Herved bekendtgøres lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf.
lovbekendtgørelse
nr. 666 af 31. juli 2002, med de ændringer der følger af § 2 i lov nr. 1060
af
17. december 2002, § 7 i lov nr. 232 af 2. april 2003, § 3 i lov nr. 410 af
2.
juni 2003, § 4 i lov nr. 421 af 10. juni 2003, § 433 i lov nr. 453 af 10.
juni
2003, § 3 i lov nr. 903 af 17. november 2003, § 4 i lov nr. 190 af 24. marts
2004, § 2 i lov nr. 317 af 5. maj 2004, § 4 i lov nr. 358 af 19. maj 2004, §
5
i lov nr. 457 af 9. juni 2004 og § 3 i lov nr. 490 af 9. juni 2004.
Kapitel 2
Skat af formueafkast
§ 2.
Af
de livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt
opsparings‑
og pensionsordninger, der er nævnt i § 1, betales en skat til staten på
15
pct. af alle former for formueafkast,
der ikke er undtaget efter stk. 3 og 4, jf. dog § 12, herunder
1)
5)
renteindtægter
af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer,
jf.
stk. 5,
2)
gevinst eller tab på
de værdipapirer, der er nævnt i nr. 1, bortset fra konvertible obligationer,
3)
gevinst eller tab på
de indeksobligationer, der er nævnt i stk. 3, nr. 1, idet gevinster og tab
opgøres
ved kreditor indeksfaktoren den 1. september 2000. I det indkomstår, hvori
obligationen udtrækkes, fradrages et beløb svarende til 1,97921 ganget med
forskellen mellem kursen den 1. september 2000 og parikurs, såfremt kursen
den
1. september 2000 ikke overstiger parikurs, og tillægges et beløb svarende
til
1,97921 ganget med forskellen mellem kursen den 1. september 2000 og
parikurs,
såfremt kursen den 1. september 2000 overstiger parikurs,
4)
gevinst eller tab på
finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,
5)
udbytte af aktier,
anparter og andelsbeviser,
6)
gevinst eller tab på
de værdipapirer, der er nævnt i nr. 5, samt konvertible obligationer, jf.
aktieselskabslovens
§ 41 og anpartsselskabslovens § 25,
7)
gevinst eller tab på
tegningsretter og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven
til
de værdipapirer, der er nævnt i nr. 5, samt konvertible obligationer,
8)
6)
udbytter,
gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser i investeringsforeninger,
der
udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 2,
samt udbytteskat, der tilbagebetales fra udlandet, Færøerne eller Grønland
direkte til medlemmer af sådanne foreninger uden om disse,
9)
gevinst eller tab ved
udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber,
andelsselskaber
og investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes
indskud,
10)
gevinst eller tab på
værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige valutakursgevinster og ‑tab
vedrørende
skattepligtigt afkast,
11)
5)
gevinst eller tab på gæld, jf. stk. 5,
idet kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og
kursgevinstlovens § 8 dog finder tilsvarende anvendelse,
12)
overskud eller
underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab på fast ejendom,
jf.
dog stk. 3, nr. 7-10,
13)
overskud eller
underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings‑ eller
pensionskassevirksomhed samt gevinst eller tab ved afhændelse heraf og
14)
skatterefusion, som et
livsforsikringsselskab, der har et datterselskab, som ikke selv er
skattepligtigt
efter denne lov, eller som er omfattet af selskabsskattelovens § 3 A,
modtager
for overførsel af underskud i forbindelse med sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 31, bortset fra skatterefusion fra et selskab, der er
skattepligtigt efter denne lov. Som datterselskab anses et selskab, hvori
livsforsikringsselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen.
En flerhed af livsforsikringsselskaber, der udøver virksomhed på grundlag af
fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét
livsforsikringsselskab.
Stk. 2.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige rente af kontantkonti efter § 1,
stk. 2, nr. 1‑3, der tilskrives på grundlag af afkastet af
værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende banken,
sparekassen eller andelskassen (pengeinstituttet), skal hele det årlige
afkast
af værdipapirer som nævnt i stk. 1 og § 12 medregnes. Såfremt der
ved
en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold til indeståendet,
skal
denne forskel medregnes til beskatningsgrundlaget.
Stk. 3.
Ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes ikke
1)
renteindtægt og
indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske
realkreditinstitutter,
Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende
fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31.
december 1998,
2)
en skattefri del af
udbytte samt gevinst eller tab vedrørende investeringsbeviser i
investeringsforeninger,
der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. § 4,
3)
renter af
kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1‑3, der tilskrives på
grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets
øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer renteindtægt og
indekstillæg af indeksobligationer, der er skattefrit, jf. nr. 1,
4)
valutakursgevinst og ‑tab
vedrørende skattefrit afkast,
5)
tab på fordringer i
koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet
det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på
tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i
valutakurserne,
6)
tab på et værdipapir,
såfremt afkast af værdipapiret eller gevinster på værdipapiret omfattet af
denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes
ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget,
7)
formueafkast af fast
ejendom, hvis den skattepligtige før den 12. marts 1986 skriftligt har
forpligtet
sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings‑ og
forbedringsudgifter
vedrørende disse ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den
skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte
dato,
8)
formueafkast af fast
ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en anden skattepligtig i
forbindelse
med opløsning af eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved
skriftlig aftale før den 12. marts 1986,
9)
formueafkast af
nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom efter de hidtil gældende
regler i § 3 b, stk. 1, nr. 2, i realrenteafgiftsloven, hvis den
skattepligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med
den
31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt
formueafkast af ombygnings‑ og forbedringsudgifter vedrørende disse
ejendomme,
10)
formueafkast af fast
ejendom, hvis den skattepligtige før den 2. juni 1998 skriftligt har
forpligtet
sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings‑ og
forbedringsudgifter
vedrørende disse ejendomme, formueafkast af bygninger opført af den
skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte
dato, samt af ombygnings‑ og forbedringsudgifter vedrørende disse
bygninger, alt for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er
opfyldt
ved udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i § 3 b
i
realrenteafgiftsloven.
Stk. 4.
Skattepligtige efter § 1, stk. 1, skal ikke medregne udbytte af
aktier eller andele i selskaber, der selv er skattepligtige efter denne lov,
såfremt det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af
aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i
en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilket
udbytteudlodningstidspunktet
skal ligge. Moderselskabet skal ikke medregne gevinst og tab på aktier eller
andele i et datterselskab, der selv er skattepligtig efter denne lov, såfremt
moderselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i en
sammenhængende periode på mindst et år frem til afståelsen. En flerhed af
skattepligtige
efter § 1, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles
aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab.
Stk. 5.
5)
Ved opgørelsen af pensionskassers
beskatningsgrundlag finder kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, og
ligningslovens § 6 B tilsvarende anvendelse.
§ 4.
Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter højst må foretage
anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som
nævnt
i § 2, stk. 1, nr. 4, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet
ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må
anbringe
dele af aktivmassen i andre aktiver end indeksobligationer som nævnte i § 2,
stk. 3, nr. 1, aktier i det administrationsselskab, der forestår
investeringsforeningens administration, og foreningens
administrationsbygning,
er gevinst eller tab skattefri. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles
med
kontanter. Udbytte anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra
foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, 4, 5, 6 og 12. Denne del
af
udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 8. Den resterende del
er skattefri.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for anvendelse af reglerne i stk. 1, at investeringsforeningen
ikke
udsteder nye investeringsbeviser efter den 31. december 2000.
Stk. 3.
Ved opgørelsen
efter stk. 1 medregnes aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4, med værdien af
de underliggende aktiver.
Stk. 4.
Ved anbringelser
på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4, og i kontanter i
tilknytning
hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne
i
Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og
specialforeningers
anvendelse af afledte instrumenter.
§ 5.
5)
De i indkomståret påløbne renteudgifter
fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, jf. § 2, stk. 5. Rente af
skattebeløb efter denne lov henføres dog til betalingsåret. Renteudgifter
efter
§ 28 kan ikke fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Det
samme
gælder renteudgifter, der efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages
ved opgørelsen af skattepligtig indkomst.
§ 5 a.
De omkostninger, der er afholdt i
indkomståret til forvaltning af den skattepligtige formue, jf. § 2,
stk. 1, fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.
Omkostningerne
opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig
indkomst.
Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning
på
driftsmidler, finder dog ikke anvendelse.
Stk. 2.
Ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget for hvert af indkomstårene 2001-2005
fradrages et beløb, der svarer til 5 pct. af anskaffelsessummen for de
medlemsbeviser i innovationsforeninger, jf. lov om innovationsforeninger, som
den skattepligtige ejer ved indkomstårets udløb. Har en innovationsforening
ved
udgangen af et af indkomstårene 2001-2005 ikke anbragt alle indskudte midler
i
kapitalandele i og udlån til små eller mellemstore aktieselskaber eller
anpartsselskaber, jf. kapitel 8 i lov om innovationsforeninger, kan der for
dette indkomstår højst fradrages et beløb, der svarer til 5 pct. af den
forholdsmæssige andel af anskaffelsessummen for medlemsbeviset i den
pågældende
forening, der ved indkomstårets udgang er anbragt i kapitalandele og udlån
til
små eller mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber, jf. kapitel 8 i
lov om innovationsforeninger. Den del af det årlige maksimale fradrag efter
1.
og 5. pkt., der som følge af bestemmelsen i 2. pkt. ikke kan udnyttes i
indkomståret 2001 henholdsvis 2002, kan fremføres til indkomståret 2006
henholdsvis 2007, dog, såfremt fradrag foretages første gang for indkomståret
2002, til indkomståret 2006. For indkomstårene 2006 og 2007 finder 2. pkt.
ligeledes anvendelse. Det årlige fradrag kan dog ikke overstige 0,05 pct. af
den skattepligtiges samlede pensionsformue ved indkomstårets udløb.
§ 5 b.
7)
8)
9)
Ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget for det indkomstår, hvor den faste ejendom er taget i
brug, efter at der er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen,
fradrages et beløb svarende til anskaffelsessummen, opgjort efter § 1 f i lov
om fremme af privat udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af
17.
november 2003, for nyopført fast ejendom, der udelukkende er bestemt til
udlejning som helårsbeboelse, når betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt:
1)
8)
9)
Den
skattepligtige skal have fået tilsagn om andel i den for 2003 fastsatte
investeringsramme på 1,0 mia. kr., jf. § 1 i lov om fremme af privat
udlejningsbyggeri som affattet ved lov nr. 1090 af 17. december 2002 eller §
1
c i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr.
903 af 17. november 2003, og sørge for, at byggeriet opføres i
overensstemmelse
med tilsagnet, og at det holder sig inden for den tildelte andel af rammen.
2)
8)
Den faste ejendom skal opføres på den
byggegrund, der fremgår af tilsagnet.
3)
Den skattepligtige
skal have opnået byggetilladelse til byggeriet senest 9 måneder efter
modtagelsen
af tilsagn om andel i investeringsrammen.
4)
Den faste ejendom
skal ved første ibrugtagning efter, at der er opnået ibrugtagningstilladelse
efter byggelovgivningen, mindst indeholde det antal beboelseslejligheder, der
fremgår af tilsagnet.
5)
Ibrugtagningstilladelse
til byggeriet skal foreligge senest 4 år efter, at der er givet
byggetilladelse.
Stk. 2.
2)
For fast ejendom, hvoraf indtil halvdelen
kan opføres med henblik på salg, jf. § 29, stk. 2 og 3, i lov om finansiel
virksomhed og § 6, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, skal den
del af den faste ejendom, der ikke opføres med henblik på salg, opfylde
betingelserne i stk. 1.
Stk. 3.
5)
Får et aktieselskab omfattet af
selskabsskattelovens § 3 A tilsagn om andel i den for årene 2003-2007
fastsatte
årlige investeringsramme, kan det livsforsikringsselskab, den pensionskasse
eller den pensionsfond, der fuldt ud direkte eller indirekte ejer
aktieselskabet, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for det indkomstår,
hvor den faste ejendom er taget i brug, efter at der er opnået
ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, fradrage et beløb svarende
til
anskaffelsessummen for den faste ejendom, som aktieselskabet opfører, når
betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Anskaffelsessummen efter 1. pkt. beregnes
som anskaffelsessummen fratrukket anskaffelsessummen ganget med den sats, der
er angivet i § 2, stk. 1. Fradrag efter 1. pkt. foretages af det
livsforsikringsselskab,
den pensionskasse eller den pensionsfond, der er nærmeste direkte eller
indirekte ejer af aktieselskabet. Ejes aktieselskabet af en flerhed af
skattepligtige efter § 1, stk. 1, fordeles fradraget efter en til den
gennemsnitlige ejerandel svarende del. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Ved
opgørelse af gevinst og tab på fast ejendom efter § 13, stk. 3, 2. og 4.
pkt.,
anvendes anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket
anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget med den sats, der er angivet i § 2,
stk.
1.
§ 6.
Et
livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i genforsikring har
afgivet
en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, skal i sit
beskatningsgrundlag
medregne et beløb, der beregnes som gennemsnittet af indkomstårets og de 4
forudgående indkomstårs afkast før pensionsafkastskat, jf. 2. og 3. pkt., af
indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse. Har et
livsforsikringsselskab
eller en pensionskasse ikke været omfattet af § 1, stk. 1, i alle de 4
forudgående indkomstår, beregnes det gennemsnitlige afkast før
pensionsafkastskat,
jf. 1. pkt., på grundlag af afkastet før pensionsafkastskat i indkomståret og
de forudgående indkomstår, hvor livsforsikringsselskabet eller pensionskassen
har været omfattet af § 1, stk. 1. Et indkomstårs afkast før
pensionsafkastskat
opgøres som forholdet mellem på den ene side det samlede afkast før skat og
på
den anden side aktivernes værdi med fradrag af halvdelen af det samlede
afkast
efter skat. I denne forbindelse opgøres aktivernes værdi som gennemsnittet af
de bogførte værdier i livsforsikringsselskabets eller pensionskassens balance
ved begyndelsen og slutningen af det til indkomståret svarende regnskabsår,
det
samlede afkast før skat som det bogførte
investeringsafkast i resultatopgørelsen for det nævnte regnskabsår og
det samlede afkast efter skat som afkastet før skat med fradrag af
indkomstårets
skat efter denne lov, idet der ses bort fra nedsættelsen af
beskatningsgrundlaget efter § 14.
