Den fulde tekst

Fremsat den 27. november 2014 af miljøministeren (Kirsten Brosbøl)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold

(Afdragsordning, finansiering og fristfastsættelse ved påbud om forbedret spildevandsrensning samt drift og vedligeholdelse af anlæg til spildevandshåndtering)

§ 1

I lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010, som ændret ved § 47 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 1149 af 11. december 2012, § 1 i lov nr. 61 af 29. januar 2013 og lov nr. 902 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »bundfældningstanke«: »samt for betaling for udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg, som er ejet af andre end spildevandsforsyningsselskabet«.

2. I § 1 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. Udgifter til etablering af spildevandsanlæg og til afdragsordning efter § 4, stk. 2, samt udgifter til drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg, jf. § 4 c, dækkes af bidrag fra de berørte ejere af fast ejendom. I udgifter efter 1. pkt. indregnes blandt andet administrationsomkostninger, risikotillæg samt påløbende renter. Et eventuelt samlet tab, som følge af afdragsordninger i medfør af § 4, stk. 2, indregnes i bidraget efter stk. 4, 1. pkt.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

3. I § 2, stk. 10, indsættes efter »spildevandsforsyningsselskab«: », medmindre andet følger af regler fastsat i medfør af stk. 11«.

4. I § 2 indsættes som stk. 11:

»Stk. 11. Miljøministeren kan fastsætte regler om tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt i forbindelse med afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, 2. pkt., og § 30, stk. 1.«

5. I § 4 indsættes som stk. 2-4:

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ejendomsejerens ret til at modtage og spildevandsforsyningsselskabets pligt til at fremsætte tilbud om udførelse af nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af afgørelser truffet i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, og § 30, stk. 1, mod ejendomsejerens betaling herfor og for eventuelt tilslutningsbidrag ved en afdragsordning. Dette gælder dog ikke i sager om påbud om separatkloakering truffet i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om aftaler om afdragsordning i henhold til stk. 2, herunder om aftalens vilkår om afdragsperiode, risikotillæg og renter samt om spildevandsforsyningsselskabets oplysningspligt over for ejendomsejeren i forbindelse med aftalens indgåelse. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om spildevandsforsyningsselskabets pligt til at sikre spildevandsforsyningsselskabets fordring som følge af afdragsordningen.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter regler om behandlingen af sager efter stk. 2, socioøkonomiske kriterier og dokumentationskrav, der skal være opfyldt for at kunne modtage tilbud.«

6. Efter § 4 b indsættes inden overskriften inden § 5:

»§ 4 c. Spildevandsforsyningsselskaber kan tilbyde at administrere drift og vedligeholdelse af ejendommes spildevandsanlæg, som er tilsluttet spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, mod at ejeren løbende betaler for udgifterne forbundet hermed.

Stk. 2. Spildevandsforsyningsselskaberne skal konkurrenceudsætte udførelsen af driften og vedligeholdelsen efter stk. 1 i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om udbud af offentlige kontrakter.«

7. I § 7 a, stk. 3, 2. pkt. indsættes efter »differencen«: », hvilken ikke kan inddrages i afdragsordning efter § 4, stk. 2«.

§ 2

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 742 af 25. juni 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 29, 2. pkt., indsættes efter »§ 28«: »og påbud efter § 30, herunder om frister«.

§ 3

I lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, jf. lov nr. 469 af 12. juni 2009, som ændret ved § 1 i lov nr. 1518 af 27. december 2009, § 14 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, lov nr. 578 af 18. juni 2012 og § 23 i lov nr. 580 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 16 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere meddele garanti for lån, der er optaget af et spildevandsforsyningsselskab til finansiering af omkostninger til etablering af spildevandsanlæg i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse i medfør af § 4, stk. 2, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.«

§ 4

Loven træder i kraft den 1. februar 2015.

Bemærkninger til lovforslaget

 
 
 
1.
Indledning
2.
Formål og baggrund
3.
Lovforslagets indhold
 
3.1
Miljøbeskyttelsesloven
   
3.1.1.
Gældende ret
   
3.1.2.
Den foreslåede ordning
 
3.2.
Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (betalingsloven)
   
3.2.1.
Gældende ret
   
3.2.2.
Den foreslåede ordning
     
3.2.2.1
Afdragsordning
     
3.2.2.2
Spildevandsforsyningsselskabets finansiering af afdragsordning
     
3.2.2.3
Spildevandsforsyningsselskabets drift og vedligeholdelse af ejendomsejerens spildevandsanlæg
 
3.3.
Vandsektorloven
   
3.3.1.
Gældende ret
   
3.3.2.
Den foreslåede ordning
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
 
4.1.
Staten
 
4.2.
Kommunerne
 
4.3.
Regionerne
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
7.
Miljømæssige konsekvenser
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Hørte myndigheder og organisationer mv.
10.
Sammenfattende skema
   

1. Indledning

For at sikre en forsvarlig spildevandshåndtering og for at opfylde miljømålene for vandmiljøet træffer kommunerne en række afgørelser om forbedret rensning og håndtering af spildevand. Afgørelserne vedrører dels kloakeringen af ejendomme, herunder dels hvornår spildevandet skal være tilsluttet spildevandsforsyningsselskabernes spildevandsanlæg, dels påbud om forbedret rensning af spildevand ved lokale renseløsninger i det åbne land.

Nogle af de ejendomsejere, som modtager en sådan afgørelse, er ikke i stand til at finde de nødvendige økonomiske midler til at efterkomme påbuddet inden for den af kommunalbestyrelsen fastsatte frist.

Regeringen foreslår en ordning, som medfører, at disse ejendomsejere gives mulighed for at spare op i mindst 3 år og mulighed for at betale de samlede omkostninger til at gennemføre påbuddet om forbedret spildevandshåndtering ved en afdragsordning.

Derudover foreslås det, at spildevandsforsyningsselskaber skal kunne tilbyde ejendomsejere, som er tilsluttet til spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg, at overtage drift og vedligeholdelse af ejendomsejernes stikledninger på den private grund mod betaling.

2. Formål og baggrund

Lovforslaget har til formål at sikre, at en nødvendig forbedring af spildevandshåndteringen i videst muligt omfang faktisk gennemføres, blandt andet med henblik på at sikre opnåelse af god økologisk tilstand i vores vandområder, og at det sker på en sådan måde, så økonomisk trængte ejendomsejere i videst muligt omfang kan undgå eventuelle straffesager, når deres økonomi ikke giver mulighed for at opfylde påbud om forbedret spildevandshåndtering eller tilslutning til kloakken.

Spildevandsforsyningsselskaberne overvælter allerede i dag tab, som følge af forbrugeres manglende betaling af tilslutningsbidrag, på de almindelige spildevandstakster. Lovforslaget indeholder bestemmelser, der også gør det muligt, at spildevandsforsyningsselskaberne kan opkræve mulige samlede tab, som følge af afdragsordning for særligt økonomisk trængte ejendomsejere, over spildevandstaksterne.

Det er ikke hensigten, at ejendomsejere, som selv kan finansiere, herunder lånefinansiere, opfyldelse af påbud om forbedret spildevandshåndtering, skal være omfattet af ordningen.

