Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - medhold

En kvinde blev afskediget under sin forældreorlov. Afskedigelsen skete med henvisning til, at en aftale om distribution af et mærke var blevet opsagt, og at indklagede derved mistede mere end halvdelen af sin omsætning og indtjening. Nævnet lagde vægt på, at indklagede hverken i afskedigelsebrevet eller i forbindelse med efterfølgende forespørgsler havde oplyst om grunden til, at netop klager blev udvalgt til afskedigelse. Nævnet lagde også vægt på, at den vikar, der blev ansat under klagers barsel, blev ansat samme dag, som klagers barselsorlov udløb.

Klager fik derfor medhold i klagen samt en godtgørelse på 290.000 kroner, svarende til ni måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget under afholdelse af sin forældreorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget under afholdelse af forældreorlov.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 290.000 kr. med procesrente fra den 19. september 2012, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev pr. 16. august 2010 ansat hos indklagede, der forhandler skønhedsprodukter i en stilling med titlen Travel Beauty Consultant. Der var tale om en stilling, hvor klager skulle planlægge aktiviteter og promotion i udvalgte butikker, hvor hun skulle demonstrere indklagedes produkter.

Klager gik på barsel den 30. marts 2011. Efter planen skulle hun vende tilbage fra barsel den 1. februar 2012.

Under et møde med sin chef den 24. november 2011 blev klager tilbudt at vende tilbage efter endt forældreorlov til en stilling som Key Account Manager.

Den 23. december 2011 blev klager afskediget. Opsigelsen blev begrundet med, at indklagedes distribution af mærke 1 var opsagt med udgangen af december måned, og at indklagede derved mistede mere end 50 procent af sin omsætning og indtjening.

Efter modtagelsen af sin opsigelse rettet klager henvendelse til sin chef for at få oplyst, hvorfor netop hun var blevet opsagt frem for de tilbageværende medarbejdere, som selskabet havde valgt at beholde.

Ved mail af 9. januar 2012 svarede klagers chef på klagers forespørgsel:

". . . Vi skal oplyse, at årsagen til opsigelsen er, at selskabets distribution af [mærke 1] er opsagt med udgangen af denne måned, og selskabets mister hermed mere end 50% af sin omsætning og indtjening.

Til din orientering har vi udover dig måtte opsige yderligere 8 personer af samme årsag. . ."

Klagers chef henviste klager til regnskabschefen, hvis hun havde yderligere spørgsmål til opsigelsen, og samme dag, den 9. januar 2012, skrev klager en mail til denne:

". . . Jeg stiller mig uforstående overfor, hvorfor det netop er mig der er blevet opsagt, når jeg ellers stod til at blive forfremmet til Key account manager samt at jeg næsten hele december måned har fået at vide at jeg var sikret. Kan du hjælpe mig med det svar? "

Regnskabschefen svarede i mail af 17. januar 2012:

"Jeg kan godt forstå du er uforstående, da vi jo alle havde glædet os til du kom tilbage fra Barsel.

Men jeg kan oplyse dig at det udelukkende skyldes at vi har miste forhandlingen af [mærke 1], og da dette brand er 50% af vores omsætning, har vi måtte opsige en del ansatte i [indklagede], i alle afdelinger, med meget hurtig varsel. . ."

Parternes advokater har derefter korresponderet med hinanden om sagen. Indklagede har i denne korrepondance blandt andet uddybet sin begrundelse for afskedigelsen af klager, herunder oplyst, at det blev besluttet, at der kun skulle være 1 sælger og 1 promotionmedarbejder i det område, som klager var beskæftiget i, og at klager var den af medarbejderne, der set i relation til promotionstillingens indhold fremadrettet bedst kunne undværes. Indklagede har endvidere oplyst, at der ikke var andre passende stillinger at tilbyde klager.

Klagers advokat har afvist, at klager ikke skulle være kvalificeret på linje med de tilbageværende medarbejdere eller bedre kvalificeret end dem.

Klage er herefter indgivet til Ligebehandlingsnævnet.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet afskediget uretmæssigt under barselorlov, og at hun derfor har ret til en godtgørelse på 9 måneders løn.

Klager ønsker, at det bliver statueret, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at hendes afholdelse af barselorlov ikke er årsagen til, at hun blev opsagt.

Klager mener, at indklagede i forbindelse med afskedigelserne ikke har vurderet medarbejderstaben ud fra et helhedssyn. Hun gør gældende, at hun var fuldt ud fagligt kvalificeret til at varetage de nuværende og fremadrettede arbejdsopgaver sammenlignet med de medarbejdere, der ikke blev opsagt.

