Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse efter orlov - ej medhold

En kvinde blev varslet afskediget fra sin stilling som fuldmægtig i en offentlig myndighed, kort tid efter at hun var vendt tilbage fra forældreorlov og ferie. Nævnet fandt, at det tidsmæssige sammenfald mellem tilbagevenden fra orlov og ferie og varslingen af afskedigelse ikke i den foreliggende situation var tilstrækkeligt til at skabe en formodning for forskelsbehandling. Nævnet fandt i øvrigt, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sin graviditet og afholdelse af orlov. Nævnet lagde vægt på, at ændringerne i indklagedes forhold, der nødvendiggjorde nedskæringer på personaleområdet, opstod under klagers afholdelse af ferie, og på indklagedes oplysninger om, at der ud af i alt 30 medarbejdere, der var gravide, på barsel-, forældre-, eller fædreorlov eller lignende, alene blev afskediget klager og én yderligere medarbejder. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn som følge af, at klager blev afskediget fra sin stilling som fuldmægtig i den indklagede myndighed.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som fuldmægtig i den indklagede myndighed.

Sagsfremstilling

Klager blev ansat som fuldmægtig i den indklagede myndighed den 1. august 2008.

Af notat fra 6-måneders samtale med klager fremgår det:

"[Klager] er glad for arbejdet i [kontor]. Hun kan ikke forestille sig at ville arbejde med andet end [arbejdsområde]. Hun synes, at hun gør en forskel for folk og kan godt lide at holde møder, når det rykker.

Hun synes til tider, at det er hårdt, idet der er mange sager og møder. Følelsen af ikke at nå det man skal eller gerne vil, kan godt være belastende.

Vi har talt om det vigtige i at bruge souscheferne [navn] til at prioritere arbejdsopgaverne og til at komme videre med vanskelige sager. Det er vigtigt, at tingene ikke får lov til vokse.

Vi har endvidere talt om, at efterhånden som [klager] får mere erfaring, vil det blive nemmere at få styr på de sager, der ligger. Vi har talt om, at det er godt at være opmærksom på de sager, man har liggende, men at man ikke skal bekymre sig.

I kontoret er vi rigtig godt tilfredse med [klagers] arbejdsindsats og tilgang til sagerne. Der er god energi og engagement.

Socialt og kollegialt fungerer [klager] også rigtig godt og har vist et stort engagement ved at være med til at arrangere kontorets kontordag."

Klager blev gravid med forventet termin den 1. august 2010. Klager holdt barselorlov fra seks uger før terminsdatoen til den 18. juni 2011. I forlængelse af orloven afholdt klager ferie og omsorgsdage, således at første arbejdsdag blev den 1. august 2011.

Klager blev varslet afskediget den 10. august 2011. Begrundelsen var reduceret bevilling til klagers arbejdssted som medførte et tilpasningsbehov på 7,3 mio. kr. i 2012.

Det fremgik videre, at udvælgelsen af de medarbejdere, der var varslet afskediget, var sket på baggrund af en række kriterier, som var opstillet i indklagedes personalepolitik og delpolitik vedrørende arbejdsophør. Der blev lagt afgørende vægt på, hvorledes den enkelte medarbejder ud fra en samlet vurdering af kvalifikationer, produktivitet og effektivitet samt hidtidige tjenesteforløb ville passe til de krav, som indklagedes tilpassede organisation måtte stille til sine medarbejdere fremover. Det blev understreget, at beslutningen ikke var sket ud fra utilfredshed med klagers indsats, men alene på grund af den reducerede bevilling.

Den 15. august 2011 blev klager flyttet til et andet kontor hos indklagede.

Klager afgav svar på partshøring den 24. august 2011, hvori hun undrede sig over varslingen og de kriterier, der var angivet heri, idet hun jo netop var kommet tilbage fra barselorlov, og det fremstod som om, at varslingen havde sammenhæng hermed.