Stk. 2.
Et
livsforsikringsselskab, der i genforsikring har modtaget en hensættelse, som
ikke er deponeret fuldt ud, kan i sit beskatningsgrundlag fradrage bonus og
teknisk rente vedrørende den ikke deponerede hensættelse. Der kan dog højst
fradrages et beløb beregnet efter stk. 1.
Stk. 3.
Som teknisk
rente anvendes grundlagsrenten af indkomstårets gennemsnitlige ikke
deponerede
hensættelse.
Stk. 4.
Depotrenter
kan ikke fradrages i beskatningsgrundlaget hos det afgivende selskab og skal
ikke medregnes i det modtagende selskabs beskatningsgrundlag.
Stk. 5.
Bonus og
teknisk rente skal ikke medregnes til det afgivende selskabs
beskatningsgrundlag.
§ 7.
Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af
den
del af formueafkastet, som kan henføres til livsforsikringshensættelser eller
pensionshensættelser med tillæg af en forholdsmæssig andel af
bonusudjævningshensættelser
for forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og
som er i kraft ved udgangen af indkomståret, dog for hver forsikring eller
pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg
af
fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig
andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, bortset
fra hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1.
maj
1982. Beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6 nedsættes med den procentdel,
der
svarer til forholdet mellem de i 1. pkt. nævnte hensættelser og passiverne
ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og
fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24, stk.
1.
Stk. 2.
De i
stk. 1 nævnte hensættelser og passiver opgøres ved udgangen af hvert af
indkomstårene. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller
tilsagn
om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses fra hensættelser vedrørende
overtagen genforsikring og fra depoter, der modsvarer hensættelser vedrørende
forsikringer afgivet i genforsikring.
Stk. 3.
For
medlemmer af pensionskasser, hvor pensionsordningen ikke er tarifmæssigt
opbygget, og hvor pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den
del af hensættelserne, der er fritaget efter stk. 1, på grundlag af
nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte medlem.
Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år, den pågældende har
været
medlem af pensionskassen ved udgangen af 1982, og det antal år, den
pågældende
har været medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt skal
påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge at fordele hensættelserne på
grundlag af nutidsværdien af det enkelte medlems pensionstilsagn med fradrag
af
nutidsværdien af fremtidige ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de
indbetalte ordinære bidrag for medlemmet med fradrag af risikopræmie.
Stk. 4.
For den
sociale pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde samt for
statsgaranterede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11. på
finansloven
for 1995, fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet
mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af
indkomståret.
Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct. årligt af det
oprindelige beløb. Ved opgørelsen af værdien af formuen ved udgangen af 1982
medregnes obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner til
anskaffelsessummen, medens andre aktiver medregnes til handelsværdien ved
udgangen af 1982. Ved opgørelsen af værdien af formuen ved udgangen af
indkomståret medregnes samtlige aktiver til handelsværdien ved udgangen af
indkomståret.
Stk. 5.
4)
For Arbejdsmarkedets Tillægspension opgøres
de i stk. 1 nævnte hensættelser samlet for hver årgang af medlemmer. Der
foretages alene opdeling efter køn samt egen- og ægtefællepension. For midler
overført fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a i lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, opgøres hensættelserne efter de almindelige
regler
i stk. 1 og 2.
Stk. 6.
For
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages
den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af
formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Ved udbetaling
efter 31. december 1982 af et indestående i fonden eller ordningen
formindskes
den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af 1982 med værdien af den
pågældendes indestående på dette tidspunkt. Ved opgørelsen af værdien af
formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 medregnes
obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner til
anskaffelsessummen, medens andre aktiver medregnes til handelsværdien ved
udgangen af 1982. Ved opgørelsen af værdien af formuen i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ved udgangen af indkomståret medregnes samtlige aktiver til
handelsværdien ved udgangen af indkomståret. Kapitalpensionsfonde og
tontineordninger skal opgøre værdien af formuen efter reglerne i stk. 7, idet
dog pantebreve og andre fordringer medregnes til handelsværdien ved udgangen
af
1982 og ved udgangen af indkomståret. Fast ejendom medregnes til den kontante
handelsværdi.
Stk. 7.
For de i
§ 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer fritages en så stor del af
beskatningsgrundlaget efter §§ 2-5a, som værdien af kontoens indestående
ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af
indkomståret. For værdipapirdepoter udgør værdien af indeståendet følgende
beløb:
1)
2)
Ved udgangen af 1982 værdien af obligationer
opgjort til et gennemsnit af anskaffelseskurserne for de obligationer i den
enkelte serie, som livsforsikringsvirksomheder og pensionskasser, der er
omfattet af lov om finansiel virksomhed, Arbejdsmarkedet Tillægspension og
Lønmodtagernes Dyrtidsfond var i besiddelse af ved udgangen af 1982, værdien
af
pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af indeksobligationer,
konvertible
obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.
2)
Ved udgangen af
indkomståret handelsværdien af obligationer og pantebreve samt
børskursværdien
af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og
investeringsbeviser.
Stk. 8.
Hvis
værdien af indeståendet på en konto som nævnt i stk. 7 ved udgangen af
et
indkomstår er nedbragt på grund af delvis udbetaling fra ordningen og denne
udbetaling overstiger tilvæksten efter 1. januar 1983, nedsættes den
beregnede
værdi af kontoen ved udgangen af 1982 med et beløb svarende til forskellen
mellem udbetalingen og tilvæksten. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse
ved delvis udbetaling til en kontohaver fra de i stk. 6 nævnte fonde og
ordninger.
Stk. 9
4)
.
Ved opførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 af en forsikrings- eller
pensionsordning eller fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a i
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, danner kontantværdien af den del af
opsparingen, der er fritaget efter stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for
fritagelse i den nye ordning. Det beløb, der danner grundlag for fritagelse i
den nye ordning, kan dog aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Stk.
8,
1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ved overførsel af forsikrings- eller
pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller pensionskasser finder
tilsvarende regler anvendelse.
Stk. 10.
Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter
stk. 1-9 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene
efter §§ 14, 15 og 16. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til
nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.
Kapitel 5
Opgørelse af beskatningsgrundlaget m.v.
§ 10.
Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet i indkomståret. Indkomståret er
kalenderåret. For de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer
begynder
indkomståret dog 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår og
slutter den 30. november i kalenderåret.
§ 11.
Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1,
stk. 1, nr. 1 og 2, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der
ligger til sikring af de forsikringer, der er tegnet her i landet.
