Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - ej medhold

Klager blev opsagt fra sit job som ejendomsadministrator under graviditet. Indklagede virksomhed stod overfor en opsplitning, der ville betyde et fald i omsætning og arbejdsopgaver på ca. 2/3. Indklagede gik derfor i 2010 fra 12 til 5 medarbejdere inklusive direktøren og en administrativ medarbejder. Der var efter opsigelserne 3 ud af oprindeligt 8 ejendomsadministratorer tilbage. Ligebehandlingsnævnet fandt, at indklagede havde godtgjort, at de valgte at beholde de tre medarbejdere, der allerede arbejdede på de tilbageværende opgaver, og som på saglig baggrund vurderedes at være bedst egnet til det fremtidige arbejde hos indklagede. Indklagede havde godtgjort, at klagers graviditet ikke var tillagt betydning i forbindelse med opsigelsen af hende.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev opsagt fra sin stilling som ejendomsadministrator under sin graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev opsagt fra sin stilling under sin graviditet.

Sagsfremstilling

Klager blev ansat hos indklagede ejendomsadministrationsselskab den 13. maj 2008.

Klager meddelte den 10. juli 2010 indklagede, at hun var gravid, og at hun ville gå på barselorlov den 1. februar 2011.

Indklagede stod i 2010 overfor store omvæltninger, idet selskabets ejerkreds blev indsnævret. Dette medførte samtidig et fald i omsætningen og dermed også i arbejdsopgaverne på ca. 2/3.

I sommeren 2010 beskæftigede indklagede 12 medarbejdere, hvoraf otte var beskæftiget som ejendomsadministratorer. Der blev i de følgende måneder afskediget 7 medarbejdere, heraf fem ejendomsadministratorer.

Efter opsigelserne bestod indklagede af den administrerende direktør, en administrativ medarbejder og tre ejendomsadministratorer.

Klager var én af tre medarbejdere, der den 30. november 2010 modtog en opsigelse.

Det fremgik blandt andet af opsigelsen til klager:

"På grund af faldende omsætning, bl.a. grundet udfald af administrationsaftaler med selskabets storkunder samt forventning om yderligere stramninger i de økonomiske vilkår, vi arbejder under i [indklagede], er det desværre nødvendigt at tilpasse organisationen bl.a. ved nedskæring af arbejdsstyrken.

Derfor er det med beklagelse, at jeg desværre må opsige dit ansættelsesforhold ved [indklagede]."

Ansættelsesforholdet skulle ifølge opsigelsen ophøre med virkning fra den 28. februar 2011.

Indklagede åbnede pr. 1. januar 2011 op for en praktikant, der var under uddannelse som finansøkonom. Praktikopholdet var ulønnet, og det var ikke forventet, at opholdet kunne munde ud i en efterfølgende ansættelse. Der var desuden planer om at påbegynde et praktikophold for en hjemmesideprogrammør. Dette forudsatte dog, at det blev en for indklagede gratis praktikperiode.

Den 15. maj 2011 blev der afholdt et møde mellem klager, klagers fagforening og indklagede, der dog ikke resulterede i en løsning på sagen. Fagforeningen indsendte herefter en klage til Ligebehandlingsnævnet.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at opsigelsen af hende helt eller delvist var begrundet i hendes graviditet og dermed var i strid med ligebehandlingsloven. Hun ønsker derfor en godtgørelse.

Klager oplyser, at arbejdet som ejendomsadministrator hos indklagede blandt andet indebar telefoniske lejehenvendelser, telefonisk kontakt til ejendomsejere, viceværter, håndværkere m.v., forbrugsregnskaber, huslejevarslinger, flytteafregninger, registrering af betalinger, bogføring og afstemning, oprydning i tidligere bogføring og sagsbehandling. Hertil kom en række yderligere opgaver såsom fogedsager, huslejenævnssager, indsigelser mod forbrugsregnskaber, gennemgang af lejekontrakter og lignende.

Klager oplyser, at indklagede på opsigelsestidspunktet havde valget mellem flere medarbejdere.

Klager var efter det oplyste den eneste - eller under alle omstændigheder én blandt ganske få - der fik lønforhøjelse fra den oprindelige grundløn. Hun havde på intet tidspunkt modtaget påtaler eller advarsler for sit arbejde.

Det er klagers opfattelse, at de tre tilbageværende ejendomsadministratorer - en mand (X) og to kvinder (Y og Z) - alle udførte arbejdsopgaver der svarede til klagers, eller som klager uden de store vanskeligheder eller tidsforbrug kunne oplæres i at udføre.

Nogle medarbejdere blev dog tillagt særopgaver, og klager medgiver, at enkelte af Y´s opgaver krævede en særlig erfaring, som klager ikke besad. Både X og Z´s opgaver ville klager dog uden vanskeligheder kunne varetage.

X var ansat i en fleksjobstilling, og han havde det største sygefravær blandt ejendomsadministratorerne. Opsigelsen af klager harmonerer derfor dårligt med det af indklagede anførte om, at de efter halveringen af organisationen fremover ville være væsentligt mere udsatte i forhold til sygdom.

Klager opfordrer indklagede til - ud over den fremlagte dokumentation for kundetilfredsheden med Z - også at fremlægge dokumentation for kundetilfredsheden med X, såfremt det er indklagedes opfattelse, at klager var en mindre vellidt administrator end de øvrige ansatte.

Klager ville uden problemer kunne indtræde i X´s stilling. Klager havde således også uddannelse i ejendomsadministration af foreninger, som X hovedsagligt var beskæftiget med.

