Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - chikane - parts- og vidneforklaringer

En ung kvinde, der arbejdede på en restaurant, følte sig seksuelt chikaneret af indklagedes mand. Parterne gav modstridende oplysninger om, hvorvidt klager havde været udsat for krænkelser. Ligebehandlingsnævnet fandt, at sagen kun kunne afgøres efter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, hvilket kun kan finde sted ved domstolene.

Sagen blev derfor afvist.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med påstået sexchikane.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af om klager er blevet udsat for sexchikane i strid med ligebehandlingsloven, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager, der er kvinde, begyndte at arbejde i indklagedes restaurant i oktober 2011.

Indklagedes mand, der er ca. 40 år, arbejder også i restauranten.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun ved flere lejligheder er blevet krænket af indklagedes mand. Hun ønsker, at der bliver taget stilling til, om forholdet er i strid med ligebehandlingsloven. Hvis dette er tilfældet, ønsker hun fastsættelse af en godtgørelse.

Klager henviser til, at det blev aftalt, at hun skulle have 100 kr. i løn pr. dag i en periode, hvor der skulle tages stilling til, om hun var egnet til jobbet. Beløbet skulle senere stige til 250 kr. pr. dag.

Klager gør gældende, at chikanen begyndte, da hun havde været ansat ca. 3 måneder. Hun henviser til, at indklagedes mand ville holde i hånd og flette fingere. Han har ved flere lejligheder kysset klager, og har efterfølgende sagt, at hun ikke måtte fortælle det til nogen. Hun har hver gang bedt ham stoppe, og er efterfølgende søgt ud på toilettet for at få samling på sig selv.

Indklagedes mand har ligeledes gentagne gange strøget sine hænder ned over siden på klager, og han har rørt ved hendes mave, hvilket hun også har bedt ham stoppe med. Dette er foregået, mens hun har modtaget betaling fra kunder, så hun ikke har haft mulighed for at undgå hans

berøring. Dog har det mest været efter lukketid, og mens klager har gjort rent, at chikanen har fundet sted.

Klager blev meget utryg ved at være på arbejde, og hun fik sin mor til at komme og hente hende, når hun havde fri.

Klager oplyser, at hun har betroet sig til indklagedes datter. Datteren gik til forældrene med sin viden, men forældrene nægtede, og der var herefter ikke rigtig nogen, der talte med klager på arbejdet.

Endelig gør klager gældende, at hendes kæreste, som hun har truffet på sit arbejde, flere gange har været til samtale med indklagede og hendes mand, og at de har "forsøgt at få ham over på deres side".

Indklagede har afvist, at klager har været udsat for chikane. Indklagede står meget uforstående overfor klagen.

Indklagede gør gældende, at der ikke er tale om et egentligt ansættelsesforhold.

Hvis klager har følt sig utryg, er det svært at forstå, at klager fortsatte med at arbejde hos indklagede.

Indklagedes mand, der er førtidspensionist, hjælper i restauranten, så godt han kan. Han kan ikke genkende klageres oplysninger.

Indklagede henviser endelig til, at der tidligere har været unge piger, der har hjulpet til i restauranten uden, at det har givet problemer.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Nævnet finder, at der mellem klager og indklagede er tale om et ansættelsesforhold, der hører under ligebehandlingsloven.

Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat.

Parterne har givet modstridende oplysninger om, hvorvidt klager er blevet udsat for sexchikane hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnet finder herefter, at sagen kun kan afgøres efter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted for nævnet. Det kan alene ske ved domstolene.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen, hvorfor den afvises.