Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

En gravid bioanalytiker blev afskediget, da hendes konkursramte arbejdsplads blev overtaget af en anden virksomhed. Medarbejderne på klagers arbejdsplads var blevet varslet om, at fire ud af 19 medarbejdere ikke ville blive overdraget. Halvanden måned efter klager fik besked om afskedigelsen, blev en stilling som den klager havde bestredet slået op på ny sammen med to lignende stillinger. Nævnet fandt, at indklagede ikke havde godtgjort, at afskedigelsen af klager ikke helt eller delvist var begrundet i hendes graviditet.

Klager blev derfor tilkendt en godtgørelse på 440.000 kr., svarende til ni måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af graviditet i forbindelse med, at klager ikke overgik til ansættelse i den virksomhed, som i forbindelse med en konkurs overtog nogle aktiviteter og medarbejdere samt lokaler og inventar fra den virksomhed, hun var ansat i.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev opsagt under sin graviditet i forbindelse med overdragelsen af den virksomhed, hun var ansat i, til indklagede.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 440.000 kr. med procesrente fra den 10. juli 2012, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Der er klaget over, at klager ikke overgik til ansættelse i den virksomhed, som i forbindelse med en konkurs overtog nogle aktiviteter og medarbejdere samt lokaler og inventar fra den virksomhed A, som hun var ansat i.

Klager er uddannet bioanalytiker. Hun blev den 1. februar 2006 ansat som CRA (Clinical Research Associate) hos virksomhed A.

Virksomheden gennemførte kliniske lægemiddelforsøg for større eller mindre medicinal- og biotekvirksomheder, der ikke selv havde ressourcer til at varetage disse opgaver.

De opgaver, som virksomhed A udførte for andre virksomheder, kunne variere fra basal monitorering til overordnede projektlederopgaver, hvor gennemførelsen af et stort klinisk forsøg blev varetaget af personale fra virksomhed B.

Klager arbejdede fra 2001 til 2006 på et hospital, hvor hun gennemførte klinisk afprøvning af nye lægemidler i en rolle som forsøgskoordinator. Klager blev den 1. januar 2007 forfremmet til lead CRA.

Den 1. maj 2009 blev klager forfremmet til senior CRA.

I perioden fra februar til april 2011 var klager tilknyttet virksomhed A's kontakt med virksomhed C som lead CRA, og var i perioden april til september 2011 projektleder på et projekt for virksomhed B.

I maj 2011 konstaterede klager, at hun var gravid med forventet fødsel den 29. december 2011. Klager meddelte straks dette til virksomhed A.

Den 19. september 2011 blev klager sygemeldt resten af graviditeten på grund af graviditetsbetinget sygdom.

Den 31. oktober 2011 indleverede virksomhed A egenbegæring om rekonstruktion til skifteretten.

Den 15. november 2011 modtog virksomhed A under rekonstruktion et formelt tilbud fra indklagede om køb af noget inventar og materiel. Af købstilbuddet fremgik tillige, at indklagede ønskede at overtage 7 navngivne medarbejdere mod samtidig at få fortrinsret til at forhandle kundekontrakter med nogle af de kunder, som virksomhed A havde kundekontrakter med. Det fremgik også, at indklagede senest den 29. november 2011 ville meddele virksomhed A under rekonstruktion, hvilke yderligere medarbejdere man ønskede at overtage.

Den 17. november 2011 blev medarbejderne på et orienteringsmøde oplyst om, at kun enkelte medarbejdere ville gå med over i den nye virksomhed. Det blev oplyst, at ca. 7 personer ud af i alt 19 ansatte ville blive overdraget.

Den 29. november 2011 fremlagde indklagede en liste på 15 navngivne medarbejdere, som ønskedes overtaget.

Klager var ikke blandt disse. Hun blev i brev af 30. november 2011 fra virksomhed A under rekonstruktion opsagt og fritstillet. De øvrige ansatte blev ved et fællesmøde samme dag informeret om, hvilke medarbejdere indklagede ønskede at overtage. 4 medarbejdere, heraf 2 som var tilknyttet samme projekt som klager hos virksomhed B, opsagde deres stillinger samme dag.

Den 30. november 2012 blev rekonstruktionsforslaget fra indklagede vedtaget i skifteretten, og der blev afsagt konkursdekret over virksomhed A. Indklagede overtog virksomhed A's lokaler og inventar.

I begyndelsen af januar 2012 modtog indklagede en uopfordret ansøgning, og ansøgeren blev ansat som CRA den 1. marts 2012.

Den 17. januar 2012 indrykkede indklagede en stillingsannonce, hvoraf det fremgik, at man søgte 1 CTA (Clinical Trial Assistant), 2 CRA'ere og 1 senior CRA.