I forhold til det af indklagede fremførte om at Z var engageret, åben overfor nye arbejdsudfordringer, havde en veludviklet indlæringsevne og hurtigt kunne tilegne sig ny viden og lære nye opgaver, er det klagers opfattelse, at hun i vidt omfang besad de samme kompetencer.

Klager fremhæver, at Z´s arbejdsbyrde sammenlignet med klagers var markant lettere. Klager henviser til indklagedes oplysninger om, at Z var ansvarlig for porteføljen A, der bestod af otte ejendomme, som klager i øvrigt tidligere havde håndteret. Klager havde ansvaret for ca. 55 ejendomme, hvoraf flere endda var store ejendomme med adskillige lejemål.

Klager henviser også til oplysninger fremlagt af indklagede om at Z´s A-portefølje havde en omtrentlig årlig omsætning på 240.000 kr. Enhver anden portefølje havde ifølge et af indklagede fremlagt skema en årsomsætning på minimum det dobbelte.

Klager mener, at villigheden til at påtage sig nye opgaver og måske også løse disse hurtigere vil være mere overkommelig for den, hvis arbejdsbyrde er markant lettere end kollegernes.

Klager gør også opmærksom på, at Z´s væremåde overfor kunderne påtales i referat fra medarbejdersamtalen. I løbet af det forløbne år havde det tilsyneladende været "mindre godt", at Z havde været negativ overfor storkunder og/eller visse personer, ligesom kundetilfredsheden med indklagede kunne forbedres, såfremt Z var mere positiv overfor kunden.

Klager er af den opfattelse, at hun på linje med Z uden særlig oplæring ville kunne bestride de overkommelige opgaver med at arkivere og behandle post.

Klager fremlægger ugeskemaer for ugerne 36, 39, 41-43, 45-46 og 48 i 2009, hvoraf klagers timeregistreringer fremgår. Klager opfordrer indklagede til at fremlægge timesagsregistreringer for X og Z, således at det kan konkluderes, hvorvidt medarbejdernes arbejdsopgaver var tilnærmelsesvis sammenlignelige.

Klager oplyser, at hun tidligere i sin ansættelse har siddet med en række af de ejendomme, der indgik i de tilbageværende porteføljer, og at hun også håndterede disse ejendomme, når øvrigt personale afholdt ferie eller ved sygdom.

Klager oplyser, at hun i efteråret 2010 fik fri en uge. Dette skyldes, at klager gik ned med stress ovenpå en periode med megen travlhed. Klagers portefølje var således betragtelig større end Z´s, hvilket givetvis også var udslagsgivende for klagers sygdom.

Klager henviser til en af indklagede fremlagt mail mellem direktøren og en anden medarbejder, hvoraf det fremgår, at klagers portefølje var særlig svær. Klager mener, at det vidner om, at hun var en kompetent medarbejder, at indklagede tildelte hende sådan en vanskelig portefølje.

Klager oplyser, at Z tidligere i sit ansættelsesforhold var blevet opsagt, idet hendes kompetencer ikke fandtes tilstrækkelige. Opsigelsen blev senere trukket tilbage. En anden medarbejder levede heller ikke op til indklagedes forventninger, hvorfor hun blev opsagt i midten af 2010.

Klager oplyser, at det ved en gennemgang af den fremlagte timesagsregistrering for Z fremgår, at hun kun foretog administration på otte ejendomme. Det fremgår videre, at hun hovedsagligt bogførte på den såkaldte B-portefølje, og at hun anvendte mere end halvdelen af sin arbejdstid på bogføring på denne portefølje. Klager mener derfor ikke, at billedet af Z som en mere alsidig medarbejder er i overensstemmelse med Z´s egne registreringer.

Ud over bogføringsregistreringerne består Z´s registreringer for en stor dels vedkommende af registreringer på indklagedes egne aktivitetsnumre, som dækker over registrering af timesagsregistrering, møder, indscanning mv. herudover har Z et relativt mindre antal registreringer på andre aktiviteter, der i øvrigt i høj grad er på hendes egen A-portefølje på otte ejendomme. Klager mener derfor, at det kan lægges til grund, at Z ikke udførte meget andet end bogføring på den større B-portefølje, hvor klager udførte væsentligt flere og alsidige opgaver.

Klager bestrider derfor, at Z var en mere "all-round"-administrator.

Klager mener, at det forhold, at indklagede fremhæver Z´s juridiske uddannelse står i kontrast til de tildelte opgaver, idet Z ikke varetager inkasso/fogedsager, huslejenævnssager, moderniseringssager m.v., som vel må antages at være nærliggende for en kommende jurist at varetage. Ved indklagedes fremlæggelse af statuslister over ad hoc-opgaver i virksomheden, ville disse vise, at klager havde et langt højere antal af disse typer sager end Z. Selv om klager ikke er i besiddelse af en juridisk kandidatgrad, varetog klager, som det også fremgår af klagers timesagsregistrering, altså uden problemer sådanne opgaver.

Klager oplyser, at al modtagen post hos indklagede blev stemplet til den ansvarlige administrator, således at posten smidigere kunne overbringes til denne. Det forholder sig efter klagers opfattelse sådan, at al post til B-porteføljen blev mærket enten med klagers initialer, med en af de andre opsagte medarbejderes initialer eller med direktørens initialer. Indklagede opfordres til at fremlægge post i B-porteføljen for tiden forud for klagers opsigelse, der viser andre ansvarlige administratorer end ovennævnte. Hun fastholder således, at hun var ansvarlig for B-porteføljen.