Beskatningsgrundlaget
omfatter formueafkastet af de nævnte aktiver opgjort efter reglerne i denne
lov.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på livsforsikringsselskaber
og forsikringsselskaber, der udelukkende udbyder forsikringer eller
pensionskasseordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens
§§ 53
A eller 53 B, eller forsikringer, der ikke er omfattet af
pensionsbeskatningsloven,
og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom,
invaliditet
eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte
udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes
fyldte 80. år.
§ 12.
6)
Hvis opsparing i en skattepligtig ordning
anbringes i en andel i en forening eller i en afdeling af en forening, der
ikke
udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og hvor medlemmet
løbende tilskrives sin andel af årets overskud og formue opgjort særskilt for
foreningens aktiver, opgøres en skattepligtigtig del af andelens afkast.
Bestemmelserne i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger finder tilsvarende anvendelse.
§ 13.
7)
De skattepligtige efter § 1, stk. 1,
opgør renteindtægter som de renter, der er påløbet i indkomståret. For konti
omfattet af § 1, stk. 2, opgøres disse renteindtægter som de i
indkomståret forfaldne renter, jf. dog § 23. Renter af skattebeløb efter
denne lov henføres til betalingsåret.
Stk. 2.
Overskud
eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1,
nr. 12, eller virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 13, opgøres
efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst.
Reglerne om skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer finder
ikke anvendelse. Gevinst eller tab ved afhændelse af erhvervsvirksomhed som
nævnt i § 2, stk. 1, nr.13, opgøres efter skattelovgivningens
almindelige regler om skattepligtig indkomst, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
9)
Gevinst eller tab på obligationer,
pantebreve og andre fordringer, finansielle kontrakter, investeringsbeviser,
aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom
opgøres som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved
indkomstårets
udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er aktivet
anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem
værdien ved indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til
kontantværdi, jf. dog stk. 6 og § 5 b. Er aktivet realiseret i indkomståret,
opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til
kontantværdi og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er aktivet anskaffet og
afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem
afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til
kontantværdi, jf. dog stk. 6 og § 5 b. Likvidationsprovenu, der udloddes fra
aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, investeringsforeninger
m.v.
i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses som salgssum. Hvis
et
aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver skattepligtigt, betragtes aktivet
som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvori
skattepligten indtræder. Hvis et aktiv, der tidligere var skattepligtigt,
bliver skattefrit, opgøres gevinst eller tab ved udgangen af det sidste
indkomstår, hvori skattepligten består, som om aktivet blev solgt for
handelsværdien på dette tidspunkt. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres
værdien
i danske kroner.
Stk. 4.
Stk. 3
finder tilsvarende anvendelse for gevinst og tab på gæld.
Stk. 5.
10)
Ved et selskabs annullering af egne aktier
udgår de annullerede aktiers kursværdi ved indkomstårets begyndelse af
kursværdien
af selskabets beholdning af de pågældende aktier ved indkomstårets
begyndelse.
Annulleres aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, fordeles
anskaffelsessummen
for hele selskabets beholdning af egne aktier erhvervet i indkomstårets løb
forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og de aktier, som selskabet
beholder. Annullering af egne aktier anses for at ske forholdsmæssigt mellem
aktier ejet ved indkomstårets begyndelse og aktier erhvervet i indkomståret.
Stk. 6.
9)
Ved opgørelse af gevinst og tab på fast
ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om fremme af privat
udlejningsbyggeri eller lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes
anskaffelsessummen
omregnet til kontantværdi fratrukket tilskuddet.
§ 14.
For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter
selskabsskatteloven,
nedsættes beskatningsgrundlaget efter denne lov med en procentdel af den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til indkomståret efter
denne lov efter fradrag af underskud fra tidligere indkomstår, jf.
ligningslovens § 15 bortset fra underskud, for hvilket der er modtaget
skatterefusion, der er beskattet efter § 2, stk. 1, nr. 14. Ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst tages ikke hensyn til indkomst hos selskaber, som
livsforsikringsselskabet er sambeskattet med, jf. selskabsskattelovens
§ 31, jf. dog stk. 2. Denne procentdel svarer til forholdet mellem på
den
ene side det skattepligtige formueafkast og på den anden side
livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. Ved
beregningen
af nedsættelsen af beskatningsgrundlaget indgår negativt skattepligtigt
formueafkast og negativt formueafkast, der ikke er skattepligtigt efter denne
lov, med 0 såvel ved opgørelsen af det skattepligtige formueafkast som ved
opgørelsen af det samlede formueafkast. Ved opgørelsen af det samlede
formueafkast finder reglerne i denne lov tilsvarende anvendelse ved
opgørelsen
af afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov.
Stk. 2.
I tilfælde,
hvor et livsforsikringsselskab er sambeskattet, jf. selskabsskattelovens
§ 31, med et selskab, der selv er skattepligtigt efter denne lov,
opgøres
den skattepligtige indkomst, jf. stk. 1, som den forholdsmæssige andel af
summen af livsforsikringsselskabets og det sambeskattede selskabs
skattepligtige indkomst. Er der underskud i et eller flere af de i 1. pkt.
omhandlede sambeskattede selskaber, fordeles disse underskud forholdsmæssigt
på
de selskaber, som har overskud for det pågældende indkomstår. Underskud, der
ikke kan indeholdes i de øvrige selskabers overskud for dette år, fordeles
forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber til fradrag i de
sambeskattede
selskabers samlede indkomst for de efterfølgende år. Uudnyttede underskud fra
tidligere år fradrages i medfør af ligningslovens § 15 fortrinsvis i overskud
hos det selskab, der har haft underskuddet, idet ældre underskud hos de
sambeskattede selskaber dog fradrages forud for selskabets eget underskud for
senere år. Et herudover uudnyttet underskud fra tidligere år fremføres
forholdsmæssigt
til fradrag i de af sambeskatningen i øvrigt omfattede selskaber, som har
overskud. Uudnyttede underskud i et af selskaberne fra tiden inden
sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 kan kun fradrages i overskud
hos det selskab, der har haft underskuddet, idet dog underskud fra de øvrige
sambeskattede selskaber for det pågældende år fradrages først.
Stk. 3.
Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse for hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i
§ 1, stk. 1, nr. 7, der er skattepligtige efter
selskabsskatteloven.
Stk. 4.
Nedsættelse
af beskatningsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages sideordnet med
nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16. Nedsættelse
af
et beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1 og 3 kan ikke medføre, at
beskatningsgrundlaget bliver negativt.
§ 15.
Skattepligtige omfattet af § 1, stk.1, er ikke skattepligtige af den del
af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer eller
pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A
eller
53 B eller forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og
som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom,
invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt
det
aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den
forsikredes fyldte 80. år. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den
procentdel,
der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne henholdsvis
pensionshensættelserne til de pågældende livsforsikringer og
pensionsordninger
og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20,
stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og
§
24, stk. 1.
Stk. 2.
