Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00685

Resumé

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte jf. punkt A.1. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.3.

Klagepunkt 1

[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at [Selskab B] ikke er en del af de 475 solhaver, som [Selskab C] planlagde. Børsen har derimod via aktindsigt hos Billund Kommune fundet, at [Selskab B] har indgået i korrespondancen mellem kommunen og Bech-Bruun på vegne af [Selskab C].

På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, om den pågældende oplysning er korrekt. Udsagnet kan imidlertid ikke i sig selv anses som værende skadeligt for [Klager 1] og [Klager 2].

I prospektet side 10 er det anført, at solcellepanelerne er indkøbt fra [Selskab A]. [Klager 1] har i klagen anført, at købet af solcellepaneler intet har med ansøgningen om offentligt tilskud at gøre, og at den kontrakt om køb af fem anlæg, der omtales i prospektet, er indgået mellem [Selskab D] og en lokal investor. Pressenævnet finder, at det ikke klart fremgår af prospektet, hvem der er aftalepart i den omtalte bindende og uopsigelige kontrakt af 16. februar 2013, og at prospektet ikke nævner en lokal investor som aftalepart. Dermed kan formuleringen af prospektet give anledning til den opfattelse, at den relevante kontrakt er aftalen om levering af solcellepaneler indgået med [Selskab A]. [Klager 1] har ikke ønsket at kommentere på forholdet til [Selskab A], hvilket fremgår af artiklen. Selvom det ikke tydeligt fremgår, at en aftale med [Selskab A] om levering af solcellepaneler skal danne grundlag for ansøgningen om offentlig støtte, finder Pressenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere, at Børsen har bragt oplysningen.

Klagepunkt 2

Det af Børsen bragte citat findes på prospektets side 8. Det forhold, at det sidste led af sætningen fra prospektet ikke medtages i citatet, findes ikke at give grundlag for kritik, idet det andetsteds i artiklen fremgår, at anlægget ifølge prospektet baseres på den lave takst i statsstøtte på 60 øre pr. kWh.

Klagepunkt 3

Børsen omtaler spørgsmålet om, hvorvidt der er indgået en bindende og uopsigelig kontrakt mellem [Selskab C] og [Selskab A] om levering af solcellepaneler til [Selskab B], herunder [Projektet]. [Klager 1] har anført, at de i [Prospektet] omtalte kontrakter er indgået mellem [Selskab D] og en lokal investor, og at [Selskab A] ikke er relevant i den forbindelse. Som omtalt ovenfor, fremgår det af prospektet, at solcellepanelerne er indkøbt fra [Selskab A], hvorfor [Selskab A]s kendskab til en sådan aftale om levering af panelerne må opfattes som relevant. Børsens omtale af en eventuel aftale med [Selskab A] har begrænset sig til, hvorvidt der er indgået en bindende aftale mellem [Selskab A] og [Selskab C], og ikke [Selskab D] eller [Selskab B], der er de relevante parter i [Projektet]. Børsen har oplyst, at [Projektet] var en del af de af [Selskab C] oprindeligt planlagte 475 solhaver. Som anført ovenfor til klagepunkt 1 kan Pressenævnet imidlertid ikke tage stilling til, om samarbejdet mellem [Selskab B] og [Selskab D] de facto er en videreførelse af [Selskab C]s planlagte solhaver.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det anvendte ordvalg ”lokke” fremstår som en vurdering fra Børsens side. På den baggrund finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

Klagepunkt 4 og 5

[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at den af Børsen omtalte kontrakt mellem [Selskab C] og [Selskab A] intet har med [Projektet] at gøre, samt at [Selskab A] over for både kurator i konkursboet efter [Selskab C] samt over for Børsen har bekræftet, at der foreligger en aftale mellem [Selskab A] og [Selskab C]. Børsen har derimod anført, at [Projektet] indgik i [Selskab C]s solcelleprojekter, og at Børsen fra flere kilder har fået oplyst, at [Selskab A] ikke finder at have indgået en bindende aftale med [Selskab C].