Klager mener ikke, at den af indklagede fremlagte oversigt over Z´s og klagers tidsregistreringer i 2010 giver et retvisende billede over fordelingen af medarbejdernes arbejdsopgaver i 2010. Da klager var sygemeldt fra november 2010, har hun ikke deltaget i de opgaver, der ligger ved årets afslutning (afslutning af bogføring op til årsskiftet, såkaldt årsrul og budgetter). Klager udførte disse opgaver i 2009 tilsyneladende til indklagedes tilfredshed, men hun kan vel ikke klandres for ikke at have udført opgaverne i 2010, når hun ikke var til stede grundet sygdom. Et realistisk billede af arbejdsfordelingen mellem klager og Z ville alene kunne frembringes ved at sammenligne 2009 eller januar-oktober 2010, hvor begge medarbejdere udførte arbejde.

Klager er i øvrigt ikke enig i den af indklagede fremlagte opgørelse af tidsregistreringerne, idet klager er af den opfattelse, at hun har udført mere arbejde på de enkelte opgaver end anført i opgørelsen. Indklagede opfordres derfor til at fremlægge de til grund for opgørelsen liggende timesagssedler for Z og klager for hele 2010.

Klager oplyser, at der ugentligt blev omdelt statusoversigter over de såkaldte ad hoc-sager, som efter klagers opfattelse omfattede de mere krævende opgaver. Klager mener at være anført på disse statusoversigter med et højere antal sager end Z. Hun opfordrer derfor indklagede til at fremlægge statusoversigter over ad hoc-opgaverne for 2010 og frem til og med oktober måned.

Klager er ikke enig i, at oplæring af klager ville være problematisk eller omkostningstung. Y er efter det oplyste fortsat ansat hos indklagede, og da der er enighed om, at Y nok er at betragte som den mest kompetente administrator, ville hun efter klagers opfattelse uden vanskeligheder kunne oplære klager på de områder, som klager ikke til fulde bestred, eller som hun manglede rutine i.

Klager mener ikke, at det er korrekt, at hun ikke besad de egenskaber, som indklagede har oplyst, at hun skulle have for at kunne varetage de tilbageværende opgaver hos indklagede. Klager mener i øvrigt, at der er tale om egenskaber, der ikke var vanskelige at tilegne sig, idet der ganske enkelt var tale om helt sædvanlige opgaver for en administrator. Klager er ikke enig i, at det ville volde særlige vanskeligheder eller være særlig omkostningstung at oplære hende i de få opgaver, som hun ikke allerede kunne udføre. Klager havde arbejdet som ejendomsadministrator i mere end to år på opsigelsestidspunktet.

Det er klagers opfattelse, at Z på tidspunktet for klagers opsigelse stadig var ansat som trainee, og at hun først efter klagers opsigelse fik titel af administrator, ligesom hun også efter klagers opsigelse steg i løn, sådan at hun kom til at modtage samme løn, som klager havde modtaget.

Klager mener ikke, at indklagede har dokumenteret, at Z besad sådanne yderligere kvalifikationer, at det kan udelukkes, at klagers graviditet spillede ind ved beslutningen om, hvem af Z og klager der skulle opsiges.

Klager mener, at arbejdsgivers omplaceringspligt også omfatter en vis forpligtelse til at lade den gravide oplære til ændrede arbejdsopgaver. Når indklagede selv medgiver, at medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund var ens, ville klager alene med instruktion have været i stand til at varetage indklagedes opgaver. Indklagede har således ikke på nogen måde overholdt sin omplaceringsforpligtelse.

Klager er desuden af den opfattelse, at sagen vil kunne belyses tilstrækkeligt på skriftligt grundlag, og at sagen derfor bør behandles af Ligebehandlingsnævnet.

Indklagede gør gældende, at sagen bør afvises. Subsidiært gøres det gældende, at indklagede ikke har handlet i strid med ligebehandlingslovens regler.

Indklagede henviser til, at sagen kræver en egentlig bevisførelse i forhold til, hvem der var mindst egnet til stillingen, hvorfor det er nødvendigt med afgivelse af vidneforklaringer. Det påpeges i den forbindelse, at der var tale om flere medarbejdere ansat i næsten ens stillinger, med til dels ens uddannelsesmæssige kompetencer, og at det derfor er nødvendigt med en mere dybdegående redegørelse fra indklagede om, hvilke faktorer der gjorde udslaget, og medførte afskedigelse af klager.

Indklagede er enig i, at det alene var de tilbageværende medarbejdere X, Y og Z hos indklagede, der udførte arbejdsopgaver og besad stillinger, som klager kunne bestride.

Indklagedes direktør indså allerede i sommeren 2010, at de forhandlinger der pågik i ejerkredsen ville medføre fald i omsætningen og dermed i arbejdsopgaverne hos indklagede. Den første afskedigelse som følge heraf blev derfor en realitet i august 2010.

Indklagede oplyser, at de ejendomme, der administreres, er delt op i porteføljer, og de porteføljer, som klager var tilknyttet og arbejdede med i det daglige, var blandt de porteføljer, som indklagede mistede.

Den mistede omsætning svarede således til administration af ca. 80 ejendomme og selskaber, og de 55 heraf var i den portefølje, som klager var med til at administrere. Klagers arbejdsopgaver var således i vid udstrækning ikke længere til stede hos indklagede.

