Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse - ej medhold

En børnehaveklasseleder blev afskediget, efter hun var tilbagevendt fra orlov efter en spontan abort. Det var klagers opfattelse, at indklagede ved opsigelsen havde lagt vægt på, at hun ønskede at blive gravid igen med deraf følgende orlov og risiko for graviditetsbetinget sygefravær. Indklagede bestred, at klager blev opsagt på grund af forhold vedrørende køn eller barsel, men at hun blev opsagt, fordi der ikke var nok elever til at have to lærere i børnehaveklassen. Nævnet vurderede, at det forholdsvis korte forløb mellem, at klager vendte tilbage til arbejdet, og til selve opsigelsen, ikke i sig selv skabte anledning til at formode, at indklagede havde udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af klagers køn.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en børnehaveklasseleder blev opsagt kort tid efter, at hun var vendt tilbage til arbejdet efter at have været sygemeldt som følge af en spontan abort.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at indklagede opsagde klager fra stillingen som børnehaveklasseleder.

Sagsfremstilling

Klager blev pr. 1. august 2006 ansat som børnehaveklasseassistent på den indklagede privatskole. Ifølge ansættelsesbrevet var klager underordnet børnehaveklasselederen.

Den 1. oktober 2006 blev stillingen ændret til ansættelse som børnehaveklasseleder. Ansættelsen var tidsbegrænset, indtil den hidtidige børnehaveklasseleder, der var sygemeldt, blev rask.

Ifølge ansættelsesbrev af 1. august 2008 skulle klager pr. 1. oktober 2008 overgå til tidsubegrænset ansættelse som børnehaveklasselærer. Klager skulle være underordnet børnehaveklasselederen.

Ved ansættelsesbrev af 1. september 2008 blev klagers stillingsbetegnelse ændret til børnehaveklasseleder. Det fremgik af ansættelsesbrevet, at der var tale om overtagelse af en stilling som børnehaveklasseleder, da den nuværende børnehaveklasseleder var sygemeldt (Dette var gyldigt indtil den 31. december 2008).

Pr. 1. januar 2009 blev klager ansat som børnehaveklasseleder uden begrænsninger.

Klager, der havde været deltids-/fuldtidssygemeldt fra den 31. august 2009 på grund af graviditetsbetinget sygdom, fødte sit første barn den 7. januar 2010. Klager holdt barsel- og forældreorlov samt ulønnet orlov og ferie til udgangen af juli 2011. Klager genoptog arbejdet ved begyndelsen af skoleåret 2011/12, hvor klager skulle varetage funktionen som børnehaveklasseleder sammen med den anden børnehaveklasseleder A.

Klager blev pr. 31. oktober 2011 sygemeldt på grund af graviditetsgener i forbindelse med ny graviditet. Klager aborterede imidlertid ufrivilligt og fik foretaget en udskrabning den 30. november 2011. Klager var herefter sygemeldt til udgangen af december måned.

Klager genoptog arbejdet den 2. januar 2012.

Det fremgår af notat af 16. januar 2012 fra skolelederen og formanden for skolebestyrelsen, at der kun var skrevet 15 elever op til 0. klasse, og at skolen ikke havde råd til to ledere. Klager, der var den sidst ansatte, ville blive opsagt. Hvis der blev skrevet 20 nye elever op, ville skolen fortsat kunne beskæftige/genansætte klager.

Ved brev af 3. februar 2012 blev klager opsagt fra stillingen hos indklagede til fratræden med udgangen af juni 2012. Der blev i opsigelsen henvist til, at der på grund af faldende elevtal ikke var arbejde til klager, og at der aktuelt og i august 2012 kun var elever til en børnehaveklasse. Klager blev orienteret om opsigelsen på møde den 2. februar 2012.

Indklagede meddelte samtidig klagers faglige organisation, at skolen var gået ned i elevtal, hvilket ramte skolens økonomi. Indklagede var derfor nødt til at skære i udgifterne, herunder lærerlønningerne. Klager var derfor blevet opsagt.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at opsigelsen er i strid med ligebehandlingsloven. Klager ønsker at få godtgørelse svarende til 12 måneders løn, subsidiært et mindre beløb.

Klager henviser til, at der i alle de år, hun var ansat hos indklagede, kun havde været en børnehaveklasse. Skolen havde ansat to børnehaveklasseledere i hele perioden, da man som privatskole havde ønsket at give et bedre skoletilbud.

Klager genoptog i august 2011 arbejdet efter, at hun have holdt orlov med sit første barn. Klager arbejdede som sædvanlig i et skema, hvor hun sammen med den anden børnehaveklasselærer var i 0. klasse (børnehaveklassen).

