Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 69-14 om hjemmetræning - hjemmeundervisning - tabt arbejdsfortjeneste - Højesteret

Resumé:

Principafgørelsen fastslår

Der er ikke ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til hjemmeundervisning af et barn. Dette gælder, selv om hjemmeundervisningen foregår i kombination med hjemmetræning.

Ved udmåling af den tabte arbejdsfortjeneste kan der således ikke kompenseres for den tid, der bruges til undervisning. Antallet af undervisningstimer kan fastsættes med udgangspunkt i, hvor mange timer barnet alternativt skulle have tilbud om i skolen.

Højesteret har den 19. august 2014 tiltrådt, at der ikke i serviceloven er hjemmel til at kompensere for tabt arbejdsfortjeneste, der skyldes, at et barn hjemmeundervises. Højesteret lagde navnlig vægt på, at kommunen havde fastsat omfanget af undervisningen med udgangspunkt i normtallet for indskolingen og på, at kommunen i overensstemmelse hermed kom med et konkret skoletilbud.

I både sag nr. 1 og 2 var kommunen berettiget til at nedsætte dækningen af tabt arbejdsfortjeneste til 22 timer om ugen under henvisning til, at hjemmeundervisningen udgjorde 15 timer om ugen.

Lov:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014 - §§ 32 og 42.

Bekendtgørelse nr. 1130 af 27. september 2010 om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte - § 3

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagerne

Ankestyrelsen har behandlet sagerne principielt for at afklare, i hvilket omfang der kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste til hjemmetræning, når barnet samtidig hjemmeundervises.

2. Reglerne

Lov om social service § 32, stk. 7, fastslår, at kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 42 og 43 til forældre, der forsørger og træner et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne i hjemmet.

Lov om social service § 42 fastslår, at kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Det fremgår af § 3 i bekendtgørelse om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte, at kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 42 og 43 i lov om social service til forældre, som forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet, og som har godkendelse til helt eller delvist at træne barnet eller den unge i hjemmet.

3. Andre principafgørelser

Kasserede

Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:

42-11: Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse.

Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.

4. De konkrete afgørelser

Sag nr. 1:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmetræning og hjemmeundervisning af din søn.

Resultatet er

• Du har ikke ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ud over de 22 timer om ugen, som kommunen har bevilget dig, med virkning fra den 1. marts 2012.

Det betyder, at afgørelsen fra A Kommune fortsat gælder.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse om, at hjemmeundervisningen af din søn skal fastsættes til 15 timer om ugen, og at du derfor ikke er berettiget til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i mere end 22 timer om ugen.

Vi vurderer også, at kommunen var berettiget til at træffe afgørelsen med virkning fra den 1. marts 2012.

Udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

Vi lægger vægt på, at kommunen ved afgørelsen har taget udgangspunkt i, at normaltimetallet for undervisning af børn på din søns alder med samme indlæringsvanskeligheder, er 30 timer om ugen. Disse oplysninger er indhentet fra skolen, som er det specialpædagogiske heldagstilbud, som din søn er tilknyttet.

Vi lægger også vægt på, at kommunen har reduceret dette normtimetal til 15 timer under henvisning til, at hjemmeundervisning ofte er mere koncentreret end et almindeligt skoletilbud.

Vi lægger herefter vægt på, at der ifølge praksis ikke kan ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmeundervisning af børn, uanset om undervisningen foregår i kombination med hjemmetræning. Det skyldes, at der ikke er hjemmel hertil i serviceloven. Vi henviser til Højesterets dom af 19. august 2014 og vores principafgørelse 42-11.

Tabt arbejdsfortjeneste ydes som erstatning for fravær fra arbejdsmarkedet i det omfang, det er nødvendigt at passe barnet i hjemmet på grund af barnets nedsatte funktionsevne. Derudover giver reglerne om hjemmetræning mulighed for at yde kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for fravær fra arbejdet, som er nødvendigt for at træne barnet. Den tid, som bruges på hjemmeundervisning, betragtes ikke som fravær i servicelovens forstand. Forældre, der selv har valgt at sørge for undervisning af deres barn i den undervisningspligtige alder, kan derfor ikke få dækket tabt arbejdsfortjeneste for den tid, som bruges på undervisningen.