Såfremt klager skulle have overtaget en af de tilbageværende porteføljer, ville der være en meget lang og besværlig indkøringsperiode, hvilket naturligvis ville blive forstærket af, at den pågældende medarbejder skulle have været afskediget i stedet for klager, hvorfor denne alene i begrænset omfang kunne være behjælpelig i en indkøringsfase.

Indklagede befandt sig i en ny og meget usikker driftsmæssig periode, hvorfor indklagede i videst muligt omfang forsøgte at bevare en vis stabilitet i organisationen, hvilket helt naturligt blev sikret bedst ved at lade opgaverne blive udført af de personer, der hidtil havde forestået de pågældende opgaver.

Indklagede inddrog også de forskellige medarbejderes evner til at udføre andre arbejdsopgaver end de daglige i overvejelserne. Som følge af halveringen af organisationen ville indklagede fremover være mere udsat i forhold til sygdom, og derfor var det vigtigt med medarbejdere, der kunne hjælpe med at udføre andre opgaver, idet indklagedes arbejdsområde ofte indeholder tidsfrister for arbejdsopgaverne.

Indklagede måtte vurdere, hvilke medarbejdere der var eller forventedes at kunne udvikle sig til en "all-round" administrator, hvilket var, hvad indklagede nu i højere grad end tidligere havde behov for.

I forhold til Y oplyser indklagede, at det er korrekt, at hun udførte opgaver, som klager ikke var i stand til at varetage. Hun var den bedste "all-round" administrator indklagede havde. Hun var eneansvarlig for den næststørste portefølje C. Hun arbejdede meget tæt sammen med kunderne i denne portefølje, og kunderne udviste stor tilfredshed med hendes arbejde. Der var således flere kunder i porteføljen, der havde meldt ud, at det var vigtigt at Y forblev som administrator. Y fik positiv tilbagemelding for arbejdet i 2009 ved sin medarbejdersamtale i januar 2010. Endelig have Y væsentlig længere anciennitet end klager, idet hun havde anciennitet fra den 1. april 1996.

Indklagede oplyser, at X oprindeligt blev ansat i oktober 2005 som praktikant. Ansættelsen ændrede sig siden til en fleksjobstilling, hvor indklagede modtog et løntilskud på 2/3 af lønnen. X var tilknyttet porteføljen D. Porteføljen er løbende opbygget med ham som administrator, og det er da også ham, der fremadrettet har administreret porteføljen. Denne portefølje vedrører foreninger, hvorfor den administreres efter et andet regelsæt, end den portefølje, som klager administrerede. Klager var uden erfaring med administration i forhold til foreninger hos indklagede, og så vidt indklagede er orienteret, har hun heller ikke erfaring med dette fra tidligere ansættelser. Indklagede kan ikke afvise, at klager i forbindelse med uddannelsen har berørt administration af foreninger, men det er indklagedes opfattelse, at klager og resten af indklagedes ansatte ville have særdeles svært ved at overtage X´s arbejdsopgaver. Der er intet overlap i de regelsæt som ligger bag ejendomsadministration for bolig/erhverv og ejendomsadministration for andel-/ejerforeninger/karrélav andet end at de benytter visse af de samme principper i aflæggelsen af årsrapport.

Klager har aldrig udarbejdet en årsrapport i løbet af hele sin ansættelsesperiode, og uanset samme lov finder anvendelse, er en årsrapport for en forening vidt forskellig fra en årsrapport tilknyttet en ejendom.

Når en administrator skal have ansvaret for administration af en ejendom eller forening, kræver det, udover indgående kendskab til regelsættene, at man kan håndtere de løbende opgaver og problemstillinger, der opstår. Det er langt fra nok at have stiftet bekendtskab med reglerne i løbet af sin uddannelsestid. Det kræver oplæring og masser af rutine at kunne klare de daglige opgaver, hvorfor klager efter indklagedes opfattelse selv efter lang tids oplæring ikke ville være i stand til at håndtere X´s stilling.

Indklagede oplyser, at der i administrationen af foreninger benyttes templates/skabeloner og standarder i det daglige arbejde, som er vidt forskellige fra dem der anvendes i administrationen af udlejningsejendomme.

X udarbejder og vedligeholder selvstændigt disse skabeloner - herunder også den tekniske del heraf - med udtræk af oplysninger fra databasen. Klager har aldrig deltaget i dette arbejde.

X har også i de seneste år oparbejdet og opfundet en ad hoc-indtjening på salg af ydelser især knyttet til salg og overdragelse af boliger. Disse ydelser omfatter blandt andet udarbejdelse og/eller kontrol og ekspedition af købsaftaler, udarbejdelse og ekspeditionen af slutafregninger og afregningsinstruktioner, udarbejdelse og ekspedition af transporter vedr. andelsbeviser og udarbejdelse og ekspedition af ejer- og andelsboligskemaer i forhold til mæglerforespørgsler. Disse ydelser medførte i seneste regnskabsår en ekstraindtjening på ca. 120.000 kr. En indtjening som klager ikke forventes at kunne oppebære, idet hun aldrig har udført eller deltaget i dette arbejde.

Indtjeningen på ad hoc-ydelserne udgjorde mere end 100 procent af de direkte lønudgifter til X, idet han som nævnt var i fleksjob med løntilskud og indklagedes lønudgift til X, derfor var væsentlig mindre end til klager.

Indklagedes sammensætning af medarbejdere svarer på nuværende tidspunkt til ca. 3,5 fuldtidsadministratorstillinger inklusive direktøren. Dette svarer til den arbejdsmængde/antallet af arbejdsopgaver som indklagede har. Ansættelse af klager i stedet for X ville have medført en unødig overkapacitet af arbejdskraft hos indklagede, hvis klager kunne have sagsbehandlet på tilsvarende vis som X.

