Den fulde tekst

Skriftlig fremsættelse (27. november 2014)

Miljøministeren (Kirsten Brosbøl):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv., lov om miljøbeskyttelse og lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Afdragsordning, finansiering og fristfastsættelse ved påbud om forbedret spildevandsrensning samt drift og vedligeholdelse af anlæg til spildevandshåndtering)

(Lovforslag nr. L 86)

Mange vandløb og søer i Danmark lever ikke op til de miljømål, der er fastsat i lovgivningen, og forurening fra enkeltejendomme lokalt giver et betydeligt bidrag til forureningen af disse vandområder. Derfor er der behov for en øget rensning af spildevandet i det åbne land.

Indsatsen over for spildevandsudledningerne i det åbne land blev besluttet af Folketinget i 1997. Indsatsen har ikke været gennemført i den forventede takt, og der kan nu konstateres et større efterslæb. Regeringen har derfor i vandplanerne fastsat, at der inden udgangen af 2015 skal gennemføres en indsats over for ca. 35.000 ejendomme enten ved, at rensningen forbedres på de enkelte ejendomme eller ved, at de kloakeres.

Der har været nogle tilfælde, hvor borgere er blevet politianmeldt, fordi de ikke kunne betale for at tilslutte sig kloaknettet eller på anden måde forbedre spildevandsrensningen på deres grund. Regeringen ønsker ikke at straffe ejendomsejere for at være fattige, og derfor har regeringen udarbejdet en lovforslag med en model, der kan hjælpe de mest økonomisk trængte husejere.

Regeringen foreslår en ordning, hvorefter ejendomsejere med en årlig husstandsindkomst under 300.000 kr. (ekskl. tillæg for hjemmeboende børn) får adgang til følgende:

Minimumsfrist på 3 år i påbud fra kommunen om forbedret spildevandsrensning og

Afdragsordning, hvorefter spildevandsselskabet etablerer det påbudte spildevandsanlæg og tilbyder ejendomsejeren en afdragsordning, der løber over 20 år til en samlet rente på aktuelt 5,9 %.

Minimumsfrist og afdragsordning gælder ikke for ejendomsejere, som har modtaget påbud om separatkloakering.

Det er hensigten, at afdragsordningen økonomisk skal hvile i sig selv, og eventuelle tab vil derfor i første omgang blive søgt dækket af de øvrige låntagere i afdragsordningen. Opstår der et samlet tab for spildevandsselskabet på låneordningen, kan tabet dernæst udlignes over spildevandstaksterne for selskabets øvrige tilsluttede vandforbrugere.

Hjælpeordningen udgør ét af to elementer i lovforslaget.

Lovforslagets andet element går ud på, at spildevandsselskaberne får mulighed for at tilbyde alle, som er tilsluttet kloak, at overtage drift og vedligeholdelse af kloakledninger på den private grund mod betaling. Herved kan spildevandsselskabernes ekspertise udnyttes til at forbedre og effektivisere håndtering og rensning af spildevand til gavn for miljøet.

Der er tale om en privatretlig aftale, som frit kan indgås mellem parterne, og som desuden kan være attraktiv i kommuner, der gennemfører separatkloakering.

Denne del af lovforslaget skal ligeledes hvile i sig selv i det enkelte spildevandsselskab, idet øvrige tilsluttede ejendomsejere ikke bidrager til ordningen. Det er frivilligt for det enkelte spildevandsselskab, om det ønsker at indføre en sådan abonnementsordning i selskabets forsyningsområde.

Lovforslaget træder i kraft den 1. februar 2015.

Idet jeg i øvrigt kan henvise til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.