Klager blev afskediget den 30. august 2011. Indklagede gengav i afgørelsen begrundelsen for afskedigelsen. I forhold til klagers bemærkninger i partshøringen bemærkede indklagede blandt andet, at beslutningen om at afskedige klager var truffet næsten to måneder efter afslutningen af klagers orlov.

Efter afskedigelsen forhandlede klagers fagforbund med indklagede, idet det var forbundets opfattelse, at afskedigelsen var i strid med ligebehandlingsloven. Der kunne ikke opnås enighed mellem parterne.

Der blev afskediget i alt 20 medarbejdere, heraf 13 Djøf'ere, to psykologer og fem HK'ere.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet afskediget i strid med ligebehandlingsloven.

Klager har nedlagt påstand om en godtgørelse på 448.947,12 kr. svarende til 12 måneders løn.

Klager blev afskediget på 8. dagen efter hendes tilbagevenden fra orlov.

Da klager mødte på arbejde efter orlov kunne hun konstatere, at det kontor, hun var henvist til, var fyldt med 47 flyttekasser, og at der ikke var installeret telefon, ligesom computeren ikke virkede, og der ikke var kontorartikler. Hun var ikke tilknyttet souschef eller kontorchef, og hun måtte selv genskabe sin mødekalender.

Klager har under sin ansættelse kun fået positive tilbagemeldinger i forbindelse med MUS-samtaler, og hun bestrider derfor indklagedes påstand om, at hun i mindre grad levede op til de krav, der blev stillet til medarbejdernes robusthed og modenhed samt påstanden om, at hun ikke fuldt ud kunne levere den kvalitet i arbejdet, som blev forventet. Klager har ikke modtaget kritik eller advarsler for disse forhold, tværtimod har hun modtaget ros for hendes faglighed og personlige kompetencer, hvilket fremgår af referatet fra 6-måneders samtalen. Klager bestrider også, at hun i flere perioder skulle have haft vanskeligt ved at overkomme sine sager, eller at hun i for høj grad blev følelsesmæssigt berørt af arbejdsopgaverne og ved modgang.

Arbejdet bestod primært i at holde møder med borgere, og det kunne således ikke på forhånd afgøres, om mødet ville udvikle sig til en kompliceret sag. Det var derfor almindeligt, at klager og hendes kolleger i perioder havde store sagsmængder, og at der skete omfordeling af sager mellem medarbejderne. Det var endvidere sædvanligt at rådføre sig med en af kontorcheferne og indhente dennes godkendelse, før man tilbød borgerne forskellige hjælpetiltag. Klager har således ikke i højere grad end andre medarbejdere haft behov for at drøfte sagerne med en kontorchef.

Indklagede har påpeget, at klager ikke blev afskediget på grund af manglende kvalifikationer. Det er således ubestridt, at klager var kompetent, og at afskedigelsen derfor hvilede på indklagedes udokumenterede vurdering af, at alle øvrige fuldmægtige hos indklagede var bedre egnet end klager.

Klager bestrider endvidere, at hun blev tilbudt en rokering til et andet kontor, eller at hun skulle have accepteret en sådan rokering. Klager blev blot meddelt, at indklagede havde truffet afgørelse om, at klager skulle flyttes til et andet kontor.

På grund af den nære tidsmæssige sammenhæng mellem klagers tilbagevenden fra orlov samt efterfølgende ferie og afskedigelsen, er der påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling.

Indklagede gør gældende, at de ikke har handlet i strid med ligebehandlingsloven. Beslutningen om at afskedige klager blev først truffet halvanden måned efter endt barselorlov og efter endt ferie. Klager har derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling.

Baggrunden for afskedigelsen af klager var en ændring i indklagedes bevilling, som ville betyde et tilpasningsbehov svarende til 7,3 mio. kr. i 2012.

Den 21. juni 2011 modtog indklagede en foreløbig bevillingsudmelding fra ministeriet, som medarbejderne blev orienteret om på et SU-møde den 29. juni 2011. Det blev på mødet understreget, at tallene var behæftet med stor usikkerhed, og at der ikke ville blive gennemført afskedigelser i sommerferien, da bevillingssituationen først skulle være fuldt afklaret og afskedigelsesprocessen skulle forberedes. På SU-mødet blev kriterierne for eventuelle kommende afskedigelser drøftet.