Indklagede har i 2011 haft et negativt resultat på 360.000 kr., hvorfor de ville have haft svært ved at fortsætte driften, idet de likviditetsmæssigt ville have været sat under et endnu voldsommere pres som følge af den forhøjede lønudgift, der ikke blev supporteret af indklagedes omsætning.

Indklagede oplyser, at X lider af en social fobi, hvilket er grunden til, at han er ansat i fleksjob. Han har derfor en "back office" stilling, hvor han udfører arbejdet, mens det er indklagedes direktør, som varetager kommunikationen med foreningerne.

Indklagede har modtaget store roser og positive tilbagemeldinger på det arbejde, X har udført. Tilbagemeldingerne har imidlertid haft indklagede eller indklagedes direktør som modtager, idet direktøren har haft kontakten til foreningerne og har præsenteret det udførte arbejde for disse.

Rosen er oftest givet til indklagedes direktør pr. telefon eller i forbindelse med møder. Der er fremlagt to mails af 21. december 2011 og 4. marts 2012, hvori to foreninger roser indklagede for det (X´s) gode arbejde.

En stor del af X´s arbejdstid blev brugt på budgetter/likviditetsstyring for foreninger. Et arbejde som klager på intet tidspunkt i sin ansættelse har udført.

Det er korrekt, at X er den ejendomsadministrator, der havde det største sygefravær. Dette var en anden af grundene til, at X var ansat i et fleksjob. Indklagede har tilrettelagt X´s arbejdsopgaver og arbejdsmængde efter dette, siden X blev ansat.

Desuden er der ikke fristkrav i administration af foreninger på samme måde som ved administration af udlejningsejendomme, hvorfor porteføljen egner sig godt til den fordeling af arbejdsopgaverne, der er mellem X og direktøren.

Indklagede har fremlagt timesagsregistrering for X, som ønsket af klager.

Z blev ansat som trainee den 1. januar 2008, ca. fem måneder før klager tiltrådte. Z blev opsagt den 31. august 2008 som følge af manglende arbejdsopgaver. Opsigelsen blev efterfølgende trukket tilbage i opsigelsesperioden, idet der kom nye arbejdsopgaver til indklagede. Opsigelsen havde ingen sammenhæng med situationen i 2010, og det er således ikke korrekt, når klager oplyser, at Z blev opsagt i 2010, men at opsigelsen blev trukket tilbage. Z var allerede inden faldet i arbejdsopgaver ansvarlig for porteføljen A, der også fortsat administreres af hende. Kunderne i denne portefølje udviser stor tilfredshed med hendes arbejde, og indklagede modtager deciderede forespørgsler om, at arbejdet udføres af hende. Indklagede har som dokumentation herfor fremlagt mails fra kunder fra december 2011 og januar 2012.

Z har udvist stort engagement og har været meget åben over for nye arbejdsudfordringer, ligesom hun har demonstreret, at hun har en veludviklet indlæringsevne, og hurtigt har tilegnet sig ny viden og lært nye opgaver. Desuden anses hendes bogføringskompetencer for at være væsentlig bedre end klagers, ligesom hendes effektivitet er væsentlig højere. Z er løbende over en periode på et års tid oplært i indklagedes postbehandling, og hun er på nuværende tidspunkt i stand til at håndtere det meste post. Hun har dog fortsat behov for hjælp vedrørende journaliseringen af enkelte breve. Postbehandlingen er en særdeles kompliceret affære hos indklagede (der er mere end 300 forskellige arkivnøgler i arkivsystemet), og udover den daglige postbehandler (en administrativ medarbejder), er hun den eneste, der har erfaring med dette arbejde.

Z fik en positiv tilbagemelding for arbejdet i 2009 ved medarbejdersamtalen i januar 2010, idet det fremgik, at hendes kompetencer var øget væsentligt, ligesom hun var blevet mere selvstændig og arbejdede mere effektivt.

Ud over at være eneansvarlig for porteføljen A havde Z også andre opgaver. Z var væsentlig længere fremme i forhold til at være en komplet ejendomsadministrator. Hun varetog derfor en af de mindre porteføljer med henblik på at videreudvikle sig til en komplet ejendomsadministrator.

Indklagede har indsendt en oversigt af 7. juni 2010, hvoraf det fremgår, at klager var ansvarlig for bogføring på seks ejendomme, mens Z var ansvarlig for bogføring på 22 ejendomme. Af en fremlagt oversigt fra september 2010 fremgår, at Y var ansvarlig for driftsbudget, varslingsskrivelser mv. på 20 ejendomme, mens Z var ansvarlig for 18. Klager var ansvarlig for otte ejendomme, hvoraf tre kun var som indtaster. Z var desuden ansvarlig for at udarbejde vedligeholdelsesregnskab for fire ejendomme, noget som klager ikke var i stand til at udføre.

Efter omorganiseringen af indklagede var der fortsat i høj grad også brug for Z´s kompetencer i administrationen af B. Det er ikke korrekt, når klager anfører, at hun havde ansvaret for 55 ejendomme. Klager var alene medansvarlig i en portefølje, der samlet set bestod af 55 ejendomme (B-porteføljen).

Foruden klager arbejdede to opsagte medarbejdere og Z med denne portefølje, og ligesom klager arbejdede de to andre opsagte medarbejdere udelukkende med B-porteføljen.