For at sikre en mere effektiv miljøbeskyttelse finder regeringen endvidere, at spildevandsforsyningsselskaber bør kunne tilbyde ejendomsejere, som er tilsluttet spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, at administrere driften og vedligeholdelsen af ejendommes spildevandsanlæg mod betaling, ved en ordning, som økonomisk skal hvile i sig selv. Herved kan spildevandsforsyningsselskabernes ekspertise udnyttes til at forbedre og effektivisere håndtering og rensning af spildevand.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Miljøbeskyttelsesloven

3.1.1. Gældende ret

Miljøbeskyttelsesloven fastsætter regler om tilslutningspligt til spildevandsforsyningsselskaber og påbud om forbedring og fornyelse af spildevandsanlæg.

Der er tilslutningspligt for ejendomme, når stikledning er ført frem til grundgrænsen. Kommunalbestyrelsen afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført, og disse afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

For så vidt angår forbedring og fornyelse af eksisterende anlæg kan tilsynsmyndigheden, i denne sammenhæng kommunalbestyrelsen, påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af spildevandsanlæg, hvis anlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter lovens §§ 28 og 29, samt forudsætninger fastsat efter § 32, stk. 4. Tilsynsmyndighedens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, når anlæggets kapacitet er på 30 personækvivalenter eller derunder.

Fristerne for at opfylde tilslutningspligten eller påbuddet om forbedring af spildevandsanlægget fastsættes i overensstemmelse med dansk rets almindelige forvaltningsretlige regler, herunder proportionalitetsprincippet.

I sager om gennemførelse af tilslutningspligten, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, 2. pkt., og i sager om påbud om forbedret spildevandsrensning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, indebærer gældende ret, at kommunalbestyrelsens fastsættelse af frist for efterkommelse af afgørelsen bl.a. beror på en objektiv konkret vurdering af, hvor lang tid det vil tage ejendommens ejer at etablere de nødvendige foranstaltninger. Ifølge Miljøministeriets vejledning om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven indgår således i forbindelse med fastsættelse af fristen, dels karakteren af de forureningsmæssige forhold, dels adressatens tidsmæssige mulighed for at iværksætte foranstaltningerne.

Hvis en borger ikke kan overholde fristen for efterkommelse af et påbud, eller andre nye oplysninger af faktisk og retlig karakter foreligger, kan tilsynsmyndigheden efter gældende ret ændre afgørelsen, herunder forlænge fristen ved at meddele dette som en ny afgørelse. En sådan fristforlængelse kan imidlertid kun meddeles, såfremt tilsynsmyndigheden kan konstatere, at adressaten har udøvet en aktiv indsats for at opfylde forpligtelsen og ikke selv er årsag til forsinkelsen.

Udgifterne til etablering af tilslutning til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg eller udgifterne til at opfylde et påbud om forbedret rensning på ejendommen påhviler ejendommens ejer.

Ved tilslutning til spildevandsforsyningsselskabets anlæg betaler ejeren således etablering af kloakledning fra beboelse til ejendommens skel. Ejendommens ejer betaler også for en andel af spildevandsforsyningsselskabets udgifter til etablering af kloakledning m.v. uden for skel. Denne andel er fastsat i form af et standardiseret tilslutningsbidrag.

Betalingsforpligtelsen indtræder med hensyn til tilslutningsbidrag i praksis ofte før tidspunktet for den fysiske tilslutning, jf. herved § 2, stk. 10, i betalingsloven.

3.1.2. Den foreslåede ordning

I en del afgørelser om påbud jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, 2. pkt., og påbud om forbedret spildevandsrensning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, har kommuner fastsat fristen for opfyldelse af påbuddet på under 3 år. Fristerne har i visse tilfælde betydet, at økonomisk særligt trængte ejendomsejere, som ikke i forvejen har haft midlerne eller som ikke har kunnet lånefinansiere midlerne, ikke har haft mulighed for at spare op til at kunne betale de foranstaltninger, som var nødvendige for opfyldelse af påbuddet inden for den fastsatte frist.

Med henblik på at sikre, at særligt økonomisk trængte ejendomsejere får rimelig tid til at spare op til de udgifter, som opfyldelse af påbuddene medfører, finder Miljøministeriet det hensigtsmæssigt at give miljøministeren mulighed for at fastsætte bestemmelser om en minimumsfrist.

Med lovforslaget bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens fristfastsættelse. Bemyndigelsen forudsættes at blive udnyttet til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen ikke kan fastsætte en frist i de nævnte påbud på under tre år, hvis ejendomsejere opfylder visse indkomst- og dokumentationskrav. Bemyndigelsen indeholder mulighed for, at ministeren i forbindelse med fastsættelse af minimumsfristen kan fastsætte, at dette ikke gælder ved påbud, som skal afhjælpe f.eks. hygiejniske forhold, herunder af hensyn til menneskers og dyrs sundhed.

Regler om minimumsfrist og om spildevandsforsyningsselskabers tilbud om etablering og afdragsordning tilsigter ikke at ændre retstilstanden for borgere, der kan opnå finansiering inden for de frister, der fastsættes i overensstemmelse med de nugældende regler, og borgere, der har modtaget påbud om separatkloakering efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1.

Lovforslaget indebærer ikke ændringer i klageadgangen i forhold til afgørelser truffet efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, 2. pkt., om tilslutningspligt eller § 30, stk. 1, om forbedringer af spildevandsrensning.

Med kommunalbestyrelsens afgørelse om tilslutningspligt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, 2. pkt., følger en forpligtelse for ejendomsejeren til at betale et tilslutningsbidrag. Forpligtelsen indtræffer i praksis før tidspunktet for den fysiske tilslutning, jf. herved § 2, stk. 10, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (betalingsloven). Om tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt ved fastsættelse af en længere frist end tre år, se dette lovforslags specielle bemærkninger til § 1, nr. 3 og 4.

3.2. Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (betalingsloven)

3.2.1. Gældende ret

Betalingsloven fastsætter regler om, hvilke bidrag spildevandsforsyningsselskaberne kan opkræve hos de tilsluttede forbrugere.

Loven bygger bl.a. på et såkaldt hvile-i-sig-selv-princip, som indebærer, at spildevandsforsyningsselskabers udgifter og indtægter skal balancere over en årrække. Det fremgår endvidere af loven, at der skal tages hensyn til princippet om, at forureneren betaler, hvorefter den eller de personer, som giver anledning til forurening, skal betale for omkostningerne ved at begrænse forureningens virkninger på miljøet.

Loven oplister, hvilke udgifter spildevandsforsyningsselskaberne kan få dækket ved opkrævning hos forbrugerne. Oplistningen omfatter bl.a. udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsforsyningsselskabernes egne spildevandsanlæg og spildevandsanlæg, som er ejet af andre, hvis de har indgået aftale med spildevandsforsyningsselskabet om kontraktligt medlemskab, eller hvis der er tale om visse nødvendige udgifter til håndtering af tag- og overfladevand i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter.

Reglerne om kontraktligt medlemskab indebærer, at når kommunalbestyrelsen giver ejere af ikke-kloakerede helårsboliger med udledning til vandløb, søer eller havet påbud om forbedret rensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, skal spildevandsforsyningsselskabet lade påbuddet følge af et tilbud om kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet. Tilbuddet skal bestå i, at spildevandsforsyningsselskabet udfører, driver og vedligeholder et spildevandsanlæg, der lever op til kravene om rensning af spildevandet i påbuddet, mod at ejendomsejeren betaler et beløb, som svarer til beløbet for standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidraget for en ejendom, der er tilsluttet spildevandsforsyningsselskabet.

