Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - arbejdsvilkår - parts- og vidneforklaringer

En webmaster på barselorlov fik opsagt sin aftale om fri mobiltelefon med tre måneders varsel samt ændret sine arbejdsopgaver efter tilbagevenden fra orlov og hun blev efterfølgende afskediget. Nævnet lagde vægt på, at parterne ikke var enige om omfanget og indholdet af klagers arbejdsopgaver før og efter barselorloven. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager blev afskediget på grund af køn i forbindelse med, at hun vendte tilbage fra barselorlov, krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en webmaster på barselorlov fik opsagt sin aftale om fri mobiltelefon med tre måneders varsel, samt fik ændret sine arbejdsopgaver efter tilbagevenden fra orlov og efterfølgende blev afskediget.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager blev forskelsbehandlet på grund af køn i forbindelse med, at hun vendte tilbage fra barselorlov og efterfølgende blev afskediget, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager blev pr. 1. april 2009 ansat i den indklagede virksomhed.

Det fremgik af ansættelsesaftalen, at klager var ansat som webmaster, og at hendes stillingsbeskrivelse ville fremgå af særskilt bilag.

Det fremgik også af ansættelsesaftalen, at indklagede stillede mobiltelefon til rådighed for klager.

Klager holdt barselorlov fra den 8. juli 2011 til den 11. november 2011.

Den 30. september 2011 modtog klager under sin barselorlov en e-mail fra indklagede, hvoraf fremgik, at klager fra 1. januar 2012 selv skulle betale for brug af mobiltelefonen. Begrundelsen herfor var, at klagers telefonforbrug i denne måned igen var på et helt uacceptabelt niveau og langt over, hvad indklagede og klager havde aftalt den sidste måned. Indklagede havde derfor besluttet ikke længere at tilbyde klager mobiltelefon som en del af ansættelsen, men ville dog betale for de næste tre måneder. Indklagede forventede, at klagers telefonforbrug i de næste tre måneder ikke ville overstige omkring 600 kr.

Ved brev af 27. januar 2012 opsagde indklagede klager fra stillingen

som webmaster med tre måneders varsel til udgangen af april 2012.

Begrundelsen for opsigelsen var, at indklagede havde omstruktureret sit TECH team. Indklagede havde derfor afskaffet webmasterfunktionen og arbejdede alene med dedikerede udviklingsressourcer. Dette var sket for at opnå en højere produktivitet, time to market og bedre indtjening. Da klagers kompetencer ikke rakte til denne omstrukturering, havde indklagede fundet det nødvendigt at opsige hende.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsloven, da klagers stillingsindhold og titel blev ændret så væsentligt under barselorloven, at det er at sidestille med en afskedigelse.

Klager påstår derfor, at hun har krav på en godtgørelse svarende til 18 måneders løn, som minimum 660.000 kr.

Klager anfører, at hun ifølge ligebehandlingsloven havde ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke var mindre gunstige.

Klager henviser til, at hun var ansat som webmaster, hvilket også fremgik af hendes kontrakt. Da hun vendte tilbage fra barselorlov, fik hun besked på, at stillingen som webmaster var ophørt med at eksistere, og at hun nu skulle bestride en stilling som dedikeret udviklingsressource, også kaldet front end udvikler.

Indklagede havde således nedlagt klagers stilling, idet der ud af de 10 forskellige arbejdsopgaver, som hun bestred før barselorloven, reelt kun var 2-3 tilbage, da hun vendte tilbage til arbejdet efter endt orlov.

Klager mener, at dette var en væsentlig ændring af stillingen/stillings-indholdet, som skulle være varslet for at være gyldig, og som derfor kunne betragtes som en afskedigelse.

Klager afviser indklagedes nye forklaring om, at den ændring, der blev henvist til i opsigelsen, var, at indklagede havde bedt klager om at koncentrere sig om de opgaver, der lå i TECH teamet, og at der var tale om opgaver, som klager hele tiden havde haft i kraft af sin stilling. Dette er efter klagers opfattelse ikke korrekt, idet der i opsigelsen blev henvist til, at begrundelsen for opsigelsen var, at indklagede havde omstruktureret sit TECH team, herunder afskaffet webmasterfunktionen. Der blev i opsigelsen endvidere henvist til, at klagers kompetencer ikke rakte til omstruktureringen, og ikke til, at hun ikke leverede.

