Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - arbejdsvilkår - parts- og vidneforklaringer

En gravid tandlæge fik ændret sine ansættelsesvilkår og blev efterfølgende opsagt. Nævnet vurderede at ændringerne var så væsentlige, at de måtte sidestilles med en afskedigelse. Nævnet lagde vægt på, at klagers ugentlige arbejdstid blev reduceret fra 16 til 8 timer. Nævnet fandt, at spørgsmålet om hvorvidt indklagede havde godtgjort, at denne væsentlige ændring ikke var begrundet i klagers graviditet, skulle afklares efter en bevismæssig vurdering af mundtlige forklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke finde sted for nævnet, og nævnet kunne derfor ikke behandle sagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med varsling af ændrede ansættelsesvilkår og deraf følgende opsigelse af klager under graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle sagen.

Sagsfremstilling

Klager er tandlæge.

Den 18. april 2010 blev klager fastansat 8 timer ugentlig hos indklagede, der er tandlæge. Derudover var hun frem til den 1. marts 2011 ansat i et tidsbegrænset vikariat 8 timer om ugen.

Den 14. april 2011 blev klager fastansat 16 timer om ugen med arbejdstid onsdag fra 08:00 til 18:00 og torsdag fra 08:00 til 14:00.

I foråret 2011 blev klager gravid, og hun meddelte dette til indklagede i midten af maj 2011.

Den 16. september 2011 holdt indklagede møde med sin revisor. På mødet talte man om, at klinikkens personaleomkostninger i procent af omsætningen var højere end for tilsvarende klinikker. Revisoren anbefalede derfor, at klinikstrukturen blev ændret, så det i højere grad blev tandplejere frem for tandlæger, der udførte en del af behandlingerne. Det var afgørende for klinikkens fremtid, at indtjeningen forbedredes, så der blev skabt råderum til afskrivninger og forrentninger.

Revisoren har bekræftet indholdet af mødet i fremlagte mails af 15. november 2011 og 20. september 2012.

Ved brev af 29. september 2011 modtog klager en varsling om nedsættelse af arbejdstiden fra 1. januar 2012. Baggrunden for ændringen skyldtes ifølge varslingen det generelle marked, herunder udeblevet forventet omsætningsstigning/udvikling, ligesom omsætningen forventedes faldende i fremtiden. Indklagede ønskede også at omstrukturere virksomheden for så vidt angik undersøgelser og behandlinger.

Samtidig skete der en ændring i arbejdstidens placering, da det var nødvendigt, at alle ansatte havde en ugentlig arbejdsdag til kl. 18. De ugedage, hvor der skulle arbejdes til kl. 18, var mandag til torsdag, men ikke fredag.

Af fremlagte varslingsskrivelser fremgår det, at samtidig med klager modtog to tandplejere varsling om nedsættelse af arbejdstiden fra henholdsvis 30 til 15 timer og fra 14 til 7 timer.

Klager kunne ikke acceptere den varslede ændring. Hendes faglige organisation meddelte den 2. november 2011, at klager betragtede sig som opsagt fra 1. januar 2012.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at sagen kan behandles af Ligebehandlingsnævnet, da der ikke er behov for parts- og vidneforklaringer. Klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med varslingen af de væsentligt ændrede arbejdsvilkår. Hun har krav på en godtgørelse i overensstemmelse med ligebehandlingslovens regler.

Begrundelsen for nedsættelsen af arbejdstiden var det generelle marked, herunder udeblivelsen af en forventet omsætningsstigning/udvikling og et forventet fald i fremtidig omsætning, herunder en omstrukturering af indklagede for så vidt angik undersøgelser og behandlinger.

På forespørgsel oplyste indklagedes advokat, at alle ansatte tandlæger på klinikken var blevet varslet ned i tid. På trods af flere henvendelser til advokaten har klager ikke modtaget dokumentation for, at tandlæge A blev varslet ned i tid. Ifølge klagers oplysninger arbejder hun fortsat på klinikken med uændret arbejdstid.