Klager fortalte i foråret 2011 skolelederen, at hun ønskede at blive gravid igen. Dette ønske var i øvrigt velkendt på skolen og af skolens ledelse.

Klager konstaterede i oktober 2011, at hun var gravid igen, men hun aborterede spontant, og hun var herefter sygemeldt indtil udgangen af december 2011. Klager orienterede skolen om den ufrivillige abort den 5. december 2011.

Da klager genoptog arbejdet i januar 2012, fik hun ikke lov til at undervise i det skema, som hun havde haft fra skoleårets begyndelse, men hun skulle undervise efter et skema, der indeholdt lærertimer og timer i skolens støtteordning. Det er klagers opfattelse, at der var tale om en omfattende ændring af skemaet, idet det kun var fredagen, der ikke var ændret. Klager havde ikke fået at vide, at der var tale om en midlertidig ændring.

Klager fik meddelelse om opsigelsen på et møde den 2. februar 2012, men det er hendes opfattelse, at beslutningen må være truffet på et noget tidligere tidspunkt. Klager henviser i den forbindelse til, at indklagede ikke havde givet nogen logisk forklaring på, hvorfor hendes skema blev ændret, da hun genoptog arbejdet i starten af januar 2012 efter at have været sygemeldt. Klager mener, at en sandsynlig forklaring er, at indklagede allerede, mens klager var graviditetsbetinget sygemeldt, havde besluttet at opsige hende og satse på A som børnehaveklasseleder.

Klager henviser i øvrigt til, at beslutningen om at opsige hende under alle omstændigheder blev truffet i nær tidsmæssig sammenhæng med hendes graviditetsbetingede sygefravær, og at der ikke var tvivl om, at indklagede vidste, at klager ønskede at blive gravid igen.

Det er på denne baggrund klagers opfattelse, at det er op til indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det er klagers opfattelse, at indklagede ved opsigelsen har lagt vægt på, at hun ønskede at blive gravid igen med deraf følgende orlov og risiko for graviditetsbetinget sygefravær.

Klager og den anden børnehaveklasseleder A var ligestillede i forhold til faglige kvalifikationer, idet de har samme uddannelse, som de havde afsluttet omtrent samtidig. De blev ansat hos indklagede med få måneders mellemrum og havde således begge omkring seks års anciennitet. De havde de samme arbejdsopgaver, idet de begge var ansat som børnehaveklasseledere. Der er derfor intet belæg for at antage, at klager skulle være dårligere kvalificeret end A.

Klager og A havde begge på skift været fraværende på grund af barsel, og klager havde haft et barselsforløb, mens A havde haft to. De havde således også på skift haft hovedansvaret for børnehaveklassen. Indklagede havde således efter klagers opfattelse valgmulighed mellem to fagligt set ligestillede børnehaveklasselærere.

Klager henviser også til, at hun aldrig havde modtaget en advarsel for sit arbejde. Hun var fleksibel, da hun vendte tilbage til arbejdet efter sygefraværet, idet hun accepterede, at hun skulle udføre andre arbejdsopgaver end de sædvanlige. De nye opgaver viste, at klager var velkvalificeret, og at hun kunne udføre andre opgaver end arbejdet som børnehaveklasseleder.

Klager bestrider, at ændringen i hendes arbejdsopgaver var en følge af, at nogle elever forlod børnehaveklassen, samtidig med at der kom flere elever i 1. klasse. Dette er efter klagers opfattelse ikke dokumenteret af indklagede. Indklagede har heller ikke givet nogen forklaring på, hvorfor det var klager og ikke A, der skulle fratages arbejdet i børnehaveklassen. Allerede ved dette valg havde indklagede signaleret, hvilken medarbejder man ville satse på i børnehaveklassen.

Indklagede havde desuden kun et sparsomt grundlag for at vurdere klagers kompetencer, idet hun kun var på arbejde omkring tre måneder efter den første barsel, og indtil hun blev sygemeldt på grund af ny graviditet. Hun havde herefter kun været på arbejde i omkring fire uger, da hun blev sagt op. Klager havde således i modsætning til sine kolleger ikke haft mulighed for at få vurderet sine kompetencer på baggrund af en kontinuerlig og aktuel arbejdsindsats. Indklagede burde derfor havde holdt samtaler eller på anden måde fået afklaret medarbejdernes kompetencer inden opsigelsen.

Ved tidligere opsigelser havde indklagede ikke lagt vægt på sidst ind-først ud princippet, men derimod lagt vægt på den ansattes faglige kvalifikationer.