Den 30. juni 2011 modtog indklagede den endelige bevillingsudmelding fra ministeriet og foretog herefter en beregning af mulige tiltag. Den 1. august 2011 blev der på ny afholdt SU-møde, og her blev medarbejderne orienteret om tilpasningens størrelse. På mødet vedtog SU en køreplan for tilpasningsrunden, og som led heri blev der i perioden 1. til 4. august 2011 gennemført samtaler med alle kontorchefer. Under samtalerne blev hver enkelt medarbejder bedømt af sin kontorchef på baggrund af de kriterier, som er opstillet i indklagedes personalepolitik og delpolitik om arbejdsophør. Ved udvælgelsen var det afgørende, hvordan den enkelte medarbejder ud fra kvalifikationer, produktivitet og effektivitet samt hidtidigt tjenesteforløb ville passe ind i den fremtidige organisation.

Samtalen med klagers kontorchef blev gennemført den 2. august 2011. Kontorchefen pegede her på et antal medarbejdere, som efter kontorchefens vurdering bedst kunne undværes. Det blev under samtalen indstillet, at blandt andet klager skulle varsles afskediget. Der indgik ikke heri usaglige hensyn.

Den endelige beslutning blev efter drøftelser i den samlede ledelsesgruppe truffet af indklagedes direktør i perioden 5. til 8. august 2011.

På tidspunktet for afskedigelserne var 11 af indklagedes medarbejdere på barsel- eller forældreorlov. Indklagede var orienteret om, at yderligere tre medarbejdere var gravide, tre medarbejder havde oplyst, at de ville afholde fædre- eller forældreorlov, én medarbejder havde tjenestefri grundet familliemæssige forhold og én medarbejder afviklede ferie i tilknytning til en periode med barsel- og forældreorlov.

I de seks måneder, der gik forud for afskedigelserne, vendte i alt 11 medarbejdere tilbage fra orlov. Af disse i alt 30 medarbejdere blev kun klager og én anden medarbejder afskediget.

I klagers kontor blev fem fuldmægtige afskediget. Blandt disse fem var der tre medarbejdere, hvis arbejde havde givet anledning til kritik. Blandt de fuldmægtige i kontoret, som ikke blev afskediget, havde ingen modtaget kritik, advarsler eller påtaler i løbet af deres tid i kontoret. To fuldmægtige havde dog under ansættelse i andre kontorer modtaget kritik for kvaliteten af deres arbejde.

Klager var placeret i et kontor, hvor medarbejdernes opgaver blandt andet består i at holde møde med borgere omkring sagsområdet. Der er tale om sager, hvor parterne ofte er i krise, og hvor der kan være et højt konfliktniveau. Kontorets ledelse er delt mellem en faglig og en administrativ kontorchef. Kontorchef A holdt et møde med klager den 30. juni 2011, hvor de aftalte detaljerne for klagers tilbagevenden, herunder klagers mødeplan. Indklagede havde i perioden op til klagers tilbagevenden indkaldt mange borgere til møde med klager, således at hendes kalender var booket med møder ind i september 2011. Det skal i den forbindelse understreges, at det ikke før den 2. august 2011 var på tale at afskedige klager.

Det indgik i udvælgelsen af klager, som en af dem, der skulle afskediges, at klager i mindre grad levede op til de krav, der måtte stilles til medarbejdernes robusthed og modenhed, ligesom klager ikke fuldt ud kunne levere den kvalitet i arbejdet, som forventedes. Klager havde i flere perioder under sin ansættelse haft vanskeligt ved at overkomme sine sager, og kontorcheferne måtte flere gange hjælpe med at tilrettelægge klagers arbejdsopgaver. Det var kontorchefernes vurdering, at klager i for høj grad blev følelsesmæssigt berørt af arbejdsopgaverne, og at hun i øvrigt reagerede meget følelsesbetonet hver gang, hun oplevede modgang, for eksempel da hun fik afslag på deltagelse i et kursus. Det var på den baggrund kontorchefernes vurdering, at klager ikke i samme grad som de øvrige medarbejdere besad de rette kvalifikationer, herunder personlige kompetencer, til at varetage arbejdsopgaverne. Det skal understreges, at klager ikke blev afskediget på grund af manglende kvalifikationer, men som følge af manglende bevilling.