Klager gør gældende, at indklagede ikke har ført dokumentation for, hvorfor det netop var klager, der måtte afskediges. Klager henviser til, at en arbejdsgiver i henhold til praksis skal kunne dokumentere, hvordan man, inden afskedigelserne blev effektueret, har opsat kriterier for de forhold der skal tillægges vægt ved afskedigelsen. Dette har indklagede ikke kunnet gøre, og de efterfølgende forklaringer fremstår som efterrationaliseringer.

Klager mener ikke, at parts- og vidneforklaringer er nødvendige for at sagen kan behandles, da det ikke kan forventes, at indklagede vil kunne dokumentere baggrunden for opsigelsen af klager nærmere, end det allerede er gjort.

Klager gør detaljeret rede for sin erfaring i relation til stillingerne hos indklagede. Hun forklarer, at hun har været ansat i stormagasin 1 i 2 år, og at hun derfor har kendskab til arbejdsgangen i huset. Hun har ligeledes stort kendskab til butikskæde 1 gennem ca. 100 besøg i forskellige butikker i forbindelse med arbejde for mærke 2 og mærke 3. Dette giver 9 års erfaring med butikskæde 1. Hun har desuden flere særlige uddannelser. Hendes erfaring og ekspertise kan bevidnes i branchen.

Hun har erfaring med direkte indsalg og forhandling med forskellige former for kunder. Klager afviser, at hun aldrig har haft med salg til butikskæde 1 at gøre, og afviser at hendes erfaring med indsalg er meget begrænset.

Klager afviser, at der har været tale om, at butikskæde 2 skulle have udtrykt, at man ikke ønskede klager tilbage som sælger efter hendes barselorlov. Der var tale om, at man ikke ønskede skiftende sælgere. Kæden havde derfor givet udtryk for, at man ønskede at have kollega 1 som sælger. Dette skulle dog ikke forstås som et fravalg af klager, og der er derfor tale om en fordrejning af udtalelsen fra butikskæde 2. Dette kan bevidnes.

Klager afviser også, at hun ikke skulle have haft noget med indsalg overfor stormagasiner at gøre. Hun henviser til, at hun foretog indsalg til stormagasin 1 i forbindelse med halvårsmøde, og derefter reporterede salget til hendes chef, som sørgede for afsendelse af ordrer. Også overfor stormagasin 2 har klager foretaget indsalg.

Salg til butikskæde 2 foregår centralt, og som sælger (kollega 1) viser man blot de ansatte i kæden, hvad der kommer af nyheder og kampagner.

Klager afviser påstanden om, at hun aldrig har arbejdet som kosmetolog og kun har foretaget mindre ansigtsbehandlinger. Hun henviser til, at hun under sin uddannelse som kosmetiker har været i en praktik, hvor hun havde med forskellige avancerede behandlinger at gøre. Desuden bestod hun uddannelsen med en ekstraordinær udmærkelse, som hun opnåede ved en avanceret ansigtsbehandling til svendeprøven. Derudover har hun gennemgået en speciel diplomuddannelse under sin ansættelse ved mærke 2.

Hun har været vant til at håndtere den mere krævende kundegruppe, som kosmetologer er, og også i hendes nuværende job beskæftiger hun sig en del med disse.

Klager kan tillige afvise, at kollega 2 skulle være træningsmæssigt dygtigere end klager. Hun henviser til, at kollega 1 sendte bud efter hende, når der skulle undervises i de butikker, som kollega 1 havde ansvar for. Hvis kollega 2 havde været dygtigere end klager, burde der have været sendt bud efter hende i stedet. Klager har haft stor succes med at undervise, hvilket kan bevidnes af tidligere kolleger, overordnede og kursister.

Klager gør gældende, at kollega 3, som blev ansat som barselvikar for klager, siden marts 2011, hvor klager gik på barsel, har figureret på indklagedes hjemmeside som salgskonsulent og fortsat gør det. Ligeledes er klager bekendt med, at indklagede har oprettet flere nye stillinger i hendes fritstillingsperiode. Der er tale om stillinger, som hun er kvalificeret til at varetage.

Indklagede gør gældende, at der er så stor uenighed mellem parterne om flere forhold, at parts- og vidneforklaringer er afgørende for sagen, og at den derfor bør afvises.

Indklagede henviser til, at der er uenighed om forløbet i december 2011, hvor klager påstår, at hun har fået at vide, at hun var sikret fortsat ansættelse, hvorimod indklagede påstår, at dette ikke er tilfældet.

Indklagede henviser også til, at det ved vidneforklaringer vil kunne dokumenteres, at kollega 1 og kollega 2 er bedre kvalificerede end klager til bestridelse af henholdsvis promotion- og sælgerstillingen.

Det kan i øvrigt ved vidneforklaring fra butikskæde 2 bekræftes, at kæden har udtalt, at man foretrak kollega 1 som sælger frem for klager.

