Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - medhold

En kvinde, der var ansat som pædagogmedhjælper i en tidsbegrænset stilling, blev ikke inddraget vedrørende ansættelsen i en ledig stilling som pædagogmedhjælper. Indklagede slog ikke den ledige stilling op, og klager havde derfor ikke mulighed for at søge stillingen. Den ledige stilling blev besat af en mand. Nævnet fandt ikke, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at klagers køn ikke havde haft betydning ved beslutningen om ikke at ansætte klager i den ledige stilling. Nævnet lagde herved vægt på indklagedes oplysninger til klager om, at valget faldt på ansøgeren, fordi han var en mand, sammenholdt med, at indklagede, i den udtalelse de lavede til klager, gav udtryk for, at klager var en meget kompetent medarbejder. Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager ikke blev inddraget vedrørende ansættelsen i en ledig stilling som pædagogmedhjælper i en børnehave.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager ikke blev inddraget vedrørende ansættelsen i en ledig stilling som pædagog medhjælper i en børnehave.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 25.000 kr. med procesrente fra den 29. august 2012, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager var ansat som pædagogmedhjælper hos indklagede i et tidsbegrænset vikariat fra den 8. marts 2012 til den 28. juni 2012. Vikariatet blev herefter forlænget fra den 29. juni 2012 til den 31. august 2012. Hun arbejdede primært i børnehaveafdelingen.

Klager var i fertilitetsbehandling. Hun var i foråret 2012 igennem en graviditet som endte i spontan abort i 12. uge i slutningen af juni 2012.

I slutningen af juli 2012 opsagde klagers kollega sin pædagogmedhjælperstilling.

Indklagede flyttede en anden tidsbegrænset ansat pædagogmedhjælper - en mand - X over i den ledige stilling.

Klager har modtaget en udtalelse fra indklagede dateret den 30. juli 2012, hvoraf det blandt andet fremgår, at:

"[klager] er en meget dygtig medarbejder med et suverænt overblik over de mange opgaver der er i en institution, både hvad angår børnene og de mangesidede opgaver, der følger med omkring deres behov og udvikling. [Klager] har altid en positiv indstilling til nye opgaver.

[Klager] er en meget stabil og behagelig medarbejder, som tager sit ansvar for de stillede opgaver seriøst og hun har ofte relevante spørgsmål og bidrag til løsninger i hverdagen."

Klager er efter udløbet af sin tidsbegrænsede ansættelse blevet tilbudt at være løs vikar hos indklagede.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Hun ønsker en godtgørelse for dette.

Hun henviser til, at indklagede foretrak en mandlig ansat, og at der i forhold til hende var mulighed for en snarlig graviditet.

Klager oplyser, at hun flere gange under sin ansættelse overfor lederne af institutionen gav udtryk for, at hun gerne ville fortsætte med sit arbejde hos indklagede, men fik oplyst, at der ikke var råd til at have nogen ekstra ansat.

Da klagers kollega stoppede, tænkte hun, at der måske alligevel var en ledig stilling, men den 7. august 2012 fik hun at vide, at indklagede havde besluttet at flytte X over i den ledige stilling. X kom fra en stilling i institutionens vuggestue og kendte intet til de børn, der var i børnehaveafdelingen.

Klager fik af afdelingslederen at vide, at de havde valgt X, fordi han var en mand. Hun konfronterede lederen med dette, idet hun mente, det var kønsdiskriminerende. Lederens svar var, at "det er det, og det må man egentlig ikke. Man må hverken sige det eller tænke det".

Klager oplyser, at hun ikke på noget tidspunkt har fået klager eller kritik af sit arbejde. Tværtimod har flere af hendes kolleger udtrykt, at de rigtig gerne ville have, at hun var blevet.

Lederne af institutionen var bekendt med, at klager var i fertilitetsbehandling, og at hun havde haft en spontan abort. Klager mener, at dette har spillet ind ved beslutningen om ikke at tilbyde hende den ledige stilling. En af de andre ansatte i børnehaveafdelingen havde i øvrigt netop været på barsel, og afdelingslederen skulle på barsel den 4. september 2012. Klager mener derfor ikke, at indklagede ønskede at risikere flere af den slags.

At indklagede skulle lægge pædagogisk vægt på, at børnene har daglige tilbud om fysiske udendørs aktiviteter herunder idrætsmæssige aktiviteter, er ikke noget, der fremgår af deres hjemmeside, og det er ikke noget, hun har lagt særligt mærke til i de 6 måneder, hun var ansat, udover at børnene skulle være ude hver dag i tidsrummet kl. 12-13.45.

Klager kan heller ikke genkende, at den tidligere stillingsindehaver skulle have haft disse aktiviteter som en væsentlig del af sine daglige funktioner eller skulle have arbejdet efter det af indklagede fremlagte skema.