Det følger af § 32, stk. 7, i lov om social service, at kommunen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 42 og 43 til forældre, der forsørger og træner et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet.

Af § 42, stk. 2, 2. pkt., i lov om social service fremgår, at ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Da sagen alene omhandler udmåling af tabt arbejdsfortjeneste, har vi ikke forholdt os til, om betingelserne for godkendelse af hjemmetræning er opfyldt. Vi forudsætter dog, at kommunen løbende følger op herpå, herunder om hjemmetræningen imødekommer din søns behov.

Virkningstidspunktet

Vi lægger vægt på, at der, som nævnt ovenfor, ikke er hjemmel i serviceloven til at yde kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmeundervisning. Kommunen er derfor hverken forpligtet eller berettiget til at yde kompensation herfor i perioden fra 1. marts 2012 til kommunens afgørelse herom.

Dette gælder, uanset om du ved kommunens afgørelse af 15. august 2012 har fået en forventning herom, da det vil være i strid med reglerne. Vi bemærker dog, at kommunen på et tidligere tidspunkt burde have truffet en begrundet afgørelse herom.

Bemærkninger til klagen

Din advokat anfører, at kommunen ikke tager udgangspunkt i de faktiske forhold, idet din søn rent faktisk kun undervises i 10 timer om ugen. Der kan ikke sættes timetal på hjemmeundervisning, hvorfor det afgørende må være, at hjemmeundervisningen har givet gode resultater. Det anføres også, at hjemmeundervisning er mere intensiv end skoleundervisning, og at din søn ikke holder 12 ugers ferie om året. Derudover anføres det, at vurderingen af undervisningens omfang hører under skoleforvaltningen.

Vi bemærker, at kommunen har foretaget en konkret vurdering af hjemmeundervisningens omfang ud fra saglige kriterier. Vi har derfor ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Vi henviser til begrundelsen ovenfor. Vi bemærker i øvrigt, at denne vurdering indgår som et element i fastsættelsen af omfanget af tabt arbejdsfortjeneste, idet der kun kan ydes tabt arbejdsfortjeneste til pasning af barnet i hjemmet og ikke til hjemmeundervisning.

Din advokat oplyser også, at din søn rent faktisk hjemmetrænes i mindst 37 timer om ugen ved siden af hjemmeundervisningen, og at det er hjemmetræningen, der udløser dækningen af tabt arbejdsfortjeneste. Dit arbejde med din søn stopper ikke efter 22 timer, og der henvises i den forbindelse til, at der også af andre grunde end hjemmetræning er mulighed for at få dækning for tabt arbejdsfortjeneste.

Dette kan efter vores opfattelse ikke begrunde et andet resultat, idet de ekstra timer, som du søger om dækning af, bruges til hjemmeundervisning. Vi bemærker dog, at du har mulighed for at søge om anden støtte efter serviceloven, herunder blandt andet efter § 44 jf. § 83 om praktisk bistand og § 84 om aflastning. Vi har ikke med denne afgørelse taget stilling til, om du er berettiget hertil. Du henvises til at kontakte kommunen, såfremt du ønsker at søge herom.

Bemærkninger til kommunens sagsbehandling

Din advokat anfører, at kommunen ikke har partshørt dig tilstrækkeligt forud for afgørelsen. Kommunen skal ifølge advokaten oplyse sagen og herefter partshøre over en påtænkt afgørelse, hvor der i partshøringen inddrages alle de aspekter, der er fremkommet ved sagsoplysningen samt beskrives, hvorledes de vægtes i den senere afgørelse.

