Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - ej medhold

En mand blev afskediget fra sin stilling som arbejdsmand, mens han holdte forældreorlov. Ligebehandlingsnævnet fandt ikke anledning til at tilsidesætte indklagedes vurdering af, at det på grund af ordrenedgang var nødvendigt at foretage afskedigelser. Nævnet vurderede, at indklagede havde bevist, at afskedigelsen af klager ikke var begrundet i klagers afholdelse af forældreorlov. Klager var den eneste af de i alt fire ansatte, der var ansat som arbejdsmand, og det var driftsmæssigt velbegrundet, at indklagede fremover prioriterede kun at have faglærte smede. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som arbejdsmand under afholdelse af forældreorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som arbejdsmand i den indklagede virksomhed.

Sagsfremstilling

Klager, der er en mand, blev ansat som arbejdsmand i den indklagede virksomhed den 8. december 2008.

I uge 28 i 2011 gik klager på forældreorlov. Det var planlagt, at klager skulle vende tilbage til arbejdet den 2. januar 2012.

Den 7. november 2011, under klagers orlov, blev klager opsagt til fratræden den 2. januar 2012. Det fremgår af brevet om opsigelse, at opsigelsen var begrundet i ordremangel.

Indklagede har fremlagt balance for 2010 og 2011, hvoraf fremgår, at der i 2011 var et driftsresultat før renter og afskrivninger på 30.869,46 kr. mod 278.276,12 kr. i 2010. Nettoomsætningen var i 2011 på ca. 5 mio. kr. mod ca. 7,7 mio. i 2010. Indklagede har desuden fremlagt oplysninger om skibsværftets køb hos indklagede, som viser, at skibsværftet i 2011 købte for 353.321,16 kr. hos indklagede mod 2.798.795,95 kr. i 2010. I perioden 1. januar til 28. november 2012, havde skibsværftet købt for 0 kr. hos indklagede.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet afskediget på grund af sin afholdelse af forældreorlov, og at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen skyldtes andre forhold end afholdelsen af forældreorlov. Klager har nedlagt påstand om godtgørelse svarende til ni måneders løn.

Under klagers orlov blev der ansat en vikar for klager. Denne vikar var fortsat ansat, da klager blev opsagt, men vikaren var dog ansat midlertidigt frem til 31. december 2011.

Afskedigelsen af klager blev af indklagede begrundet i ordremangel. Efterfølgende er afskedigelsen blevet begrundet med, at et skibsværft er blevet lukket. Klager har dog udført andet arbejde end blot ordrer fra dette skibsværft. Nyheden om lukningen af skibsværftet kom i august 2009 - længe før klager gik på forældreorlov - og efter lukningen har klager således udført arbejde for andre kunder.

Indklagede har anført, at klager ikke var uddannet smed, og at de tilbageværende medarbejdere er uddannede smede. Klager har dog på trods af sin manglende uddannelse som smed arbejdet mange år i branchen uden problemer. Den vikar, der blev ansat for klager, var heller ikke uddannet smed. Klager var i øvrigt den eneste af de fastansatte, der havde truckcertifikat. Det er korrekt, at det er en del af ledelsesretten, at en arbejdsgiver kan beslutte, hvilken medarbejder, der skal afskediges. Dog må en sådan beslutning ikke stride mod ligebehandlingsloven, hvilket synes at være tilfældet i denne sag.

Et øjebliksbillede af produktionsværkstedet hos indklagede viser, at der i syv af værkstedets otte produktionsområder ikke krævedes en faguddannelse. Der må således have været en væsentlig overkapacitet af faglærte, da det har formodningen for sig, at klagers arbejde - og det øvrige ufaglærte arbejde - fortsat skal udføres.

Af de tre smede, der var tilbage efter afskedigelsen af klager, havde den ene en kortere anciennitet end klager.

Da klager blev afskediget, havde man i virksomheden ikke fået lønforhøjelse i flere år. Efter klagers afskedigelse fik de øvrige medarbejdere en lønforhøjelse. Hvis indklagede har givet lønforhøjelser efter afskedigelsen af klager, tyder det på, at der ikke reelt var ordremangel.

Under klagers orlov fik han barselsdagpenge, hvilket skaber en formodning for, at afskedigelsen af klager skyldes hans fravær, da der ikke har været lønudgift til klager på daværende tidspunkt.

Efter afskedigelsen rettede klagers faglige organisation henvendelse til indklagede, som tilbød at genansætte klager. Dette var klager ikke interesseret i, da han følte at tilliden mellem ham og indklagede var brudt, og da han frygtede på ny at blive afskediget kort tid efter tilbagevenden. Det faktum, at klager kunne tilbydes genansættelse, skaber en formodning for, at der ikke reelt var ordremangel, eller at der i alt fald var nok at lave.