I tilfælde af kontraktligt medlemskab forfalder tilslutningsbidraget til betaling ved kontraktens indgåelse. Hvis der ikke indgås aftale om kontraktligt medlemsskab, forfalder tilslutningsbidraget i forbindelse med kloakering til betaling, når en ejendom tilsluttes eller kan tilsluttes et spildevandsforsyningsselskab. Det skal fremgå af betalingsvedtægten for det enkelte spildevandsforsyningsselskab, hvilken af de to valgmuligheder der gælder i spildevandsforsyningsselskabet.

Det følger af loven, at der ikke er mulighed for at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser eller vedtagelser efter loven til anden administrativ myndighed.

Spildevandsforsyningsselskaber kan efter loven yde henstand med betalingen af tilslutningsbidraget. Der er intet krav om, at et spildevandsforsyningsselskab skal have en henstandsordning, men indføres den, skal den have karakter af en afvikling af det forfaldne tilslutningsbidrag over en nærmere angiven årrække. Spildevandsforsyningsselskaberne kan selv fastsætte vilkårene for en afviklingsordning, men vil i praksis fremgå af spildevandsforsyningsselskabets betalingsvedtægt. En henstandsordning skal ligeledes kunne benyttes af alle ejendomme inden for spildevandsforsyningsselskabets kloakopland, der ønsker at gøre brug af ordningen.

3.2.2. Den foreslåede ordning

3.2.2.1 Afdragsordning

Det foreslås, at betalingsloven ændres med henblik på, at tilslutning eller forbedret rensning kan gennemføres, selvom ejendomsejere ikke selv kan finde finansiering til betaling af den samlede udgift inden for de i påbuddene fastsatte frister. Lovforslagets regler om spildevandsforsyningsselskabets tilbud om etablering af afdragsordning ændrer ikke retstilstanden for det flertal af ejendomsejere, der selv kan finde finansiering til opfyldelse af påbuddene efter de nugældende regler, eller for ejendomsejere, som har modtaget påbud om separatkloakering efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1.

Lovforslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen får kompetence – og pligt – til at træffe afgørelse om, hvorvidt ejendomsejeren får ret til at modtage et tilbud fra spildevandsforsyningsselskabet om etablering af de nødvendige spildevandsanlæg på ejendommen mod ejendomsejerens betaling herfor og for tilslutningsbidrag i tilfælde af kloakering ved en afdragsordning.

Kommunalbestyrelsens afgørelse medfører en ret for ejendomsejeren og en pligt for spildevandsforsyningsselskabet. Afgørelsen træffes i overensstemmelse med regler, hvori miljøministeren fastsætter de nærmere betingelser for at blive omfattet af en sådan afdragsordning, herunder at ejendomsejere skal opfylde visse socioøkonomiske kriterier.

Det forudsættes med lovforslaget, at miljøministeren fastsætter regler om, at ejendomsejere, som får et påbud om tilslutning eller forbedret rensning efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, eller § 30, stk.1, får ret til at indhente et tilbud fra spildevandsforsyningsselskabet om etablering og afdragsordning, hvis ejendomsejeren, for eksempel i forbindelse med kommunalbestyrelsens varsel om påbud, dokumenterer opfyldelsen af nærmere fastsatte kriterier.

Det forventes, at den nærmere regulering af kommunalbestyrelsens behandling af sager om en afdragsordning fastsættes i en udmøntende bekendtgørelse, herunder regler om krav til indholdet af ejendomsejerens ansøgning.

Det er endvidere hensigten, at miljøministeren fastsætter bestemmelser om, at hvis ejendomsejere vil benytte sig af denne ret til et tilbud fra spildevandsforsyningsselskabet, skal ejendomsejeren meddele spildevandsforsyningsselskabet dette inden en nærmere fastsat rimelig frist, så spildevandsforsyningsselskabet har mulighed for at etablere de nødvendige foranstaltninger inden fristen for påbuddets opfyldelse.

Lovforslaget tilsigter at falde uden for kreditaftalelovens anvendelsesområde, men lovforslaget indebærer, at ministeren fastsætter nærmere regler om afdragsordningens indhold samt vilkår om afdragsperiode, risikotillæg og renter, og om de oplysninger om afdragsordningen, som spildevandsforsyningsselskabet skal meddele ejendomsejeren.

Lovforslaget tilsigter ikke at ændre på spildevandsforsyningsselskabets pligt til at give tilbud om kontraktligt medlemskab efter betalingslovens § 7 a, stk. 1, når kommunalbestyrelsen udsteder påbud om forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1. Ejendomsejere, som modtager afgørelse fra kommunalbestyrelsen om, at ejendomsejeren er berettiget til en afdragsordning, kan vælge mellem kontraktligt medlemskab, afdragsordning eller en kombination heraf.

Hvis en ejendomsejer, som opfylder kriterierne for at være omfattet af afdragsordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, ønsker at benytte sig af denne og samtidig har accepteret spildevandsforsyningsselskabets tilbud om kontraktligt medlemskab, vil spildevandsforsyningsselskabet som hidtil efter reglerne om kontraktligt medlemskab etablere, drive og vedligeholde et anlæg, der opfylder kommunalbestyrelsens påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, mod, at ejendomsejeren betaler tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag.

For fortsat at sidestille kontraktligt tilsluttede ejendomsejere med almindeligt tilsluttede ejendomsejere også i forhold til reglerne om afdragsordning vil det også være muligt for kontraktligt tilsluttede ejendomsejere ved kommunalbestyrelsens begunstigende afgørelse om afdragsordning at indgå aftale med spildevandsforsyningsselskabet om at anlægge ledningen fra huset og frem til renseløsningen mod indgåelse af en afdragsordning i overensstemmelse med de af miljøministeren fastsatte regler herom. Ligeledes omfattes tilslutningsbidraget af afdragsordningen. Ejendomsejeren skal herefter selv drive og vedligeholde ledningen.

Ejeren af ejendommen afholder efter den nugældende regel i betalingslovens § 7 a, stk. 4 udgifter til ledninger på egen grund frem til den valgte spildevandsløsning. Uanset om ledninger er anlagt af spildevandsforsyningsselskabet mod afdragsordning, kan disse udgifter ikke omfattes af den med lovforslaget foreslåede abonnementsordning for drift og vedligeholdelse af stikledninger, idet renseløsninger anlagt efter reglerne om kontraktligt medlemskab ikke er spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, men derimod ejet af ejendomsejeren.

Det foreslås endvidere, at i tilfælde, hvor ejendomsejeren efter betalingslovens § 7 a, stk. 3, vælger en dyrere renseløsning, end den, spildevandsforsyningsselskabet har tilbudt efter reglerne om kontraktligt medlemskab, kan ejendomsejeren ikke inddrage differencen i prisen mellem den tilbudte renseløsning og den dyrere valgte renseløsning i afdragsordningen. Denne difference skal således som hidtil betales af ejendomsejeren til spildevandsforsyningsselskabet straks.

3.2.2.2 Spildevandsforsyningsselskabets finansiering af afdragsordning

Efter de nugældende regler er der ikke hjemmel for spildevandsforsyningsselskabet til at opkræve udgifter i forbindelse med afdragsordningen, jf. lovforslaget § 1, nr. 5.