Indklagede oplyser, at klager var ansvarlig for seks ud af de 55 ejendomme, mens Z var ansvarlig for 11 ud af de 55 ejendomme. Dertil kom, at klager ikke selv forestod rykkerproceduren ved de ejendomme, hun administrerede.

Det er derfor ikke korrekt, når klager anfører, at klagers arbejdsopgaver/arbejdsmængde var større end Z´s, idet Z fuldt ud administrerede sin helt egen portefølje og derudover også passede et væsentligt større antal ejendomme end klager i den portefølje, som klager også var tilknyttet.

Indklagede mener derfor ikke, det kan tillægges betydning, at det i en mail er anført, at klagers portefølje er særligt svær, idet porteføljen blev varetaget af flere ejendomsadministratorer i forening, herunder også Z.

Baggrunden for, at klager var tilknyttet denne portefølje, var desuden, at dette var den eneste portefølje, som var stor nok til, at klager kunne være tilknyttet, idet klager ikke var i stand til at administrere en mindre portefølje på egen hånd.

Z varetog følgende opgaver, som klager ikke varetog: Varslinger, herunder også beregning og effektuering af omkostningsbestemte varslinger, svær budgettering, bogføring på ejendomme med moms og uden moms, samt afstemning og indberetning af moms, selvstændig kvartalsrapportering for porteføljekunder, udarbejdelse af årsrapporter for ejendomme i A, og indføring af efterposteringer, afstemme og foretage "årsrul" (afslutte årets bogføring og foretage de nødvendige posteringer som for eksempel at bogføre årets resultat på egenkapitalen). Z var desuden i stand til at foretage budgettering og likviditetsstyring.

Klager manglede desuden rutine i udarbejdelse af lejekontrakter (i 2010 udarbejdede klager én lejekontrakt, mens Z udarbejdede 43), at forestå den månedlige rykkerprocedure (sædvanligvis håndterede en af de opsagte medarbejdere denne procedure i B-porteføljen, men var hun fraværende forestod Z den ligesom hun forestod proceduren i relation til A-porteføljen, ajourføring af automatiske indbetalinger (Dette skete dagligt og blev varetaget af Y og Z) og håndtering af opsigelsesproceduren.

Der er tale om meget væsentlige arbejdsopgaver hos indklagede, og en opsigelse af Z i stedet for klager, havde medført meget høje omkostninger til oplæring. En oplæring som indklagede tillige fandt, at klager ville have svært ved at fuldføre, idet klagers kompetencer i flere henseender ikke ville være tilstrækkelige til at bestride den tilbageværende stilling, ligesom klager hidtil havde haft svært ved at tilegne sig ny viden/kompetencer.

Klagers arbejdsopgaver var således særdeles begrænsede i forhold til Z´s på flere områder, der er af væsentlig betydning i forhold til den fulde administration af en portefølje af ejendomme.

Indklagede er uforstående overfor, at klager anerkender at Y, men ikke Z bestred opgaver som klager vanskeligt kunne varetage, idet Z udførte samme arbejdsopgaver som Y dog i mindre målestok.

Indklagede har på klagers opfordring fremlagt timesagsregistrering for de af klager ønskede uger. En sammenligning af medarbejdernes arbejdsopgaver illustrerer, at Z havde væsentlig flere bogføringsopgaver end klager. Derudover fremgår det, at Z´s ugeskema for uge 43, at hun lejlighedsvis (ved sygdom, ferie eller lignende) forestod den fulde postbehandling hos indklagede.

Indklagede oplyser, at Z er fuldtidsansat, og at et uddrag af hendes timesedler på 8 uger fra efteråret 2009 ikke dokumenterer, hvilke arbejdsopgaver hun varetog. Det gør derimod tidligere fremlagte oversigter over ansvarsfordelingen hos indklagede.

Indklagede har svært ved at gennemskue, hvordan klager har udledt af de fremlagte timesagsregistreringer for Z, at hun alene var ansvarlig for otte ejendomme, idet der alene i den første uge af de fremlagte registreringer er foretaget registreringer på ca. 20 forskellige ejendomme.

Indklagede oplyser, at Z i 2009 anvendte 39 procent af sin arbejdstid på porteføljen B. Z administrerede ejendommene i B-porteføljen på helt almindelig vis, og det er ikke korrekt når klager hævder, at Z ikke udførte meget andet end bogføring på denne portefølje. Bogføringsarbejdet på denne portefølje udgjorde alene omkring halvdelen af den tid, hun brugte på porteføljen, mens hun samlet set anvendte ca. 1/3 af sin arbejdstid på bogføring på de forskellige porteføljer.

Indklagede har på opfordring fra klager fremlagt timesagssedler for perioden januar-oktober 2010 for klager og Z. De oplyser desuden, at opgaverne forbundet med årsrul ikke ligger ved kalenderårets afslutning men derimod i foråret.

Det fremgår således af timesagssedlerne, at Z har udført bogføring i langt større grad end klager i foråret, hvor årsrullen gennemføres og debiteres under bogføring.

Indklagede har fremlagt post til flere forskellige medarbejdere på B-porteføljen forud for klagers opsigelse som dokumentation for, at der var en bred vifte af ejendomsadministratorer, som modtog post vedrørende denne portefølje.

Indklagede finder det besynderligt, at klager er af den opfattelse, at hun var ansvarlig for B-porteføljen, idet langt største delen af ejendommene blev administreret af andre medarbejdere. Baggrunden for at hun modtog mere post end de andre administratorer var, at klager havde til opgave at modtage og godkende fakturaer samt modtage lejerhenvendelser.