Klager har under ansættelsen hos indklagede været på orlov tre gange, og det er ikke usandsynligt, at indklagede har skelet til dette, da valget om hvem, der skulle afskediges, skulle træffes. I så fald har forældreorloven været den reelle årsag til afskedigelsen.

I forhold til den fremlagte balance og dokumentation for ordrenedgang for indklagedes virksomhed bemærker klager, at denne ikke er et revisionsrevideret regnskab, og at fremtidige ordrer ikke kan ses af en balance.

Indklagede afviser, at de har afskediget klager på grund af hans afholdelse af forældreorlov.

Klager havde ingen fagrelevant uddannelse på ansættelsestidspunktet og har ikke i ansættelsestiden deltaget i nogen form for efteruddannelse. Det skal lægges til grund, at klager på opsigelsestidspunktet alene udførte funktioner som arbejdsmand.

På tidspunktet for opsigelsen var der udover klager ansat tre personer, der alle var faglærte smede.

I forbindelse med klagers orlov blev der ansat en vikar, der ligesom klager ikke var faglært smed og var ansat som arbejdsmand. Ansættelsen var tidsbegrænset og vikaren fratrådte den 23. december 2011. Der er ikke efterfølgende ansat nogen i klagers eller vikarens sted.

På tidspunktet for opsigelsen af klager den 7. november 2011, havde indklagede været udsat for en væsentlig ordre- og omsætningsnedgang som primært var begrundet i lukningen af et skibsværft, der var indklagedes største kunde. Klager var hovedsageligt beskæftiget med arbejde for denne kunde.

Det blev på baggrund af ordre- og omsætningsnedgangen besluttet, at én medarbejder skulle afskediges. Ledelsen traf beslutning om, at denne medarbejder var klager. Indklagede foretog en saglig vurdering af de ansattes kompetencer og valget af klager var naturligt henset til, at det ville tjene indklagedes virksomhed bedst at have faglærte smede ansat, da disses kompetencer gav virksomheden en større fleksibilitet og råderum ved udførelsen af diverse opgaver.

Det var således alene saglige kriterier relateret til virksomhedens egne forhold, der var udslagsgivende i forhold til, hvilken af medarbejderne, der skulle afskediges. Det forhold, at klager var på forældreorlov, indgik ikke i vurderingen. Dette bestyrkes endvidere af, at indklagede tilbød at genansætte klager. Beslutningen om genansættelsen blev truffet på baggrund af, at ledelsen var i en vildfarelse omkring, hvorvidt det var lovligt at opsige en medarbejder, der på opsigelsestidspunktet udnyttede sine rettigheder i henhold til ligebehandlingslovene.

Det falder ind under ledelsesretten at beslutte, hvilke kompetencer en arbejdsgiver ønsker hos den enkelte medarbejder. Uanset om der måtte være tilbageværende medarbejdere med kortere anciennitet end klager, er dette irrelevant henset til indklagedes ret til at beslutte, hvorvidt de ansatte skal være faglærte eller ikke faglærte.

Indklagede afviser, at forholdene på virksomheden var som fremlagt i klagers oversigtsbillede, ligesom det afvises, at der var overkapacitet af faglærte.

Indklagede finder ikke, at det er relevant for sagen, hvorvidt de øvrige medarbejdere fik lønforhøjelse efter afskedigelsen af klager.

Såfremt Ligebehandlingsnævnet måtte finde, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsloven, gør indklagede gældende, at en godtgørelse til klager ikke kan overstige et beløb svarende til seks måneders løn.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet efter ligebehandlingsloven.

Efter ligebehandlingsloven gælder der et forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller afholdelse af orlov i forbindelse hermed.

Da klager blev afskediget, mens han holdt forældreorlov, skal indklagede bevise, at afskedigelsen ikke var begrundet i det forhold, at klager var fraværende grundet forældreorlov.

Ligebehandlingsnævnet finder ikke anledning til at tilsidesætte indklagedes vurdering af, at det på grund af ordrenedgang var nødvendigt at foretage afskedigelser. Nævnet har ikke fundet anledning til at indhente yderligere regnskabsmæssige oplysninger.

Det er nævnets vurdering, at indklagede har bevist, at afskedigelsen af klager ikke var begrundet i klagers afholdelse af forældreorlov. Nævnet har lagt vægt på, at klager var den eneste af de i alt fire ansatte, der var ansat som arbejdsmand, og at det var driftsmæssigt velbegrundet, at indklagede fremover prioriterede kun at have faglærte smede. Det må i dette tilfælde anses som en saglig beslutning i en afskedigelsessituation at lægge vægt på medarbejdernes kompetencer, herunder formelle kompetencer i form af uddannelse.

Det forhold, at vikaren for klager heller ikke var faglært smed, kan ikke føre til et andet resultat, idet vikaren var midlertidigt ansat i klagers sted, og ansættelsen ophørte den 23. december 2011.

Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at indklagede i marts 2012 ansatte en svejser og en smed.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.