Ved
beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved fastsættelsen af
beskatningsgrundlaget og livsforsikringshensættelserne henholdsvis
pensionshensættelserne bort fra den del, der vedrører opsparing i
investeringsfonde. Er forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B eller forsikringer, der
ikke
er omfattet af pensionsbeskatningsloven, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.,
tilknyttet investeringsfonde, forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med
disse
forsikringstageres eller pensionsopspareres andele af hele
beskatningsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.
Stk. 3.
Pensionsinstitutter omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige
af den del af formueafkastet, der kan henføres til forsikrings- og
pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser.
Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet
mellem passiverne for de pågældende forsikrings- og pensionsaftaler, og
passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf.
§ 20,
stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22,
stk. 1, og § 24, stk. 1. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af
den
del af formueafkastet, som kan henføres til børneopsparingsordninger omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 51. Livsforsikringsselskabers
beskatningsgrundlag nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet
mellem livsforsikringshensættelserne til børneopsparingsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 51 og passiverne ifølge årsregnskabet med
tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat
tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24, stk. 1. Stk. 2
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Livsforsikringsselskaber omfattet af § 1, stk. 1, er ikke
skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til
forsikringer,
der er tegnet i selskabets filial i udlandet, på Færøerne eller i Grønland,
og
hvis ejer ikke er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller hvis ejer
er
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, på
Færøerne
eller i Grønland. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 finder tilsvarende
anvendelse. Ejeren af forsikringen skal på opfordring fra
livsforsikringsselskabet afgive erklæring om, hvorvidt den pågældende er
skattepligtig til Danmark, jf. 1. pkt.
Stk. 6.
§ 7,
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af de hensættelser
og
passiver, der er nævnt i stk. 1-5.
Stk. 7.
Nedsættelse af
beskatningsgrundlagene efter stk. 1-5 foretages sideordnet med
nedsættelse
af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 14 og 16. Den samme hensættelse kan dog
alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.
§ 16.
Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af
formueafkastet, som kan henføres til hensættelser vedrørende livrenter uden
ret
til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den
procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne
vedrørende livrenter uden ret til bonus og passiverne ifølge årsregnskabet
med
tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat til
tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24, stk. 1.
Stk. 2.
§ 7,
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af de i stk. 1
nævnte hensættelser og passiver.
Stk. 3.
Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter stk. 1 foretages sideordnet
med
nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 14 og 15. Den samme
hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget
én
gang.
§ 17.
Reglerne i stk. 2-4 gælder, hvis
1)
en skattepligtig
institution overdrager sine aktiver og passiver som helhed til en anden
skattepligtig
institution,
2)
to eller flere
skattepligtige institutioner sammensmeltes til en ny skattepligtig
institution
(fusion),
3)
en skattepligtig
institution spaltes i to eller flere selvstændige skattepligtige
institutioner
(fission),
4)2)
en
skattepligtig institution overdrager en livsforsikringsbestand til en anden
skattepligtig institution efter reglerne i §§ 233 og 235 i lov om finansiel
virksomhed eller
5)
et administrationsbo
som omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 10, viderefører administrationen af et
livsforsikringsselskabs
forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn.
Stk. 2.
Den
fortsættende institution indtræder (succederer) i den overdragende
institutions
skattemæssige stilling, såfremt den første endelige skatteopgørelse for det
første indkomstår, der påvirkes af successionen, er udformet under denne
forudsætning.
Stk. 3.
Datoen for
den åbningsstatus, der udarbejdes for den fortsættende institution i
forbindelse med overdragelsen, anses i skattemæssig henseende for
overdragelsesdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i
stk. 1 og 2, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen
for den fortsættende institutions regnskabsår.
Stk. 4.
Sammen med
den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der berøres af
successionen, indsendes til den centrale told- og skatteforvaltning genpart
af
de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med overdragelsen.
Stk. 5.
Er
den overdragende og den fortsættende institution skattepligtige efter såvel
denne lov som selskabsskatteloven, og gennemføres en overdragelse som nævnt i
stk. 1, nr. 1-4, efter reglerne i fusionsskatteloven, skal overdragelsen
tillige ske efter reglerne i stk. 2-4. Det er en betingelse for at
anvende
reglerne i stk. 2-4 på en
overdragelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, mellem institutioner, der er
skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, at
overdragelsen
tillige sker efter fusionsskattelovens regler.
§ 17 a.
Selskabsskattelovens § 4, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved
en skattepligtig institutions skattepligtige overdragelse af en virksomhed
til
et nystiftet datterselskab, hvori institutionen bliver ejer af samtlige
aktier
eller anparter. Er institutionen skattepligtig efter såvel denne lov som
selskabsskatteloven, skal overdragelsen tillægges skattemæssig virkning fra
samme dato i relation til denne lov og til selskabsskatteloven.
Stk. 2.
Selskabsskattelovens § 8 A finder tilsvarende anvendelse ved
skattepligtig
fusion af institutioner, der er skattepligtige efter denne lov. Er
institutionerne
skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, skal fusionen
tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til denne lov og
til
selskabsskatteloven.
§ 18.
Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget bliver negativ,
beregnes en negativ skat med den sats, der er angivet i § 2,
stk. 1.
Den negative skat kan fradrages i skat efter denne lov for efterfølgende
indkomstår. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.
§ 19.
Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland kan fradrages i skat
efter denne lov efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2.
Hele den i Danmark beskattede indkomst, jf. ligningslovens § 33,
stk. 1, 2. pkt., opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til
skatten efter denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat, jf.
§ 18.
Stk. 2.
For
livsforsikringsselskaber og hjælpe‑ og understøttelsesfonde, der er
skattepligtige efter selskabsskatteloven, fordeles fradraget for skat betalt
til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, bortset fra skat af afkast af
værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse
III-forsikringer, forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne lov efter
fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis skatten efter
selskabsskatteloven. Et selskab, der indgår i en sambeskatning, jf.
selskabsskattelovens § 31, anses for at have betalt en forholdsmæssig
del
af den af sambeskatningsindkomsten betalte skat.
Stk. 3.
Skattepligtige efter § 1, stk. 1, fører en konto for skatter efter
denne lov af gevinst eller tab på et aktiv, såfremt gevinst eller tab på det
pågældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland,
og
gevinst eller tab ved beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i
§ 13, stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den
forholdsmæssige
del af selskabets skat, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt.,
og
denne paragrafs stk. 1, 2. pkt., der svarer til skatten af gevinst på
aktivet, og som der ikke er givet fradrag for efter stk. 1. Overstiger
den
skat til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, der kan gives fradrag for i
medfør af ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og denne paragrafs
stk. 2 af gevinst på aktivet, den forholdsmæssige del af selskabets
skat,
der svarer til gevinst på aktivet, kan det overskydende beløb, der kan rummes
inden for saldoen, fradrages i selskabets øvrige skat efter denne lov.
Saldoen
nedsættes med det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke
rummes
i selskabets øvrige skat efter denne lov, udbetales beløbet kontant. Hvis der
er tab på aktivet, beregnes en negativ skat, der fragår i saldoen.