Indklagedes oversigt over ad hoc-opgaver er et fortløbende dokument, hvor opgaverne slettes løbende i takt med at de udføres. Det er derfor ikke muligt at fremlægge ad hoc-lister tilbage fra klagers ansættelsestid. Det fremlagte timesagsregnskab viser dog udmærket fordelingen af arbejdstiden, idet al medarbejderens arbejdstid er registreret heri - også tidsforbruget på ad hoc-opgaver. Indklagede oplyser, at medarbejderne selv udfylder timesagssedlerne og dermed timesagsregnskabet, hvorfor indklagede er uforstående overfor, at klager ikke er enig i den registrering, som hun selv har foretaget.

Endelig er Z også ba.jur., og mangler alene at aflevere sit speciale for at blive cand.jur. Hun har således 4½ års videregående uddannelse udover ejendomsadministratoruddannelsen på 2 år, som både Z og klager har gennemført.

Z er dermed bedre teoretisk funderet, idet hendes kendskab til den juridiske metode er større end de andre ansattes, og i flere situationer giver hende nogle klare fordele, idet hun har bedre indblik og korrekthed i sine fortolkninger, er hurtigere til at sætte sig ind i nyt stof og har den overordnede forståelse af det juridiske område helt på plads, hvorfor alt håndteres rigtigt første gang.

Indklagede oplyser, at Z beskæftiger sig med inkasso/fogedsager, huslejenævnssager, moderniseringssager m.v. En indsendt opgørelse af klagers og Z´s tidsforbrug på dette viser, at Z brugte væsentlig mere tid på dette end klager, og indklagede oplyser, at Z i højere grad kunne behandle disse sager selvstændigt og træffe de nødvendige beslutninger. Der er fremlagt breve fra et huslejenævn, som ved indklagedes interne poststempel viser, at sagsbehandleren var Z, og at der ikke var knyttet andre medarbejdere til sagen.

Klagers huslejenævnssager blev derimod altid behandlet af klager samt indklagedes direktør eller en af de nu opsagte medarbejdere, idet klager ikke selvstændigt behandlede denne type sager. Der henvises til indklagedes interne poststempel på en fremlagt skrivelse fra et huslejenævn. Hvis sagen afveg fra en standard sag, overgav klager den til direktøren eller til den tidligere nævnte nu opsagte medarbejder.

Der er ikke faste rammer for, hvor længe man er trainee og i forhold til Z kan der ikke anføres en officiel dato for, hvornår hun overgik til titel af administrator. Det kan dog oplyses, at hun i praksis overgik til at være administrator den 27. marts 2009 i forbindelse med, at hun fik tildelt sin egen portefølje.

Indklagede har lavet en opgørelse som viser, at Z efter opsplitningen af virksomheden havde næsten dobbelt så mange indtægtsgivende arbejdsopgaver tilbage i forhold til klager.

Z havde desuden et væsentlig bedre kendskab til B-porteføljen end klager havde til A-porteføljen.

Indklagede oplyser, at klager havde meget begrænset kendskab til de arbejdsopgaver og arbejdsgange, som administration af de tilbageværende porteføljer indebar.

Indklagede oplyser, at administrationsselskaber primært adskiller sig på, hvilke medarbejdere der er ansat, og det er derfor meget vigtigt for indklagede, at kunderne har et godt forhold til de pågældende administratorer, idet det er denne tilknytning, der skal sørge for, at kunder vedbliver at være kunder fremover. Kunderne i de enkelte porteføljer havde udvist stor tilfredshed med de medarbejdere, der allerede varetog administrationen af de pågældende porteføljer, hvorfor indklagede ikke ønskede at miste den goodwill, der herigennem var opbygget mellem klienterne og indklagedes medarbejdere.

Indklagede havde desuden efter virksomhedens store omvæltning og nye struktur brug for de medarbejdere, der straks og uden indkøring kunne varetage de tilbageværende porteføljer. Klager havde trods lang oplæringstid ikke de fornødne kompetencer til at bogføre, og den fremtidige bogføring ville blive en endnu større udfordring end de bogføringsopgaver, der allerede på dette tidspunkt voldte klager problemer, idet den tilbageværende medarbejder fremover også skulle bogføre for større erhvervsejendomme, herunder ejendomme med brudt moms.

Af klagers medarbejdersamtale for 2009 afholdt i januar 2010 fremgår blandt andet:

"Der mærkes stor usikkerhed omkring bogføringen. Fremskridt sker kun langsomt. Bogføringen sker af samme årsag også i et alt for langsomt tempo, og jeg er ikke helt tryg ved at lade opgaven udføre selvstændigt."

Det fremgik, at der var anvendt 442 timer på bogføringsarbejde, hvor indklagede modtog betaling for 53 timer.

Af notaterne over de punkter der blev drøftet på mødet er blandt andet anført:

"Påkrav - slet ikke

. . .

Huslejeregulering: Stod helt af sep.

Bogføring: koblet helt af forløbet

Det er desuden noteret:

""Har ikke tidligere favnet så bredt"

. . . . .

[Z] - meget effektiv"

Der er desuden fremlagt mails af 17. december 2008, 3. marts 2009, 31. marts 2009 og 5. juni 2009, som udtrykker bekymring omkring klagers kompetencer/erfaring som administrator og bekymring, fordi klager var bagud med sagsbehandlingen og bogføringsopgaver og ikke kunne arbejde selvstændigt med bogføringsopgaverne.