Klager henviser videre til, at indklagede i brev af 10. februar 2012 havde henvist til, at man gerne ville have, at klager blev på holdet, og at hun skulle anse opsigelsesperioden som en chance til at vise, at hun passede ind i et TECH team uden de nævnte administrative opgaver. Dette passer efter klagers opfattelse ikke med indklagedes nye forklaring.

Klager oplyser i øvrigt, at hun aldrig har fået den stillingsbeskrivelse, der var henvist til i ansættelsesaftalen.

Klager har beskrevet, at hendes arbejdsopgaver som webmaster før barselorloven bestod i ugentlige nyhedsmails (opsætning), udarbejdelse af landingssider, udarbejdelse af systemmails, ugentlig kampagne (opsætning/prissætning) og projektstyring på iPhone og Android projekt. Hun skulle desuden medvirke i udvikling af facebook-strategi, forestå håndtering samt vurdering og uddelegering af nye opståede projekter, udføre opgaver fra Frankrig (opgaver mellem stolene), og hun skulle være kategoriansvarlig for samt forestå projektstyring på NemId.

Efter barselorloven varetog klager fortsat opgaverne med ugentlige nyhedmails samt udarbejdelse af landingssider og systemmails. Dette skete som før orloven sammen med marketingsafdelingen.

Opgaverne med ugentlig kampagne, projektstyring på iPhone og Android projekt samt udvikling af facebook-strategi var overgået til marketingsafdelingen, mens håndtering med videre af nye projekter og opgaver fra Frankrig blev varetaget af indklagedes CEO. Opgaven som kategoriansvarlig var overtaget af kundeservice, og opgaven vedrørende NemId var et afsluttet projekt.

Klager havde et par samtaler med indklagede, hvor der ifølge klager blev talt om de ændrede arbejdsopgaver og de nye opgaver, som hun nu skulle tage sig af. Klager bestrider, at hun, som anført af indklagede, havde fået tre advarsler.

Klager mener i øvrigt ikke, at indklagede har dokumenteret, at hendes produktivitet var meget lav.

Beslutningen om at ændre stillingen blev taget under klagers barselorlov, og afskedigelsen fandt derfor reelt sted under barselorloven. Det påhviler derfor efter klagers opfattelse indklagede at godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet i hendes barselorlov.

Klager henviser også til, at indklagede ansatte to yngre mænd til at varetage den stilling, som klager officielt blev tildelt efter sin barselorlov.

Klager henviser videre til, at det ikke er dokumenteret, at indklagede havde henstillet, at klager skulle sætte sit mobilforbrug ned. Det er heller ikke dokumenteret, at klager havde et overforbrug, og at der var aftalt et maksimumforbrug.

Indklagedes beslutning om at fratage klager den betalte mobiltelefon var en væsentlig ændring, der kan betragtes som en afskedigelse under barsel. Selvom indklagede ikke meddelte, at klager kunne betragte sig som opsagt, hvis hun ikke kunne acceptere ændringen, ændrer det efter klagers opfattelse ikke ved den juridiske konsekvens af varslingen og ændringen af ansættelsesvilkårene.

Indklagede afviser, at klager blev udsat for forskelsbehandling og manglende ligebehandling i forbindelse med hendes tilbagevenden fra barselorlov og den efterfølgende afskedigelse.

Indklagede henviser til, at klager blev varslet om fratagelse af mobiltelefonen på grund af et ekstraordinært højt forbrug efter en virkningsløs henstilling om at sætte forbruget ned. Der var tale om overforbrug vedrørende tiden, fra klager gik fra med sygdom før barslen, samt under selve barselorloven.

Indklagede henviser videre til, at klager både før og efter sin barselorlov var ansat i virksomhedens TECH afdeling, der arbejder med alle it og teknisk relaterede opgaver og projekter. Der blev ikke ændret herved, da klager vendte tilbage fra barselorlov, idet hun både før og efter orloven tilhørte gruppen af FEDs (Front End Developers) i hele koncernen.

Det, der ændrede sig, var, at indklagede besluttede, at TECH fremtidig kun skulle arbejde med den slags opgaver og ikke hjælpe andre, som for eksempel marketingafdelingen med kampagner eller oversættelser.