I perioden indtil klager oplyste om graviditeten, var der ikke problemer med at få patienter til aftalebogen, hvilket også illustreres af, at klager i april 2011 blev fastansat 16 timer ugentlig. Straks efter meddelelsen om graviditet opstod der huller i aftalebogen, og antallet af patienter til klager faldt.

Klager har til sagen fremlagt mails fra to tandplejere, der begge bekræfter, at de af indklagede fik besked om ikke at booke patienter i klagers aftalebog.

I forhold til begrundelsen for varslingen har indklagede ikke fremlagt dokumentation for, at der i perioden fra klagers fastansættelse på 16 timer i april 2011 til varslingen af den ændrede arbejdstid den 29. september 2011 skete et fald i antallet af patienter eller omsætningen, der gjorde væsentlig ændring i klagers arbejdstid nødvendig.

Det er af indklagede anført, at der var huller i klagers aftalebog forud for meddelelsen om hendes graviditet. Indklagede dokumenterer dog ikke dette, selvom det må være let for indklagede at skaffe oplysninger og den nødvendige dokumentation. Klager undrer sig også over, hvorfor man valgte at fastansætte klager på 16 timer, hvis der i forvejen var problemer med at fylde aftalebogen.

Som arbejdsgiver havde indklagede en forpligtelse til at sørge for, at der var patienter til den arbejdstid, der var fastsat i ansættelseskontrakten, særligt når der var tale om en provisionslønnet funktionær, hvor ledige tider i aftalebogen havde direkte indflydelse på lønnen. En fuld aftalebog var således en forudsætning for den pågældende arbejdstid.

Klager havde naturligvis de sædvanlige udeblivelser og afbud, som enhver tandlæge oplever. I januar 2011 havde klager en enkelt sygedag, og så var der generelt ikke sat patienter til i aftalebogen dagen efter, så patienterne ikke skulle gå forgæves, hvis nu klager ikke var blevet rask.

I april måned 2011 var klager blevet opereret i hånden og arbejdede på nedsat kraft med lidt nedsat tid, små behandlinger og undersøgelser. Efter meddelelsen om graviditet i maj måned 2011 oplevede klager langt flere ledige tider i aftalebogen.

Hvis indklagede vil dokumentere, at der generelt var mange ledige tider i aftalebogen inden klagers meddelelse om graviditet, er det bemærkelsesværdigt, at der kun fremlægges udskrift af aftalebogen for november 2010, januar og april 2011. I juni 2011 havde klager allerede meddelt sin graviditet.

At omsætningen faldt under klagers sygefravær og barselorlov er en konsekvens af, at klagers stilling ikke længere var besat. Ifølge Tandlægeforeningens undersøgelser skaber en ansat tandlæge en højere omsætning og dermed et større overskud end en ansat tandplejer.

Klager bemærker, at indklagede til sagen ikke har fremlagt dokumentation, der viser et fald i omsætningen i tiden efter klagers fastansættelse.

Indklagede gør gældende, at sagen bør afvises fra behandling ved Ligebehandlingsnævnet, da der er behov for parts- og vidneforklaringer. Indklagede undrer sig over, at klager har fremlagt to skriftlige vidneudsagn og samtidig gør gældende, at sagen kan behandles af Ligebehandlingsnævnet.

Hvis nævnet finder, at man kan behandle sagen, gøres det gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling af klager. Indklagede foretog en hel generel varsling af alle ansatte tandlæger og tandplejere ud fra nøjagtig samme procentsats. Det har ikke noget at gøre med, at klager var gravid på varslingstidspunktet. Der er derfor ikke grundlag for at tilkende klager en godtgørelse.

Fra 2009 til 2010 oplevede indklagede en kraftig stigning i omsætningen, og da klager alligevel arbejdede 16 timer om ugen, blev de enige om at ændre kontrakten, så klager blev fastansat 16 timer om ugen.