Pr. 1. april 2012 blev klager tilknyttet virksomhed B som ekstern konsulent.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hendes graviditet er årsagen til, at hun ikke overgik til ansættelse. Klager gør herefter gældende, at hun er berettiget til en godtgørelse, som passende kan fastsættes til 12 måneders løn.

Klager gør gældende, at indklagede må have haft en forventning om at kunne beskæftige de medarbejdere, som valgte at opsige deres stillinger den 30. november 2011.

Klager gør videre gældende, at når indklagede påstår, at man ville se tiden an og ikke genbesætte disse stillinger, harmonerer dette dårligt med, at indklagede allerede i starten af januar 2012 annoncerede efter nye medarbejdere.

2 af de medarbejdere som valgte at opsige deres stillinger, var beskæftiget som CRA'er i det projekt, som også klager var tilknyttet hos virksomhed B. Klager gør i den anledning videre gældende, at hun var fuldt ud kvalificeret til at varetage disse stillinger.

Klager henviser også til, at indklagede efter det oplyste faktisk allerede den 1. februar 2012 genbesatte den ene af de 2 CRA-stillinger, der blev ledige den 30. november 2011.

Videre gør klager gældende, at indklagede den 1. marts 2012 ansatte en udefrakommende senior CRA. Der var også i dette tilfælde tale om en stilling, som indklagede kunne bestride.

I relation til indklagedes anbringende om, at den manglende omplacering af klager til dels skyldtes, at klager var tilknyttet virksomhed B som ekstern konsulent, anfører klager, at det først skete pr. 1. april 2012. Klager anfører også, at hun kun lod sig tilknytte virksomhed B på denne måde, fordi hun følte sig presset til at påbegynde arbejde igen så relativt hurtigt efter sin fødsel. Hun frygtede, at hun ellers ville blive arbejdsløs.

Klager gør i øvrigt gældende, at hun allerede den 5. januar 2012 ved brev til indklagede forespurgte til sine jobmuligheder, og at indklagede derfor ikke kan have været i tvivl om, at klager havde interesse i et job hos indklagede.

Klager har henvist til dom af 26. maj 2008 fra Vestre Landsret i sag B-0630-07.

Klager gør på den baggrund gældende, at indklagedes manglende ansættelse af klager helt eller delvist strider mod ligebehandlingslovens § 2, og at indklagede herefter har bevisbyrden for, at graviditeten ingen indflydelse har haft på den manglende ansættelse.

Klager gør tillige gældende, at overdragelsen var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, hvorfor den omstændighed, at hun ikke overgik til ansættelse hos indklagede, må sidestilles med en opsigelse. Klager er derfor berettiget til en godtgørelse som den krævede.

Indklagede påstår, at den manglende ansættelse af klager ikke er begrundet i hendes graviditet.

Indklagede henviser til, at man den 15. november 2011 tilbød alene at købe inventar og materiel fra virksomhed A og overtage forpligtelserne for 7 navngivne medarbejdere, mod samtidig at få fortrinsret til at forhandle kundekontrakter med nogle af de kunder, som virksomhed A havde kontrakter med. Derudover indeholdt tilbuddet fra indklagede en fortrinsret til at tilbyde ansættelse til yderligere medarbejdere.

Indklagede henviser videre til, at der var stor usikkerhed om, hvorvidt man kunne indgå i kundekontrakter med virksomhed A's kunder. Under rekonstruktionen blev indklagede dog mere optimistisk, og derfor blev listen af medarbejdere, som blev tilbudt ansættelse, udvidet til 15 medarbejdere. Af disse 15 medarbejdere var 1 gravid.

Indklagede gør gældende, at årsagen til, at klager ikke blev tilbud ansættelse hos indklagede, var, at hun var tilknyttet et projekt med virksomhed B. Virksomhed B ønskede ikke, at projektledelsen skulle overtages af indklagede, og klager var derfor ikke tilknyttet den del af virksomhed A, som indklagede havde en forventning om at kunne fortsætte.

Indklagede gør gældende, at man valgte ikke at genbesætte stillingerne på de 4 medarbejdere, der opsagde deres stilling i november 2011. Indklagede henviser til, at der fortsat var stor usikkerhed om, hvorvidt de nødvendige kundeaftaler kunne indgås. I løbet af december 2011 viste det sig, at der ikke var grundlag for at genbesætte stillingerne, og de blev derfor ikke genbesat.

Indklagede forklarer, at 2 CRA'er opsagde deres stillinger i januar 2012, og at der derfor opstod et behov for at ansætte en CRA, som skulle have stor indsigt i og erfaring med medicinsk udstyr og genterapi og desuden være sygeplejeuddannet. Indklagede gør gældende, at klager ikke har tilstrækkelig viden eller erfaring med hverken medicinsk udstyr eller genterapi til at kunne varetage denne stilling, og hun desuden ikke er sygeplejeuddannet. Klager kunne derfor ikke bestride denne stilling.