Stk. 4.
Den
skattepligtige kan ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter denne lov
vælge at se bort fra negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet
eller fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder negativt
beskatningsgrundlag, der svarer til negativ skat fremført fra tidligere år,
jf.
§ 18. Der ses bort fra så stor en del af det negative
beskatningsgrundlag,
at beskatningsgrundlaget svarer til det samlede positive formueafkast fra
fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er omfattet af
dobbeltbeskatningslempelse efter stk. 1. Det beløb, der ses bort fra,
omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i § 18.
Stk. 5.
Skat betalt
til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af indkomst hidrørende fra aktiver
tilhørende
en bank, sparekasse eller andelskasse (pengeinstitut), som er udskilt fra
dettes øvrige aktiver, og som danner grundlag for pensionsopsparing m.v. for
en
nærmere bestemt personkreds (puljeordninger), kan fradrages i skat for hver
enkelt deltager i puljen. Der kan ikke for den enkelte puljedeltager
fradrages
større beløb end den danske skat, der efter fradrag i henhold til § 7
kan
henføres til den pågældendes forholdsmæssige andel i de indkomster, der er
blevet beskattet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
Stk. 6.
Fradrag
efter stk. 1 og 5 kan tilsammen ikke udgøre et større beløb end det, der
ville kunne fradrages efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis
afkast
beskattes i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, havde været ejet direkte
af
den skattepligtige.
Stk. 7.
I tilfælde,
hvor skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland fradrages for hver
enkelt
puljedeltager efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i pengeinstituttets
skat for den pågældende udenlandske skat.
Kapitel 6
Opkrævning m.v.
§ 20.
De
skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. december
i
indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en opgørelse over
det
forventede beskatningsgrundlag og den skattepligtige del heraf samt af
skatten.
Af den opgjorte skat beregnes rente fra den 15. december, jf. dog § 26,
til den 31. december i indkomståret. Renten svarer til den rente, der er
nævnt
i stk. 2. Skatten med fradrag af den beregnede rente indbetales a conto
samtidig med indsendelse af opgørelsen. Skatteministeren kan bestemme, at
visse
skattepligtige i stedet skal indbetale acontoskat i kvartalsvise rater. Der
skal i så fald ske tilpasning af forrentningen af skattebeløbet. Samtidig kan
fristen for indgivelse af foreløbig opgørelse ændres.
Stk. 2.
Renten
for et indkomstår, som forrentningen vedrører, beregnes som et simpelt
gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i
de
første 7 måneder af året forud for indkomståret af obligationer med en
restløbetid på over 5 år.
§ 21.
4)
Pengeinstituttet indgiver senest den 15.
december umiddelbart efter indkomstårets udløb til den centrale told- og
skatteforvaltning en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og den
skattepligtige del heraf samt over skatten for hver af de i § 1,
stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i
§ 1, stk. 2, nr. 1 og 5, henholdsvis nr. 2 og 6, nævnte
opsparingsformer
kan dog ske samlet. Skatten indbetales samtidig med indsendelse af
opgørelsen.
Stk. 2.
Pengeinstituttet hæver skatten på den konto, som skatten vedrører, en uge før
den sidste rettidige indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve beløbet,
selv
om der ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er knyttet til et
værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb, hvormed kontoen er
overtrukket, med den for kontoen gældende indlånsrentesats. Denne renteudgift
kan ikke fradrages ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige indkomst.
Pengeinstituttet skal senest 8 uger efter skattens betaling underrette den
skattepligtige om skattebeløbet. Er kontoen overtrukket, skal kontohaveren
samtidig have underretning om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket.
§ 22.
De
skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. juli i
året
efter indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig
opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af
skatten for indkomståret. Af forskellen mellem den beregnede endelige skat og
den beregnede acontoskat for indkomståret beregnes renter fra den 1. januar i
året efter indkomståret, til betaling sker. Skyldige skattebeløb med tillæg
af
beregnede renter indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen.
Overskydende skattebeløb med tillæg af renter tilbagebetales. Renten svarer
til
den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for året efter indkomståret. Betales
skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige
indbetalingsdag.
Stk. 2.
For
pensionskasser og pensionsfonde, hvor samtlige passiver ved udgangen af
indkomståret
ikke overstiger de ifølge § 7, stk. 1, opgjorte hensættelser, kan
der
i stedet for den i stk. 1 nævnte opgørelse indgives en særlig erklæring
herom attesteret af en statsautoriseret revisor.
§ 23.
5)
Ved ophævelse af en af de i § 1,
stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af indkomståret skal
pengeinstituttet foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og
den
skattepligtige del heraf. Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten og
indbetale den til den statslige told- og skattemyndighed inden 3 hverdage
(bankdage) efter, at pengeinstituttet har udbetalt den skattepligtige ydelse.
Hvor ophævelsen ikke medfører, at der sker udbetaling, skal det pågældende
pengeinstitut tilbageholde skatten og indbetale den til den statslige told-
og
skattemyndighed inden 1 måned efter, at pengeinstituttet har fået kendskab
til
ophævelsen. Samtidig med indbetalingen af skatten giver pengeinstituttet den
skattepligtige underretning om indbetalingen. Ved den endelige opgørelse af
beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for
afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til
handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over
forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne, ikke
forfaldne
renter.
Stk. 2.
Pengeinstituttet indbetaler senest den 15. december umiddelbart efter
indkomstårets udløb den resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg
af beregnede renter efter stk. 3 til den centrale told- og
skatteforvaltning. Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundlaget og
den skattepligtige del heraf samt skatten for hver af de i § 1,
stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i
§ 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske
samlet.
Overskydende skattebeløb med tillæg af beregnede renter efter stk. 3
udbetales til pengeinstituttet.
Stk. 3.
Hvis
indbetaling af skatten ikke finder sted inden udløbet af den i stk. 1
nævnte frist, skal pengeinstituttet svare renter fra fristens udløb til
betaling sker. Renten svarer til den i § 20, stk. 2, nævnte rente.
Betales skatten senere end den 15. december umiddelbart efter indkomstårets
udløb, beregnes denne rente dog kun til denne dag. Betales skatten senere end
den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, anvendes § 28.
Stk. 4.
11)
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved
overførsel af en SP-konto i et pengeinstitut til et forsikringsselskab m.v.
eller til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 n i lov om
Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
§ 24.
Når skattepligten for de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige
ophører, skal der senest 3 måneder efter ophøret til den centrale told- og
skatteforvaltning indgives endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den
skattepligtige del heraf samt af skatten for det løbende indkomstår og for
det
foregående indkomstår, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette.
Skyldige skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 2
indbetales samtidig med indsendelse af opgørelserne. Overskydende skattebeløb
med tillæg af eventuelle renter efter stk. 2 tilbagebetales. Ved den
endelige
opgørelse af beskatningsgrundlaget anses et værdipapir for afstået på
tidspunktet for skattepligtens ophør for et beløb svarende til handelsværdien
på ophørstidspunktet.
Stk. 2.