Vi bemærker hertil, at reglerne om partshørig findes i forvaltningslovens § 19. Det fremgår heraf, at kommunen, hvis en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, ikke må træffe afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Kommunen er således ikke forpligtet til at partshøre over en påtænkt afgørelse og allerede på det tidspunkt redegøre for, hvad der har været afgørende for resultatet. Da kommunen den 11. oktober 2012 partshørte dig over de oplysninger om normtimetallet, der var indhentet fra skolen, har kommunen efter vores opfattelse overholdt forvaltningslovens regler om partshøring.

Vi bemærker dog, at kommunen ifølge sagens oplysninger allerede den 23. august 2012 traf afgørelse om dækning af tabt arbejdsfortjeneste i 22 timer om ugen med virkning fra den 1. marts 2012. Denne afgørelse opfylder ikke forvaltningslovens krav til begrundelse, idet der ikke i afgørelsen er angivet de hovedhensyn, som har været bestemmende for kommunens skønsudøvelse. Begrundelsen indeholder endvidere ikke en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Da vi således ikke kan se, hvilke faktiske omstændigheder, kommunen lagde vægt på, kan vi heller ikke forholde os til, om kommunen på det tidspunkt tilsidesatte forvaltningslovens regler om partshøring. Da kommunen, som nævnt ovenfor efterfølgende har rettet op herpå, får det dog ingen betydning for sagen.

Din advokat oplyser også, at kommunen genvurderede og fremsendte sagen til Det Sociale Nævn, selv om advokaten havde tilkendegivet, at der ville blive fremsendt supplerende bemærkninger.

Vi bemærker hertil, at kommunen har oplyst, at sagen blev genvurderet, da din advokat efter flere henvendelser ikke havde fremsendt de supplerende bemærkninger. Vi finder derfor ikke grundlag for at kritisere kommunen for fremsendelse af sagen til nævnet.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

•De oplysninger, som forelå da kommunen traf afgørelse i sagen

•Kommunens afgørelse af 6. december 2012.

•Klagen til Ankestyrelsen af 30. december 2012 og 24. januar 2014.

•Kommunens genvurdering

•Efterfølgende korrespondance i sagen

Sag nr. 2:

Efter genoptagelse af jeres sag har Ankestyrelsen i møde truffet afgørelse i jeres sag om tabt arbejdsfortjeneste.

Resultatet er

• Du, Far, har ikke ret til dækning af løbende tabt arbejdsfortjeneste ud over de 22 timer om ugen, som kommunen har bevilget dig. Du har dog ret til en indretningsperiode frem til 1. december 2013.

• I har ikke ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til lægebesøg m.v. som en løbende ydelse.

Det betyder, at afgørelsen fra A Kommune stadig gælder, dog således at nedsættelsen af den tabte arbejdsfortjeneste først har virkning fra 1. december 2013.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse om, at hjemmeundervisningen af jeres datter skal fastsættes til 15 timer om ugen, og at du, Far, derfor ikke er berettiget til dækning af løbende tabt arbejdsfortjeneste i mere end 22 timer om ugen.

Vi vurderer, at der er tale om en betydelig nedsættelse af den tabte arbejdsfortjeneste, og at du, Far, derfor er berettiget til en indretningsperiode på 3 måneder fra det tidspunkt, hvor betingelserne for modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid ikke længere var opfyldt.

Endelig vurderer vi, at jeres behov for dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage i forbindelse med ledsagelse af jeres datter til lægebesøg m.v. er tilstrækkeligt kompenseret med kommunes bevilling af tabt arbejdsfortjeneste hertil ad hoc.

Udmåling af løbende tabt arbejdsfortjeneste:

Vi lægger vægt på, at kommunen ved afgørelsen har taget udgangspunkt i, at jeres datter aldersmæssigt tilhører 1. klassetrin, hvor man som minimum skal modtage 20 lektioner af 45 minutters varighed om ugen. Jeres datter vil kunne tilbydes en undervisning, der er tilpasset hendes funktionsniveau.

Vi lægger også vægt på, at der ifølge praksis ikke kan ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmeundervisning af børn, uanset om undervisningen foregår i kombination med hjemmetræning. Dette skyldes, at der ikke er hjemmel hertil i serviceloven. Vi henviser til Højesterets dom af 19. august 2014 og vores principafgørelse 42-11.