Lovforslaget sikrer, at omkostningerne i forbindelse med ordningens gennemførelse kan opkræves i form af afdrag hos de ejendomsejere, der er omfattet af ordningen. Dette vil være etableringsomkostninger, administrationsomkostninger og vil også være omkostninger, som ikke alene kan henføres til den enkelte ejendomsejer.

Spildevandsforsyningsselskabets risiko, ved at en eller flere ejendomsejere i ordningen ikke betaler, fordeles over alle afdragene i et vist omfang som et risikotillæg til etableringsomkostningerne. Lovforslaget tilsigter således at fastsætte en ordning, der som udgangspunkt hviler i sig selv. Lovforslaget forudsætter, at spildevandsforsyningsselskaberne bogfører udgifter og indtægter fra afdragsordningen i et regnskab, som er adskilt fra spildevandsforsyningsselskabets øvrige regnskaber. Det skal fremgå af regnskabet, hvilken del af indtægterne fra betalte afdrag, der går til dækning af etableringsudgifter på ejendomsejerens ejendom, og hvilken del der går til dækning af tilslutningsbidraget.

Spildevandsforsyningsselskabets forpligtelser efter lovforslaget ligger inden for de opgaver, som et spildevandsforsyningsselskab skal varetage. Ordningen indgår ikke i prisloftsreguleringen efter vandsektorloven.

Spildevandsforsyningsselskabernes økonomiske tab, f.eks. som følge af ejendomsejeres manglende betaling af tilslutningsbidrag, væltes i dag over på de øvrige forbrugere og opkræves over spildevandstaksterne. Eftersom afdragsordningen er tiltænkt visse ejendomsejere, som ikke selv kan finansiere etablering af tilslutningen eller den forbedrede rensning efter de nugældende regler som en samlet engangsudgift, kan det ikke afvises, at ordningerne, på trods af minimumsfrist og afdragsordning, i et vist omfang kan give anledning til et samlet tab i de enkelte spildevandsforsyningsselskaber.

Baggrunden er, at udmøntningen af en afdragsordning kan medføre en risiko for, at eventulle manglende betalinger af afdrag ikke fuldt ud vil blive dækket af de betalte afdrag, herunder af den rente- og tillægsbetaling for risiko og administrationsomkostninger, som fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse. Samlet set vil afdragsordningen kunne medføre et tab for spildevandsforsyningsselskabet. Lovforslaget medfører, at sådanne tab finansieres over de almindelige spildevandstakster. Alle tilsluttede ejendomsejere kommer således over tid til at skulle dække eventuelle samlede tab, som afdragsordningen kan give anledning til, såfremt tabet ikke fuldt ud kan dækkes af de øvrige ejendomsejere, der er omfattet af ordningen.

Det bemærkes, at den enkelte ejendomsejer i afdragsordningen fortsat hæfter for betaling af afdrag på lånet i henhold til den enkelte afdragsaftale med spildevandsforsyningsselskabet. Dette gælder, selvom et eventuelt samlet tab på afdragsordningen er finansieret over de almindelige spildevandstakster.

For at sikre at udgifterne bliver dækket i videst muligt omfang, fastsætter miljøministeren regler med henblik på at minimere risikoen for overvæltning af et eventuelt samlet tab. Det kan f.eks. være regler om, at der, oven i etableringsudgifterne, som ejendomsejerne skal afdrage, lægges et risikobeløb, som i et vist omfang skal gå til dækning af et eventuelt samlet tab, se nærmere nedenfor under bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5. Det er også hensigten, at miljøministeren fastsætter regler om, at aftaler om afdragsordning skal tinglyses på ejendommen ved et skadesløsbrev, der rykker op efter ordinært afdrag, jf. tinglysningslovens § 40, stk. 3.

3.2.2.3 Spildevandsforsyningsselskabets drift og vedligeholdelse af ejendomsejerens spildevandsanlæg

Lovforslaget indfører en ny ordning, hvorefter spildevandsforsyningsselskaber kan tilbyde alle ejendomsejere, som er tilsluttet til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, at administrere driften og vedligeholdelsen af ejendomsejerens spildevandsanlæg (ledninger) mod betaling. En indgået aftale om drift og vedligeholdelse indebærer ikke, at ejendomsretten til anlægget eller dele af den faste ejendom overgår til spildevandsforsyningsselskabet.

Denne mulighed for spildevandsforsyningsselskabet ligger inden for de opgaver, som et spildevandsforsyningsselskab kan varetage. Ordningen indgår ikke i prisloftsreguleringen efter vandsektorloven.

Lovforslaget forventes at medføre en mulighed for en mere hensigtsmæssig drift og vedligeholdelse af stikledninger på ejendomsejernes grund, da spildevandsforsyningsselskaberne - i modsætning til de fleste ejendomsejere - har den nødvendige fagspecifikke viden om, hvornår og hvordan ledninger m.v. skal repareres og udskiftes. En sådan ordning forventes derfor at kunne medføre en mere effektiv spildevandshåndtering med færre fejl, færre ledningsbrud og heraf følgende problemer med skadedyrsbekæmpelse, f. eks. rottebekæmpelse. Den foreslåede bestemmelse må således forventes at medføre en mere effektiv miljøbeskyttelse, herunder særligt af jordforhold, grundvand og overfladevand.

Samfundsøkonomisk er der stordriftsfordele i at undersøge og udbedre stikledninger samlet. Der kan for spildevandsforsyningsselskaberne være et potentiale i at lade dette tilbud omfatte alle stikledninger i spildevandsforsyningsselskabets kloakopland, dvs. ikke kun stikledninger, som udføres efter et påbud om kloakering i det åbne land, men også øvrige stikledninger i spildevandsforsyningsselskabets kloakopland, herunder separatkloakeringer. For ejendomsejeren kan det være en fordel, at spildevandsforsyningsselskabet tager sig af drift og vedligeholdelse af stikledningen, så ejendomsejeren ikke selv skal påtage sig f.eks. at indhente tilbud fra kloakmester, bygherreopgaver mm.

3.3. Vandsektorloven

3.3.1. Gældende ret

Efter den gældende ordning kan en kommune meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af selskabets investeringsudgifter ved indvinding og distribution af brugsvand samt investeringsudgifter ved kloakering og rensningsanlæg, i det omfang lånet kan indregnes i vandprisen.

3.3.2. Den foreslåede ordning

Lovforslaget indebærer, at spildevandsforsyningsselskaberne skal kunne optage lån med kommunegaranti til de omkostninger, som følger af spildevandsforsyningsselskabets pligt efter lovforslaget til etablering af spildevandsanlæg på økonomisk trængte ejendomsejeres ejendom. Dette sker med henblik på at sikre billigst mulige lånemuligheder for spildevandsforsyningsselskaberne og for dermed at minimere risikoen for overvæltning af tab på de almindelige forbrugere.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4.1. Staten

Lovforslaget medfører, at der stilles dokumentationskrav til ejendomsejerne i forbindelse med muligheden for at opnå ret til minimumsfrist og afdragsordning. Det er hensigten, at miljøministeren fastsætter regler om, at ejendomsejeren selv skal beregne husstandens samlede indkomst og medsende husstandens seneste årsopgørelser fra SKAT. Borgerne vil få støtte hertil i form af et ansøgningsskema, der kan sendes elektronisk, med vejledning om relevante oplysninger, dokumenter etc. Ansøgningsskema m.v. udvikles af Miljøministeriet.