Klager havde imidlertid allerede før sin barsel ytret ønske om at komme til at arbejde mere med marketingsrelaterede opgaver og dermed bevæge sig væk fra TECH og over i marketing. Klager havde hidtil arbejdet med opsætning af nyhedsbreve, priskampagner og kategoristyring. Dette var dog langt fra en hovedbestanddel af klagers arbejdsopgaver. Marketingsafdelingen ønskede ikke at imødekomme klagers ønske om flere administrative/marketingsmæssige opgaver.

Klager fik også afslag på en direkte forespørgsel om at blive overflyttet til marketingsafdelingen.

Indklagede udmeldte over for klager, at hun skulle koncentrere sig om opgaverne i TECH temaet, der havde direkte eller indirekte relation til it udvikling og vedligehold. Det var denne ændring, der blev refereret til i opsigelsen. Det er indklagedes opfattelse, at disse opgaver i forvejen udgjorde langt den overvejende del af klagers arbejde.

Da klager ikke havde udsigt til at få opfyldt sit ønske om at få flere marketingsopgaver eller om at blive flyttet til marketingsafdelingen, aftalte indklagede med klager, at hun skulle udarbejde en ønskeliste med henblik på videreuddannelse og opkvalificering af de mere tekniske discipliner i hendes arbejde.

Indklagede er for så vidt enig i klagers beskrivelse af hendes arbejdsopgaver før og efter barselorloven. De konkrete opgaver med nyhedsmails, priskampagner og kategorivedligehold lå ikke længere hos klager, men da nyhedsmails og kampagner var en og samme opgave, var der tale om, at to ud af 9/10 opgaver ikke længere lå på klagers bord. De øvrige arbejdsopgaver var projektorienterede opgaver, der ville ende hos klager eller en anden medarbejder i TECH, når de kom op igen.

Indklagede henviser i øvrigt til, at der ved klagers tilbagevenden til arbejdet var lavet en del generelle ændringer i virksomheden for at øge produktiviteten og fokus på opgaver og projekter. Dette medførte en helt anden projektstyring med mere kontant opfølgning på den enkeltes performance, indsats og resultater. &Aelig; ndringerne vedrørte ikke klager alene.

Da klager vendte tilbage fra barselorlov, blev hun sat til dels at udarbejde en webside til et nyt velgørenhedskoncept dels at finde frem til en forbedring i måden, hvorpå kunderne registrerede sig på indklagedes site. Klager ville også have fået disse opgaver før orloven, da de også dengang lå inden for hendes felt af arbejdsopgaver.

Indklagede oplyser, at det hurtigt viste sig, at klagers produktivitet var lav, og at hun ikke rigtig fik noget fra hånden. Indklagede havde derfor tre alvorlige samtaler med klager omkring hendes manglende indsats og performance. Der var tale om en samtale i december 2011 og to i januar 2012. Alle samtalerne havde karakter af advarsler for ikke at udføre det aftalte arbejde. Indklagede afviser, at der var tale om udviklingssamtaler.

Klager blev opsagt i januar 2012, 2½ måned efter at hun var kommet tilbage fra barselorlov, da hun ikke begyndte at arbejde reelt med sine arbejdsopgaver, og hendes produktivitet lå langt under 50 procent af, hvad man kunne forvente.

Indklagede oplyser i øvrigt, at det er svært at dokumentere ændringerne i de daglige sagsgange og løbende projekter, da virksomheden ikke har egentlige forretningsgange og sagsstyring, men benytter sig af mundtlig dialog og post it/whiteboard. Da klager afleverede sin arbejds-laptop, havde hun i strid med virksomhedens instruks valgt at slette harddisken.

For så vidt angår det anførte om, at der i 2012 blev ansat to yngre mænd, henviser indklagede til, at den ene af disse var erstatning for en anden mand, der internt skiftede job i virksomheden. Den anden blev ansat, da der pludselig viste sig mulighed for at få ansat en virkelig kompetence, der på alle måder passede perfekt ind i virksomheden. I øvrigt er 90 procent af alle it front end udviklere mænd, mens otte ud af virksomhedens i alt 17 medarbejdere er kvinder.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet finder, at sagen ikke er egnet til behandling ved nævnet.

Nævnet har lagt vægt på, at parterne ikke er enige om omfanget og indholdet af klagers arbejdsopgaver før og efter barselorloven.

Nævnet finder derfor, at det er nødvendigt for at kunne afgøre sagen, at der foretages bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for Ligebehandlingsnævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.