På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, om der er indgået gyldige aftaler mellem [Selskab A] på den ene side og [Selskab C] eller [Selskab D] på den anden side. På baggrund af [Prospektet]s oplysning om, at solcellepanelerne er indkøbt fra [Selskab A], må det imidlertid lægges til grund, at oplysninger om den eventuelle aftale har relevans for dækningen af [Projektet]. Nævnet finder således ikke anledning til at kritisere, at Børsen har omtalt indgåelsen af en aftale med [Selskab A] i relation til [Projektet].

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik.

[Klager 1] har på egne vegne og i henhold til fuldmagt fra direktøren for [Klager 2], [Direktør A], på vegne af [Klager 2] klaget til Pressenævnet over flere artikler bragt i Børsen den 21. og 22. august 2014, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Den 21. august 2014 bragte Børsen artiklen ”Kinesisk partner føler sig misbrugt af [Klager 1]”. Af artiklen fremgår blandt andet følgende:

”[…]

[Klager 1] og hans forretningspartner [Direktør A] skød i sidste uge gang i salget af andele i de første af 475 planlagte solcelleparker i 61 kommuner over hele landet, og af salgsprospektet fremgår det, at de vil bruge en påstået bindende aftale med [Selskab A] til at søge om offentlig støtte til solcelleprojekterne

[…]” [klagepunkt 1]

Samme dag bragte Børsen også artiklen ”Sælger andele til anlæg i [Bynavn]”. Af artiklen fremgår blandt andet følgende, som er angivet som værende et citat fra [Prospektet]:

”Solhaverne er ifølge VE-loven berettiget til en forhøjet garanteret afregningspris.” [klagepunkt 2]

Ydermere fremgår følgende af samme artikel:

”Ifølge prospektet til de kommende andelshavere baseres anlægget på den lave takst i statsstøtte – 60 øre pr. kWh – ”med en mulig upside, hvis anlægget får den forhøjede afregningspris,” hedder det. Her er satsen 116 øre.

[…]

De fem anlæg er ”købt på bindende og uopsigelig kontrakt ” i februar 2013, hedder det i prospektet – men som Børsen i dag kan dokumentere, findes en sådan bindende og uopsigelig kontrakt slet ikke ifølge leverandøren, kinesiske [Selskab A].

Som et lokkemiddel til [at] få danskere til at tegne andele, stiller [Selskab B] et afkast på 5 pct. af investeringen i udsigt – og 11 pct. ved den høje sats i statsstøtte.” [klagepunkt 3]

Den 22. august 2014 bragte Børsen artiklen ”Myndigheder gransker [Klager 1]s Kina-aftale”, hvoraf fremgår blandt andet følgende:

”[…]

Men hverken den tidligere bestyrelsesformand for [Klager 1]s selskab [Selskab C], [Bestyrelsesformanden], eller den kinesiske producent mener, at salgsaftalen nogensinde er indgået.

[…]” [klagepunkt 5]

Samme dag bragte Børsen endvidere artiklen ”Kurator ser frem til offentlig granskning”, hvoraf fremgår blandt andet følgende:

”[…]

Kinesiske [Selskab A] mener ikke at have underskrevet eller på anden måde indgået aftalen.

[…]” [klagepunkt 4]

Den 22. august 2014 bragte Børsen ligeledes artiklen ”[Selskab A] taler med to tunger om [Klager 1]-aftale”, hvoraf følgende blandt andet fremgår:

”[…]

[Selskab A] mener, at et udkast til en aftale om at levere solcellepaneler for 630 mio. kr. er blevet sidestillet med en underskrevet og bindende aftale.” [klagepunkt 5]

Efterfølgende anmodede [Klager 1] Børsen om en berigtigelse, hvilket Børsen afviste pr. e-mail den 28. august 2014.