Af
forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat for
det foregående indkomstår beregnes der renter fra den 1. januar i det løbende
indkomstår, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i §
20, stk. 2, for det løbende indkomstår. Betales skatten for sent, beregnes
denne rente dog kun til den sidste rettidige indbetalingsdag. Ved rettidig
betaling af skatten for det løbende indkomstår beregnes der ikke renter.
Betales skatten for det foregående eller for det løbende indkomstår for sent,
anvendes § 28.
§ 25.
Henstår der ved udgangen af det indkomstår, hvori en af de i § 1,
stk. 2, nævnte opsparingsordninger ophører, eller hvori skattepligten
for
en af de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, en negativ
skat, jf. § 18, der ikke kan udnyttes til fradrag i skat for
efterfølgende
indkomstår, kan et til den negative skat svarende beløb udbetales til
ordningen
eller institutionen. Der kan dog højst udbetales et beløb svarende til den
skat
efter denne lov og den afgift efter realrenteafgiftsloven, der er betalt for
de
5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilke der
foreligger uudnyttet negativ skat.
§ 26.
Hvis
den seneste frist for indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat falder
på
en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
§ 27.
Den centrale told- og skatteforvaltning kontrollerer opgørelserne og
skatteberegningerne efter §§ 20-25. Antager den centrale told- og
skatteforvaltning, at beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf
vil
afvige væsentligt fra de forventede beløb ifølge opgørelsen efter § 20,
eller anser den centrale told- og skatteforvaltning den endelige opgørelse
eller beregning efter §§ 21-25 for urigtig, forelægger forvaltningen
sagen
for Ligningsrådet, der kan ændre opgørelsen og beregningen. Forinden
ændringen
foretages, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at
ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling.
Stk. 2.
Den
centrale told- og skatteforvaltning underretter den, der har indsendt
opgørelsen, om eventuelle ændringer af skatten og om begrundelsen for
ændringen
samt om adgangen til at klage til Landsskatteretten. Pengeinstituttet
videresender meddelelsen til den skattepligtige inden 4 uger efter, at
pengeinstituttet har modtaget underretning om ændringen af skatten.
Stk. 3.
Anser en
skattepligtig kontohaver i et pengeinstitut den af pengeinstituttet foretagne
opgørelse af beskatningsgrundlaget eller beregning af skatten for urigtig,
kan
den skattepligtige indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten inden 12 uger
efter betalingstidspunktet efter § 21 og § 23, stk. 1.
Kontohaveren skal vedlægge en erklæring fra pengeinstituttet om beregningen
af
skatten og anføre, på hvilke punkter kontohaveren mener, at skatten er
opgjort
forkert, samt pengeinstituttets kommentarer hertil.
Stk. 4.
Medmindre
andet følger af denne lov, finder skattestyrelseslovens regler for klage til
Landsskatteretten
over skatteansættelser og indbringelse for domstolene tilsvarende anvendelse
på
såvel klager over Ligningsrådets opgørelse eller ændringer af skat, der ikke
er
foreløbig efter § 20, som på klager over pengeinstituttets opgørelse af
skat.
De pågældende klager medfører ikke, at fristen for indbetaling af skat
forlænges.
Stk. 5.
Medfører en
ændring, at et acontoskattebeløb eller et endeligt skattebeløb nedsættes,
tilbagebetales
for meget indbetalt skat. Yderligere skattebeløb skal indbetales inden 6 uger
efter meddelelsen fra den centrale told- og skatteforvaltning om den ændrede
skat.
Stk. 6.
Ændres et
skattebeløb, forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter
indkomståret, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i
§
20, stk. 2, for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører. Betales
den
yderligere afgift efter den i stk. 5 nævnte frist, beregnes denne rente
dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.
Stk. 7.
Ligningsrådet kan af egen drift eller på begæring fra den, der har indsendt
opgørelsen, tage en tidligere af Ligningsrådet foretagen ansættelse op til
fornyet behandling og eventuel ændring. Rådet kan ikke ændre en ansættelse, i
det omfang Landsskatteretten i en kendelse har taget stilling til
ansættelsen.
Forinden rådet foretager ændring af en ansættelse, skal der gives den, der
har
indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig
forhandling. Der skal i underretningen til den pågældende om den ændrede
ansættelse gives oplysning om begrundelsen for denne og om klageadgangen.
Stk. 8.
12)
Medmindre andet følger af denne lov, finder
skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 tilsvarende anvendelse på opgørelserne og
skatteberegningerne efter §§ 20-25.
§ 28.
Hvis skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt
rettidigt, skal der betales renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til
betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for
hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører.
Stk. 2.
Renter
efter stk. 1 kan ikke fradrages i skattepligtig indkomst.
§ 29.
Hvis opgørelserne efter §§ 20-24 ikke indgives rettidigt, kan den
centrale
told- og skatteforvaltning forelægge sagen for Ligningsrådet, der opgør
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf skønsmæssigt. Forinden
ansættelsen foretages, skal der gives den skattepligtige efter § 1,
stk. 1, eller pengeinstituttet med konti som nævnt i § 1,
stk. 2, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig
forhandling.
Der gives den skattepligtige efter § 1, stk. 1, eller
pengeinstituttet underretning om ansættelsen, begrundelsen for denne og
klageadgangen. Den centrale told- og skatteforvaltning beregner og opkræver
skatten hos de skattepligtige efter § 1, stk. 1, og hos
pengeinstituttet. Den skattepligtige efter § 1, stk. 1, og
pengeinstituttet kan indbringe den skønsmæssige ansættelse for
Landsskatteretten inden 8 uger efter, at underretning om den skønsmæssige
ansættelse er modtaget. Skattestyrelseslovens regler for klage til
Landsskatteretten og indbringelse for domstolene finder tilsvarende
anvendelse.
Klage over ændringen af skatten medfører ikke, at fristen for indbetaling af
skatten forlænges.
Stk. 2.
Er skatten
opgjort skønsmæssigt efter stk. 1, betales renter efter § 28 fra
den
sidste rettidige indbetalingsdag efter §§ 20-24 og 26, til betaling
sker.
Stk. 3.
Den
centrale told- og skatteforvaltning kan pålægge de skattepligtige efter
§ 1, stk. 1, pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1,
stk. 2, og investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give
de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen
af
skatten efter §§ 20-24.
Stk. 4.
Indsendes
opgørelserne efter §§ 20-24 eller oplysningerne efter stk. 3 ikke
rettidigt, kan skatteministeren som tvangsmiddel pålægge den, der skal
indsende
opgørelsen eller oplysningerne, daglige eller ugentlige bøder, indtil
opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.