Overraskende oplevede indklagede imidlertid en nedgang i omsætningen i sommerperioden 2011, hvilket for alvor mærkedes i juni måned 2011. Det var ikke kun i klagers aftalebog, at der var et stigende antal ledige tider, da det var en generel udvikling for klinikken på daværende tidspunkt.

Det bestrides, at klinikassistenterne skulle have fået besked på ikke at sætte patienter i klagers aftalebog efter meddelelsen om hendes graviditet. Forud for dette tidspunkt var der også "huller" i klagers aftalebog. Indklagede har ikke på noget tidspunkt bedt klinikassistenterne om ikke at sætte patienter ind i klagers aftalebog.

På baggrund af den negative udvikling holdt indklagede den 16. september 2011 et møde med revisoren, der gjorde indklagede opmærksom på, at personaleomkostningerne var højere end for tilsvarende klinikker, ligesom revisoren gav udtryk for, at det var helt afgørende for klinikkens fremtid, at indtjeningen blev forbedret og personaleomkostningerne reduceret.

Som konsekvens af revisorens anbefaling blev både tandlæger og tandplejere varslet ned i tid med 50 procent. Samtlige tandlæger og tandplejere var herefter varslet ned i tid med samme procent i forhold til deres arbejdstid.

Klager må fejlagtigt have fået opfattelsen af, at der skulle være ansat flere tandlæger i klinikken. Tandlæge A var ikke fastansat på klinikken. Hun er specialuddannet ortodontist og varetog kun opgaver, der lå indenfor dette område. Hun udførte ikke almindeligt tandlægearbejde, men kun opgaver, som ingen andre kunne varetage. Tandlæge A er ansat som konsulenttandlæge med 9 - 11 dage á 7 - 10 timer om året alt efter hvilket behov, hun vurderer, der er.

Indklagede har fremlagt udskrifter fra journalsystemet med alt, hvad tandlæge A har skrevet i journalerne og alt, hvad der er udskrevet af regninger i tandlæge A's navn i regnskabsårene 2010 - 11 og 2011 - 2012. Oplysningerne bekræfter, at tandlæge A arbejder en dag om måneden. Det er ikke muligt for indklagede at dokumentere, at tandlæge A ikke er ansat tandlæge.

Klager var sygemeldt i tre måneder under graviditeten. I denne periode blev der ikke ansat nogen vikar, netop fordi omsætningen var kraftigt faldende i denne periode. Der blev heller ikke ansat en barselvikar for klager, ligesom hendes stilling efterfølgende ikke er blevet genbesat.

Det er normalt indenfor branchen, at tandlægeklinikker med faldende omsætning ansætter tandplejere i stedet for tandlæger i et forsøg på at begrænse omkostningerne, da tandplejerne kan udføre en del af det samme arbejde som tandlægerne, f.eks. tandrensninger og tandeftersyn. I den konkrete sag blev der end ikke ansat en tandplejer i stedet for klager.

Det bestrides derfor, at der skulle være nogen sammenhæng mellem klagers meddelelse om graviditet i maj måned 2011 og faldet i antallet af patienter, da faldet ikke alene skete for klagers patienter, men generelt i klinikken.

Det bestrides også, at udtalelserne om omsætningsnedgang skulle være udokumenterede. Der henvises til de fremlagte udtalelser fra indklagedes revisor. Som yderligere dokumentation fremlægges udskrift fra indklagedes bogføringssystem.

Indklagede har til sagen også fremlagt screenshots af klagers aftalebog. Heraf fremgår, at der tidligere var forholdsvis få aftaler i bogen.

Klager kontaktede indklagede på grund af de rygter, der var opstået i virksomheden vedrørende indskrivning af patienter i hendes aftalebog. Indklagede forklarede klager, at man ikke havde meddelt de øvrige ansatte, at der ikke skulle skrives patienter ind i klagers aftalebog, men at man havde sagt til personalet, at tandeftersyn skulle sættes ind i tandplejernes aftalebog. Dette princip blev oplyst til klager allerede under jobsamtalen. Denne fremgangsmåde fortsatte under klagers ansættelsesperiode og gælder fortsat.