Endelig henviser indklagede til, at også klager har fremført forhold, som, klager hævder kan bekræftes ved vidneforklaringer.

Indklagede gør desuden gældende, at opsigelsen af klager hverken helt eller delvist er begrundet i klagers barsel- og forældreorlov.

Indklagede henviser til, at tabet af retten til at distribuere mærke 1 medførte et radikalt ændret medarbejderbehov hos indklagede. Tabet medførte også, at der ikke længere var behov for at beskæftige Key Account Managere.

Indklagede foretog forud for reduktionen af medarbejderstaben en saglig vurdering af de kvalifikationer, de tilbageværende medarbejdere skulle være i besiddelse af, og sammenholdt dette med medarbejdernes kvalifikationer.

Indklagede bestrider, at der efter praksis skulle gælde et krav om skriftlig dokumentation for, hvordan en arbejdsgiver inden afskedigelser som følge af nedskæringer har opsat kriterier for hvilke forhold, der lægges vægt på ved vurderingen af, hvilke medarbejdere der skal afskediges. Indklagede hævder, at en sådan dokumentation vil kunne ske ved parts- og vidneforklaringer.

I relation til klagers detaljerede redegørelse for hendes kompetencer har indklagede gjort gældende, at spørgsmålet om, hvem der blev kaldt ind til at assistere med træning i butikker, ikke afhang af erfaring, men af hvem der i nødsituationen havde tid til hjælpe. Når kollega 2 har hjulpet i disse sammenhænge, har hun fået ros for sin viden og dygtighed.

Indklagede bekræfter, at klager fik en højere løn end kollega 2, men forklarer, at klager ved ansættelsen hos indklagede kom fra et job, hvor lønniveauet var højere, og at forskellen i lønnen alene er et udtryk for forskelligt afsæt under lønforhandlingen.

I relation til spørgsmålet om, hvorvidt udnævnelsen af klager til Key Account Manager ville have krævet videreuddannelse, forklarer indklagede, at ledelsesgruppen efter en salgsfremgang på 33 procent i 2011 havde besluttet, at der skulle igangsættes videreuddannelse af salgsorganisationen. Det var derfor hensigten, at alle i salgsorganisationen skulle introduceres til kravet om videreuddannelse, herunder klager.

Indklagede gør gældende, at der er stor forskel på indsalg over for en stand sammenlignet med indsalg over for en indkøbsleder. Indsalg over for indkøbsleder blev udelukkende foretaget af klagers chef. Indklagede bekræfter, at klager fremviste salgsmateriale og optog ønsker fra standen. Dette blev herefter op- eller nedjusteret af klagers chef i samråd med indkøbslederen. Klager fungerede i denne forbindelse som et bindeled.

Indklagede gør også gældende, at der er betydelig forskel på den erfaring, som klager har fra en praktik under sin uddannelse og på at have salgserfaring i forhold til branchen. Indklagede gør ligeledes gældende, at den diplomuddannelse, hun har fået under sin ansættelse for mærke 2, er en del af dette mærkes kurser som alle forhandlere tilbydes. Kurset har intet at gøre med direkte uddannelse i direkte salg til forhandlere.

Endelig gør indklagede gældende, at selskabets overlevelse efter tabet af retten til at forhandle mærke 1 afhang af en øget omsætning af mærke 6. Kollega 3 blev i slutningen af januar 2012 ansat i en tidsbegrænset stilling med virkning fra 1. februar 2012 for at deltage i messer og træne forhandlere. Kollega 3 er makeupartist. Indklagedes satsning på mærke 6 er årsagen til, at man overlevede tabet af distributionen af mærke 1.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet, at det ikke er nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Klager er blevet afskediget under afholdelse af forældreorlov. Det påhviler herefter indklagede at godtgøre, at afskedigelsen ikke helt eller delvist er begrundet i orloven.

Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede ikke har løftet denne bevisbyrde.

Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede hverken i afskedigelsesbrevet eller ved klagers efterfølgende forespørgsler om begrundelse for afskedigelsen har oplyst, hvorfor netop klager blev udvalgt til afskedigelse.

Nævnet har også lagt vægt på, at indklagede den 1. februar 2012, da klagers barselorlov udløb, ansatte den vikar (kollega 3), der blev ansat under klagers barselorlov. Indklagede har oplyst, at der er tale om en tidsbegrænset stilling, men har ikke oplyst nærmere, hvilken tidsperiode der er tale om. Efter det oplyste fra klager er vikaren fortsat ansat. Indklagede har ikke bestridt dette.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 290.000 kr. svarende til ca. 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på lønnens størrelse, ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 290.000 kr. med procesrente fra den 19. september 2012, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.