I artiklerne omtaler Børsen [Selskab B]s prospekt og citerer fra prospektet. Af prospektets side 8 fremgår blandt andet følgende:

”Garanteret afregningspris

Strømmen fra solhaverne sælges til den statsejede institution Energinet.dk og Solhaverne er ifølge VE loven berettiget til en forhøjet garanteret afregningspris på 60 øre pr. kWh i 10 år. Herefter sælges strømmen til markedspris.

[…]

De 5 anlæg er købt på en bindende og uopsigelig kontrakt d. 16.02.2013.

[…]

Solcelleanlæggene i [Selskab B] opføres af [Selskab D] og leveres nøglefærdige til [Selskab B].”

Af prospektets side 10 fremgår blandt andet følgende:

”2. Solcellepanelerne er indkøbt fra en stor og anerkendt kinesisk producent – [Selskab A]. Panelerne har 25 års ydelsesgaranti og ydelsen er tredjeparts forsikret af [Selskab E].”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter

Klagepunkt 1

[Selskab B] er ikke en del af de 475 omtalte solhaver. Købet af solcellepaneler, der nævnes i prospektet, har intet med ansøgningen om offentligt tilskud at gøre. Det nævnes alene i prospektet for at gøre klart, hvilket produkt der vil blive brugt.

I forbindelse med ansøgningen om offentlig støtte fremgår det af prospektet, at der er tale om fem anlæg – og at de er købt på bindende kontrakt den 16. februar 2013. Børsen har gentaget i mange artikler, at kontrakten med [Selskab A] er indgået den 24. februar 2013, og er derfor klar over, at [Selskab A]-kontrakten ikke anvendes i [Projektet]. Den kontrakt, der omtales i prospektet, er indgået mellem [Selskab D] og en lokal investor. Kontrakten med [Selskab A] var relevant i det tidligere af [Selskab B] udbudte solprojekt fra 20. marts 2014, men har intet med det nye udbud at gøre. Børsen er bekendt med dette faktum.

Selv om [Klager 1] og [Klager 2] har gjort Børsen opmærksom på, at der fejlciteres i artiklen, nægter Børsen at berigtige deres fejlcitat fra prospektet.

Klagepunkt 2

Citatet findes ikke i prospektet. Endvidere udelader Børsen i citatet fra prospektet den sidste del af sætningen ”på 60 øre pr. Kwh i 10 år”. Den udeladte del af sætningen er af helt afgørende betydning, da tilskuddet på de 60 øre ikke er en del af den lovgivning, som Børsen angiveligt mener, at [Selskab B] misbruger til at lokke forbrugerne til at købe andele.

Klagepunkt 3

De i prospektet omtalte kontrakter er ikke med en kinesisk producent, hvilket er Børsen bekendt.

[Selskab A] kan ikke udtale sig og har ikke udtalt sig om Grindsted-kontrakterne alene af den grund, at de er indgået mellem [Selskab D] og en lokal investor. [Selskab A] kender slet ikke til kontrakterne.

[Klager 2] har ikke forsøgt at lokke nogen til noget. Det fremgår tydeligt af prospektet, at man skal basere sin investering på det lave afkast.

Klagepunkt 4

Citat 4 er en helt udokumenteret påstand. Den af Børsen omtalte kontrakt mellem [Selskab C] og [Selskab A] har intet med [Projektet] at gøre.

Klagepunkt 5

[Selskab A] har i et brev til kurator Morten Stausholm fastholdt, at der er en aftale, og at de forventer at [Selskab C] (under konkurs) vil leve op til den. [Selskab A] har tidligere udtalt til Børsen, at der er en aftale mellem dem og [Selskab C]. [Selskab A] har fastholdt kontrakten som bindende for [Selskab C] og har ikke på nogen måde udtrykt vrede. [Selskab A] har heller ikke givet udtryk for, at de skulle have følt sig misbrugt af [Klager 1] og [Klager 2].

Det forhold, at Børsen tog telefonisk kontakt til [Klager 1] og [Direktør A], gav dem ikke reel chance for at tage til genmæle, da de havde gjort det klart for Børsen, at de alene ønskede at modtage skriftlige spørgsmål og svare skriftligt.