4.2. Kommunerne

Lovforslaget fastsætter en pligt for kommunerne til at træffe afgørelse om visse ejendomsejeres ret til minimumsfrist og visse ejendomsejeres ret og spildevandsforsyningsselskabers pligt til spildevandsforsyningsselskabers etablering af foranstaltninger, der er nødvendige for opfyldelse af påbud om tilslutning og om forbedret rensning.

Som følge af de almindelige forvaltningsretlige regler har kommunerne allerede pligt til at tage stilling til og inddrage tilkendegivelser og dokumentation, som påbudsadressater indsender i forbindelse med partshøringen, ved udformningen af den endelige afgørelse. Lovforslaget stiller rammer op for en del af kommunernes skøn, som forventes at lette en del af sagsbehandlingen. Lovforslaget vurderes derfor ikke at medføre yderligere udgifter for kommunerne.

Tværtimod forventes det, at forslaget vil medføre, at flere ejendomsejere har mulighed for at efterkomme de udstedte påbud inden for den fastsatte frist. Som en følge heraf forventes det, at forslaget vil medføre en reduktion i kommunernes udgifter til håndtering af klage/vejledningshenvendelser fra ejendomsejere, som tidligere ikke har kunnet efterkomme påbuddene, samt en reduktion i kommunernes udgifter til håndhævelse af manglende opfyldelse.

Den del af forslaget, som vedrører spildevandsforsyningsselskabernes mulighed for at indgå en frivillig aftale med ejendomsejere om drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg på privat grund i forbindelse med tilslutning, forventes samlet set at medføre en forbedring af anlæggene. Dette er begrundet i, at spildevandsforsyningsselskaberne - i modsætning til de fleste ejendomsejere - har den nødvendige fagkundskab til at vurdere, hvornår undersøgelser og/eller reparationer skal iværksættes. Der forventes derfor også en reduktion i kommunens udgifter til undersøgelser i forbindelse med tilsynsførelse med hensyn til brud på stikledninger på ejendomsejerens grund og håndtering af dermed følgende rottebekæmpelse.

4.3. Regionerne

Lovforslaget medfører ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regionerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget indebærer, at spildevandsforsyningsselskaberne skal administrere afdragsordninger. Spildevandsforsyningsselskabernes udgifter i forbindelse med lån til etablering, administrationsomkostninger forbundet med afdragsordningerne og manglende betaling af afdrag dækkes i videst muligt omfang af afdragene tillagt et beløb til dækning af risikotillæg, administrationsomkostninger og renter. Et eventuelt samlet tab for spildevandsforsyningsselskabet væltes over på spildevandstaksterne.

Såfremt spildevandstaksterne stiger generelt for de til spildevandsforsyningsselskabets anlæg tilsluttede ejendomme, vil takststigningen herunder også berøre tilsluttede erhvervsvirksomheder svarende til 4-7 øre/kubikmeter1) over den periode, hvor minimumsfrist og afdragsordning løber, dvs. i op til ca. 20 år. Takststigningens størrelse vil dog kunne variere afhængigt af spildevandsforsyningsselskabets og virksomhedens vandforbrug på grund af reglerne om trappemodellen, jf. lov nr. 902 af 4. juli 2013 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.

6. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget vurderes direkte at kunne berøre ca. 5 procent af de ca. 35.000 husstande, som det forventes, at vandplanerne stiller krav om, skal tilsluttes kloakken, eller som skal forbedre spildevandsrensningen fra en ejendom i det åbne land inden udgangen af 2015, i det omfang ejendomsejerne ønsker at søge om en frist på ikke under tre år og/eller en afdragsordning. Lovforslaget vil også kunne berøre andre husstande, som falder inden for de fastlagte økonomiske kriterier, som af kommunen modtager påbud om forbedret spildevandsrensning. De berørte ejendomsejere kan vælge at ansøge om minimumsfrist og afdragsordning, hvis de ønsker det. Således pålægger lovforslaget ikke borgerne pligter.

Den del af forslaget, som vedrører spildevandsforsyningsselskabernes overtagelse af drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg på privat grund i forbindelse med tilslutning, vurderes at have positive konsekvenser for ejendomsejerne, som kan vælge at tegne abonnement med stordriftsfordele i stedet for selv at skulle påtage sig at indhente tilbud fra kloakmestre, bygherreopgaver mv.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget understøtter gennemførelsen af den planlagte indsats til rensning af spildevand ved tilslutning til kloaksystemer og forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Dette vurderes at have positive konsekvenser for vandmiljøet.

Forslaget om spildevandsforsyningsselskabers mulighed for overtagelse af drift og vedligeholdelse af stikledninger forventes at medføre en mere effektiv spildevandshåndtering med færre fejl, færre ledningsbrud og heraf følgende problemer med skadedyrsbekæmpelse, f.eks. rottebekæmpelse. Den foreslåede bestemmelse må således forventes at medføre en mere effektiv miljøbeskyttelse, herunder særligt af jordforhold, grundvand og overfladevand.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 25. september til den 23. oktober 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Affald Danmark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL – Danmarks almene Boliger, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for kommunal skadedyrsbekæmpelse, Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer, Bryggeriforeningen, By & Havn, Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Danske Boligadvokater, Danske Havne, Danske Kloakmestre, Danske Regioner, Danske Vandløb, DANVA, DHI, Ejendomsforeningen Danmark, Energitilsynet, EnviNa, Forbrugerrådet, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer – FSR, Foreningen af Vandværker i Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Haveselskabet, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk chefforening, KL, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Nationalt Center for Miljø og Energi, Parcelhusejernes Landsforening, Rigsrevisionen, Spildevandsteknisk Forening, Visit Denmark, alle kommuner.

 
10. Sammenfattende skema
 
 
Positive
konsekvenser/mindre udgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Minimumsfrist og afdragsordning:
Reduktion i kommunernes udgifter til håndtering af klage/vejledningshenvendelser.
Reduktion i kommunernes udgifter til håndhævelse af manglende opfyldelse.
Abonnementsordning om drift og vedligeholdelse af private spildevandsanlæg:
Reduktion i kommunens udgifter til kloaktilsyn og rottebekæmpelse.
Naturstyrelsen skal udforme ansøgningsskema mv.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Mere simpel sagsbehandling for kommunerne i forbindelse med opfølgning på allerede udstedte påbud. Forventet lavere antal opfølgningssager.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Afdragsordning:
Såfremt spildevandstaksterne stiger generelt for de tilsluttede ejendomme til et spildevandsforsyningsselskab, vil takststigningen herunder også berøre tilsluttede erhvervsvirksomheder svarende til 4-7 øre/kubikmeter1) over den periode, hvor minimumsfrist og afdragsordning løber, dvs. i op til ca. 20 år.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Mere simpel sagsbehandling for kommunerne i forbindelse med opfølgning på allerede udstedte påbud. Forventet lavere antal opfølgningssager.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Gennemførelsen af den planlagte indsats til forbedret rensning af spildvand understøttes.
Mere effektiv miljøbeskyttelse som følge af forslaget om spildevandsforsyningsselskabers mulighed for overtagelse af drift og vedligeholdelse af stikledninger (færre fejl, ledningsbrud og problemer med skadedyrsbekæmpelse, f. eks. rottebekæmpelse).
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Simplere ansøgningsprocedure ved behov for hjælp i forbindelse med efterkommelse af påbud end ved dokumentation i dag af manglende mulighed for opfyldelse.
Ejendomsejere får mulighed for at overdrage ansvaret for stikledninger til spildevandsforsyningsselskaber.
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
1) Der er tale om gennemsnitstal, som kan variere afhængigt af spildevandsforsyningsselskabets og virksomhedens vandforbrug pga. reglerne om trappemodellen.
 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med ændringen foreslås det, at lovens bestemmelser også finder anvendelse på betaling for udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg, som er ejet af andre end spildevandsforsyningsselskabet. Efter dette lovforslag regulerer loven for eksempel også betaling for udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg, som er ejet af parcelhusejere eller rækkehusejere.

