev vurderet, at det var nødvendigt at opsige en ergoterapeut og en fysioterapeut. Desuden blev to ergoterapeuter og en fysioterapeut reduceret i ugentlig arbejdstid.

De opgaver, indklagede fremover skal løse, vil i stigende grad kræve undersøgelse og behandling af ergoterapifaglig karakter.

På langtidsområdet vil der ske en udfasning af behovet for fysioterapeutisk intervention i takt med, at patienterne afgår ved døden. De beboere, der efterfølgende må forventes at flytte ind, vil ikke blive indlagt under hos-pitalsloven, men vil blive sociale klienter, som vil modtage fysioterapeutiske ydelser i primærsektoren. Derimod vil der fortsat være inkluderet ergoterapeutiske ydelser i tilbuddet til disse klienter. Rehabilitering af voksne med epilepsi, hvor mestring og deltagelse i hverdagslivets aktiviteter er i fokus, skønnes at ville kræve ergoterapeutisk intervention i langt større grad end fysioterapeutisk. På afdelingen for cognitiv miljøterapi, hvor behandling af PNES patienter finder sted, er behovet for ergoterapeutisk og fysioterapeutisk intervention 6:1.

På baggrund af arbejdsopgaverne og arbejdsfordelingen blandt ergoterapeuter og fysioterapeuter er det i forhold til denne klage kun relevant at se på grundlaget for det ledelsesmæssige skøn i forhold til afskedigelse i fysioterapigruppen, som bestod af fire medarbejdere.

Den ledende terapeut foretog forud for opsigelsen en grundig vurdering af medarbejdernes specialer, kompetencer og kurser/uddannelse.

Vurderingen af de enkelte ergo- og fysioterapeuter er fremlagt i sagen.

Det fremgår af notatet om grundlaget for det ledelsesmæssige skøn ved indstilling til afskedigelse, der er udarbejdet i oktober 2011 forud for opsigelsen, at klagers anciennitet har indgået i vurderingsgrundlaget.

Indklagede er ikke enig i klagers påstand om, at klager har deltaget i mere end tre kurser. De fastholder, at der er tale om tre interne kurser samt introduktion til et kursus.

Indklagede henviser til, at personalestyrelsen, i forbindelse med større afskedigelsesrunder, der er begrundet i driftsøkonomiske tilpasninger, har tilkendegivet, at det ikke er formålstjenligt, af hensyn til de afskedigede, in extenso at beskrive mere negative personlige adfærdsmønstre f.eks. samarbejdsevner, fordi det alt andet lige helt overordnet er de driftsøkonomiske forhold, der begrunder opsigelsen. Indklagede har derfor i samtlige de gennemførte opsigelser forsøgt ikke at genere de opsagte mere end højst nødvendigt.

Indklagede oplyser, at klagers leder gennem klagers ansættelsestid gentagne gange har fået henvendelser fra forskellige afdelinger, hvor hendes meget kontante, ufleksible og påståelige kommunikationsform og ikke optimale respekt for og tillid til andres arbejde har været til stor irritation og hindring for optimalt samarbejde omkring den enkelte patient. F.eks. ønskede voksenafdelingen ikke længere klager tilknyttet deres patienter, da hun verbalt havde trådt over en medarbejders grænse for god skik og tone. I forbindelse med dette fandt der en uformel samtale sted mellem klager og klagers leder, hvor det i enighed blev aftalt, at hun fik opgaver på andre afdelinger. Der har også i terapeutgruppen været gentagne situationer, hvor klager har været impliceret i konflikter, som har været særdeles belastende for det psykiske arbejdsmiljø i terapien. Også her har problemet været en meget rigid væremåde/adfærd og manglende evne til at indgå kompromiser og se situationen fra andres side. Medarbejder E,F og G besad i langt højere grad evner til tværfagligt samarbejde og bidrog med en anderledes positiv tilgang til det psykiske arbejdsmiljø i terapigruppen.

Ovenstående har ikke givet anledning til tjenstlige samtaler eller advarsler, da problemerne er løst med omrokering og ændring af arbejdsopgaver.

Indklagede anser de ovennævnte problemstillinger som værende hindrende for, at klager vil kunne lære at varetage opgaver med cognitiv miljøterapi med optimal kvalitet, idet der helt grundlæggende er meget store krav til respekt for den tværfaglige indsats og tillid til andres arbejde. Varetagelse af funktionen som fysioterapeut i afdelingen for cognitiv miljøterapi kræver, at medarbejderen har gennemgået den 1-årige cognitive uddannelse. Denne uddannelse tilbydes kun en medarbejder, og den ledende terapeuts skøn har betydet, at kurset er givet til en medarbejder med meget stor interesse, evne og teoretisk fundament for arbejde med psykomotorisk fysioterapi. Selv om klager ikke havde været på barsel, var hun ikke kommet i betragtning til kurset.