2.2 Børsens synspunkter

Klagepunkt 1

[Selskab C] omfattede 475 planlagte solcelleanlæg. Af materiale, som Børsen har opnået ved aktindsigt hos Billund Kommune, fremgår, at [Projektet] blandt andet indgår i korrespondance, advokatfirmaet Bech-Bruun har haft med kommunen på vegne af [Selskab C]. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at anse oplysningen om de 475 solhaver for forkert. Under alle omstændigheder er udsagnet ikke skadeligt for klagerne.

Det fremgår af klagen over citat 1 for det andet, at det ikke er korrekt, at kontrakten med [Selskab A] skal danne grundlag for en ansøgning om offentlig støtte. I prospektet for [Selskab B] fremgår imidlertid følgende:

”Solcellepanelerne er indkøbt fra en stor og anerkendt kinesisk producent – [Selskab A].”

Børsen har tidligere fra flere kilder fået oplyst, at alene kontrakten med [Selskab A] kunne danne grundlag for den særlige offentlige støtte. Eksempelvis kan henvises til følgende udskrift af en samtale med [Direktør A] fra [Selskab C] og [Klager 2]:

”[Direktør A]: De kontrakter, der lå mellem [Selskab C] og landmændene, kvalificerede ikke til overgangsordningen, fordi der var et finansieringsforbehold i dem.

Børsen: Og det forbehold var nok til, at de ikke kunne falde ind under overgangsordningen?

[Direktør A]: Ja, for det skal være ubetingede kontrakter, og det havde vi vores juridiske rådgiver til at kigge på, og de sagde klart, at det her kvalificerer ikke.

Børsen: Men hvorfor mente man så ikke allerede dengang, at indkøbsaftalen mellem [Selskab C] og [Selskab A] kunne falde ind under overgangsordningen? Hvis der var en bindende aftale?

[Direktør A]: Det mente man også, men jeg tror, man i [Selskab C] ligesom resten af branchen var meget fokuseret på, om salgskontrakterne til landmændene var bindende, det var ligesom der man startede. Men så fik vi vores vejleder til at sige, vi er jo bundet op her [dvs. bundet af aftalen med [Selskab A], tilføjet her] og det virker.”

[Klager 1] og [Klager 2] har ikke i forbindelse med artiklernes tilblivelse oplyst om andre aftaler end [Selskab A]-aftalen.

Trods den omfattende dækning af sagen i Børsen og Børsens kontakt med klagerne blandt andet i foråret 2014 nævnes en aftale af 16. februar 2013 med [Selskab D] første gang af klagerne i klagen til Pressenævnet.

I prospektet vedrørende [Projektet] henvises på side 10 udtrykkeligt til et aftaleforhold med [Selskab A], mens der på side 8 blot henvises til en ”kontrakt af 16.02.2013” uden angivelse af aftalepart. Klagerne har ikke fremlagt kopi af aftalen af 16. februar 2013 med [Selskab D].

Det er endvidere uvist, hvem der er part i en aftale af 16. februar 2013 med [Selskab D]. ”[Selskab B]” – selskabet, som ifølge prospektet udbyder solhaverne – findes ikke registreret i CVR-registret. Et andet selskab, [Selskab B], blev ifølge CVR-registret stiftet den 20. marts 2014, men ophørte den 31. maj 2014. [Klager 2] (som er klager i denne sag) er ifølge CVR-registret stiftet den 28. juli 2014.

Børsen finder herefter ikke, at der er grundlag for at konstatere, at de påklagede oplysninger i Børsen er urigtige. Oplysningerne er i alle tilfælde ikke krænkende eller skadelige for klagerne.

Klagepunkt 2

Citatet findes i prospektet på side 8, første afsnit under overskriften ”Garanteret afregningspris”.

Sidste del af sætningen i prospektet – ”på 60 øre pr. kWh i 10 år” – er ikke medtaget i artiklen i Børsen. Dette gør ikke citatet i Børsen misvisende. Prisen på 60 øre er en forhøjet pris i forhold til markedsprisen.