Klager finder heller ikke, at indklagede kan løfte bevisbyrden ved at henvise til, at A under hele ansættelsen havde været børnehaveklasseleder, mens klagers stilling havde været undergivet visse forandringer. Klager havde reelt kun været ansat som børnehaveklasseassistent/underordnet A i kortere perioder i begyndelsen af ansættelsesforholdet.

Overenskomsten indeholder ikke en stillingsbetegnelse som børnehaveklasselærer, og klager må derfor reelt anses for at have været ansat som børnehaveklasseleder siden 1. oktober 2006. Der har efter klagers opfattelse ikke været tale om tidsbegrænsede ansættelser, men alene om at hendes beskæftigelsesgrad har ændret sig i løbet af ansættelsesperioden.

Klager henviser videre til, at indklagede på opsigelsestidspunktet havde en elevfremgang. Skolen havde således pr. 5. september 2011 208 elever mod 194 elever pr. 5. september 2010. Indklagede har ikke fremlagt dokumentation for, at der var indskrevet færre elever i børnehaveklassen pr. august 2012. Det er efter klagers opfattelse almindeligt, at der indskrives elever til børnehaveklassen frem til skolestart. Pr. 5. september 2012 var der 19 elever i børnehaveklassen, og der manglede således kun én elev for at nå skolens mål om 20 elever.

Indklagede havde allerede i november 2011 opsagt en anden lærer under henvisning til faldende elevtal, som ramte skolens økonomi. Dette harmonerer ikke med indklagedes forklaring om, at der i januar blev lagt budget for det kommende skoleår.

Klager afviser, at hun i forbindelse med opsigelsen blev gjort bekendt med, at hun ville blive tilbudt genansættelse, hvis der blev indskrevet 20 elever til børnehaveklassen.

Indklagede bestrider, at opsigelsen af klager er i strid med ligebehandlingsloven. Klager blev ikke opsagt på grund af graviditet eller barsel eller på grund af andre forhold vedrørende hendes køn.

Indklagede henviser til, at klager hverken var gravid eller på barsel, da beslutningen om at opsige hende blev truffet. Klager kom tilbage på arbejde den 2. januar 2012, og beslutningen om at opsige hende blev truffet på bestyrelsesmøde den 16. januar 2012.

Klager aborterede den 30. november 2011. Klager var derfor ikke gravid eller på barselorlov, men sygemeldt på det tidspunkt, hvor indklagede besluttede, at hun skulle varetage en lidt ændret opgave, når hun vendte tilbage til arbejdet. &Aelig; ndringen i arbejdsopgaver var i øvrigt foranlediget af, at der var gået elever ud af børnehaveklassen, mens der var kommet flere elever i 1. klasse i løbet af året. Det var derfor velbegrundet at opgradere lærerressourcerne i 1. klasse på bekostning af ressourcerne i børnehaveklassen.

Indklagede ændrede derfor i december 2011 klagers skema, således at hun fra at arbejde 30 timer ugentlig i børnehaveklassen skulle hjælpe omkring tre timer i 1. klasse og en time i 2. klasse sammen med klasselærerne. Klager skulle også være omkring tre timer i læseklubben. Der var således alene tale om, at klagers skema blev ændret i ganske få timer. Klager har ikke herudover arbejdet med de ældre elever. I hele perioden fra den 5. januar 2012 og frem til opsigelsen arbejdede klager reelt kun 7½ time i læseklubben og ikke som forudsat 15 timer.

De ændrede arbejdsopgaver var ikke relevante i forhold til opsigelsen af klager. Selvom klager i foråret 2012 var tilknyttet 1. klasse, ville hun ikke være blevet opsagt, hvis der havde været nok elever til to lærere i børnehaveklassen.

Indklagede henviser videre til, at opsigelsen alene skyldtes økonomiske grunde som følge af fald i antallet af elever, der skulle starte i børnehaveklasse i august 2012. Da klager blev opsagt, var der tilmeldt 13 elever, hvilket var det laveste antal, siden klager blev ansat i 2006. Siden 2006 havde der således været indskrevet 18-25 elever til børnehaveklassen i januar forud for det kommende skoleår.

Indklagede kunne af økonomiske grunde ikke have to lærere til en børnehaveklasse med kun 13 elever. Der var sædvanligvis to lærere i klassen, når der var 20 elever eller flere i børnehaveklassen. Når der var under 20 elever, var der kun en lærer i klassen.

Da de fleste indmeldinger til den kommende børnehaveklasse sædvanligvis skete i januar måned, var det normalt på dette tidspunkt muligt med rimelig sikkerhed at forudse størrelsen af den kommende børnehaveklasse.