Tabt arbejdsfortjeneste ydes som erstatning for fravær fra arbejdsmarkedet i det omfang, det er nødvendigt at passe barnet i hjemmet på grund af barnets nedsatte funktionsevne. Derudover giver reglerne om hjemmetræning mulighed for at yde kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for fravær fra arbejdet, som er nødvendigt for at træne barnet. Den tid, som bruges på hjemmeundervisning, betragtes ikke som fravær i servicelovens forstand. Forældre, der selv har valg at sørge for undervisning af deres barn i den undervisningspligtige alder, kan derfor ikke få dækket tabt arbejdsfortjeneste for den tid, som bruges på undervisningen.

Det følger af § 32, stk. 7, i lov om social service, at kommunen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 42 og 43 til forældre, der forsørger og træner et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet.

Af § 42, stk. 2, 2. pkt., i lov om social service fremgår, at ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Da sagen omhandler udmåling af tabt arbejdsfortjeneste, har vi ikke forholdt os til, om betingelserne for godkendelse af hjemmetræning er opfyldt. Vi forudsætter dog, at kommunen løbende følger op herpå, herunder om hjemmetræningen imødekommer jeres datters behov.

Indretningsperiode:

Vi lægger vægt på, at jeres datter ifølge det oplyste er blevet skoleudsat i 2 år, og at hun skulle starte med at modtage undervisning i august 2013.

Vi lægger også vægt på, at der ifølge praksis er ret til en indretningsperiode på 3 måneder, hvis nedsættelsen af dækningen af tabt arbejdsfortjeneste er betydelig. Vi henviser til vores principafgørelse 231-10. Da din, Fars, tabte arbejdsfortjeneste nedsættes med 15 timer om ugen, er der efter vores opfattelse tale om en betydelig nedsættelse.

Vi lægger herefter vægt på, at ovennævnte praksis om indretningsperiode bygger på de samme indrettelseshensyn, som reglerne om afviklingsperiode i § 15 i bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom. Efter denne bestemmelse er der, når betingelserne for modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste ikke længere er opfyldt, ret til en afviklingsperiode på 3 måneder. Afviklingsperioden løber fra udgangen af den måned, hvor betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet.

Under henvisning hertil finder vi, at indretningsperioden ligeledes skal gives fra det tidspunkt, hvor betingelserne for at modtage fuld tabt arbejdsfortjeneste er bortfaldet. Det betyder, at indretningsperioden på 3 måneder skal regnes fra udgangen af august 2013, hvorfor du, Far, har ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i 37 timer om ugen frem til udgangen af november 2013.

Vi er opmærksomme på, at jeres advokat i klagen gør gældende, at kommunen ikke har givet et skoletilbud til jeres datter i august 2013.

Vi finder dog ikke, at det kan føre til, at du, Far, er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid ud over ovennævnte indretningsperiode. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at kommunen i afgørelsen har skitseret flere muligheder for, hvordan undervisningen af jeres datter kunne tilrettelægges, herunder både hjemmeundervisning, skoletilbud og en kombination heraf. I skulle give kommunen besked om, hvilken undervisningsform I ønskede, hvilket I ifølge det oplyste først gjorde den 20. september 2013. Vi lægger også vægt på, at kommunen ifølge det oplyste har tilbudt jer, at jeres datter optages på K fra august 2013.

Tabt arbejdsfortjeneste til lægebesøg m.v.:

Vi lægger vægt på, at kommunen har bevilget jer dækning af tabt arbejdsfortjeneste ad hoc til hospitals- og lægebesøg samt ved indlæggelse på Ø. I er således kompenseret for jeres indtægtstab som følge heraf.

Da I kun har ret til dækning af det indtægtstab, der er en nødvendig følge af ledsagelsen af jeres datter til ovennævnte, finder vi, at kommunen er berettiget til at kræve, at I søger særskilt herom samt dokumenterer, at I har et indtægtstab i forbindelse med de enkelte lægebesøg m.v.