Indklagede oplyser, at klager i efteråret 2010 havde mistet overblikket over sine arbejdsopgaver, hvorfor hun fik fri i en uge, mens Z og en anden medarbejder gennemgik klagers ikke-udførte arbejdsopgaver, og fik sagsbehandlet dette ved siden af deres sædvanlige arbejdsopgaver.

Der var desuden klager fra kunderne, fordi klager kom bagud med sit arbejde.

Det er indklagedes opfattelse, at klager ikke havde mere tidskrævende arbejdsopgaver end de andre administratorer, men at tidsknapheden opstod som følge af, at klager ofte arbejdede ineffektivt, og havde for mange bolde i luften.

I en mail af 8. september 2010 fra en medejer til indklagedes direktør udtrykkes desuden bekymring over, at medarbejderrelationen mellem denne medejer og klager var ved at være stærkt belastet af, at han gentagne gange var den, der skulle sætte fokus på de sager, som der ikke var fulgt op på.

Indklagede oplyser, at branchen kører med et dækningsbidrag i størrelsesordenen 3-5 procent, hvorfor der stilles store krav til medarbejdernes effektivitet, idet denne er den altafgørende faktor for, om indklagede driver en rentabel forretning.

Indklagede har desuden fremlagt mailkorrespondance af 18. november 2010 vedrørende fejl begået af klager.

Indklagede mener heller ikke, at klager havde samme erfaring inden for genudlejningssituationer og udarbejdelse af lejekontrakter som de tilbageværende medarbejdere. Endelig havde klagers arbejdsopgaver indtil da været begrænset i forhold til antallet af forskellige arbejdsopgaver. Klager ville derfor i mindre grad end de tilbageværende medarbejdere have været i stand til at aflaste andre ved sygdom mv. Klager havde således længere vej til at blive en "all-round" administrator, hvilket fremover ville være en væsentlig ulempe for indklagede.

Der var således tale om, at klager blev opsagt som følge af, at de porteføljer som klager administrerede, ikke længere skulle administreres af indklagede, og at indklagede ud fra en samlet vurdering var af den opfattelse, at de tilbageværende administratorer var bedre klædt på til at varetage de tilbageværende opgaver hos indklagede, idet disse medarbejdere i forvejen udførte de tilbageværende opgaver, og samtidig havde mere alsidige kompetencer og dermed i højere grad var i stand til at løse indklagedes opgaver.

Såfremt klager var forblevet ansat og Z var blevet opsagt, ville de opgaver som klager skulle udføre overordnet set være de opgaver som Z havde forud for opsplitningen af indklagede, og dermed opgaver som Y ikke havde konkret kendskab til på forhånd, hvilket naturligvis ville være besværligt, hvis Y skulle oplære klager. Samtidig er det indklagedes opfattelse, at klager, henset til sin tidligere udvikling, ville have en stor udfordring i, at lære de mange nye opgaver samtidigt.

Det har således på intet tidspunkt påvirket indklagedes overvejelser og beslutning om opsigelse, at klager var gravid.

Indklagede er af den opfattelse, at der alene foreligger en pligt til at forsøge omplacering i tilfælde af, at der er en ledig stilling, der kan ske omplacering til. En arbejdsgiver er ikke forpligtet til at afskedige en anden medarbejder med andre arbejdsopgaver for at kunne tilbyde dennes stilling til den først afskedigede medarbejder.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Da indklagede har opsagt klager under hendes graviditet, har indklagede bevisbyrden for, at opsigelsen ikke helt eller delvist var begrundet i klagers graviditet.

Ligebehandlingsnævnet har lagt til grund, at opsplitningen af den indklagede virksomhed medførte et fald i omsætning og arbejdsopgaver på ca. 2/3, og at det derfor var nødvendigt at afskedige en væsentlig del af indklagedes ansatte.

Indklagede gik således i løbet af 2010 fra 12 til fem medarbejdere inklusive direktøren og en administrativ medarbejder.

Der var efter opsigelserne tre ud af oprindeligt otte ejendomsadministratorer tilbage.

Der er enighed om, at Y var at betragte som den mest kompetente af indklagedes ejendomsadministratorer, og at hun udførte opgaver, som klager ikke umiddelbart kunne overtage.

X var ansat i fleksjob med 2/3 løntilskud, og han udgjorde således en væsentlig mindre udgift for indklagede end en almindelig fuldtidsansat medarbejder som for eksempel klager. Samtidig var X beskæftiget med arbejdsopgaver, som klager ikke tidligere havde varetaget hos indklagede. X havde tillige sikret indklagede en ad hoc indtjening.

Z's kompetencer er umiddelbart mest sammenlignelige med klagers. Z var ansvarlig for en af de porteføljer, der blev hos indklagede, og kunderne havde udtrykt tilfredshed med Z som kundeansvarlig. Z var desuden løbende oplært i at varetage postbehandlingen, når den administrative medarbejder ikke var til stede.

Hertil kommer, at indklagede har fremlagt skriftlig dokumentation for, at der i tiden forud for opsigelsen blev udtrykt bekymring i forhold til klagers opgavevaretagelse.

Herefter og henset til sagens øvrige oplysninger finder Ligebehandlingsnævnet, at indklagede har godtgjort, at de valgte at beholde de tre medarbejdere, der allerede arbejdede på de tilbageværende porteføljer, og som på saglig baggrund vurderedes at være bedst egnet til at udføre det fremtidige arbejde hos indklagede i den situation, virksomheden befandt sig i efter opsplitningen.

Nævnet finder således, at indklagede har godtgjort, at klagers graviditet ikke er tillagt betydning i forbindelse med opsigelsen af hende.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.