Der var to børnehaveklasseledere, der begge var kvinder, som havde været gravide og haft barsel- og forældreorlov samt graviditetsbetinget sygefravær. Den anden børnehaveklasseleder A havde været mere fraværende som følge af graviditet end klager. Begge børnehaveklasseledere havde givet udtryk for, at de ønskede flere børn.

Da begge børnehaveklasseledere var velkvalificerede og vellidte, måtte indklagede ved opsigelsen lægge vægt på andre kriterier end faglige kvalifikationer.

A blev den 1. januar 2006 ansat som børnehaveklasseleder, og hun havde i hele perioden været fastansat som børnehaveklasseleder.

Klager blev pr. 1. august 2006 ansat som assistent under A´s ledelse. Klager fungerede som vikar for A under dennes graviditet og barselorlov. Da A kom tilbage fra orlov, blev klager underordnet A. Klager overtog også A´s stilling, da hun på ny blev sygemeldt på grund af graviditet, og klager blev ansat som børnehaveklasseleder pr. 1. januar 2009.

Først i 2009 følte indklagede sig rimelig sikker på, at der var elever nok til at fastansætte klager. Indtil da var klager underordnet A, når de begge arbejdede i børnehaveklassen.

Det er efter indklagedes opfattelse uden betydning, om der i ansættelsesaftalerne blev brugt "børnehaveklasselærer" eller børnehaveklasseleder" som stillingsbetegnelse.

Indklagede valgte derfor ved opsigelsen at lægge vægt på, at A havde længere anciennitet, om end begrænset til syv måneder, end klager, og at klager oprindeligt var ansat som assistent for A, ligesom hun i perioder havde været vikar for A og herefter igen blev underordnet A.

Selvom klager og A siden 2009 havde været ligestillede, valgte indklagede således at se på den tidsmæssige forskel, da man skulle vælge hvem af de nu ligestillede børnehaveklasseledere, der skulle opsiges.

Hverken klager eller A havde modtaget påtaler for deres arbejde, og begge havde udvist fleksibilitet.

Da indklagede havde været tilfreds med klager, blev det på møde den 2. februar 2012 meddelt, at man gerne ville benytte sig af klager igen, hvis der blev indskrevet 20 elever til børnehaveklassen, der skulle starte i august 2012.

Den 5. juli 2012, hvor indklagede afgav det første høringssvar til Ligebehandlingsnævnet, var der skrevet 14 børn op til den kommende børnehaveklasse. Indklagede havde på afskedigelsestidspunktet ingen forventninger om, at antallet ville komme op over 20, hvilket det heller ikke gjorde.

Det samlede antal elever på skolen er efter indklagedes opfattelse uden betydning for vurderingen af sagen, da det alene var antallet af elever i børnehaveklassen, der var afgørende for, at klager blev afskediget fra stillingen som børnehaveklasseleder. Klager var uddannet pædagog. Da hun ikke er læreruddannet, kunne hun ikke overføres til at arbejde med de større elever.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet eller barsel, herunder fravær efter barselloven.

Klager, der havde en spontan abort i november 2011 og herefter var sygemeldt, vendte tilbage til arbejdet som børnehaveklasseleder den 2. januar 2012. Klager blev opsagt den 3. februar 2012.

Ligebehandlingsnævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes oplysninger om, at beslutningen om at afskedige klager blev truffet på bestyrelsesmødet den 16. januar 2012. Opsigelsen er derfor ikke omfattet af ligebehandlingslovens bestemmelse om omvendt bevisbyrde.

Det forhold, at klagers skema blev ændret i forbindelse med, at hun vendte tilbage til arbejdet, giver efter nævnets opfattelse ikke holdepunkter for at antage, at indklagede allerede på dette tidspunkt havde besluttet at opsige klager.

Nævnet finder ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at indklagede i forbindelse med opsigelsen har udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling af klager på grund af hendes køn.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det forhold, at der forløb forholdsvis kort tid mellem, at klager vendte tilbage til arbejdet efter at have været sygemeldt som følge af aborten, og til hun blev opsagt, ikke i sig selv skaber grundlag for en sådan formodning.

Det kan ikke medføre en ændret vurdering, at klager havde tilkendegivet over for indklagede, at hun ønskede at blive gravid igen. Nævnet bemærker i den forbindelse, at indklagede vurderede, at det på grund af faldende elevantal til den kommende børnehaveklasse var nødvendigt at opsige en af de to børnehaveklasseledere, der efter det oplyste begge var velkvalificerede, og som begge havde tilkendegivet, at de ønskede at få flere børn.

Der er således for nævnet ikke noget, der tyder på, at indklagede ved valget mellem hvem af de to børnehaveklasseledere, der skulle opsiges, har handlet i strid med ligebehandlingsloven.

Klagen tages derfor ikke til følge.