Til nr. 2

Ændringen indebærer, at de ejendomsejere, som bliver omfattet af afdragsordninger og abonnementsordninger efter regler fastsat i medfør af lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, skal dække de udgifter, som er forbundet med ordningerne.

Bestemmelsen giver spildevandsforsyningsselskabet hjemmel til at opkræve udgifterne hos de ejendomsejere, som er omfattet af ordningerne. Det er ikke hensigten, at den enkelte ejendomsejer alene dækker de omkostninger, som vedkommendes spildevandsanlæg giver anledning til, men derimod at de omfattede ejendomsejeres bidrag samlet dækker alle omkostninger forbundet med ordningen. Det er således hensigten, at ordningerne som udgangspunkt skal hvile i sig selv. Det er hensigten, at miljøministeren i medfør af lovforslagets § 1, nr. 5, fastsætter bestemmelser om, hvilke vilkår afdragsordningerne skal indeholde, herunder vilkår om spildevandsforsyningsselskabets opkrævning.

Med administrationsomkostninger i bestemmelsens 2. pkt. menes bl.a. omkostninger til at oprette, drive og administrere indbetalingerne, herunder etableringen af registre m.v., udgifter til almindelig rykkerprocedure og spildevandsforsyningsselskabets låneomkostninger forbundet med ordningen. I denne sammenhæng gøres der opmærksom på, at inddrivelse af eventuel gæld til spildevandsforsyningsselskaberne omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvis spildevandsforsyningsselskabet er 100 procent kommunalt ejet.

Med risikotillæg i bestemmelsens 2. pkt. menes et beløb, som tillægges etableringsomkostningerne med henblik på at sikre, at tab som følge af ejendomsejeres manglende betaling af afdrag dækkes i et vist omfang.

Forslaget til 3. pkt. er en konsekvens af, at det ikke kan afvises, at spildevandsforsyningsselskaber kan risikere, at afdragsordningen medfører et samlet tab. Baggrunden for denne risikovurdering er bl.a., at afdragsordningen er tiltænkt ejendomsejere, som er særligt økonomisk trængte, og som ikke kan finansiere foranstaltninger til opfyldelse af påbud om tilslutningen eller forbedring efter de gældende regler. Disse ejendomsejere kan også senere have svært ved at betale, selv efter en frist på 3 år og selv ved betaling af afdrag over en længere periode. Det kan således være nødvendigt at overvælte et eventuelt samlet tab på ordningen på de øvrige spildevandsforbrugere over spildevandstaksterne ved, at tabet bliver tillagt til prisloftet som 1:1-omkostning, som defineret i bekendtgørelse om prisloftsregulering m.v. af vandsektoren. Spildevandsforsyningsselskabet skal dog forinden have forsøgt at inddrive gælden ved sædvanlig rykkerprocedure, samt have overdraget fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Med 3. pkt. foreslås det derfor, at et eventuelt samlet tab på ordningen, der ikke kan dækkes af de til ordningen tilknyttede ejendomsejere, kan indregnes i de bidrag, som de øvrige forbrugere i spildevandsforsyningsselskabet betaler. Det er dog hensigten, at miljøministeren fastsætter regler, der i et vist omfang skal minimere risikoen for overvæltning af udgifterne på de øvrige forbrugere. Se bemærkninger til § 1, nr. 5, samt de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2.2.

Til nr. 3 og 4

Det forventes, at miljøministeren fastsætter bestemmelser om, at tilslutningsbidraget, herunder i form af afdrag, i visse tilfælde først forfalder, når en ejendom tilsluttes fysisk. Dette vil være en undtagelse til bestemmelsen i lovens § 2, stk. 10, hvorfor der tilføjes til § 2, stk. 10, at bestemmelsen ikke gælder i tilfælde, hvor ministeren har fastsat regler om, at tilslutningsbidraget altid forfalder, når en ejendom tilsluttes fysisk. Miljøministeren kan også fastsætte, at tilslutningsbidraget, når visse omstændigheder indtræffer, altid forfalder, når en ejendom kan tilsluttes, eller at forfaldstidspunktet afhænger af andre forhold.

Ændringen er foreslået med henblik på, at miljøministeren kan fastsætte bestemmelser, som sikrer, at tilslutningsbidraget ikke forfalder til betaling på et tidspunkt, hvor ejendomsejeren ikke har mulighed for at betale det. Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen, jf. fastsatte regler i medfør af lovforslagets § 2, nr. 1, har fastsat fristen til maksimalt 3 år. Her tilsiger formålet med minimumsfristen, at tilslutningsbidraget først bør forfalde, når den fysiske tilslutning sker.

Til nr. 5

Til stk. 2

Bestemmelsen er ny og indebærer, at kommunalbestyrelsen bliver forpligtet til at træffe afgørelse om ejendomsejerens ret til spildevandsforsyningsselskabers tilbud om etablering af nødvendige spildevandsanlæg og afdragsordning for betaling herfor samt for tilslutningsbidraget i tilfælde af tilslutning til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg.

Ejendomsejerens ret til at modtage tilbuddet modsvares af en pligt for spildevandsforsyningsselskabet til at afgive tilbuddet i overensstemmelse med de betingelser og vilkår, som fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 3.

Det drejer sig om ejendomsejere, som får påbud om tilslutning af spildevand til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, 2. pkt., eller om forbedret rensning af spildevand, jf. miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, men derimod ikke påbud om separatkloakering efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1.

For så vidt angår påbud om forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, kan ejendomsejeren fortsat acceptere tilbud om kontraktligt medlemskab, jf. betalingslovens § 7 a. Det vil med forslaget om afdragsordning blive muligt for ejendomsejere i det åbne land, som får påbud om forbedret spildevandsrensning, at vælge en kombination af kontraktligt medlemskab og afdragsordning.

Ved valg af en kombination af kontraktligt medlemskab og afdragsordning vil spildevandsforsyningsselskabet, som efter de gældende regler, fortsat skulle etablere, drive og vedligeholde et anlæg, der opfylder kommunalbestyrelsens påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, mod, at ejendomsejeren betaler tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag. Herudover indebærer valg af kombinationsløsningen, at spildevandsforsyningsselskabet skal anlægge ledningen fra hus og frem til renseløsningen mod indgåelse af afdragsordning, herunder for tilslutningsbidraget, som fastsat af miljøministeren. Ejendomsejeren skal herefter selv drive og vedligeholde ledningen.

I medfør af de bestemmelser, som fastsættes jf. stk. 3 og 4, skal kommunen meddele ejendomsejeren, at denne har ret til at modtage et tilbud fra spildevandsforsyningsselskabet om etablering af de for påbuddets opfyldelse nødvendige spildevandsanlæg på ejendomsejerens ejendom, samt en afdragsordning for betaling heraf, samt for tilslutningsbidrag i tilfælde af tilslutning og for tillæg og renter.