Indklagede oplyser, at klagers arbejde som sekundær fysioterapeut på pilotprojektet ikke var udtryk for en egentlig cognitiv miljøterapeutisk behandling, og klager har derfor ikke opnået erfaring med det tværfaglige miljøterapeutiske koncept.

I forhold til klagers behov for kontrol og forudsigelighed oplyser indklagede, at klager har brugt uforholdsmæssig lang tid på at planlægge og lave skemaer. Når der i hverdagen er opstået behov for pludselige ændringer, så klager f.eks. har skullet rykke lidt på en ellers fast tid, har det affødt enten en vredladen eller opgivende attitude. Medarbejder E,F og G brugte mindre tid på planlægning og udviste større fleksibilitet. Når gruppen drøftede muligheder for at øge kvaliteten i patientbehandlingen, som nogle gange har berørt arbejde efter kl. 17.00, er klager straks fremkommet med negative udsagn om dette og har meldt klart ud, at hun ikke har ønsket at deltage.

Inden de nødvendige driftsmæssige tilpasninger, var der mulighed for at tage individuelle hensyn i forhold til planlægning og specielle ønsker. Den mulighed findes ikke længere. Der vil blive lagt vægt på omstillingsparathed og fleksibilitet for at løse de fremtidige arbejdsopgaver.

Indklagede oplyser, at ud af de fire fysioterapeuter var to på barsel, hvoraf den ene var klager. Den anden medarbejder på barselorlov havde dokumenteret 7 relevante interne kurser, opnået gennem 1 ¾ års ansættelse og erfaring med epilepsi. Medarbejderen havde desuden et års erfaring med rehabilitering og havde udført mange forskellige opgaver på forskellige korttidsafdelinger med særdeles positive tilbagemeldinger. Medarbejderen udviste stor evne og vilje til fleksibilitet, omstillingsparathed og samarbejde. En af fysioterapeuterne var tillidsrepræsentant og havde dermed tillidsmandsbeskyttelse, således at opsigelse kun kan begrundes i tvingende årsager. Pågældende, der havde ¾ års erfaring fra cognitiv miljøterapeutisk afdeling, var desuden i oktober 2011 halvvejs igennem cognitiv uddannelse og havde været primær terapeut på pilotprojektet. Desuden havde medarbejderen gennemgået eksterne kurser. Medarbejderen havde 11 års erfaring med epilepsi og et års erfaring med rehabilitering. Medarbejderen udviste store evner til fleksibilitet, omstillingsparathed og samarbejde. Den sidste fysioterapeut var primær fysioterapeut inden for børnebehandling og den eneste fysiterapeut i gruppen, der besad kompetencer til dækning af denne funktion, som har stor betydning for indklagedes fremtidige drift. Denne medarbejder havde dokumenteret 9 relevante kurser og havde 2 år og 8 måneders erfaring med epilepsi. Medarbejderen udviste stor evne og vilje til fleksibilitet, omstillingsparathed og samarbejde.

Indklagede vurderede at disse tre medarbejdere havde bedre kompetencer end klager.

Indklagede oplyser, at MUS-samtalerne ikke er brugt som tjenstlige samtaler eller til at påpege fejl og mangler. I stedet er MUS-samtalen brugt til at fokusere på det positive i forhold til samarbejdet. Som helhed var den ledende terapeut tilfreds med klager som medarbejder, men grundet de akut nødvendige tilpasninger af arbejdsstyrken, var indklagede nødt til at foretage et skøn i forhold til den samlede medarbejdergruppe. Sammenholdt med hele gruppen var klagers samlede kompetencer ikke på niveau med de øvrige medarbejderes.

På tidspunktet for opsigelsen var der ingen ledige stillinger som fysioterapeut hos indklagede, så der var ingen mulighed for omplacering. Indklagede valgte ikke at opsige en af de øvrige fysioterapeuter og omplacere klager til en anden stilling, da klager var den medarbejder, som afdelingen bedst kunne undvære i forhold til de fremtidige opgaver.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet eller barsel. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Ligebehandlingsnævnet har lagt til grund, at indklagede på grund af økonomiske forhold var nødsaget til at afskedige et større antal medarbejdere, herunder en fysioterapeut ud af en gruppe på fire fysioterapeuter.

Indklagede har i høringsskrivelsen beskrevet, at indklagede forud for beslutningen om afskedigelse har foretaget en konkret vurdering af klagers kvalifikationer i forhold til de øvrige fysioterapeuters kvalifikationer og de opgaver, der skulle løses fremover hos indklagede.

Nævnet finder, at indklagede herved har godtgjort, at afskedigelsen af klager ikke helt eller delvist var begrundet i hendes barselorlov.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.