Herudover henviser indklagede til, at klager fra foråret 2012 var tilknyttet virksomhed B som ekstern konsulent, og at det ikke ville være foreneligt med indklagedes kundeforhold til dette firma at tilbyde ansættelse til firmaets konsulenter.

Indklagede forklarer, at hovedformålet med stillingsannoncen som blev indrykket den 17. januar 2012, var at tiltrække egnede kandidater og ikke var en følge af egentlige ledige stillinger. Indklagede gør gældende, at klager ikke reagerede på denne annonce, og at klager heller ikke på anden måde tilkendegav, at hun ønskede ansættelse hos indklagede. Indklagede benægter i den forbindelse at have modtaget klagers brev af 5. januar 2012.

Indklagede gør gældende, at man ikke på noget tidspunkt har været forpligtet til at tilbyde klager ansættelse, og at man i januar 2012 i hvert fald ikke havde en forpligtelse til af egen drift at tilbyde klager ansættelse.

Indklagede gør videre gældende, at det forhold, at man i januar 2012 annoncerede efter nye medarbejdere ikke beviser, at man i udgangen af november 2011 mente, at der var ledige stillinger i virksomheden.

I relation til den CRA som blev ansat pr. 1. marts 2012 gør indklagede gældende, at denne person havde en række kvalifikationer, som klager ikke besidder, herunder erfaring med genterapi, medicinsk udstyr og cardio vascular. Klager kunne således ikke bestride denne stilling.

Indklagede bestrider, at den manglende ansættelse af klager kan sidestilles med en opsigelse og bestrider dermed også, at sagen skal bedømmes efter ligebehandlingslovens § 9.

Slutteligt gør indklagede gældende, at klager blev opsagt og fritstillet af virksomhed A under rekonstruktion (nu under konkurs), og at hvis klager ønsker at bestride grundlaget for opsigelsen og rejse krav om godtgørelse, skal dette gøres mod virksomhed A under konkurs. Klagers ansættelsesforhold er på intet tidspunkt blevet overdraget til indklagede, og indklagede er på intet tidspunkt indtrådt i klagers ansættelsesforhold.

Indklagede har opfordret klager til at oplyse, om der er rejst krav mod virksomhed A under konkurs. Klager har ikke besvaret denne opfordring.

Indklagede har i relation til dommen af 26. maj 2008 fra Vestre Landsret som klager har henvist til, gjort gældende, at dommen ikke har betydning for denne sag, da de faktiske forhold i dommen adskiller sig væsentligt fra denne sag.

I relation til den af klager krævede godtgørelse har indklagede gjort gældende, at såfremt Ligebehandlingsnævnet skulle komme frem til at den manglende ansættelse af klager er i strid med ligebehandlingsloven, skal godtgørelsen maksimalt fastsættes til 25.000 kr.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler sager om forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Indklagede har overtaget hovedparten af de ansatte i virksomhed A og har i øvrigt overtaget virksomhedens lokaler og inventar. Nævnet har på den baggrund lagt til grund, at der er tale om en virksomhedsoverdragelse.

Nævnet har lagt vægt på, at indklagede den 29. november 2011 fremlagde en liste over de medarbejdere, som skulle overtages i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen. Selv om opsigelsen af klager den 30. november 2011 er foretaget af virksomhed A under rekonstruktion vurderer nævnet, at indklagede har foretaget den konkrete udvælgelse af de medarbejdere fra virksomhed A, som skulle overgå til indklagede og dermed er ansvarlig for denne udvælgelse.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet. Klager var på afskedigelsestidspunktet sygemeldt på grund af graviditetsbetinget sygdom. Det påhviler herefter indklagede at godtgøre at fravalget og dermed afskedigelsen af hende ikke er begrundet i hendes graviditet.

Indklagede overtog 15 af de 19 medarbejdere som var ansat i virksomhed A. Klager var således én blandt kun 4 som ikke blev overtaget af indklagede.

Hertil kommer, at indklagede allerede den 17. januar 2012 indrykkede en stillingsannonce, hvor man søgte 3 personer til stillinger, som klager må antages at kunne bestride.

Nævnet finder på den baggrund, at indklagede ikke har godtgjort, at fravælgelsen og dermed afskedigelsen af klager ikke helt eller delvist var begrundet i hendes graviditet.

Det kan i den sammenhæng ikke tillægges afgørende betydning, at der på tidspunktet for virksomhedsoverdragelsen fortsat var usikkerhed omkring, hvilke kundekontrakter indklagede kunne indgå.

Klager får herefter medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 440.000 kr., svarende til ca. 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde, lønnens størrelse og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 440.000 kr. til klager med procesrente fra den 10. juli 2012, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.