Klager oplyser, at det er korrekt, at hun af souschefen i slutningen af juni/starten af juli blev spurgt om, hvilke aktiviteter hun kunne lide at lave. Klager var ikke bekendt med, at spørgsmålet blev stillet i forbindelse med en ny struktur. Hun opfattede det mere som et spørgsmål, der handlede om at lære klager at kende. Hun svarede, at hun kunne lide fordybelsesaktiviteter med mindre grupper af børn, men at hun dog ikke var så god til de helt vilde drenge. Hun har flere gange nævnt, at hun var rigtig glad for arbejdet med de to-sprogede børn. Hun mener ikke, at nogen af delene kan betegnes som "stille pige aktiviter". Hun mener, at hun med den fornødne støtte og gode råd sikkert også kunne lære at arbejde aktivt og fysisk med de mere vilde drenge.

Klager har ikke haft mulighed for at komme med sit bud på, hvordan hendes kvalifikationer kunne være en fordel i forhold til den ledige stilling.

Klager oplyser, at hvis indklagede så hende som uegnet i forhold til fysisk udfoldelse, må det være på grund af hendes 3 måneder lange graviditet, som endte i spontan abort i slutningen af juni. I denne periode kunne hun ikke være lige så fysisk aktiv, som hun ellers ville have været. Ledelsen var bekendt med, at hun i lange perioder har trænet aktivt 4-5 gange om ugen og desuden har cyklet 11 km frem og tilbage fra arbejde.

Klager er siden blevet tilbudt at være løs vikar i institutionen, hvilket må betyde, at indklagede er glad for hende og gerne vil have hende der.

Indklagede gør gældende, at der ikke har fundet forskelsbehandling sted.

Indklagede vedtog i maj 2012 en vision for børneområdet. Institutionens ledelse igangsatte derfor strukturelle tiltag for at opfylde de ønskede mål med fokus på fysisk udfoldelse for børnene.

Ved indførelsen af en ny struktur blev klager specifikt spurgt om, hvilke aktiviteter hun foretrak. Hun svarede, at hun foretrak de stille pigeaktiviteter med en mindre gruppe børn. X havde ved sin ansættelse givet udtryk for, at han foretrak fysiske aktiviteter og udeleg. De mente i øvrigt ikke, at der var grund til at gå nærmere ind på detailplanlægningen af hans opgave, da de formodede, at han ville blive optaget på et studie og derfor snart skulle stoppe i ansættelsen.

Indklagede henviser til, at de lægger vægt på, at børnene har daglige tilbud om fysiske udendørs aktiviteter herunder idrætsmæssige aktiviteter.

Den tidligere stillingsindehaver havde haft disse aktiviteter som en væsentlig del af sine daglige funktioner i institutionen. I forbindelse med at stillingen skulle besættes på ny, var det ledelsens ønske, at stillingsindehaveren fortsat skulle forestå disse aktiviteter. Indklagede har indsendt en stillingsbetegnelse vedrørende den ledige stilling.

Indklagede har indsendt et skema, hvoraf aktiviteterne for medarbejderen i den omtalte stilling er beskrevet for hver ugedag. Der var tale om, at medarbejderen i løbet af ugen i forbindelse med forskellige aktiviteter skulle kunne sætte idrætsmæssige aktiviteter i gang og udføre et rytmik og bevægelsesprogram.

Ledelsen fandt, at X var bedst kvalificeret til stillingen, blandt andet på baggrund af en tidligere uddannelse og beskæftigelse som sergent samt deltagelse i lærerstudiet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det bemærkes indledningsvis, at nævnet ikke har inddraget en af klager indsendt mail med oplysninger fra den person, der var ansat i stillingen forud for X i forbindelse med afgørelsen. Der kan ikke foranstaltes bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer for nævnet, og dette bør ikke kunne omgås ved fremlæggelse af skriftlige vidneudsagn.

Ligebehandlingsnævnet har lagt vægt på, at indklagede ikke slog den stilling op, der opstod, da klagers kollega opsagde sit arbejde. Klager har derfor ikke haft mulighed for at søge stillingen og dermed fremlægge sine kvalifikationer i forhold til stillingen. Indklagede har erstattet X - en mand - med en tidsbegrænset ansat - der også er en mand. Denne anden tidsbegrænsede ansatte var ansat i vuggestuen hos indklagede, mens klager arbejdede i børnehaven, hvor den ledige stilling opstod.

Indklagede har desuden ikke bestridt klagers oplysninger om, at valget blev truffet, fordi X var en mand.

Ligebehandlingsnævnet finder, at klager efter en samlet vurdering af ovennævnte omstændigheder har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at klager har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede har oplyst, at de lægger vægt på, at børnene har daglige tilbud om fysisk aktiviteter, herunder idrætsmæssige aktiviteter. Indklagede fandt, at X kvalifikationer blandt andet på baggrund af en tidligere uddannelse og beskæftigelse som sergent og deltagelse i lærerstudiet kvalificerede ham bedst til stillingen.

Nævnet finder imidlertid ikke, at dette er tilstrækkeligt til, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at klagers køn ikke har haft betydning helt eller delvist for indklagedes beslutning om ikke at ansætte klager i den ledige stilling.

Der er herved lagt vægt på indklagedes oplysninger til klager om, at valget faldt på X, fordi han var en mand, sammenholdt med, at indklagede, i den udtalelse de lavede til klager, gav udtryk for, at klager var en meget kompetent medarbejder.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 25.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 29. august 2012, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.