Klagepunkt 3

Børsen henviser til bemærkningerne til klagepunkt 1. Som anført er der i prospektet alene henvist til et aftaleforhold med [Selskab A].

Ifølge Børsen er udsagnet om, at [Selskab B] ”lokkede” danskerne til at tegne andele, af vurderende karakter og er ikke krænkende over for [Klager 1] og [Klager 2].

Der er på denne baggrund ikke grundlag for at anse citat 3 for urigtigt.

Klagepunkt 4 og 5

Børsen har fra flere kilder fået oplyst, at [Selskab A] ikke finder at have indgået en bindende aftale med [Selskab C].

Endvidere er Børsen fra flere af hinanden uafhængige kilder blevet gjort bekendt med indholdet af e-mails mv. fra april til august 2014 fra [Selskab A], herunder fra europadirektøren [Direktør B]. Materialet er ikke anvendt som citater i Børsen af hensyn til beskyttelsen af kildernes identitet. Det fremgår blandt andet (som sammenskrevet nedenfor af Børsen), at [Direktør B] mener følgende:

”At [Selskab A] aldrig underskrev kontrakten. At der blev sendt et udkast til en kontrakt til [Selskab C] sidste år, som blev underskrevet af [Selskab C], men aldrig kontrasigneret fra [Selskab A]s side. At [Selskab A] vil tage et alvorsord med folkene fra [Selskab C] for at sikre sig, at [Selskab A] ikke bliver misbrugt i deres spil.

At [Selskab A] var rasende, da det gik op for [Selskab A], at [Selskab B] oplyste, at der var indgået en bindende kontrakt med [Selskab A]. At [Selskab A] føler, at [Selskab B] har misbrugt det kontraktsudkast, [Selskab A] sendte i 2013 – i et forsøg på at få uberettiget adgang til statsstøtte.

At kontrakten aldrig blev underskrevet fra [Selskab A]s side. At [Selskab A] sendte kontraktudkastet til [Selskab C], som så ifølge [Selskab A] tilsyneladende underskrev kontrakten ensidigt. At der fra [Selskab A]s side ikke var tale om nogen bindende aftale, og at [Selskab A] har stoppet arbejdet med [Klager 1]s selskab allerede på kontrakts-udkast-stadiet.”

En salgschef i [Selskab A]s tyske datterselskab, [Salgschef], har overfor Børsen oplyst, at der er indgået en aftale. Dette har Børsen omtalt i flere artikler, herunder i artiklen ”[Selskab A] taler med to tunger om [Klager 1]-aftale” den 22. august 2014.

Hverken [Klager 1] eller [Direktør A] har ønsket at kommentere Børsens artikler om, at der ifølge [Selskab A] ikke er indgået en bindendeaftale. [Klager 1] og [Klager 2] har endvidere hverken over for Børsen eller i forbindelse med klagen til Pressenævnet fremlagt en underskrevet aftale. Der er herefter ikke grundlag for at anse det påtalte udsagn for urigtigt.

Børsen har i øvrigt under hele dækningen sikret [Klager 1] og andre involverede personer og virksomheder mulighed for at komme til orde. I det omfang, de har ønsket at udtale sig, er deres udtalelser gengivet i avisen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Hanne Schmidt, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og Marianne Druedahl

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte jf. punkt A.1. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.3.

Klagepunkt 1

[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at [Selskab B] ikke er en del af de 475 solhaver, som [Selskab C] planlagde. Børsen har derimod via aktindsigt hos Billund Kommune fundet, at [Selskab B] har indgået i korrespondancen mellem kommunen og Bech-Bruun på vegne af [Selskab C].

På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, om den pågældende oplysning er korrekt. Udsagnet kan imidlertid ikke i sig selv anses som værende skadeligt for [Klager 1] og [Klager 2].