Dette gælder, selv om behovet for ledsagelse af jeres datter er stort, idet kommunen er berettiget til at vurdere, om de enkelte lægebesøg m.v. giver ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Bemærkninger til klagen

Jeres advokat oplyser, at jeres har brug for hjælp i 24 timer i døgnet, hvilket er en enorm belastning for familien. De 15 timer skal derfor ifølge jeres advokat trækkes fra bruttobehovet, som er 24 gange 7. Kun hvis tallet herefter kommer under 37 timer om ugen, kan der ske nedsættelse af den tabte arbejdsfortjeneste. Advokaten mener ikke, at kommunen har indhentet tilstrækkelige lægelige oplysninger i sagen og henviser til, at det er muligt at bevilge kompensation for tabt arbejdsfortjeneste selv om barnet er i skole, hvis barnet er meget plejekrævende, og at det vil være urimelig forskelsbehandling, hvis ikke det også gælder, når barnet hjemmeundervises. Endvidere anføres det, at hjemmetræningen og hjemmeundervisningen træder i stedet for et specialtilbud, hvilket efter advokatens opfattelse bør medføre, at der bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid.

Dette kan efter vores opfattelse ikke begrunde et andet resultat, idet de ekstra timer, som du, Far søger om dækning af, bruges til hjemmeundervisning, hvilket der som nævnt ovenfor ikke er hjemmel til i serviceloven. Dette gælder, uanset hvor plejekrævende jeres datter er. Vi bemærker dog, at I har mulighed for at søge om anden støtte efter serviceloven, herunder blandt andet efter § 44 jf. § 83 om praktisk bistand og § 84 om aflastning, ligesom du, Mor, har mulighed for at søge om dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Vi har ikke med denne afgørelse taget stilling til, om I er berettiget hertil. I henvises til at kontakte kommunen, såfremt I ønsker at søge herom. Vi bemærker endvidere, at vi ikke med denne afgørelse har forholdt os til, om du, Far, ville være berettiget til yderligere tabt arbejdsfortjeneste, såfremt jeres datter gik på K, idet I har valgt at hjemmeundervise hende.

Jeres advokat anfører også, at kommunen har tilsidesat sin vejledningsforpligtelse, idet kommunen burde have vejledt jer om hvilke konsekvenser hjemmeundervisning vil have for din, Far, tabte arbejdsfortjeneste.

Vi bemærker hertil, at kommunen har oplyst, at de jævnligt igennem de sidste 2 år ved opfølgnings- og tilsynsbesøg har orienteret dig, Far, om konsekvenserne for den tabte arbejdsfortjeneste, når jeres datter skal modtage undervisning. Vi finder derfor ikke grundlag for at kritisere kommunen.

Endelig anfører advokaten, at kommunen ikke har partshørt jer forud for afgørelsen.

Vi bemærker hertil, at reglerne om partshørig findes i forvaltningslovens § 19. Det fremgår heraf, at kommunen, hvis en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, ikke må træffe afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Kommunen er således ikke forpligtet til at partshøre over en påtænkt afgørelse og allerede på det tidspunkt redegøre for, hvad der har været afgørende for resultatet. Det ses dog ikke, at kommunen har partshørt jer over de faktiske oplysninger om timetal fra K, der ligger til grund for fastsættelsen af undervisningstimerne til 15 timer om ugen, hvilket kommunen burde have gjort. Da I i forbindelse med afgørelsen og klagesagen er blevet gjort bekendt hermed og har fået mulighed for at komme med bemærkninger hertil, får den manglende partshøring dog ikke betydning for afgørelsens gyldighed.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da kommunen traf afgørelse i sagen

• Kommunens afgørelse af 12. april 2013

• Klagen til Ankestyrelsen af 6. maj og 16. september 2013

• Kommunens genvurdering

• Efterfølgende korrespondance i sagen