Til stk. 3

Miljøministeren fastsætter regler om krav til vilkår i afdragsordningen, jf. stk. 2, herunder om, hvilke poster det skyldige beløb kan og skal indeholde, afdragsperiode og nem adgang til hel eller delvis indfrielse, herunder mindste beløb ved delvis indfrielse m.v. Endvidere er det hensigten, at der fastsættes regler, som skal minimere risikoen for, at der opstår et samlet tab på ordningen, herunder, at spildevandsforsyningsselskabet skal opkræve tillæg og rente til delvis dækning af risikoen og lignende sikkerhedsforanstaltninger. Det er med bestemmelsens sidste punktum hensigten, at ministeren fastsætter bestemmelser om, at spildevandsforsyningsselskabet forpligtes til at tinglyse et skadesløsbrev for ejendomsejerens gæld i medfør af aftalen om afdragsordningen på ejendommen.

Hvis ejendomsejeren vælger at sælge ejendommen inden fristen for påbuddets opfyldelse, uden at have efterkommet påbuddet, påhviler påbuddet den nye ejer, hvis kommunen har tinglyst påbuddet på ejendommen i medfør af gældende ret.

Det er endvidere hensigten, at miljøministeren fastsætter bestemmelser om, at de enkelte afdragsordninger løber over 20 år, og at afdragene samlet skal omfatte anlægsomkostninger, tilslutningsbidrag i tilfælde af tilslutning, og et beløb til dækning af risikotillæg, administrationsomkostninger, herunder tinglysningsafgift for tinglysningen af gælden på ejendommen, og renter. Regler om beløbet, der tillægges anlægsudgifterne og tilslutningsbidraget i tilfælde af tilslutning, forventes fastsat i bekendtgørelsesform som en markedsbaseret rente (f.eks. den effektive rente på en 10-årig dansk statsobligation opgjort på tidspunktet for indgåelse af aftalen om en afdragsordning) tillagt et administrations- og risikotillæg. Den effektive rente på 10-årige statsobligationer er aktuelt i størrelsesordenen 0,9 %. Administrations- og risikotillægget forventes fastsat til 5,0 procentpoint. Aktuelt vil niveauet således blive 5,9 % pro anno, men det kan svinge over tid i takt med renten på statsobligationerne.

Til stk. 4

Det er hensigten, at miljøministeren fastsætter bestemmelser om de betingelser, som skal være opfyldt, når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at ejendomsejere har ret til at modtage tilbud om udførelse og afdragsordning efter stk. 2. Det er således hensigten, at miljøministeren fastsætter et kriterium, hvorefter ejendomsejerens husstands samlede årlige indkomst er under 300.000 kr. med tillæg på 39.300 kr. for hvert barn op til 4 hjemmeboende børn under 18 år reguleret i forhold til indekset for pris- og lønudvikling for indeværende år. Det forventes, at ejendomsejere skal dokumentere opfyldelsen af de nærmere fastsatte kriterier, herunder kriterier som vedrører husstandens økonomi.

Det forventes, at miljøministeren fastsætter regler om, at kommunalbestyrelsens afgørelse herom som udgangspunkt træffes i forbindelse med det endelige påbud om tilslutning eller om forbedret rensning, og om, at kommunalbestyrelsen f.eks. i forbindelse med påbudsvarslet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 75, stk. 1, informerer om muligheden for at blive omfattet af ordningen og om kombinationsmulighederne med de gældende regler om kontraktligt medlemsskab.

Til nr. 6

Til stk. 1

Bestemmelsen indebærer, at spildevandsforsyningsselskaber kan tilbyde ejendomsejere at stå for driften og vedligeholdelsen af ejerens spildevandsanlæg mod løbende betaling af udgifterne forbundet hermed. Spildevandsforsyningsselskaber og ejendomsejere inden for spildevandsforsyningsselskabets forsyningsområde kan således indgå en privatretlig aftale om en drift- og vedligeholdelsesydelse mod betaling, f. eks. ved en abonnementsordning.

Den foreslåede bestemmelse finder kun anvendelse for spildevandsanlæg, som er tilsluttet det pågældende spildevandsforsyningsselskabs anlæg, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, dvs. for den del af stikledningen som ejendomsejeren ejer.

Ved drift og vedligeholdelse omfattes også reetablering og udvidelse af anlæg, herunder separatkloakering. Alt efter den indgåede abonnementsaftales udformning vil etablering af separatkloakering kunne omfattes af abonementsordningen.

Ledninger frem til renseløsninger anlagt af spildevandsforsyningsselskaber efter reglerne om kontraktligt medlemskab kan ikke omfattes af den med lovforslaget foreslåede abonnementsordning for drift og vedligeholdelse af stikledninger, idet sådanne renseløsninger ikke er spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, men derimod ejet af ejendomsejeren.

Ordningen skal hvile i sig selv og må ikke give anledning til overvæltning af omkostninger forbundet med ordningen på de spildevandsforbrugere, som ikke er omfattet af ordningen.

Til stk. 2

Med henblik på at sikre, at udførelsen sker til markedspris og på at undgå forstyrrelse af markedsstrukturen, herunder på markedet for kloakarbejder, foreslås i bestemmelsens andet stykke at fastsætte et krav om, at spildevandsforsyningsselskabet skal konkurrenceudsætte selve udførelsen af driften og vedligeholdelsen. Konkurrenceudsættelsen skal således ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende udbudslovgivning, på nuværende tidspunkt tilbudsloven, udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet, uanset at spildevandsforsyningsselskaberne selv vil kunne forestå udførelsen og dermed ikke efter de gældende regler vil være omfattet af udbudslovgivningen.

Lovforslaget indebærer endvidere, at hvis konkurenceudsættelsen i overensstemmelse med udbudsreglerne resulterer i, at der ikke er nogen tilbudsgivere eller tilbud, som lever op til de fastsatte kriterier, kan spildevandsforsyningsselskabet selv udføre selve driften og vedligeholdelsen, forudsat at de nødvendige autorisationskrav mv. i medfør af gældende ret overholdes.

Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre på de autorisationskrav m.v., der følger af gældende ret, herunder for rørarbejder.

Til nr. 7

Med bestemmelsen i nr. 7 foreslås, at ejendomsejere, som efter § 7 a, stk. 3, vælger en dyrere renseløsning, end den spildevandsforsyningsselskabet har tilbudt i medfør af reglerne om kontraktligt medlemskab, ikke kan inddrage prisdifferencen mellem den tilbudte og den valgte dyrere løsning i afdragsordningen. Prisdifferencen skal således betales af ejendomsejeren til spildevandsforsyningsselskabet med det samme.

Til § 2

Med forslaget får miljøministeren mulighed for at fastsætte regler om, hvilke vilkår der kan knyttes til påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, på samme måde som miljøministeren efter gældende ret har mulighed for at fastsætte bestemmelser om vilkår i forbindelse med tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 28.

Det vil sige, at miljøministeren efter lovforslaget kan fastsætte regler om vilkår i forbindelse med, at tilsynsmyndigheden udsteder påbud om nødvendige forbedringer eller fornyelser af spildevandsanlæg, som ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder påbud om ændrede vilkår i spildevandstilladelser.