I prospektet side 10 er det anført, at solcellepanelerne er indkøbt fra [Selskab A]. [Klager 1] har i klagen anført, at købet af solcellepaneler intet har med ansøgningen om offentligt tilskud at gøre, og at den kontrakt om køb af fem anlæg, der omtales i prospektet, er indgået mellem [Selskab D] og en lokal investor. Pressenævnet finder, at det ikke klart fremgår af prospektet, hvem der er aftalepart i den omtalte bindende og uopsigelige kontrakt af 16. februar 2013, og at prospektet ikke nævner en lokal investor som aftalepart. Dermed kan formuleringen af prospektet give anledning til den opfattelse, at den relevante kontrakt er aftalen om levering af solcellepaneler indgået med [Selskab A]. [Klager 1] har ikke ønsket at kommentere på forholdet til [Selskab A], hvilket fremgår af artiklen. Selvom det ikke tydeligt fremgår, at en aftale med [Selskab A] om levering af solcellepaneler skal danne grundlag for ansøgningen om offentlig støtte, finder Pressenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere, at Børsen har bragt oplysningen.

Klagepunkt 2

Det af Børsen bragte citat findes på prospektets side 8. Det forhold, at det sidste led af sætningen fra prospektet ikke medtages i citatet, findes ikke at give grundlag for kritik, idet det andetsteds i artiklen fremgår, at anlægget ifølge prospektet baseres på den lave takst i statsstøtte på 60 øre pr. kWh.

Klagepunkt 3

Børsen omtaler spørgsmålet om, hvorvidt der er indgået en bindende og uopsigelig kontrakt mellem [Selskab C] og [Selskab A] om levering af solcellepaneler til [Selskab B], herunder [Projektet]. [Klager 1] har anført, at de i [Prospektet] omtalte kontrakter er indgået mellem [Selskab D] og en lokal investor, og at [Selskab A] ikke er relevant i den forbindelse. Som omtalt ovenfor, fremgår det af prospektet, at solcellepanelerne er indkøbt fra [Selskab A], hvorfor [Selskab A]s kendskab til en sådan aftale om levering af panelerne må opfattes som relevant. Børsens omtale af en eventuel aftale med [Selskab A] har begrænset sig til, hvorvidt der er indgået en bindende aftale mellem [Selskab A] og [Selskab C], og ikke [Selskab D] eller [Selskab B], der er de relevante parter i [Projektet]. Børsen har oplyst, at [Projektet] var en del af de af [Selskab C] oprindeligt planlagte 475 solhaver. Som anført ovenfor til klagepunkt 1 kan Pressenævnet imidlertid ikke tage stilling til, om samarbejdet mellem [Selskab B] og [Selskab D] de facto er en videreførelse af [Selskab C]s planlagte solhaver.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det anvendte ordvalg ”lokke” fremstår som en vurdering fra Børsens side. På den baggrund finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

Klagepunkt 4 og 5

[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at den af Børsen omtalte kontrakt mellem [Selskab C] og [Selskab A] intet har med [Projektet] at gøre, samt at [Selskab A] over for både kurator i konkursboet efter [Selskab C] samt over for Børsen har bekræftet, at der foreligger en aftale mellem [Selskab A] og [Selskab C]. Børsen har derimod anført, at [Projektet] indgik i [Selskab C]s solcelleprojekter, og at Børsen fra flere kilder har fået oplyst, at [Selskab A] ikke finder at have indgået en bindende aftale med [Selskab C].

På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, om der er indgået gyldige aftaler mellem [Selskab A] på den ene side og [Selskab C] eller [Selskab D] på den anden side. På baggrund af [Prospektet]s oplysning om, at solcellepanelerne er indkøbt fra [Selskab A], må det imidlertid lægges til grund, at oplysninger om den eventuelle aftale har relevans for dækningen af [Projektet]. Nævnet finder således ikke anledning til at kritisere, at Børsen har omtalt indgåelsen af en aftale med [Selskab A] i relation til [Projektet].

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik.

Afgjort den 18. november 2014