Partshøringen af klager og de forhold, hun anførte heri, kunne ikke begrunde, at en anden og bedre egnet medarbejder blev afskediget i stedet for klager.

Klager var psykisk påvirket af situationen efter den gennemførte varsling, og klager og en anden medarbejder, som også var varslet afskediget, blev tilbudt at bytte placering, da man vurderede, at en sådan rokade ville være til gavn for begge. Rokaden blev iværksat efter forslag fra tillidsrepræsentanten, og indklagede var ikke bekendt med, at det skete imod klagers ønske.

Indklagedes arkiv blev oversvømmet i forbindelse med et skybrud i juli 2011, hvorfor der var et akut behov for at flytte et stort antal sager fra kælderen til andre lokaler. Da klagers kontor på daværende tidspunkt ikke blev benyttet, blev en del af sagerne placeret der. Sagerne kunne ikke flyttes fra kontoret før i september 2011, da det var nødvendigt at renovere gulvet i kælderen.

Klagers adgang til indklagedes it-systemer blev genskabt i juli 2011, hvorfra klager også havde adgang til at logge på systemerne hjemmefra. På klagers første arbejdsdag var der opstillet en computer, som var fuldt funktionsdygtig. Computeren havde været i brug i perioden op til klagers tilbagevenden, og hvis klager oplevede it-problemer skyldtes de højst sandsynligt generelle problemer, som en stor del af indklagedes andre medarbejdere også oplevede efter overgangen til en ny it-platform.

Indklagedes medarbejdere kan selv hente de nødvendige kontorartikler i et fælles depot.

Såfremt klager får medhold i klagen, gør indklagede gældende, at godtgørelsen skal udmåles til en lavere beløb end påstået af klager, henset til ansættelsestiden og det, at indklagede af bevillingsmæssige årsager var nødsaget til at foretage afskedigelser.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet efter ligebehandlingsloven.

En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle sine medarbejdere på grund af køn, herunder i forbindelse med afskedigelse.

Da klager ikke var gravid eller på orlov på tidspunktet for afskedigelsen, skal klager påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager vendte tilbage fra orlov og efterfølgende ferie den 1. august 2011. Ifølge indklagedes oplysninger blev der gennemført samtaler med indklagedes kontorchefer i perioden 1. til 4. august 2011, hvor alle medarbejdere blev bedømt af cheferne. Indklagede har oplyst, at samtalen med den ene af klagers to kontorchefer blev gennemført den 2. august 2011. Klager modtog varsling om afskedigelse den 10. august 2011.

Nævnet finder, at det forhold, at klager blev varslet afskediget forholdsvis kort tid efter, at hun vendte tilbage fra orlov og ferie, ikke i den foreliggende situation er tilstrækkeligt til at skabe en formodning for forskelsbehandling, idet der var tale om en generel tilpasningsrunde, hvorfor tidspunktet for varslingen af klager var en følge af en på forhånd fastlagt generel køreplan for processen og således ikke kan anses for at være motiveret i klagers tilbagevenden til arbejdet.

Nævnet finder ikke i øvrigt, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager har været udsat for forskelsbehandling på grund af sin graviditet og afholdelse af orlov. Nævnet har herved lagt vægt på, at ændringerne i indklagedes forhold, der nødvendiggjorde nedskæringer på personaleområdet, opstod under klagers afholdelse af ferie, og på indklagedes oplysninger om, at der ud af i alt 30 medarbejdere, der var gravide, på barsel-, forældre-, eller fædreorlov eller lignende, alene blev afskediget klager og én yderligere medarbejder.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.