Derudover præciseres det, at miljøministeren med forslaget får mulighed for at fastsætte regler om frister for opfyldelse af påbud. Det er hensigten, at miljøministeren udnytter bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen ikke kan fastsætte en frist i et påbud om tilslutning, jf. § 28, stk. 4, 2. pkt., eller i et påbud om forbedret spildevandsrensning, jf. § 30, stk. 1, som er kortere end 3 år, når ejendomsejeren dokumenterer opfyldelse af visse kriterier og om sagens behandling. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at minimumsfristen ikke gælder for påbud af f.eks. hygiejnisk karakter, f.eks. af hensyn til menneskers og dyrs sundhed. Der vil være tale om de samme kriterier, som fastsættes i medfør af lovforslagets § 1, nr. 5. Kommunalbestyrelsen skal fortsat i hvert enkelt tilfælde tage stilling til, om der skal gives en frist på mere end 3 år i overensstemmelse med forvaltningsrettens almindelige regler, herunder i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet, under hensyntagen til de krav til kommunernes gennemførelse af spildevandsindsatser, som følger af vandplanlægningen i øvrigt.

Til § 3

Efter de gældende regler har spildevandsforsyningsselskaberne mulighed for at optage lån i KommuneKredit med kommunegaranti. Muligheden er dog begrænset til alene at angå finansiering af spildevandsforsyningsselskabets investeringsudgifter ved indvinding og distribution af brugsvand samt investeringsudgifter ved kloakering og rensningsanlæg, i det omfang lånet kan indregnes i vandprisen. Idet spildevandsforsyningsselskaberne med forslaget til lovforslagets § 1 kan blive pålagt udførelse af spildevandsanlæg på ejendomsejernes grund (spildevandsanlæg, som ikke er ejet af spildevandsforsyningsselskaberne), og disse omkostninger først over længere tid vil være fuldt ud betalt af de enkelte ejendomsejere, som er tilknyttet denne ordning, kan selskaberne få brug for at optage lån til at finansiere udførelsen af disse anlæg i perioden frem til ejendomsejernes endelige indfrielse. Det foreslås med forslaget til § 3, nr. 1, at spildevandsforsyningsselskaberne kan optage lån med kommunegaranti også til disse omkostninger.

Til § 4

For at kunne opnå en faktisk opfyldelse af de påbud om forbedret spildevandsrensning og om tilslutning til spildevandsforsyningsselskabernes spildevandsanlæg, som kommunalbestyrelserne udsteder, og for at hjælpe de økonomisk trængte ejendomsejere, ønskes det, at loven træder i kraft hurtigst muligt. Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 1. februar 2015.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

     
Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
§ 1
     
- - -
Stk.3. Loven fastsætter regler om betaling for afledning til spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg. Loven finder endvidere anvendelse på betaling for afledning til spildevandsanlæg etableret efter § 7 a og for betaling til fælles, obligatoriske ordninger for tømning og bortskaffelse af humane affaldsprodukter, slam og spildevand fra samletanke og bundfældningstanke.
 
1. I § 1, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »bundfældningstanke«: »samt for betaling for udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg, som er ejet af andre end spildevandsforsyningsselskabet«.
     
   
2. I § 1 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
   
»Stk. 8. Udgifter til etablering af spildevandsanlæg og til afdragsordning efter § 4, stk. 2, samt udgifter til drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg, jf. § 4 c, dækkes af bidrag fra de berørte ejere af fast ejendom. I udgifter efter 1. pkt. indregnes blandt andet administrationsomkostninger, risikotillæg samt påløbende renter. Et eventuelt samlet tab, som følge af afdragsordninger i medfør af § 4, stk. 2, indregnes i bidraget efter stk. 4, 1. pkt.«
Stk. 8. Hel eller delvis overdragelse af spildevandsaktivitet omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold må hverken direkte eller indirekte føre til højere priser for ydelser fra den pågældende aktivitet, herunder som følge af indregning af forøgede udgifter til finansiering ved fremmed kapital, driftsmæssige afskrivninger eller forrentning af indskudskapital.
 
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
     
Stk.10. Tilslutningsbidraget forfalder, når en ejendom tilsluttes eller kan tilsluttes et spildevandsforsyningsselskab
 
3. I § 2, stk. 10, indsættes efter »spildevandsforsyningsselskab«: », medmindre andet følger af regler fastsat i medfør af stk. 11«.
     
   
4. I § 2 indsættes som stk. 11:
   
»Stk. 11. Miljøministeren kan fastsætte regler om tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt i forbindelse med afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, 2. pkt., og § 30, stk. 1.«
     
   
5. I § 4 indsættes som stk. 2-4:
   
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ejendomsejerens ret til at modtage og spildevandsforsyningsselskabets pligt til at fremsætte tilbud om udførelse af nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af afgørelser truffet i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, og § 30, stk. 1, mod ejendomsejerens betaling herfor og for eventuelt tilslutningsbidrag ved en afdragsordning. Dette gælder dog ikke i sager om påbud om separatkloakering truffet i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1.
   
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om aftaler om afdragsordning i henhold til stk. 2, herunder om aftalens vilkår om afdragsperiode, risikotillæg og renter samt om spildevandsforsyningsselskabets oplysningspligt over for ejendomsejeren i forbindelse med aftalens indgåelse. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om spildevandsforsyningsselskabets pligt til at sikre spildevandsforsyningsselskabets fordring som følge af afdragsordningen.
   
Stk. 4. Miljøministeren fastsætter regler om behandlingen af sager efter stk. 2, socioøkonomiske kriterier og dokumentationskrav, der skal være opfyldt for at kunne modtage tilbud.«
     
   
6. Efter § 4 b indsættes inden overskriften inden § 5:
   
»§ 4 c. Spildevandsforsyningsselskaber kan tilbyde at administrere drift og vedligeholdelse af ejendommes spildevandsanlæg, som er tilsluttet spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, mod at ejeren løbende betaler for udgifterne forbundet hermed.
   
Stk. 2. Spildevandsforsyningsselskaberne skal konkurrenceudsætte udførelsen af driften og vedligeholdelsen efter stk. 1 i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om udbud af offentlige kontrakter.«
     
Stk.3. Spildevandsforsyningsselskabets tilbud omfatter alene udførelse, drift og vedligeholdelse af et anlæg, der økonomisk svarer til det af kommunalbestyrelsen påbudte. Ønsker ejeren et mere omkostningskrævende anlæg, må ejeren selv bekoste differencen.
 
7. I § 7 a, stk. 3, 2. pkt. indsættes efter »differencen«: », hvilken ikke kan inddrages i afdragsordning efter § 4, stk. 2«.
     
   
§ 2
     
§ 29. Miljøministeren kan fastsætte regler vedrørende behandlingen af sager efter § 28. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke krav der kan stilles til spildevandets rensning og til spildevandsprojekter, samt om, hvilke vilkår der kan knyttes til tilladelser efter § 28. Ministeren kan desuden fastsætte regler om hel eller delvis ophævelse af tilslutningsret og -pligt til spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.
 
1. I § 29, 2. pkt., indsættes efter »§ 28«: »og påbud efter § 30, herunder om frister«.
     
   
§ 3
     
   
1. I § 16 indsættes som stk. 2:
   
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere meddele garanti for lån, der er optaget af et spildevandsforsyningsselskab til finansiering af omkostninger til etablering af spildevandsanlæg i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse i medfør af § 4, stk. 2, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.«
     
   
§ 4
     
   
Loven træder i kraft den 1. februar 2015.