§ 30.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om lovens administration,
herunder om
1)
kravene til
udskillelsen af de værdipapirer, der er nævnt i § 2, stk. 2, og
§ 2, stk. 3, nr. 3,
2)
det regnskabsmæssige
grundlag for udarbejdelsen af opgørelsen efter §§ 20-24,
3)
forskrifter for,
hvilke oplysninger der skal meddeles den centrale told- og skatteforvaltning
til brug ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del
heraf, samt den form, i hvilken disse oplysninger skal gives,
4)
regler for omregning
af anskaffelsessummer og afhændelsessummer til kontantværdi, jf. § 13,
stk. 3,
5)
regler for
tilpasningen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af
fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning af forrentningen
heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut samt regler
for, hvem det påhviler at indbetale skatten,
6)
regler for
administrationen af 25-pct.-grænsen i § 4, stk. 1,
7)
regler for
videregivelse af oplysninger mellem institutioner og pengeinstitutter til
brug
ved skatteberegningen i forbindelse med overførsler som nævnt i § 7,
stk. 9,
8)
5)
regler for modregning af negativ skat efter §
25 ved indbetaling af skat efter § 23, og herunder regler for
pengeinstitutternes hæftelse for beløb modregnet i strid med § 25 samt
forrentning af disse,
9)
kravene til
udskillelsen af de aktiver, der er nævnt i § 11.
§ 31.
Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder
til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om
adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan
indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 32.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1)
afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for
skattekontrollen,
2)
undlader at indgive
opgørelse efter §§ 20-24,
3)
undlader at indbetale
skatten rettidigt.
Stk. 2.
Den, der
begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen
skat, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 3.
I
forskrifter, der af skatteministeren udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 33.
Skønnes
en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen afgøres uden retslig
forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer
sig
rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan
forlænges,
at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn
til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om
tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Betales
bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet,
bortfalder videre forfølgning.
§ 34.
Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i
overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter
loven kan medføre frihedsstraf.
Kapitel 7
Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.
§ 35.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Skat efter
denne lov svares første gang for indkomståret 2000, jf. dog stk. 3-5 og
§ 36.
Stk. 3.
Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1,
stk. 1, nr. 1 og 2, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, og som ikke har drevet afgiftspligtig virksomhed her i landet inden
1. januar 1999, kan vælge at anvende reglerne i denne lov fra og med
indkomståret 1999 i stedet for reglerne i realrenteafgiftsloven. Dog finder
den
for afgiftsåret 1999 efter realrenteafgiftslovens § 10 fastsatte
realrenteafgiftssats anvendelse i stedet for satsen efter denne lovs
§ 2,
stk. 1. Bestemmelserne i stk. 4 og §§ 36-39 finder i så fald
ikke anvendelse.
Stk. 4.
Bortset fra
de i stk. 3 nævnte tilfælde gælder følgende:
1)
For indkomståret 2001
finder de hidtil gældende bestemmelser i § 4, stk. 3 og 4, og
§§ 4 b-4 d i realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog
§ 36,
stk. 2 og 6.
2)
Uanset bestemmelsen i
§ 4, stk. 4, 3. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den
skattepligtige
vælge at medregne kursgevinster, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved
opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på
værdipapirer. Kursgevinster, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i
§ 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer,
overføres til den særlige saldo med 0.
3)
Uanset bestemmelsen i
§ 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at
medregne fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i
§ 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom.
Fortjeneste, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2,
stk. 1,
nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom, overføres til den særlige
saldo med 0.
4)
Uanset bestemmelsen i
nr. 1 gælder ved opgørelsen af et livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf.
§ 14, stk. 1, at afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne
lov,
opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.
5)
Uanset bestemmelsen i
nr. 1 finder § 13, stk. 3, anvendelse ved beskatningen af gevinst
og
tab på indeksobligationer, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.
§ 36.
Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab
på
værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og
2005 et beløb svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen
mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret
2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i § 4, stk. 3, i
realrenteafgiftsloven af de i § 2, stk. 1, nr. 1, nævnte
værdipapirer
bortset fra konvertible obligationer og på den anden side den skattemæssige
værdi ved udgangen af indkomståret 2001 af de samme værdipapirer opgjort
efter
reglerne i nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 4 og 8.
For pengeinstitutternes puljeordninger, jf. § 2, stk. 2, skal det i 1. pkt.
nævnte differencebeløb opgøres pr. 30. november 2001, jf. § 10, og medregnes
med lige store andele i hvert af indkomstårene 2002, 2003, 2004 og 2005.
Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode,
medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for
ophørsåret.
Stk. 2.
Ved
opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på
værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og
2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret
2001
på den efter de hidtil gældende regler i § 4, stk. 4, i
realrenteafgiftsloven
nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 4 og 8. For pengeinstitutternes
puljeordninger, jf. § 2, stk. 2, skal den i 1. pkt. nævnte saldo opgøres pr.
30. november 2001, jf. § 10, og medregnes med lige store andele i hvert af
indkomstårene 2002, 2003, 2004 og 2005.Ophører skattepligten efter denne lov
inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.
Stk. 3.
Ved
opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på
værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og
2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret
2001
på den efter de hidtil gældende regler i § 3 f, stk. 11, jf.
§ 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo, jf. dog
stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den
nævnte
periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget
for ophørsåret.
Stk. 4.
Udviser
opgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 2, tab på værdipapirer efter
medregning af beløb efter stk. 1, 2 og 3, medregnes der så stor en del
af
de resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3, at tabet om muligt udlignes.
Et
herefter resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3 medregnes med lige store
beløb til beskatningsgrundlaget for den resterende del af perioden.
Stk. 5.
Ved
opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på
fast ejendom medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og
2005 et beløb svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen
mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret
2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i § 4 b i
realrenteafgiftsloven af de i § 2, stk. 1, nr. 12, nævnte faste
ejendomme og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af
indkomståret 2001 af de samme faste ejendomme opgjort efter reglerne i
nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 7. Ophører
skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes
et
resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.
Stk. 6.
Ved
opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på
fast ejendom medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og
2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret
2001
på den efter de hidtil gældende regler i § 4 c i realrenteafgiftsloven
nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 7. Ophører skattepligten efter denne
lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.
Stk. 7.
Udviser
opgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 12, tab på fast ejendom efter
medregning af beløb efter stk. 5 og 6, medregnes der så stor en del af
det
resterende beløb efter stk. 5 og 6, at tabet om muligt udlignes. Et
herefter resterende beløb efter stk. 5 og 6 medregnes med lige store
beløb
til afgiftsgrundlaget for den resterende del af perioden.
Stk. 8.
Et
livsforsikringsselskab kan ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2002 vælge
at medregne et beløb, der er større end det, selskabet er pligtigt at
medregne
i henhold til stk. 1 og 2. Et herefter resterende beløb efter stk. 1 og 2
medregnes med lige store beløb til beskatningsgrundlaget for den resterende
del
af perioden.
§ 39 a.
Ved anvendelsen af denne lovs § 5, 2. pkt., anses rente af afgiftsbeløb
som omhandlet i realrenteafgiftslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., som
rente af skattebeløb efter denne lov.
Stk. 2.
Ved
anvendelsen af denne lovs § 13, stk. 1, 3. pkt., anses renter af
afgiftsbeløb som omhandlet i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 2, 3.
pkt., som rente af skattebeløb efter denne lov.
§ 40.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.