På grund af den økonomiske situation talte indklagede med klinikassistenterne om, hvordan den såkaldte tilsætning af undersøgelser skulle ske. En af assistenterne startede imidlertid et rygte om, at indklagede skulle have udtalt, at der ikke måtte sættes patienter ind i klagers aftalebog. Den pågældende assistent fik flere skriftlige advarsler på grund af samarbejdsproblemer i andre forbindelser og overfor andre medarbejdere. Advarslerne faldt i november måned, hvilket var efter det tidspunkt, hvor klager blev sygemeldt.

Indklagede mener, at klager via Tandlægeforeningen fik oplyst, at hun skulle indhente udtalelser fra de ansatte i virksomheden. Klager ringede derfor rundt til alle for at få de ansatte til at udtale sig negativt om indklagede. Det har indklagede fået oplyst af en medarbejder, der også blev ringet op af klager.

De eneste to medarbejdere, der tilsyneladende ville udtale sig i sagen, er de to medarbejdere, der begge blev varslet ned i tid, og som begge var utilfredse med deres ansættelsesforhold. Indklagede bemærker, at netop disse to medarbejdere aldrig sad på kontoret og derfor ikke stod for indkald af patienter til regelmæssigt tandeftersyn. De to ansatte havde derfor ingen indflydelse på, hvilke aftalebøger patienterne blev sat ind i.

Indklagede har efterfølgende talt med den ene af de to medarbejdere, der oplyste, at hun i forbindelse med indklagedes samtale med personalet angående tilsætning af undersøgelser havde fået den opfattelse, at der ikke måtte sættes behandlinger ind i klagers aftalebog. Medarbejderen oplyste, at hun syntes det lød underligt, og at hun havde svært ved at forstå, hvad indklagede sagde og mente med sine udtalelser. Derfor havde hun snakket med den anden medarbejder og med klager, og de var sammen blevet enige om, at klager nok mente, at der ikke måtte sættes behandlinger ind til klager. Den pågældende medarbejder talte dog ikke med indklagede om, at hun var i tvivl om, hvad instruksen lød på.

Den anden medarbejders udtalelser om, at indklagede skulle have truet med opsigelse på grund af illoyalitet er direkte forkerte og udokumenterede. Medarbejderen er efter eget ønske ikke ansat hos indklagede længere, da hun var utilfreds med forholdene.

Indklagede finder det bemærkelsesværdigt, at man fra klagers side fastholder, at der ikke skulle skrives patienter ind i klagers aftalebog samtidig med, at der ikke var andre ansatte tandlæger på klinikken, udover indklagede, der i hele perioden havde haft et uændret timeantal.

På tidspunktet for varslingerne om ændret ansættelsesvilkår var alle ansatte i et barselforløb. En af tandplejerne var på barsel, og der var ansat en medarbejder i et barselsvikariat. En anden medarbejder var netop vendt tilbage fra barselorlov, og klager var på vej på barselorlov. Der var således ingen medarbejdere, der ikke var under "barselbeskyttelse".

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af blandt andet graviditet. I så fald påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet i disse forhold. Væsentlige ændringer af arbejdsvilkårene, der må sidestilles med en opsigelse, er ligeledes omfattet af beskyttelsen.

Det er nævnets vurdering, at ændringerne i klagers ansættelsesvilkår var så væsentlige, at de må sidestilles med en afskedigelse under graviditet. Der er lagt vægt på, at klagers ugentlige arbejdstid blev reduceret fra 16 til 8 timer.

Nævnet finder, at indklagede har godtgjort, at denne væsentlige ændring ikke var begrundet i det forhold, at klager var gravid.

Nævnet finder på baggrund af de foreliggende oplysninger, at spørgsmålet om hvorvidt indklagede har godtgjort om denne væsentlige ændring ikke var begrundet i det forhold, at klager var gravid, bør afklares efter en bevismæssig vurdering af mundtlige forklaringer fra de ansatte samt revisor.

Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for nævnet, kan nævnet ikke behandle sagen.